Hvis du ser almindelige grise eller frilandsgrise grise der løber rundt med en eller flere tatoveringer, så er det ikke helt umuligt at den stammer fra en vis Svend Hansens grisestald.

Svend Hansen var et naturtalent når det kom til at tegne og male, og det at tatoverer forekom som et naturligt næste skridt. Og således investerede Svend i en tatoverings maskine, nåle, blæk og begyndte at tatovere på dødt svineskind fra sin lokale slagter. Det unikke ved situationen var at Svend var bondemand og ejede mange grise, så da han en fredag aften løb tør for dødt griseskind, indtraf det unikke. Svend ville prøve at tatovere på en levende gris, og han havde jo en hel gård fuld af grise, så hvad var problemet?

Som sagt så gjort. Svend bedøvede og tatoverede - for ellers ville grisen jo ikke stå stille. Resultatet efter nogle timer var storslået, og der gik hurtigt sport i at lave en endnu bedre tatovering end den foregående. Og således voksede besætningen af tatoverede grise støt. Nogle grise havde kun én tatovering mens andre havde flere små motiver på sig. Konen, Else, mente han var blevet gal i hovedet, men måske var hun jaloux da Svend tilbragte mere og mere tid i stalden hos grisene end hos hende.

Men ikke alt var lykkens pamfidus for Svend og hans nye hobby. Dagen kom hvor flere af grisene vejede knap 100 kilo. Når en gris vejede 105 kilo, så leveres de til slagteriet og ville da være 5-6 måneder gamle.

Han kunne ikke nænne at de tatoverede grise skulle forlade gården, så da slagtebilen kom måtte de nøjes med at køre med et halv læs grise - for resten af dem der skulle have været afsted var tatoverede.
   "Jamen de er jo ødelagte de grise," sagde vognchaufføren Alex til Svend: "Dem kan du da ikke få solgt."
   "Ødelagte, jamen de er jo kunst."
   "Ja netop!"

Der kunne være noget om snakken. Hr. og Fru Olsen var jo næppe interesseret i at købe en flæskesteg hvor der var tatoveret et kendt ansigt, en rose, engle, pinup piger, hjerter eller mor-tatoveringer eller andet Krims krams, der nu var moderne.
   Om end ikke så blev det en underskudsforretning for Svend, for de tatoverede grise som skulle have været slagtet, kostede jo penge forsat at have i stalden.
   Det var sløje tider for den farverige gård, der var fattig på stakater, men rig på idéer til modernisering af huden.

Så en dag undslipper James Dean sin bås og kommer uheldigvis ud i gårdspladsen - ud på småstenene og bliver mødt af postbuddet på sin færd.
   "Det er vel nok en prægtig gris Svend. Skal den til dyrskue?"
   "Øh, det ved jeg ikke endnu," stopper Svend op, men holder øje med grisen. Et dyrskue, ja det havde han da ikke tænkt på.
   "Den er ellers ret seværdig, bare at du ved det."
   "Nå synes du det? Jamen det kunne da godt være den skulle udvide sin horisont sammen med et par af de andre," smilede han.
   "Har du flere?"
   "Det kan man godt sige," smilede Svend og undskyldte sig selv med at skulle videre i teksten inden James Dean kom for langt borte. Mens den prægtige gris langt om længe kom tilbage hvor den hørte hjemme blandt sine artsfæller, begyndte Svend at lægge planer for dyre skue, og brugte end mere tid i stalden end før.

James Dean, Cliff Richard, Indiana Jones, Picasso og to andre kunstværker med småmotiver på besøgte dyrskuet en fin solrig lørdag eftermiddag takke være Alex fra svinetransporten. Folk var ellevilde med grisene og det varede ikke længe før de blev solgte med forsikring om, de ikke skulle ende på middagsbordet, men trives i nye hjem til de døde en naturlig død.
   Mona Lisa, Marilyn Monroe og Edvard Munchs værk "Skriget" var blot nogle af de jobs som Svend fik på bestilling; og inden længe holdte Svend åbent hus hjemme på gården. Der kom mange mennesker og det var en succes. Mange fagre grise med diverse motiver blev solgte mod en net sum, hvilket sikrede Svend stadig kunne drive landbrug på sine kreative præmisser.
   Det var hermed historien om de fagre grise.