jeg fordufter i det grønne
det skønne natur
jeg bliver i ét med himlen
omfavnet af det blå
vingerne formerer sig i mine øjne
brune, skovlige
jeg ved at de er livlige
det tager sit tag
at leve
at være til i en krop der ikke er velegnet til min sjæl
jeg bryder fri
nattens ravn
et skrig med advarsler om pinsler og klaustrofobi
det trænger sig ind på mig
det vil være en del af mig
natten er jeg
dagen tilintetgør sig