Regnens melodi spiller sig ind på min ånd -
dryppende på mit ansigt, dansende på mine øjenlåg.
Forførende hallucinationer af vindens magi, den excentriske cyklus af liv der bliver til.
Regnens rytme sætter sig i min sjæl, trommer ned ad mine arme og holder min hånd -
trillende ned af kroppens sårbarhed, hårets glans gennemblødt af skønhed.
Hengivende til skyerne, guddommelige og åndelige, den frelsende velsignelse af vejr der kommer og går.
Regnens sang genopblusser min tilblivelse, sætter ild til mit væsen oplyst af håb og guldbånd -
sivende ind i min skrøbelige hud, vådt og smukt, gennemrenset af lys og koldt begær.
Fængende melankoli der sætter sig på mine læber, en brændende smag af tilblivelse og eksistens.