At blive voksen ...


28 dage siden 3 kommentarer Livshistorier frygt psykisk sårbarhed

4Tomgang
Når strømmen er gået i stå, · og alt står stille · i en stilstand af ... [...]
Digte · tomgang, håb
14 dage siden
3At blive voksen ...
Min konfirmation var et mareridt, og jeg tænkte meget på at sige ... [...]
Livshistorier · frygt, psykisk sårbarhed
28 dage siden
4Vågn op, du lille
Vågn op, du lille, · vågn op fra dine søde forårsdrømme, · se, jeg bu... [...]
Digte · kærlighedserklæring, sommer
1 måned, 16 dage siden
4Til min sovende veninde
Det var sammen med dig for længe siden, · mysteriet blev spundet in... [...]
Digte · angst, håb
2 måneder, 14 dage siden
3De lange skygger
Alt det der blev gemt, og aldrig sagt, · men kun fornemmet uden præ... [...]
Digte · stemning
3 måneder, 4 dage siden
6Sandkorn
Jeg er et lille sandkorn · mellem tusinde milliarder andre · på de la... [...]
Digte · psykisk smerte
3 måneder, 18 dage siden
9Smertens kolde dage
Jeg husker hende endnu, · når hun løb forbi min vogn med pegefingre... [...]
Digte · jordskælv
3 måneder, 27 dage siden
5Lommer
Der er lommer i mit liv, · jeg aldrig vil fortælle om, · lommer der a... [...]
Digte · hukommelse, psykisk smerte
4 måneder, 11 dage siden
3Deprimeret
Tågen fylder landet med sin brune dis, · mit humør går hele tiden n... [...]
Digte · krig, deprimeret
4 måneder, 17 dage siden
4Broen
Jeg bliver som en lille hund, · når jeg ser dit store smil · og mærke... [...]
Digte · eksistentielt, magisk realisme
5 måneder siden
1I min egen skygge
Jeg går i skyggen af mig selv, · for træt til at klatre i kanten · fo... [...]
Digte · erkendelse, tanker
7 måneder, 13 dage siden
2Den dag
Jeg så det i et øjeblik. · Du var så smuk. · Du var så brun. · Det var ... [...]
Digte · forbudt kærlighed, refleksion
8 måneder, 14 dage siden
2Spionage
Han overvågede mig altid til familiefester, · hen i nærheden af mig... [...]
Digte · mishandling, ensomhed
10 måneder, 2 dage siden
3Impulser
Når symfoniens toner fanger mig · og vækker min sensitive puls, · duk... [...]
Digte · refleksion, følelser
10 måneder, 16 dage siden
7Jeg drømte
Jeg drømte i nat, · at jeg så Niel Armstrong i himlen. · Jeg stod på ... [...]
Digte · drømme, mystik
11 måneder, 21 dage siden
4Sporskifte
At leve stærkt og dø ung, · forført i følelser, · eller at skifte spo... [...]
Digte · erindringer, identitet
1 år siden

Puls: 46,1

Publiceret: 5
Afgivet: 17
Modtaget: 18
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Min konfirmation var et mareridt, og jeg tænkte meget på at sige fra overfor dagen, men jeg turde ikke. Jeg ville helst ikke lægges mærke til, og de ville have undret sig, hvis jeg ikke var med, så jeg gennemlevede dagen, mest glad for min nye cykel, fordi den gav mig lov til at være udenfor. På billedet sidder jeg yderst og kryber sammen, lige ved at fade ned af stolen.
   Jeg ville i det hele taget ikke være voksen. Jeg hadede min krop der fik former. Jeg spekulerede som en gal på, hvordan jeg kunne skære mine bryster af. Min fantasi har altid været god, men det var meget realistisk for mig, at det nok kunne lade sig gøre. Så en dag gik jeg ned i køkkenet og fandt den skarpe brødkniv, som jeg smuglede med op på mit værelse. Jeg tænkte, at det nok ikke gjorde så ondt, da de jo var lavet af brusk. Men da jeg forsøgte, gjorde det alligevel ondt, så jeg smuglede den ned i skuffen igen. Jeg bandt dem ind i meget stramme undertrøjer i stedet for og gik med krum ryg, så ingen ville lægge mærke til dem. På badeværelset klippede jeg de små kønshår af den ene gang efter den anden. Og mine første menses skjulte jeg. Jeg brugte gamle klude, som jeg rev i stykker og smed i skraldespanden, når jeg havde brugt dem. Da min mor opdagede det, fik jeg væmmelse ude over alle grænser, jeg syntes, det var fantastisk ulækkert, og at det stank.
   I syvende klasse stak jeg af fra gymnastiktimerne. Jeg gik altid med krum ryg uden at sige noget og gemte mig i frikvarterene. I timerne sad jeg på bagerste række med hænderne for munden uden at sige noget. Jeg opførte mig i det hele taget mere og mere underligt, så mine forældre sendte mig på den første efterskole. Det blev ikke bedre af, at min mor var lærerinde på skolen og klasselærerinde for min "søde" lillesøsters klasse, som hun elskede overalt på jorden. Til gengæld kunne hun ikke døje min store klasse, hvor drengene kunne være forfærdelige, de kunne drive hende til vanvid. Min mor er rødhåret og kunne godt finde på at give en lussing, og det gjorde hun også i min klasse, når drengene var slemme.
   Mine forældre havde været skilt. Men min far fortrød desværre sin nye kæreste og bad om at flytte sammen med os igen, hvad min mor blev lykkelig for. Og han kom hurtigt med i mine mareridts år, for jeg kunne ikke tåle ham. Men min mor elskede ham, og han kom i første række. Han gjorde det ikke bedre, at jeg begyndte at få en voksen krop, men meget værre. Det var også ham der fortalte om det, at blive voksen rent kropsligt. Jeg fik bogen "Dreng, pige, mand, kvinde" af ham, kiggede lidt i smug og fik kvalme. Jeg fik brækfornemmelser over både ham og hans ulækre forklaringer. Det var også altid mig der skulle høre på ham, når han var fuld, min lillesøster og mor gik bare ovenpå og spillede kort. Senere kom jeg til at hade ham. Og jeg kunne ikke klare hans øjne, når de vågede over mig, både i stuen og til familiefester. Jeg flygtede i væmmelse og angst.

På den første efterskole søgte jeg sammen med grønlandske piger. De lærte mig at sniffe stærkt kontaktlim i en plastikpose. Jeg havde mareridt om natten og tissede i sengen, fordi jeg ikke turde gå ned på toilettet, fordi de sagde der gik en mærkelig een rundt og slog ind i væggene på pigegangen om natten. Mange år senere ved jeg, at mine mange år som flygtning fra virkeligheden startede på den skole. Jeg begyndte at ryge, skodder jeg samlede, senere cigaretter, og min første majspibe som jeg fik sendt fra min far, fordi de opdagede, jeg var begyndt at ryge, puttede jeg te og tørrede bananskralder i for at blive skæv. Jeg drømte om at stikke af og gemme mig langt ude i naturen, og var også begyndt at samle det jeg skulle have med, en lille gryde f.eks. Jeg var meget forelsket i en grønlandsk dreng på 16 år som boede lige under mit værelse. Han var dygtig til at spille guitar og kunne spille "Bad moon rising" på den helt rigtige måde, det beundrede jeg dybt. Men han opdagede det ikke, fordi jeg altid gemte mig i spisesalen. Dem der kom sammen stod altid og kyssede på vej op fra aftens te på trappen, deriblandt ham og en anden pige.

Da jeg blev 15 år var det efterskole nummer 2. Og derefter en kostskole hvor jeg tog en realeksamen på 2 år. I mellemtiden var jeg godt på vej til at blive både narkoman og alkoholiker, og læste om stoffer og fandt ud af, hvilke jeg skulle bruge, hvis jeg kunne finde dem. Jeg var nærmest ligeglad med timerne og eksamen. Jeg fandt sammen med andre, og vi røg hash og pot på toiletterne og til festerne i weekenderne. Da jeg fik blankt 0 i matematik var jeg bare stolt. For jeg betragtede matematik som et fag for de dumme, og det var jeg for klog til, mente jeg selv i den alder. Til gengæld fik jeg vidst 11 i dansk stil. Matematiklæreren var en stor tyk bamse med bukser der hang i ål ned om hans nypudsede sko. Jeg sad og grinede tykt af ham på bagerste række. Hans skrift på tavlen stemte ikke overens med hans størrelse, for det var små tynde tynde streger, man næsten ikke kunne se.
   Jeg var næsten altid på skolerne i de lange weekender. For jeg kunne ikke holde ud at være hjemme. Jeg var konstant misundelig på min lillesøster, som altid gjorde det, min mor gerne ville have, og som senere blev elitegymnast og fik top karakterer og aldrig blev arbejdsløs som jeg f.eks., da vi kom ud på arbejdsmarkedet. Hun gik den lige vej til gymnasiet. Min mor var altid så glad for hende. Og hun kunne altid være i fred for min far, fordi hun ikke lignede ham, som han sagde. Og hun glædede sig til sin konfirmation og ville gerne være voksen. Jeg er stadig out, og hun er in, lige så meget som jeg er måne, og hun er den stor smilende solstråle historie med to voksne børn i dag og børnebørn. Hun var lys, hvor jeg var mørke. Og sådan er det stadig.
   Her kom min sarkasme nok ind til sidst. Og ikke uden grund. Men jeg fik vendt om på det mange år efter, dog efter at få ødelagt mange år af mine unge år. Der skulle meget psykologi til for at kunne forstå mig selv. Og i dag kan jeg gennemskue både mig selv og min barndom/ungdom på en nogenlunde konstruktiv måde. Det tog også mange år at finde ud af.

I min barndom boede vi i 4 forskellige landsdele (7 forskellige huse), jeg gik i 2 folkeskoler, senere 2 efterskoler og 1 kostskole + 1 højskole i 1977.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 09/05-2023 04:10 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Livshistorier.
Teksten er på 1176 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.