4Værdi
Der er træer der hyler i vinden · stolte kæmper med ranke rygge · sor... [...]
Digte
5 dage siden
5Bøffer
Min hverdag glider roligt, jeg står op og spiser morgenmad, drikk... [...]
Kortprosa
1 måned, 8 dage siden
1Jordmånemandler ny udgave
Jeg spiser dem ikke, de kan være giftige, hvem ved hvad der er i ... [...]
Noveller · fremtidssamfund
1 måned, 18 dage siden
4Ting
Da jeg så sedlen, var jeg ikke i tvivl. Den var gul med blå skrif... [...]
Kortprosa
2 måneder, 2 dage siden
4Båden
Vi sejlede ud om formiddagen, helt ud til de små øer. Han ville v... [...]
Kortprosa
2 måneder, 26 dage siden
6Spyt på muren
Spyttet hang på muren bag min mor. Jeg stirrede fascineret, mens ... [...]
Kortprosa
3 måneder, 9 dage siden
10Mandage
Det er mandag. · Jeg hader mandage. En hajmund, der sluger alle min... [...]
Kortprosa
3 måneder, 13 dage siden
2Petroleum
Hver morgen henter jeg petroleum i butikken nede om hjørnet. Det ... [...]
Noveller
4 måneder, 14 dage siden
3Det der gror
Jeg går langsomt forbi, skæver, ser alt muligt i alt muligt. Mine... [...]
Noveller
4 måneder, 25 dage siden
3Lampen lyser stille nu
Jeg tør vædde på du har set det. · En langsom opvågnen. · En lille bø... [...]
Digte
5 måneder, 12 dage siden
6Fodsåler lette som fjer
Gror · hvert skridt · som betydningen af ord · der bliver sagt let henk... [...]
Digte
7 måneder, 25 dage siden

Puls: 65,0

Publiceret: 6
Afgivet: 72
Modtaget: 34
Ulla Hexibru (f. 1956)
Hun blev født en tidlig morgen i den niende måned. Fra hun så dagens lys, skreg hun som en stukken gris.
   Hun var lille, rynket og rød, med små gyldne dun på hovedet. Og hendes skrigen holdt både hendes mor og bedstemor, vågne dag og nat.
   Kort tid efter fødslen, forlod hendes mor hende med kæresten, for aldrig siden at vende tilbage.
   Et svigt den lille pige, aldrig kom over.
   Bedstemor Signe kaldte hende Septembra, og opfostrede hende med kærlighed.
   Bedstes pige fik sit eget lille jordstykke, hvor hun avlede jordens gode grøder.
   Ganske som Signe lærte hun at elske livet, maden på bordet, luften hun indåndede og naturens berusende have.
   Men bedste kunne ikke reparere hendes største sorg, kun afhjælpe den.
   Når hun kom hjem fra skole med skrammer og rifter fra sine hyppige sammenstød med de andre børn, stod Signe klar med lindrende urter, trøstende ord og læskende drikke.
   Lillepigen voksede sig med tiden, stor, sund og stærk, men også trodsig, vild og vred.

Værst var det altid i hendes fødselsmåned, her flød savnet og sorgen over, og voksede sig til orkanagtig styrke.
   Så på den tid spændte hun altid sine fuldblodsheste for vognen, og forlod bedste.
   Hele september måned drev hun således rundt i skovens mørkeste afkroge, mens kolde polarvinde hvirvlede omkring hende.
   Langsomt visnede kulden fra hende træer og planters blade, og deres farver skiftede fra skinnende grønne nuancer, til rød, gylden og gul.
   Og mens stormen hærgede og regnen piskede, dryssede bladene mod jorden og gik i forrådnelse.
   Gennem dette ragnarok drev hun sine heste til blods, og sig selv ind i dyb udmattelse, for når måneden var ovre, igen at vende hjem, afklaret og rolig.
   Ja hos bedste blæste hun kun blide vinde, i hendes have var alting frodigt og grønt året rundt.
   Her kom Septembra altid stille og til fods. Det var en nydelse at gå under træernes grønne nedhæng, mens vinden sagte spillede med bladene og de små fugle fløj med hende langs de krogede stier. Duften af roser, viol og fuldmodne æbler, talte om paradis på jorden. Hver eneste plante, træ og busk, havde hun været med til at passe og pleje, og hver eneste fugl, myre insekt og bille kendte hun fra før, dette var et hjem af tusind farver.

Men haven gemte på en hemmelighed, en fare ingen kunne forudse. Dybt under æbletræets kringlede rodnet havde en slange sit bo.
   Den ventede kun på en lejlighed til at udspy sine gifte.
   Og således blev det da også.
   En dejlig efterårsdag var Signe gået ud i solens sidste stråler, betaget standsede hun ved æbletræet, for at gribe det smukkeste af alle æbler. Hun lagde det i kurven som en gave til Septembra, der ville vende hjem i morgen.
   Netop i det øjeblik kom hun uforvarende til at træde på slangens bo.
   Rystelserne brød gennem jorden og vækkede slangen, som en lynild for den frem og huggede med stor kraft sin gift i hendes krop.
   Signe segnede under træet, og sov stille ind på det grønne græstæppe, æblet trillede fra kurven og landede for hendes fødder.
   Natten sænkede sig og kastede bløde skygger over hende, mens slangen hvislende gled ind under æbletræet igen.

I den tidlige morgen ankom Septembra til haven, med en fornemmelse af at den stilhed der mødte hende, ikke kun var hendes egen.
   Hækken sendte sine rosendufte, og fuglene fløj hende i møde ganske som altid.
   Men noget var anderledes. Mens hun passerede alleen med de gamle egetræer, hørte hun en svag mumlen stige op fra jorden.
   Den tiltog i styrke, da hun nærmede sig æblelunden, og ramte hendes maveregion med en sådan kraft, at hun måtte standse op, for igen at få vejret.
   Stemmer kaldte på hende fra jordens indre, dødens le skrabede henover gruset foran hende. Bedstes melodiøse stemme nåede hendes øre: "Min lille pige", hviskede den igen og igen.
   Septembra stod under æbletræet, mens tårerne trillede som stille regn ned over hendes kinder.
   Her lå Bedstemor Signe. Ingen varme kunne længer nå hende, alligevel lagde Septembra forsigtigt sin lune røde kappe henover hende, hun pakkede hende ind som om hun sov og blot behøvede sin dyne. Så kyssede hun hende på kinden, og tog det smukke æble ved hendes fod med sig i hånden.

Siden den dag vender Septembra år efter år tilbage, hun hærger med kulde og mørke storme, men hun gløder også med efterårets varme farver, og ikke mindst de dejligste røde æbler.
Forfatterbemærkninger
Det sidste af mine små eventyr om årstiderne.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 14/01-2014 00:55 af Ulla Hexibru (heksemutter) og er kategoriseret under Eventyr og fabler.
Teksten er på 740 ord og lix-tallet er 34.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.