Jeg hader Danmark og danskere
så det sagt, fuck af, videnshandlere
brænd i jeres helved, illusionskællinger
rend hjem til mor, I forbandede børn af ællinger
Anders og Andersine And, I er begge fra jeres forstand
I opdrager Rip, Rap og Rup til en verden at forbande
Opdraget til tro på godt og ondt, 'fortjent' uheld og held
I laver statuer til salg, i kunsthaller og på bordel
Anders, du er den værste, med al din gambling-gæld
Andersine, du er værst, altid på tværs, fortiden æres
"Del Og 'Hersk", jeres taktik er i jeres omkvædsvers
I synger altid det samme, gift, knep og affød ydeligere kaos
4 takter, så kedelig en taktik, rige Joakim, du ik fersk
du så rådden, som når man siger DK på engelsk, Deres
kongelige lavheder hele bundtet, jeres hus er i forfald
Walt Disneys race-illusioner ild-luntet, dette er mit valg
tv'et væk, Andebybladene i en affaldssæk og Bambi delt i antal
Jeg er klar til at løbe, graffiti mal, male en hal grå
trods en næsten manglende storetå, amputeret her i DK
kappet af på grund af et valg, jeg traf her, da jeg var rå
dengang jeg stadig var i ovnen, kylling til aftensmad, åh åh
dengang jeg stadig troede at tiden ik var had men et bad, do'h
tænk at tiden engang bestemte hvad jeg gad, rengjorde skade
som min løben går hurtigere og hurtigere, bliver tiden en klade
tasken pakket med hvad, spørger du, jamen her kommer farvselvblade
Så bar en mur
så tikkende et ur
så uendeligt dette bur
nå, endelig er mørket retur
klokken er relativ, så det nu det dur
døren ud af fængslets kiv, prøveløsladt
snøren af sko, halvstiv, halvhøj af brisen sat
betjenten bag mig råber 'pas på dig selv skat, husk at'
jeg hører ikke mere, for nu skal der males graffiti, med et bat
farver rød, sort og grøn, rød for derfra jeg kom, engang ensom
sort for kuren for det uforståelige, som en mors vom
grøn er det der gør kuren opnåelig, som en skovhugger uagtsom
mit bat af aluminium gør maleriet fire-dimensionelt
kun til at fatte, hvis du kender til farvers celle, min udbryderhelt
mine hænder engang moa'rs dildo fra 2 til femoghalvems, en frost lige gengældt
maler du graffiti, så husk ikke at glemme, hvad det er du maler, udbryderhelt
du maler ikke til kunsthaller, du maler til bordeller, til junkiers ædru felt
du maler ikke for at folk skal forstå, begribe eller gætte på mening
du galer som en hane der af morgenen har noget at mene, trods svins ansvarsdeling
jeg griber battet, slår til igen, så maleriet ændres på ny, tilfældigt som en sky
farver betonjunglen i lyset af en orange måne, nu en skyggeby, nu en byge
men bliver bogstaverne misforstået ? er hele maleriet i virkeligheden ondt
vil turisterne være det uforundt, blot se vandalisme og gå videre, rundt
at se mørke i mørke, forstå hvad der er en selv sundt, forstå de stemmeløses tunge
uden at smage, uden at behage, uden at helbrede, thi og blot tænde en lysestage
se lyset danse, glem oraklerne, bryd ildens cirkel og mærk tidens hverdage, du så så 'svage'
I brand hældes yderligere benzin til bålet, jeg brænder formålet, brænder min kunst
en flamme tager fat i min venstre sko, smelter en luns og afgiver, føj, for en dunst
med bat og tændstikker males graffiti hver dag, overalt på kloden
ser du den, værdsæt kaos, inden ordenens bacon-kannibaler lugter soden
stemmen for de stemmeløse, Hip Hop , stemmen for de stemmeløse
hr og fru dommer Nervøse, jeg sværger at det ikke var mig der i sommers malede det løse
jeg malede det faste, det rigide, slog til og forsvandt i mørkets øse
i mørket leder jeg efter kvinder, der ikke er til det sløsede, voksne og ikke ka' købes
er vi alle hvad vi tænker, er bryden af cirkler aldrig på knæ, men i løbets støbelse
uanset handikap, rap, ikke som en and, men som et menneske på en trappe