skyggemanden stod med sit vilde blik,
Og det eneste jeg ønskede var at han gik
Hadede mig selv for stadig at holde af ham, snakkede ikke om det der skete derhjemme, for mig var det en hemmelighed, det var min største skam.
Minderne er svage, som dagen efter en bytur
Men flashbacksene er dybt gemt i min sjæl og ligger på lur.
De kommer en efter en, jeg kan aldrig være sikker igen.
Minder om ham der holdte fast i mig,
Grædende med snot og tåre i hele ansigtet, på vores egen grusvej.
Min mor der var forblændet af kærlighed som et sort tæppe foran hendes øjne.
Og når folk spurgte mig hvad der var galt, kom jeg kun med løgne.
Når jeg vågner om natten med mareridt og jeg ser hans ansigt foran mig,
Er det kun tåre og en kvalt lyd der finder vej
I skyggerne ligger han skjult, derfor hedder han skyggemanden.
Selvom det er over 2 år siden, ser jeg ham stadig og jeg er ved at gå fra forstanden.