Mums, en lækker tår lakridsrodste
som chai te fyldigt, hyggeligt som sne
honningen healende halsen, med mælk i
aldrig havde den smagt bedre, ti ud af ti
uuuhm, super duper varmende og mættende
komplimenter til kanden, med tungen smækkende
hun slubrede ligeledes, ikke hidsigt men blidt
hun havde klasse, dér i mit hjems skidt
elskende alt inderligt
Grinebidt fik vi begge teen galt i halsen
sank uden at spilde, i ro i lædersofadansen
valsen foregik uden dominansen, begge på eventyr
hvor er nervøsiteten, undrede jeg mig uden postyr
angsten, indre vintre, hvor er det der forhindrer?
hvor er frygten, den dybe vejrtrækning der lindrer?
hun satte sin kop fra sig, på glasbordet smidigt
i mit hjem var hun på visit, modigt som et digt
elskende alt inderligt
Mine breve måtte være som at læse ord fra en hobbit
hendes bogstaver dansede, en elver elegant på granit
hendes breve havde omtalt frygt for en herskerring
som en linedanser kiggende ned på vulkanens spring
holdende balancen men draget af den dræbende lava
hun skrev med mellemrum udspændt, noget kun få ka'
bekendt med noget væmmeligt, af en anden nedslidt
hemmelig gigt, af pligt, stærk udaftil, kunstigt
elskende alt inderligt
Vi rømmede os begge, og jeg tjekkede tekanden
halvfuld eller halvtom, jeg bemærkede afstanden
kortere, vi sad nu ganske tæt på hinanden, en duft
husker ikke ord, mit vilde blik, husker kun luft
husker orkanens øje, pludselig stilhed og nattehavet
en stjerne funklede, blikket et ormehul, ej akavet
opslugende alt mit lys, alt i universet, hun Big Bang
damn, dope, altså slang for en jam, for jazz frivilligt
elskende alt inderligt
Men jeg er kujon, og mørket i mørket, hendes iris enden
jeg flygter automatisk når jeg mærker blikkets bekenden
alle muskler, i ansigt, krop og endda i min sjæl bange
jeg kiggede væk fra hendes grønbrune øje, ej en fange
ej en indsat i paradis, ej en fugl i et gyldent bur
trods jeg ved at sang ikke handler om svar, men er kur
at selve bølgen er svaret på havets gåde, kortvarigt
mine tanker og følelser frit bag min låge, åh så dygtigt
elskende alt inderligt
Elskende alt inderligt, jeg i sorgen på sofaen, tit
hun forsvandt for mig, jeg glemte alt om hendes trit
mit eget mørke vredt, frustreret, over blikkontakt hvidt
ved kontakt med en anden sjæl hører jeg tavle under kridt
kradsende, pressende, vældigt inspirerende til dette, dit
fremskridt er afsnit af snedigt snyd med evigheden, evigt
hykleriet i råd givet, og jeg kan ikke engang elske frit
kan ikke flirte, tør ikke overskride grænser trods ledigt
elskende alt inderligt
Den dag på sofaen kunne jeg ikke lukke øjnene i
kunne ikke flygte til mit indre kaos, universets sti
kunne ikke holde sorgen inde, for hun så lige igennem
ikke en sorg af tårer, af vrede lyn uden lyd i stemmen
en sorg hun selv kendte, det stille, forfrosne havsalt
som vi sad der på sofaen, med lidt te i blodet, gestalt
min vejrtrækning overfladisk, hendes dyb, rar, myndigt
måske smittende, jeg flad for energi, værdigheden smidt
elskende alt inderligt
jeg måske lidt i panik, for øjenkontakten var for vild
hendes smil som ild, varmende mit forfrosne hav, mildt
en indre storm af tanketornadoer og følelsescykloner
os traumatiserede personer tror ofte at vand fortoner
at vi vil drukne i det indre, hun kogte mig til mindre
og pludselig mærkede jeg min hånds fingre splintre
hun kærtegnede blidt og ømt, bart, sart, min bandit
min hånd, berøringsangst aktiveret, som af strøm bidt
elskende alt inderligt
Vibrationer fra hendes berøring, men jeg trak mig ikke
vibrationer fra hånden og til halsen, kvælende blikke
jeg lukkede øjnene og lod rystelserne fra maven drukne
hun gav ikke slip, havde træning i at vugge, åbnende
intenst håbende at hun påskønnes for sit mod, medfølelse
vibrationer af tab og forøgelse, det kræver sgu øvelse
jeg rystede som et løv i storm, en blomst med appetit
da rystelserne var ovre, fandt min tunge en ny favorit
elskende alt inderligt
Hver en fiber, hver en smag, hver en lyd genkaldt
intet infinit, to på hver sin rejse, fortalt, dette grafit
alt elskende inderligt, inderligt elskende alt
elskende alt inderligt
Elskende. Alt. Inderligt.
Kun et barn antænder en ild,
uden intention om at opretholde den.
Måske for blot at varme, farve sig i landsbyens aske.
Men alle modige har inden været bange for ilden indeni.
Og trods frygten for eksplicit at begå tavshedssvigt,
begår jeg dette hukommelsesfallit, implicit.
Elskende alt inderligt.