Fakta om Danmark=
- 7 % af danske drengebørn misbruges seksuelt inden deres fyldte 18. år.
- 70 % af disse drenge misbruges af mandlige krænkere og 26 % af kvindelige krænkere.
- 25 % misbruges inden for hjemmet.
- 73 % misbruges uden for hjemmet, overvejende inden for familiens nære bekendtskabskreds.
- 60 % af de adspurgte misbrugte drenge havde aldrig fortalt andre om de seksuelle overgreb.
(fakta fra Lone og Jette Lyagers rapport "Det Erobrede Køn", linket i forfatterkommentar via Landsforeningen SPOR, forening af og for overlevere af seksuelle overgreb i barndommen)
Lone og Jette Lyager er begge uddannede som socialrådgivere, psykoterapeuter MPF og certificerede SE-Practioner (terapiformen Somatic Experiencing, beskrevet i mit digt "Handikap"). De er psykoterapeutisk uddannet hos Eva Hildebrand (MSW, MPF) med fokus på analyse og behandling af seksuelle overgreb og andre alvorlige omsorgssvigt. I en årrække har de haft deres virke i Støttecenter mod Incest. Arbejder nu i egen praksis, Klinik for incestterapi, med individuel terapi, undervisning og supervision. I 2005 udgav de bogen At bestige bjerge - Gruppeterapi for seksuelt misbrugte mænd.
--
Så mange drenge der har oplevet overgreb, og så megen stilhed omkring det, og ignorering og/eller udskamning af overlevere der står frem. Det skyldes flere ting, en af dem værende "Vampyrmyten": at seksuelt misbrugte drenge bliver til krænkende mænd. Det svarer til at tro at torturofre selv bliver tortur-forbrydere. Kvinder slipper overvejende for fordommen. Mange har fordommen uden at være sig det bevidst, som en nagende bagtanke evt. ubevidst.
Trods jeg i gruppeterapi og på væresteder har mødt og skrevet med mange kvindelige overlevere af overgreb der IKKE lod til at have voldsomme fordomme om mænd, kvinder som vidste at kvinder også begår overgreb mod børn, nogle af dem selv havende oplevet det, så er det både forståeligt og totalt tilgiveligt at nogen har fordomme om mænd, medmindre man er blind for samtlige statistiker vedrørende forbrydelser hvor mænd dominerer i de fleste. Stadig er det jo dog et mindretal ift. den store majoritet. Dog kan det alligevel være ret sårende at se den solidaritet kvinder mødes med, modsat mænd.
At jeg stod frem tilbage i juni 2020 kunne aldrig være sket uden inspiration fra kvindelige overlevere, og ej heller uden inspiration fra den første mand jeg oplevede at stå frem, Kurt Kyed, aktivist og forfatter til selvbiografien "Barndomsnatten i dagens lys", en bog jeg ikke kan anbefale nok. Kurt Kyed er desuden offentlig med sin historie, og flere interviews med ham er at finde på youtube. En psykologstuderende fra Kvisten, et gratis behandlingssted, tog mig med til hans bogreception af bogen, en dybt inspirerende dag for mange år siden. Han gav mig dér sit telefonnummer, en gestus jeg aldrig vil glemme.
Ydeligere et citat fra rapporten linket:
MYTER OM SEKSUELT MISBRUG AF DRENGE/MÆND=
• Drenge og mænd kan ikke være ofre.
• Seksuelle overgreb mod drenge foretages af homoseksuelle mænd.
• Hvis en dreng føler sig seksuelt ophidset eller får udløsning under overgrebet, betyder det, at han selv var en villig deltager eller har nydt det.
• Drenge bliver mindre traumatiseret af seksuelle overgreb end piger.
• Drenge, som misbruges af mænd, er eller bliver homoseksuelle.
• Drenge, som udsættes for seksuelle overgreb, vil senere selv udsætte andre for overgreb.
• Hvis krænkeren er en kvinde, er drengen bare heldig, at en moden kvinde har indviet ham i heteroseksuel aktivitet.
Seksuelle overgreb imod børn giver dem som regel livslangt Kompleks Post-Traumatisk Stress Syndrom/Skade (C-PTSD / K-PTSD). Peter A. Levine, PhD og muligvis verdens førende ekspert i PTSD samt opfinder af Somatic Experiencing-metoden, hvoraf der er gratis youtube-klip med ham visende øvelser i 'tapping'/pendulering. Han mener at PTSD burde hedde PTSI = I for injury, altså at traumet og helbredelsen af det er holistisk, altså at kroppen er mindst lige så meget påvirket som sindet, og at terapi uden inddragelse af kroppen kan være direkte skadelig. Andre terapeuter, hvis eks. kvindelig terapeut foretrækkes, viser ligeledes gratis øvelser på youtube, ved at søge på pendulation/tapping/somatic experiencing/Qi Gong (som udøves på PTSD-klinikken på psykiatrisk).
"Traumer er helvede på jord. Traumer helbredt er en gave fra guderne". "Ikke blot tror jeg på at traumer kan helbredes; jeg tror også på at helbredelsen kan føre til en awakening" - citater af Peter A. Levine, PhD
Generelle effekter af K-PTSD=
*Mave-tarm-problemer
*Vejrtræknings-problemer
*Søvnproblemer
*Isolation / tilbagetrækning
*Korttidshukommelsesproblemer
*Problemer med tillid (!)
*Ustabilt vægt-tab/forøgelse
*Dissociation (PTSD frys-reaktion)
*Undgåelse / angst
*Vrede / raseri
*Depression / tomhedsfølelse