Elskede,
jeg havde en drøm.
De rodede rundt i min skal
med,
skalpel søgende svulst og søster
skalpel gøende af kunst og bryster
med,
den ene hånd holdende ve'erne
den anden mastuberende.
De stod i en cirkel
alle halvnøgne i kirtel.
De var splitted
med hår og tænder klipped.
"Negleklipper, hr., fru og frøken
Mester og Mesterinde, direktørtåben"
Deres titler mange trods maskers røben.
De var sammen om torturen, om stilhedens råben.
De var rammen for beskueren, for leden af våben.
De var autoritet, med en bog i baglommen.
En kaldte en anden Biker Mike, i kommen.
En valgte at kalde hende Cykel Nike, med blommen.
En trejde, D, der troede sig fjerde, mommen.
De skar og skar, mens jeg uden bedøvelse
De messede "rar, rar, rar" uden tøvelse
De skrev med mit blod "mistænkt for fare"
Og netop da de ramte en nerve,
smilede jeg og tilgav Dem fra min mave
De var elsket, for at være begavet
De var påskønnet, for Dominans under roser stavet
De var bogen, jeg kun manifesteret binært
og alle skar videre trods smilet kært som en ært
messende "vi er Én, de udvalgte individer"
og som jeg blev hvidere og hvidere, i skæret lært,
blev jeg til Dem, til en der også skider mider
og kalder dem danske ord, Diarré for Danmarks fnidder
og gav i drømmen slip, elskede, da jeg huskede en ridder
som ikke var Du men de, arvingen i vibrations-lidder,
De der udskammer med stilhed, skamfuld over nøgenhed
De der et stort publikum rammer med ørneøjne og I-ed
da jeg vågnede til dit amputerede højre øje, Deres
- og mens Sol og Måne vendes,
husker Dig for at digge, det der Kæres
Det Gyldne Daggrys ende,
Zionismens geopolitiske operation Tænke,
mens Generation Identitæres matematik debinært aflæres.
- og ॐlskede, endelig vælger du Natten ..