1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Vognen stoppede foran et palæ, Lucine kunne ikke kalde det andet.... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasy
2 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Efter de havde lagt deres rygsække på et loft, red de ned mod hav... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
2 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Dagene skred videre frem og hun begyndte at få et greb, som denne... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
2 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Hendes drøm var alt for levende og vild, hun løb og så sig over s... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
I den frie time sad hun med bogen i hånden og udtale ordene for s... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Inden de blev henvist til et værelse, blev alle i salen gennemsøg... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
En dag efter stod de med deres ting pakket og klar, deres madpose... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Hvordan hun var havnet under et tæppe, vidste Lucine ikke. Men de... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
1Lyras amulet - Kapitel 1 - del 2
Han var drivvåd, da han kom hjem. Dels af sved, dels af regn som ... [...]
Fantasy · eventyr, opdagelsesrejsende, magi
3 år siden
1Lyras amulet - Kapitel 1 - del 1
Aelius vågnede med et sæt, der var stille omkring ham, natten lå ... [...]
Fantasy · magi, eventyr, opdagelsesrejsende
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det var sent, da de grå heste endelig gjorde holdt. De havde fulg... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Der gik ikke lang tid, så forsvandt lejren fra horisonten bag dem... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Da solen begyndte at synke på himlen, gik Lucine over til Sairu, ... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
En blanding af unge kvinder og mænd, sværmede, omkring dem. De sn... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
"Det er fint" smilte han og de gik sammen tilbage ind, Conrad og ... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Der lå en let dis, da de stod op næste morgen. Lucine skyndte sig... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Aften faldt på, og Lucine hjalp Maria med at gøre border rene ind... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Skibet vuggede stille i natten, men Lucine kunne ikke sove. Endel... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det tog dem et par dage at finde den næste by, under turen, havde... [...]
Fantasy · venskab, fantasi, eventyr
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
De kørte roligt igennem byen, på en stor vej, som kun var til kør... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Lucine havde aldrig set så mange bøger, som der var i biblioteket... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næste morgen stod både Astra og Conrad og kiggede nysgerrigt på h... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næste morgen vågnede Lucine med en stiv nakke og sorte rander und... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Desværre kunne de ikke rejste videre med det samme, vejret var sl... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det var sent om aften da de nåede tilbage til byen, lygtemændene ... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næsten morgen vågnede hun før Astra, som stadig sov. Lucine liste... [...]
Fantasy · venskab, fantasi, eventyr
3 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Efter nogle timers gang ankom de til byen, en træ mur stod om den... [...]
Fantasy · venskab, eventyr
5 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Skoven var rolig omkring dem, ingen snakkede mere, alle var still... [...]
Fantasy · eventyr, venskab
5 år siden
0Elycia - Elycia - Kapitel 4, del 2
Hun kom selvfølgelig først, det var endelig ikke det, hun ville m... [...]
Fantasy · eventyr
5 år siden
0Elycia - Kapitel 4, del 1
De næste uger gik med at lære Elyciansk, endelig ville hun heller... [...]
Fantasy
5 år siden
7Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Lucine så op på månen, for nogle dage siden, havde den været fuld... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
5 år siden
0Elycia - Kapitel 3
Foran hende var der en dør, den var høj og var lavet af sten elle... [...]
Fantasy
5 år siden
2Elycia - Kapitel 2
En sang gav sig til at spille og et sted inde i mørket, vågnede M... [...]
Fantasy
5 år siden
4Elycia - Kapitel 1
Det var en rolig vinter dag, landskabet lå øde og gold hen. Træer... [...]
Fantasy
5 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Lise Fugl (f. 1986)
En sang gav sig til at spille og et sted inde i mørket, vågnede Maj med et sæt. Hun famlede ud i mørket og tog den lysende mobil fra sengebordet, med et tryk stoppede hun alarmen og faldt til i sengen med et suk.
   "Årh gud, er det allerede morgen?" Maj satte sig træt op i sengen og så på mobilen i hendes hånd, klokken var halv seks om morgen "Herligt, to timer til at forbedrede mig"
   Maj strakte sig, herefter tændte hun den lille lampe som hang over hendes seng, hvorefter forlod hun sengens varme og greb sit tøj, sin toilettaske og et håndklæde. Så stille som hun kunne listede Maj ned til badet som lå i den anden ende af gangen, heldigvis var der kun tre værelse imellem hendes og badet. Hun tændte ikke lyset på gangen, hun kendte den korte rute godt nok så det var intet problem at finde der ned i mørket. Med en hånd fik hun åbnet døren, hun måtte skubbe til den med skulderen for at åbne den, da døren bandet lidt. Her måtte hun tændte lyset, da det lille badeværelse vindue var tonet og det lys der kom igennem det, var mat og tåget.
   Maj lagde sine ting i den lille indhuling som ville sikker at hendes tøj og ting ikke blev våde, herefter smed hun sit nattøj, grab sit shampoo og balsam og gik ind i, det lidt større bad, hvor hun tændte for vandet. Det varme vand skyllede ned over hende og et øjeblik tog det pusten fra hende, nogle få sekunder efter slappede hun af i den varme regn. Hun lukkede øjne og lod vandet regne ned over hendes ansigt, hun kørte sin ene hånd igennem hendes hår og nød et øjeblik følelsen. Derefter rettede hun sin opmærksomhed til shampooen, hun var på vej til at samle den op, da hun frøs midt i bevægelsen. Nede på hendes håndled var to sølv farvet striber, vandet løb ned af hendes arm og dryppede ned fra hendes hånd. Maj blinkede
   "Det er bare noget jeg biller mig ind" tænkte hun, idet hendes øjne røg i "Det kommer af, at jeg er nervøs ikke andet"
   Da hun åbnede øjnene igen, var endnu to striber begyndt at vokse frem. Det så ud som om, at nogen lige så stille vaskede maling væk. Maj stod som en statue, derpå rørte hun forsigtigt og tøvende striberne ved hendes håndled. Det følelse som at røre ved normal hud, eneste forskel var farven. Prøvende gled hun huden, hvis nu Linda eller en anden, lavede sjov med hende ved at male hende med hudmaling. Nu bemærkede hun, at de samme striber var ved at dukke op på hendes anden arm. Maj bed et gisp i sig, hun slukkede for vandet og næsten flåede sit håndklæde ned fra hylden. Hun dækkede sig hurtigt til og greb alle hendes ting, hvorpå hun styrede ned til sit værelse og låste døren.
   "Hvad sker der med mig?" Maj så på sine arme igen "Hvad er det her?"
   Hun vendte sig mod et firkantet spejl som hang inde på værelset, i hendes ansigt var der intet at se. Maj løftede sit hår og vendte ryggen til, der var heller ikke noget i nakken, men der var noget forandret ved hendes øre. Maj rørte ved sit ene øre, det var blevet en smule spids.
   Maj næsten flåede sin hånd væk med et lille hvin, så hurtigt som muligt bakkede hun væk fra spejlet.
   "Hvad er det her?!" hviskede hun og stirrede på hendes håndled, kulden i rummet begyndte at trænge ind på hende og med gys fik hun gåsehud over det hele.
   "Jeg må tørre mig og have noget tøj på"
   Maj kørte hurtigt og let håndklædet over sig, hvorefter hun hastigt klædte sig på. Det gav hende foruden lidt tid at falde ned i, da hun var iklædt tøj og var ved at få varmen igen, lagde hun pludselig mærke til, at hendes mobil lyste op. Der var nogen der havde haft ringet eller sendt en besked, Maj tog mobilen og trykkede sig ind, der lå en besked fra hendes mor og der var fire mistede opkald.
   Maj, vi er meget skuffet over at du tog afsted, selvom vi havde sagt at du skulle blive. Din far kommer efter dig, han er der ved en syv tiden, være klar der.
   "Far må ikke se mig sådan her" lød den første tanke som løb igennem hendes hoved, men så kiggede hun hen på uret, klokken var lidt i syv, han ville snart være der. Hun så tilbage på beskeden, hun havde modtaget den for ti minutter siden. Majs hjerte sprang et slag over.
   "Rolig nu Maj, måske er det en eller anden form for hudsygdom og alt hvad du skal er til lægen. Så det er godt din far kommer, så fald ned"
   Maj pustede ud, hun havde ret, der var sikkert en logisk grund til alt det her. Hun fandt sin jakke og støvler frem, hvis bare hun beholdte handsker og hue på, ville ingen bemærke noget, hvis der var nogle oppe på dette tidspunkt. Maj fandt et stykke papir og en blyant frem, derpå skrev hun hurtigt en forklaring til vagtlæren. Hun kunne skubbe den ind under døren, således var hun sikker på at han ville få den. På liste tå bevægede hun sin ned ad gangen, det tog kun et øjeblik for hende at skubbe papiret ind under døren, hvorpå hun var hurtigt videre. Udenfor lå mørket som et tæppe, Maj kunne ane nogle store skyer men, hvor store de var, kunne hun ikke se. Da hun var i indkørselen stile hun sig bag en busk, som hun vidste, ville gemme hende for et hvert nysgerrig øje.
   "I hvert fald hvert øjne inde fra hoved bygningen af" tænkte hun imens hun tog sin mobil frem, klokken var syv, så hendes far måtte være lige om hjørnet.

Der var meget stille, den lille by som skolen lå i, var ikke vågnet op endnu eller også var folk stadig i gang med deres morgenritualer. Kulden var så småt begyndt at bide hende i kinderne og for hvert gang hun pustede ud, stod en tågede sky ud fra hendes næse. De tørrede blade i busken raslede let, da vinden rørte sig og kulden var ved at trænge igennem hendes handsker. Maj puttede sine hænder ind i hendes buksenes lommer og prøvede at ignorere kulden som var ved at snige igennem hendes tøj. Maj gav sig til at trippe lidt for at få gang i blodet, i huset på den anden side af vejen blev et lys tændt og en mand bevægede sig igennem, hvad Maj gættede på var stuen. Efter lidt tid da hun så på klokken, var den ti over syv. Maj så nervøst rundt imens hun ringede sin fars nummer op.
   Tonen lød et par gange, så blev den taget.
   "Hallo" det var hendes fars stemme, fik hende til at falde lidt til ro
   "Hej Far, det er mig. Hvor langt er du?"
   "Hej skat, jeg kan desværre ikke komme og hente dig, det har været så kold i nat at bilen ikke vil starte. Jeg skulle til at ringe til dig, men du kom dig i forkøbet"
   Maj kunne se hendes fars undskyldende smil for sig, imens han talte. Han bevægede sig imens han talte, det gjorde han altid, når han var lidt nervøs.
   "Men bussen skulle snart være der ikke?"
   "Jo, om to minutter" Maj satte i gang, hvis hun skyndte sig kunne hun nå den.
   "Godt, så ses vi om en time eller to. Dog ville jeg nok gå lidt forsigtigt med døren, din mor er ikke særligt glad"
   "Det skal jeg nok, hmm.. jarh.. det kan jeg forstille mig, men jeg har noget jeg skal snakke med jer om, når jeg kommer tilbage"
   "Det lyder alvorligt" lød hendes fars halv glade stemme "Ring, hvis der bliver andet skat"
   "Okay, vi ses"
   "Ses skat"
   Hendes far lagde på og Maj stoppede op ved busstoppestedet, imens hun pakkede sin mobil, faldt noget ned ved siden af hende. Hun kiggede, men nåede ikke at opfange hvad det var, pludselig begyndte sneen at falde i en stille symfoni omkring hende. Maj så overrasket op, der var ikke lovet sne før næste måned. Imens hun stod der og så sneen dale ned, skar forlygterne på bussen igennem mørket og stoppede foran hende.

Turen hjem føltes længere end da hun havde taget den tilbage til skolen, imens lagde sneen sig udenfor. Som bussen kørte sin rute stod der flere på, Maj havde heldigvis sat sig bagerst og ingen lod til at bemærke hende. Maj tog sin handske af og var på vej til at åbne sin jakke lidt, men da bemærkede hun at to striber var dukket op på hendes håndryg. Hastig tog hun handsken på igen, hun havde fået svar på hendes spørgsmål.
   "Gid bussen ville kører lidt hurtigere" Maj så ud af vinduet, sneen var begyndt at ligge sig og snefnuggene var blevet større. Folkene der var i bussen snakkede om det pudsige vejr, om jul og gaver, om arbejde og stress. Maj lukkede øjnene, hun var ikke interesseret i problemerne som folkene i bussen havde, hun ville bare hjem. Maj fandt sin mp3 afspiller frem fra sin taske, hun havde brug for at slappe lidt af og ville bare lukkede verden ude, hvad bedre måde at gøre det på end at høre musik?
   Så snart hun havde trykket play, holdte alle samtalerne i bussen op. Folk bevægede stadig deres munde og så på hinanden, men alt hvad Maj kunne høre var trommer, guitar, bas og hvad end bandet spillede. Maj lukkede øjnene, så var verden væk for hende.

Da hun endelig steg ud af bussen, blev hun forundret over, hvor meget sne som allerede havde lagt sig.
   "Der går nok ikke lang tid, så kan busserne ikke køre mere på grund af sne" Tænkte hun imens hun gik ned mod sit hus "Jeg må hellere skrive til Linda og forklare hvorfor jeg ikke er kommet ned endnu"
   Resten af turen brugte hun på at skrive en forklaring til Linda, forhåbentlig ringede hun hende ikke op og krævede en længer forklaring. Vinden tog til imens hun gik, bag hende forsvandt hendes fodspor lige så stille og roligt som sneen faldt. I indkørselen holdt bilen, den havde et halvtag til at beskytte sig mod sneen også blev noget af indkørselen holdt ren. Da hun var halvvejs hen, blev hun ramt af en bølge af varme. Den fik hende til at stoppe op, varmen snoede sig om hende og bragte fornemmelsen af sommer med sig. Den fik sneen omkring hende til at smelte så en fin cirkel blev dannet, herefter blev hun pludselig ramt hårdt i maven af ingenting. Slaget var så kraftigt at hun faldt ned på knæ, hun tog sig til maven. Det var som havde verdens mest smertefulde menstruation, hvis den var fem gange værre. Smerten kravlede videre ud fra maven, som langsomt tykt vand, Maj gispede og klemte øjnene i.
   En stemme brød pludselig vinterstilheden omkring hende, stemmen sagde noget på et sprog som lød meget let og blød, men det var ikke noget hun forstod. Maj så op, en mand var dukket op ved hoveddøren, han stod og så hende. Hans hår var meget mørkt og han virkede høj, men det kunne være fordi hun selv sad på jorden. Han havde en lang vinterjakke af pels på og han så ud til at være omkring 30erne, måske lidt yngre, Maj træk vejret ind. Smerten ville ikke vige, manden talte igen og hun forstod ham stadigt ikke.
   Maj skulle til at sige noget, men smerten bølgede i hende med fornyet styrke så hun bed munden hårdt sammen og krep øjnene i.
   "Er De kommet til skade?" lød en blød mandsstemme
   Maj tvang sine øjne op og fik øjenkontakt med manden som nu sad på knæ foran hende, hans øjne var meget lyseblå, isblå ville hun mene, men det kunne være lyset som spillede hende et pus.
   "N-nej, måske, jeg ved det ikke" fik hun presset ud imellem hendes tænder "Det gør ondt"
   Han så tænksom ud et øjeblik, så kunne man ane medlidenhed i hans øjne.
   "Er De Maj? Albert og Livs datter?"
   Maj nikkede og ønskede at hendes mor snart ville komme ud og hjælpe hende, hoveddøren stod åben, Maj kunne se den herfra, den vippede lidt i vinden. Den underlige varme var forsvundet og kulden bed hårdt i hendes kinder, manden så lidt på hende.
   "De fryser, kan jeg bede dem om at tage deres taske af" hans stemme var venlig men bestemt, som om han ikke ville påtvinge hende det. Maj løsende sin taske og lod den falde til jorden, næsten med det samme lagde manden sin jakke over hende. Da han var så tæt på, bemærkede hun at hans hår havde en blå farve i sig, det var altså ikke sort men, blåsort som nattehimlen. Hans hår var samlet i et bånd, så det lå ned af ryggen af ham, Maj kunne dog ikke se, hvor langt det var. Manden træk sig væk igen, men brød ikke øjenkontakt med hende.
   "Jeg er her for at hente Dem, der er desværre sket et uheld og dine forældre har bedt mig om at hente Dem"
   "Hvad mener du?" Majs hjerte sprang et slag over og et øjeblik glemte hun helt smerten som var ved at sprede sig til hendes skulder. Måske havde hendes far lånet naboens bil og var kørt galt på vejen, så nu var hendes mor på sygehuset sammen med ham, og det ville være hendes skyld.
   "Lige nu er det vigtigt, jeg får Dem et sikkert sted hen og når vi er der, skal jeg nok forklare hvad der er sket" mandens stemme var meget rolig og det begyndte at smitte af på hende, hvilket gjorde hende opmærksom på den voksende smerte, som nu bølge igennem hende med en brændende hede. Maj klappede helt sammen og træk vejret i hurtige stød.
   "Vi må videre her fra" sagde manden "Kan De bevæge dem?"
   Maj prøvede at komme op på knæ, men hun kunne ikke bevæge sig og idet hun prøvede tog smerten til, så hun måtte bide et skrig i sig.
   "Tillad mig" sagde han og samlede hende let op i sine arme, så begyndte han at gå ud mod gaden. Hvis ikke hun havde så ondt ville hun havde rødmet og hvis hun havde kunnet, ville hun have protesteret.
   "Tag det blot roligt, jeg skal nok tage mig af Dem" han smilede let til hende.
   Mandens gang var let og hurtigt, de stod pludseligt ved en sort bil som lod til at holde lidt længere nede af gangen. Maj synes mørket om bilen lå ret tæt, hun blinkede men det hjalp ikke. Faktisk var det som om mørket bare blev tættere og en sær træthed begyndt at trænge sig på.
   "Jeg.." begyndte hun men nåede ikke længere før hun pludselig faldt ned i mørket og efterlod manden og bilen tilbage.

Maj havde en sær drøm, der var den her...ting, hun ville hverken kalde det en mand eller en kvinde, den så ikke ud som nogen af delene. Den skinnede i varme farver, dog af og til dukkede der glimt af grøn og blå imellem de varme farver. Maj sad på det, hun antog var et gulv og så på skikkelsen.
   "Jeg er besvimet ikke?" sagde hun høj, mere til sig selv end skikkelsen.
   Skikkelsen nikkede og bevægede sig over til hende, den rakte en hånd ud imod hende.
   Lad mig hjælpe dig kunne Maj mærke skikkelsen sige, dog den ikke havde sagt noget med ord. En varm af tillid strømmede ud skikkelsen, den stolte på hende. Maj tog forsigtigt skikkelsens hånd, en bølge af varme og energi strømmede ind i hende imens hun blev hjulpet op at stå. Skikkelsen slap ikke hendes hånd, Maj blev et øjeblik utryg, dernæst eksploderede skikkelsen i farve og varme og blev en tåge. Som fløj rundt om hende og ind i hende, Maj gipsede overrasket og tog et skridt tilbage. En hede bredte sig fra hendes mave og ud i kroppen, derefter begyndte hun at lyse op i takt med at heden steg. Til sidst blev det for meget og hun skreg.
   Maj satte sig op med et ryk, skriget hang stadig på hendes læber. Hun hev efter luft og havde det meget varmt, hun så sig rundt men mørket var tæt, så tæt at hun intet kunne se. Hun var på til at skrige igen, da varmen pludselig fortog sig. Over hende opstod der pludselig en lys plet, fra den kunne hun høre en stemme, men den var langt væk at hun ikke kunne høre hvad den sagde. Maj rejste sig op, så hun kom tættere på, det var en mandens stemme:
   "Maj?!"
   Den lød lidt bange, men også meget panikslagen.
   "Maj?! Kan De høre mig?"
   Maj åbnede munden, men ingen lyd kom ud af hendes mund. Så rakte hun hånden op imod lyset og da hendes fingerspidser strejfede kanten, blev hun hevet op imod lyset.

Lyset ramte hende og hun måtte misse med øjnene for at vende sig til det, manden begyndte at tone frem for hendes øjne.
   "Maj?" hans stemme lød meget klare nu
   "Ja..?" hendes stemme til gengæld lød hæs
   "Godt, De er vågen, hvordan har DE det?" hans stemme lød bekymret, i hans hår, bemærkede Maj, hang der små perler af vand.
   "Jeg er svimmel og jeg har det varmt" nu lød hendes stemme grødet og en smule fjern, et eller andet skarpt stak hende i ryggen og det gik for hende at hun lå på fortovet. Ved siden af manden var en åben bildør.
   "Det er ikke godt, vi kan ikke blive her" manden samlede hende meget forsigtigt op igen, derpå lagde han hende ind på bagsædet og lagde sin jakke over hende. Maj nåede lige at få et glimt af fortovet, hvor noget af sneen var smeltet. Herpå lukkede manden døren og gik over til førersædet, her satte han sig let ind og startede bilen.
   "Forresten, jeg har vist glemt at introducere mig selv" manden rettede lidt på bakspejlet og de fik øjenkontakt igen "Jeg er Draka Lolean Ambrodean"
   "Rart at møde dig" Maj så lidt undrende på ham, han havde ret høje kindben, men så på ingen dårligt ud. I det svage lys fra gade lygterne kunne hun se, at hans hud var lidt bleg. "Draka Lolean Ambrodean? Undskyld jeg siger det, men det lyder underligt"
   Draka lo lidt, han drejede nøglen og bilen satte i gang.
   "Det gør det nok her, men hvor jeg kommer fra er det ikke så unormalt" bilen kørte frem ad, den var meget stille.
   Majs øjne begyndte at glide i igen, men hun havde ikke lyst til at falde tilbage i mørket. Bilens loft var gråt og der lugtede af ny bil, Maj blinkede igen.
   "Hvorfor kalder du mig De og Dem?"
   "Hvorfor?" Maj kunne høre smilet i hans stemme "Fordi det er høfligt, når man ikke er dus med nogen"
   "Det lyder som noget fra 1800-tallet" mumlede Maj "Hvor kender du mine forældre fra?"
   "Ja, det gør det nok" bilen drejede lidt, Maj kunne ane nogle trætoppe i vinduet "Jeg lærte deres forældre at kende for et par år siden, dog vi drev lidt fra hinanden for nogle måneder siden. Deres far tog kontakt til mig igen, han havde nogle problemer som han skulle bruge hjælp til"
   "Var det for to år siden?"
   "Ja"
   "Så det var dig han henvendte sig til, da han, mor og jeg skulle flytte?"
   Der var stille lidt
   "Nej, det var ikke mig men en anden ven af deres far" Drakas stemme var pludselig helt neutral og det gav Maj indtrykket af, at hun havde spurgt ind til et pinligt emme. Så hun tav og så op i loftet igen, trætheden begyndte at snige sig ind på hende igen. Maj begyndte at små nynne, for at holde sig vågen, hun var bange for, hvad der ville ske, hvis du faldt i søvn.
   "Er de søvnig?" Drakas stemme fik hende til at vågne lidt om
   "Ja"
   "Lig dem til at sove, der sker dem ikke noget. Det lover jeg"
   "Jeg tror ikke du kan beskytte mig mod mareridt" mumlede Maj imens hendes øjne gled i
   "Måske kan jeg. Jeg skal i hvert fald gøre mit bedste"
   "Tak" næsten hviskede hun idet hun faldt i søvn.

En pludselig bevægelse fik hende til at vågne op, der var mørkt inde i bilen og Maj svedte under Drakas jakke. Udenfor sneede det stadig, snefnuggene ramte let ruden og det gik op for Maj, at de holdte stille. Med lidt besvær kom hun op at sidde, udenfor var alt mørket men Maj mente hun kunne ane nogle træer.
   "Holder vi ved en rasteplads?" tænkte hun, mørket gav dog ingen hjælp. Maj satte sig tilbage igen og listede forsigtigt sin ene handske af, de sølvfarvet striber var der endnu. Et suk undslap hendes læber og hun hev hårdt handsken på plads igen. Et lys glimt oplyst kort mørket, det kom fra et sted bag bilen og det afslørede at bilen holdte ind i en skov. Maj vendte sig efter det, men det var hurtigt væk.
   "Det lignede et lyn" Maj åbnede bildøren og steg ud, sneen slugte hendes fødder. "men det kan ikke passe... kan det?"
   Der var stille der ude og meget mørkt, hun kunne ikke se Draka nogen steder. En høj rasle lyd smutte pludselig imellem træerne, det lød som et stort dyr havde bevæget sig et sted bag bilen.
   Maj overvejede at sætte sig ind i bilen igen, Draka kunne ikke være langt væk, måske var det endda ham som havde lavet lyden. Måske var han kørt forkert og gået ud til en vej for at stoppe nogen eller ringe efter hjælp. Før Maj vidste af det, var hun begyndt at gå over mod det sted, hvor hun så lyset. Sneen faldt tæt omkring hende, hun bemærkede det ikke, men den dækkede ligeså stille hendes fodspor til. Efter hvad der føltes som lang tid, kom rasle lyden igen denne gang ret tæt på. Faktisk kom den fra et sted bag hende, Maj stoppede brat op. En advarende kurren brød igennem vinterluften, den var høj som om den kom fra et meget stort dyr. Maj vendte sig om, bag hende lyste et par store gule øjne kort op i mørket. Kurren gik over i et brøl og ud fra træerne kom en stor sort øgle
   "Drage" var det første som røg igennem hovedet på hende, inden panikken satte ind og hun skreg så højt hun kunne. Dragen for frem imod hende, dens tænder lyste skarpt op i mørket og dens varme ånde ramte hende, Maj kappede munden i da lugten ikke just var god. Som i en drøm vendte Maj sig om, men hun følte det som om, hun bevægede sig meget langsomt. Bag hende kunne hun høre dragen bevæge sig, dens skridt fik jorden til at vibrere. Maj kunne mærke det igennem sneen og igennem hendes støvler, panikkede gav hende styrke og fart. Desværre nåede hun ikke så langt, for hun bumpede ind i noget hårdt og faldt ned i sneen på røven. Maj så op, hun var løbet ind i Draka
   "D-drage!!" næsten råbte hun, Draka flyttede sit blik fra hende til bæstet, han var ikke bange. Maj rejste sig op og gemte sig bag ham, dragen kurrede af dem.
   "Ashkore" Drakas stemme var meget advarende, Maj holdte vejret, men dragen holdt op med at kurrer af dem og lod sit hoved hænge tæt ved jorden. "Godt"
   Draka så på hende med et roligt smil "Han gør ikke noget, de overraskede ham så han reagerede som han bedst kunne"
   "D-det er en drage?" Maj så på det store dyr, hendes hjerte hamrede af sted
   "Ja, det er det"
   "M-men de eksister ikke!"
   "Arh, jo de gør, men det er en diskussion for et andet tidspunkt" Draka lagde en arm om hendes skulder "Her, når de er sammen med mig angriber han ikke"
   Draka tog et skridt frem mod dragen og Maj var nød til at følge med, så pustede dragene enkel gang og Maj satte hælene i. Draka så på hende, men hendes blik var stift rettet mod dragen, han sukkede lidt.
   "Han hedder Ashkore og han gør dem ikke noget. Han skal blot lærer dem at kende først, de ved, lidt ligesom en hund"
   "Han er langt større end en hund" lød det sammenbidt fra Maj
   "Ja, det er han." Draka tog et skridt frem og tvang forsigtigt Maj fremad "Kom nu, det er koldt og de får det ikke bedre af, at stå her"
   Maj tog en dyb indånding, så tog hun et skridt frem. Ashkore holdte øje med hende, men rørte sig ikke ud af stedet.
   "Okay, du kan gøre det her Maj. Det er bare en drage.. bare en drage, det kan bare ikke passe. De findes kun i eventyr" Maj tog endnu et skridt frem også et til "Det er sikkert bare en drøm, en meget virkelig drøm"
   Før hun vidste af det, stod hun helt henne ved dragens hoved. Hun kunne hører den trække vejret roligt men opmærksomt, Maj rakte tøvende hånden ud
   "Jeg vågner sikkert lige om lidt.. med mindre det går over og bliver et mareridt" Maj bed sig selv i læben, dernæst rørte hun dragen på snuden. Ashkore tog en dyb indånding, hun kunne mærke hvordan skællene bevægede sig under hendes finger. Maj kørte let sin hånd hen over Ashkores snude, dragen rørte sig ikke, men den holdte øje med hende. Hans skæl var glatte og matte, det var som at køre sin hånd hen over en masse tæt lagte sten om sommeren.
   "Skal vi?" Draka var kommet op til hende, hun havde ikke engang bemærket at han ikke var fulgt med hende over til Ashkore
   "Så, det er en rigtigt drage?" Maj så op på Draka som nikkede "Du laver ikke sjov med mig? Den åbner ikke lige som lidt?"
   Draka rystede på hovedet
   "Wow" Maj kiggede tilbage på Ashkore "Undskyld, men jeg har svært ved at tro på det her"
   "Det skal nok komme" Draka gik om til siden af dragen, Maj fulgte efter. Sammenfoldet lå Ashkores vinger hen over ryggen, en sort saddel var spændt fast ved halsroden.
   Draka sagde noget på det samme sprog fra før, Ashkore brummede lidt så rettede han sig lidt op og rystede sig. Sneen som havde lagt sig på ham faldt nu ned over dem, så holdte Ashkore sin hale hen imod dem.
   "Ser nu efter" sagde Draka til hende og steg op på halen, hvorpå Ashkore hævede sin hale næsten helt op til sadlen. Her steg Draka let over og satte sig ned
   "Nu er det deres tur, det er ikke så svært"
   Ashkore lod sin hale falde tilbage igen og holdt den ventede foran hende, Maj sank noget spyt og steg forsigtigt op på halen, hun prøvede at stå op ligesom Draka men hendes balance tillod det ikke og hun ramte sneen med et lavt dump.
   "Prøv siddende i stedet for" Draka små smilede ned til hende, Maj var ikke sikker på om det var et opmuntrende smil eller om at han fandt det lidt morsomt at hun faldt. Hun rejste sig op og børstede sneen af sig, men så kom hun pludselig i tanke om noget.
   "Din jakke!" udbrød hun og var på vej tilbage til bilen
   "Jeg har den på"
   Maj så op på ham, han havde sin lange pels jakke på. Hun havde slet ikke bemærket, at han havde taget den på igen.
   "Jeg tog den på, da jeg gik tilbage efter dem. Desværre havde de allerede forladt bilen" Draka sendte hende et smil
   "Jarh, jeg så et lys" Maj satte sig ned på Ashkores hale, hun kunne mærke hvordan musklerne i Ashkores hale spændtes og snart efter løftede han sin hale op imod Draka. Bevægelsen kom lidt pludseligt for hende, så hun tog godt fast i halen og så nervøst ned, hun var ikke så vild med højder og Ashkore var rimelig høj. Draka rakte en hånd ud til hende som Maj gladelig tog imod, da hun var nød til at komme op at stå for hun kunne hoppe det lille stykke over til sadlen. Hun satte sig ned bag Draka som venligt spændte en sele rundt om livet på hende, bagefter spændte han en på sig selv.
   "Er de klar?" hans ånde stod ud i en let tåge
   Maj nikkede
   "Godt, jeg advarer på forhånd, det bliver nok en lidt voldsom tur for dem"
   Draka vendte derpå sin opmærksomhed mod Ashkore og sagde noget, som Maj antog, var en kommando på det fremmede sprog. Så snart det sidste ord var faldet rejste Ashkore sig op i sin fulde størrelse, Maj var uforberedt på den lidt voldsomme bevægelse og var ved at gynge bagover da Ashkore rejste sig. Hun greb ud i luften og fik fat i Drakas jakke som hun hurtigt hev sig til og nægtede at give slip på, Draka så på hende over skulderen imens Ashkore gik lige så stille fremad.
   "Det er mere sikkert, hvis de holder mig om livet i stedet for"
   "Lyder som en god ide" Maj slap jakken og skulle til tage fast rundt om Drakas liv da hun bemærkede hans hår, det lå langt af ryggen på ham. Hun tøvede lidt men, tog herefter et forsigtigt greb rundt om livet på Draka, hun følte sig underligt utilpas ved det. Nok fordi han var en fremmed, hun havde engang siddet sådan med sin far da hun var yngre, de var ude at ride på en hest i et sommerland. Tanken fik en hård knude til at opstå i hendes mave, hun savnede sin far og mor.
   "Draka?"
   "Ja, hvad er der?"
   "... " hun tøvede lidt "Hvad er der sket med mine forældre?"
   Stilhed, hun blev med det samme nervøs.
   "Jeg skal nok fortælle dem det, men ikke her og ikke nu. Der kommer til at ske en masse ting nu og de har ikke brug for det nu" Draka smilede til hende over skulderen. Han tog et par beskyttelsesbriller på, de så ud til at være lavet til flyvning.
   Ashkore vandrede hen af noget, som nok var en grusvej når der ikke lå sne over alt.
   Draka sagde noget igen og dragen satte i løb, da de kom ud i et mere åbent område foldede Ashkore sine vinger ud og lettede. Rykket fra farten fik Maj til at klamme hårdt om livet på Draka og da Ashkore lettede begravede hun sit ansigt i hans jakke. Sneen vældede nu ned over dem i et tykt tæppe
   "Min taske" tanken fløj ind i hovedet på hende, men det var for sent. Ashkore hang allerede i luften og vinden flåede i hendes hår, frygten begyndte at flyde igennem hende. Maj lukkede øjnene, hun ville ikke være bange lige nu.
   Draka sagde noget, men hun kunne ikke høre hvad. Et gyldent lys opstod pludselig foran dem, Maj kiggede op fra sit gemmested fra bag Drakas ryg, lyset tog hurtigt efter en cirkel og den gyldne farve tonede ud og blev hvid. Ashkore lod sig ikke mærke ved det, i stedet fløj han lige imod det. Maj skyggede for sneen med sin arm, hun kunne ane noget på den anden side af lyset.
   "Hvad er det?" tanken summede rundt i hendes hoved, jo tættere de kom på cirklen jo mere kunne hun ane. Farven grøn lod til at dominere den anden side af cirklen
   "Er det en port?" råbte hun så højt hun kunne
   "Ja" lød svaret fra Draka
   "Hvor er den kommet fra?"
   "Jeg kaldte den frem"
   "Hvad?"
   "Hold fast, det bliver en urolig tur for dem"
   Porten slugte dem, lyset bølgede rundt om dem og et øjeblik bestod verden omkring af farven hvid. Herpå skyllede et tryk hen over dem og Maj var nært blevet revet med, hun havde heldigvis et godt tag i Draka, så i stedet blev luften slået ud af hende. Maj gispede og hev efter vejret, men det var som om der ikke var noget. Panikken begyndte at sætte, men dernæst bølgede lyset omkring dem og forsvandt. Luften vendte tilbage og fyldte hendes lunger op igen, Maj hostede lidt.
   "Klarer de det?" lød Drakas stemme over vinden
   "Ja, jeg kunne bare ikke få luft da vi var inde i porten" Maj små smilede lidt
   "Det kan ske"
   Maj så sig lidt om, det lignede at de stadig var over skoven. For under dem var der træer, men der var ingen sne og nu da Maj tænkte over det, var der heller ikke så koldt, over dem hang hvide skyer og Maj kunne skimte stjernerne bag dem. Luften her var ren og den kradsede lidt i hendes næse, der var også en eller anden under duft i den, men Maj kunne ikke sætte en finger på, hvad det var. Under dem skiftede landskabet fra skov til steppe, en flok dyr satte i løb da de fløj over dem. Maj holdte øje med dem så lang tid hun kunne, men i halvmørket kunne hun ikke se, hvordan de så ud.
   "Hvor er vi?" Maj drejede sit hoved og så på Draka
   "Elycia" svarede Draka, hvorpå han sagde noget på det andet sprog igen og Ashkore begyndte at dale "Vi er på en anden planet"
   "En anden hvad?" Hun var ikke sikker på, at hun hørte rigtigt
   "En anden verden" svarede Draka, Ashkore svævede hen over trætoppe som havde afløst steppen "Men det ved de sikkert godt"
   Overraskelse stod malet hen over ansigt på hende, det blev dog, hurtigt skiftet ud med usikkerhed og nervøsitet
   "Hvad laver vi her?" Maj slap hurtigt sit tag i ham
   "Hvad mener de?" Draka så på hende over skulderen, da han så hendes udtryk hævede han et øjenbryn "De ved det altså ikke..?"
   Maj så bare på ham
   "Årh, så må jeg sige de reagerer meget pænt på det" han smilede lidt men Maj forblev forvirret og alvorligt "Se de, de og deres familie stammer her fra. Jeg troede deres forældre havde informeret dem om det, men det lader til jeg tog fejl"
   "Hvad mener du med stammer her fra? Jeg tror min mor eller far ville have fortalt mig, hvis vi stammede fra en anden verden"
   "Det troede jeg de havde" Draka så lidt på hende "Men, ville det ikke forklare, hvorfor de har striber i deres ansigt?"
   Maj rørte sit ansigt da han sagde det, men hun kunne ikke mærke noget. I hans flyvebriller kunne hun dog se, at han havde ret. Hun havde fået to sølvstriber, som hver gik fra hendes kæbe op til under hendes øjne og to andre som også begyndte ved kæben men endte ved hendes mundvige.
   "Det havde jeg helt glemt!"
   "Det er en hudsygdom, ikke andet" mumlede hun afvigende
   "Nej, det er det ikke, men jeg ved godt, hvorfor du har fået dem" Draka smilede lidt drillende til hende.
   "Hvorfor så da?"
   "Det er fordi.."
   Resten af sætningen bed han af, da han pludselig brølede noget på det andet sprog og holdte sin ene hånd frem. En gennemsigtig boble opstod pludselig omkring dem, før Maj nåede at spørge hvad der var galt, eksploderede der noget grønt meget tæt på dem og boblen forsvandt i små blink. Maj skreg, larmen fra eksplosionen fik hendes øre til ringe. Draka sagde noget på det fremmede sprog, så råbte han til hende
   "Hold rigtigt godt fast!"
   Det lod Maj ikke sige to gang, hun greb så godt hun kunne fast omkring livet på ham. Ashkore brølede og Draka sagde noget på det fremmede sprog, Ashkore dykkede og Maj kunne ane at hans mund begyndte at lyse op. Så lod Draka et enkelt ord falde og Ashkore spyttede en grønlig lynkilde af sted imens han drejede af og fløj op af. Under dem gik et træ i brand og netop som Ashkore drejede kom en kugle af ild flyvende imod dem, lyset fra den kastede varme skygger hen over dem.
   Langsomt kom den nærmere, hun følte for at råbe, at gøre opmærksom på den, men Draka ville ikke kunne nå at gøre noget ved den. En svag følelse dukkede pludselig op i hende, noget sagde hende at hun kunne gøre noget ved den.
   "Det er skørt!!" tænkte hun, men holdte alligevel sin hånd ud imod ildkuglen "Måske, men ikke så skørt som drager og andre verdener"
   Maj åbnende tøvende munden: "Forsvind!"
   Energi strømmede ud igennem hendes arm og hendes hånd, hun kunne mærke den forlade hende og røre ildkuglen, hun kunne mærke varmen fra den uden at brænde sig, hun kunne mærke noget som holdte flammerne sammen, fornemmelsen af tanker fik hendes hjerte til at springe et slag over, hun kunne høre ilden!
   Flammerne sprang ud i luften og faldt som gløder mod jorden, Maj så ud på den tomme plads i luften, hvor ildkuglen havde været, derpå ramte heden hende igen og smerten vendte tilbage som et smerteligt stik i maven.
   "Arg!" Maj holdt om sin mave "Av, av, av"
   Ashkore rettede op og Draka vendte sig mod hende
   "Blev de ramt?!" råbte han over vinden
   "N-nej" hendes stemme blev dog stjålet af vinden, så hun rystede på hovedet
   Draka så igen fremad, så sagde han noget på det fremmed sprog og Ashkore sendte endnu et grønligt lyn af sted, før han slog hurtigt med sine vinger og forlod kampzonen. Maj træk vejret dybt, heden fik svedet til at drive ned af panden og dryppe ned i øjnene på hende.
   Ashkore satte farten yderlige op, da Draka igen sagde noget. Hendes hår piskede om hende, så hun var nød til at lukke øjnene. Maj lægte sig op af Drakas ryg, en underligt sløvhed var begyndt at vokse i hendes arme og ben
   "Vi er der snart" hun kunne høre Draka sige
   "Det lyder godt" mumlede Maj
   Hun kunne mærke at Ashkore begyndte at søge ned af, noget koldt ramte hende i ansigtet. Maj åbnede øjne på klem, ved siden af dem var det begyndt at regne. Snart skyllede det ned over dem, vandet kom ind under hendes ellers vandtætte vinterjakke og fik hende til at gyse.
   Maj lukkede øjnene igen og koncentrerede sig om at trække vejret, vinden hylede omkring dem og Maj kunne mærke at mørket fra før var på vej tilbage. Der gik lang tid, eller sådan føltes det for hende.
   Ashkore var stoppet med at bevæge sig, vinden var faldet til ro omkring hende men regnen faldt stadig ned over hende. Draka bevægede sig og hun rettede sig op, hurtigt samlede han hende op. Regnen ramte hendes ansigt og kølede hende lidt af, Draka råbte noget til nogen på det fremmed sprog og satte så i løb. Maj åbnede øjnene lidt, igennem skyerne kunne hun ane stjernerne, Maj smilte lidt men i udkanten af hendes blik kunne hun se mørket. Himlen forsvandt brat da Draka åbnede en dør og bar hende indenfor, hvor en varm lugt hang i luften. En falke hang på væggen og udsendte et blødt varmt lys, da de kom ind af døren blussede den op og blev hvid.
   "Jeg tror jeg falder i søvn" mumlede hun
   "Gør bare det, jeg skal nok sørge for en læge er tilstede når de vågner" Drakas stemme var roligt og blød
   "Lyder godt, men du skal også fortælle mig..." hun gabte, uden enlig at ville det "hvad der er sket med mine forældre.."
   "Selvfølgelig"
   Mørket greb hende og indhyllede hende i et varmt tæppe.
Forfatterbemærkninger
Da jeg er ordblind vil der nok forkomme stavefejl, der vil nok også forkomme underlige formulering. Det skal dog ikke afholde jer fra at give konsekutiv kritik. Elycia er historien om Maj Sølvlund, en dansk pige som en aften stikker af hjemme fra, for at tage tilbage til sin efterskole. Men mens hun er der begynder der at ske underlig ting og hun må se sig nødsagt til at tage hjem igen, for at få hjælp af sine forældre.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 15/03-2014 10:06 af Lise Fugl (Sachi) og er kategoriseret under Fantasy.
Teksten er på 6587 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.