10Min første kærlighed
Ligger og venter på at inspirationen banker på døren. Det skulle ... [...]
Klummen
4 år siden
1Johannes Karagas - Episode 10
Et brev · "Fortiden er et sted, du altid vil have på dig. Et sted d... [...]
Noveller
9 år siden
0Johannes Karagas - Episode 9
Når håbet slukkes · "Hvad gør man, når alt føles håbløst?" · Jeg kas... [...]
Noveller
9 år siden
0Johannes Karagas - Episode 8
The closets thing to crazy · "Hvordan kan alting være så skørt? Og ... [...]
Noveller
9 år siden
0Johannes Karagas - Episode 7
Et valg mange muligheder · "Hvis bare livet var mere simpelt og ing... [...]
Noveller
9 år siden
0Johannes Karagas - Episode 6
Nye situationer · "At vænne sig til nye situationer kan være svært,... [...]
Noveller
9 år siden
0Johannes Karagas - Episode 5
Uventede overraskelser · "Jeg foretrækker overraskelser, man kan f... [...]
Noveller
10 år siden
0Johannes Karagas - Episode 4
Problemer med hjertet · "Hjertet ved, når man ikke gør det rigtige,... [...]
Noveller
10 år siden
0Johannes Karagas - Episode 3
Piger og planeter · "Jeg er en af dem, der tror at piger kommer fra... [...]
Noveller
10 år siden
0Johannes Karagas - Episode 2
Lergravens hemmelighed · "Det bedste sted i verden er et sted, hvor... [...]
Noveller
10 år siden
4Johannes Karagas - Episode 1
Hverdagens Problemer · "Jeg er dybest set ligeglad, hvad andre sige... [...]
Noveller
10 år siden
0Cirkusets Forbandelse
De gule og grønne farver snurrer sig sammen, som en lille snurret... [...]
Noveller for børn/unge
11 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Ditte Villadsen (f. 1990)

Hverdagens Problemer

   "Jeg er dybest set ligeglad, hvad andre siger om mig, så længe de holder det for dem selv"

Lige idet Jørgen afslutter sin sætning og skoleklokken lyder som en fordrukken hane, løber jeg ud af døren og ned af gangen.
   Mikkel hænger som sædvanligt henne ved de grønne skabe med et anstrengt ansigtsudtryk.
   "Hej Johannes," hans øjne er rettet over mod den grå fontæne.
   "Hvad er der så spændende ved den fontæne?" jeg rynker det ene øjenbryn og åbner mit skab.
   Mine øjne trættes af de rodede bunker af bøger og gammelt slikpapir og cd’er, der skulle afleveres for en måned tids siden.
   "Hvad tror du? Jeg fatter ikke, at du stadig stiller mig det spørgsmål," han får det til at lyde som et langt dybt suk.
   Jeg vender mig hen mod fontænen og finder Katarina sammen med sine veninder. Hun har taget en mørkeblå denim nederdel på med en hvid top, der giver et lille kig til maven. Jeg klasker ham trøstende på skulderen.

"Åh, jeg må bare have hende," sukker han længselsfuldt, imens vi går ned til kantinen. Mad hjælper altid mod kærlighedsproblemer, ikke fordi jeg nogensinde har været forelsket, men det virker i hvert fald på Mikkel, og han har haft et crush på Katarina i tusind år. Eller et halvandet år. Lige siden syvende, og vi går i ottende nu.
   Jeg er nu glad for, at jeg aldrig har været forelsket, for jeg vil ikke kunne holde det ud, det der Mikkel gennemgår. Nørder er jo ikke ligefrem kendt, for at få den hotteste pige på skolen. Nu mener jeg, at han er nørden og ikke mig. Jeg er anderledes end de fleste, der går på denne her skole.
   Hvorfor, spørger du måske. En af grundene er, at jeg ikke giver efter, for alle de piger, der viser interesse for mig. Måske fordi jeg er vant til det, for jeg har trods alt gået her i to år. Jeg ser heller ikke ud som de andre, fordi jeg virker ældre og klogere og meget mere moden. Hvilket nok er det, der tiltrækker pigerne. Min rå og selvsikre stil.


* * *

   "Hvad skal I ha’ drenge?" Lone misser træt med øjnene. Lone er den, der har arbejdet længst på skolen. Nogen og fyrre år. Ikke mærkeligt, at hun er træt engang imellem.
   Mikkel er som stivnet, og hans mund ser ikke ud til, at ville bevæge sig de næste hundrede år.

   "Simpelt som muligt. Livet er kompliceret nok i forvejen," jeg kigger hen på Mikkel, og Lone nikker forstående.
   Hun lægger to burgere og to juice på disken.
   Jeg snupper maden og lader ham opkvikke til duften af en nylavet burger. Han vibrerer lidt med næseborende, og snart går han efter mig med hen til bordet nærmest skolegården.
   "Livet stinker," kommer det pludselig filosofisk fra ham, idet han sætter sig ned.
   "Nej, det stinker ikke. Nogen gange kan det bare virke lidt råddent," svarer jeg, imens han sukker dybt og banker hovedet ned i burgeren.
   "Det eneste middel mod din tilstand er, at sige det, og det ved du godt," jeg kigger foruroligende på ham og tager en bid af min burger.
   "Det du beder mig om, er at begå selvmord!," mumler han nede fra burgeren.
   "Hvorfor skal du altid være så dramatisk?" jeg ryster gumlende på hovedet.
   Der lyder et suk fra den fladmaste burger.

"Hej søde," Cecilia sætter sig ved siden af mig.
   Hun blinker uskyldigt med sine sortmalede øjenvipper og laver en lille trutmund med sine lyserøde læber.
   "Hej Cecilia, hvad laver du her?" gaber jeg.
   Kan dagen blive værre? Først Mikkel, der er på randen af selvmord også Cecilia og hendes røde hår.
   "Dårligt humør søde? Jeg kan måske hjælpe dig lidt," hun slikker diskret sine læber. Fik jeg nævnt, at hun er Katarinas bedsteveninde?
   "Ja, det kan du faktisk," jeg sender hende et bredt smil, hun kigger genert tilbage med sine blå øjne.
   "Få dig noget situationsfornemmelse!," råber jeg koldt, men afdæmpet. For første gang bemærker hun Mikkel eller hans brune hår. Hun vender blikket mod mig og rejser sig op.

Lidt efter Cecilias "optræden," rejser Mikkel sit hoved op fra burgeren. Hans ansigt ligner en skønhedsmaske, én af dem piger bruger engang imellem.
   "Hvorfor afviser du hende altid? Hun er jo ikke grim," spørger han og spytter et stykke løg ud.
   "Til forskel fra dig fortrækker jeg piger med hjerne eller bare med lidt situationsfornemmelse, og som faktisk er opmærksom og interesseret i andre end sig selv," jeg drikker en tår af min juice.
   "Du har måske ret, men jeg må bare have Katarina," han kigger ligegyldigt på mig.
   "Det ved jeg, og jeg tror snart, hele verden ved det."


* * *

   "Tak fordi du reddede mig fra mine forældre," smiler Mikkel med hænderne dybt begravet i sine lommer.
   "Så lidt, jeg har alligevel ikke noget liv. Hvad diskuterede de så denne gang?" jeg kigger nysgerrigt på ham. Vi bevæger os langsomt ned af strandkanten. Lugten af havsalt og den lette, men alligevel kraftige vind opfrisker mit ansigt og blæser i mit lyse pjuskede hår.
   "Om min far skal have det blå eller det sølvfarvede slips på til min onkels sølvbryllup. De var allerede i gang, da jeg kom for en time siden, og de er sikkert ikke færdige endnu.

Jeg kommer til at tænke på min mor. Hendes opsatte hår og hendes diskrete make-up, og hendes kaffe, hun altid tager med på arbejde for, at drikke det i bilen. Jeg tror aldrig, jeg har set min mor lykkelig. Hun er bare stresset hele tiden og arbejder altid sent.
   Hun har aldrig været der for mig, hvis jeg har haft brug for hende. Jeg har altid skulle være stor og stærk. Det er nok derfor, jeg ikke fatter piger, der kan lide mig. Hvad er der at lide? Mit hår, mine mørkeblå øjne, min stil, mit udseende? Er udseende så vigtigt, at det overstråler alt andet? Og hvad får forældre til at glemme sig selv og sine børn?
   Jeg stirrer ned i vandkanten, men for at Mikkel ikke skal ane uråd, smider jeg skoene og sokkerne og begynder at løbe med bare fødder gennem det bløde sand.
   "Du har knald i låget Johannes," sprutter Mikkel og kaster sig i sandet.

Jeg prøver, at få mig selv til at grine, og det lykkedes efter noget tid. Livet kan være ganske udmærket nogle gange. Især her på stranden med min bedsteven. Langt væk fra piger, familier og problemer.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 07/08-2007 23:53 af Ditte Villadsen (Anani Kaili) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 19108 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.