T-shirten


1 måned, 9 dage siden 2 kommentarer Kortprosa sommer 80 erne

1Suppedas kaldt liv
Håbefulde bevæger vi os fremad · i tunnelen af lys og mørke · indtil ... [...]
Digte · håb
7 dage siden
4Vrid
Sindet er som en svamp · bliver tungere og tungere · jo mere den suge... [...]
Digte · følelser
8 dage siden
1Tankemylder
Kan ikke samle tankerne. Trafikken i hovedet er overvældende og s... [...]
Blandede tekster · tankemylder, lydeirritation
24 dage siden
2Tryghedsnarkoman
I Coop 365 fokuserer jeg hårdt på indkøbssedlen for ikke at misse... [...]
Kortprosa · ensomhed, tryghed
26 dage siden
1Dragehoveder
Mænd, kvinder og børn tager en ekstra tørn · Og fra oven følger en ... [...]
Digte · vikinger
29 dage siden
4Uendelige dage
Natten er mørk når du er omkring. · Somme tider kan det være grusom... [...]
Digte · parforhold
1 måned, 1 dag siden
0Prostitueret kærlighed
Hendes tøjsamling var et dyrt kartotek af sprudlende farver i div... [...]
Kortprosa · prostitueret, bejlere
1 måned, 2 dage siden
1Stjålne blikke
Efter at have ventet i små tyve minutter på perronen i Hobro kom ... [...]
Noveller · togrejse, betagelse
1 måned, 6 dage siden
2T-shirten
Der er vindstille og luften er kompakt som en usynlig mur. Solen ... [...]
Kortprosa · sommer, 80 erne
1 måned, 9 dage siden
1Panodilsæson
Feberen og koldsved rasede, kroppen føltes mat, hovedet var ør, h... [...]
Kortprosa · influenza, parforhold
1 måned, 13 dage siden
2Kunsten at sidde på hug
Rumlen i maven kommer advarende. Han holder op med at gå, bøjer s... [...]
Noveller · maveproblemer
1 måned, 18 dage siden

Puls: 94,5

Publiceret: 20
Afgivet: 139
Modtaget: 38
David Hansen (f. 1972)
Der er vindstille og luften er kompakt som en usynlig mur. Solen har gjort asfalten så blød, at når jeg lægger min vægt i min bare hæl, så kan jeg lave et mindre aftryk i den sorte masse. Jeg signerer asfalten et par gange og kigger ud over stubbene på kornmarken, der syntes at strække sig uendelig langt borte gennem mine barneøjne. Jeg har shorts og en skrigende gul t-shirt på. Insekterne tiltrækkes at den gule farve og jeg børster nogle af de bevingede irritationer borte. Jeg vender mig om og betragter de røde mursten på stuehuset og grisestalden som næsten har formen L, hvis det ikke var for mellemrummet på tre-fire meter mellem de to bygninger hvor et plankeværk på to meter med dør er opsat. Hver bygning bliver samlet af de sorte teglsten på tagene, og hele herligheden udmunder i småsten fra gårdspladsen. På den modsatte side af stuehuset er der en stor græsplæne hvor der er træer der skærmer mod den asfalterede vej.

Jeg forlader asfalten og lunter hen midt på græsset og lægger mig på ryggen med hænderne bag hovedet, og kniber øjnene sammen for solens skær. Duften af grønt og lyden af landlig idyl fra insekter og fugle får mig til at slappe helt af og ikke tænke på de frygtelige atombombetrusler mellem USA og USSR der pryder nyhederne. De har vist i tv hvordan en atombombe springer og rydder et helt område med huse som var de lavet af pap. I tv siger de at det bedste man kan gøre hvis der kommer en bombe, er at gemme sig under et bord.

Lyden af fuglefløjt og græshopper bliver i mine ører afbrudt af en hammeren og andre lyde henne fra stuehuset. Lyden forsætter et stykke tid. Nysgerrigt rejser jeg mig op og børster mig af og går hen imod lyden. På den anden side af plankeværket er Morten i gang med at bygge en sæbekassevogn med barnevognshjul og snoretræk fra et par halmballer. Jeg står og kigger lidt indtil nysgerrigheden overmander.

"Hvad laver du?" spørger jeg uvidende for jeg har aldrig set sådan et monstrum før.
   "En sæbekassevogn til at køre i," svarer han: "Den er næsten færdig."
   Han lægger en sidste hånd på værket og sikrer sig at snoretrækket virker som det skal.
   "Hvis du skubber, så styrer jeg. Vi kan skiftes til det," siger han og kigger på mig.
   Jeg synes det lyder som en god idé, nikker og siger "Okay. Jeg tager lige et par sko på."
   Jeg skynder mig at få gummiskoene på i entreen og vender tilbage til ham.

Morten er nogle år ældre end mig og vi holder os for det meste af tiden til vores egne gøremål, så dette er en overraskende god idé til en forandring. Han trækker i snoren mens jeg skubber bilen hen over småstenene i gårdspladsen til vi når den varme asfalt. Han sætter sig ned i sæbekassevognen og siger: "Jeg er parat når du er."

Jeg skubber på finerpladen der udgør rygstøtten og får den med lidt besvær sat i bevægelse. Jeg lægger kræfterne i og vi er kørende. Morten svinger fra side til side mens jeg gør mit bedste for at opretholde tempoet selv om det er småbøvlet, når jeg skal holde balancen samtidig med at jeg skubber. Mine ben bliver trætte efter et stykke tid og jeg siger til ham at jeg ikke kan mere. Jeg holder op med at skubbe og vi får vendt vidunderet om på vejen så vi kan køre hjemad. Jeg børster nogle insekter væk fra min trøje og sætter mig. Det er rart at sidde ned for mine ben er blevet tunge af al den løben.
   "Er du parat?" spørger Morten.
   "Ja," holder jeg godt fast i snoren.
   Det giver et ordentligt ryk i vognen og snoren adlyder det mindste ryk til siderne. At dreje sløver farten så jeg prøver at holde vognen på en ret kurs. Morten er i god form så der kommer fart på vognen og jeg mærker en anelse vind på min hud. Insekter samler sig på min gule trøje men jeg vil ikke børste dem af for så vil vognen jo dreje ret skarpt med kun styring i den ene side. Vi skulle jo nødig crashe så jeg bider i det sure æble og prøver på at holde hovedet koldt mens vi nærmer os gården. Han sagtner farten for han er brændt flad for energi af løberriet og går nu i et støt tempo det sidste stykke. "Kan vi ikke standse," siger jeg og han holder op med at skubbe. Vi er ikke hjemme endnu, men den gule t-shirt synes være blevet levende af insekter så jeg står af i en fart og flår den af. Jeg tørrer en tåre borte med min arm og ryster trøjen: "Dumme t-shirt."

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 27/10-2023 16:47 af David Hansen (David H) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 799 ord og lix-tallet er 31.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.