3Jordbærkys
Kære Maiken · Tusind tak for din mail. Hvor var det dejligt at høre... [...]
Noveller for børn/unge · ulykkelig kærlighed, forelskelse, kærlighedslængsel
1 år siden
0Gastric Bypass
"- Bo, hvorfor lader du hende bare spise, du sidder jo ved siden ... [...]
Noveller
2 år siden
4Savitha
Johanne sad i venteværelset i kontorbygningen. Hun havde ventenum... [...]
Noveller
2 år siden
3Sandeltræet
Efter krigen på Kuruksetrasletten står der et sandeltræ der hvor ... [...]
Noveller · mytologi, livsanskuelse, erkendelse
2 år siden
2Barnets bog
De uendelige rækker plasticpresenninger forsvinder i varmedisen. ... [...]
Noveller
2 år siden
3Angst
Angst. · Flosset og hudløs mærker jeg min venstre tinding stramme. ... [...]
Kortprosa · identitet, psykose, følelser
3 år siden
5Steningerne
Skrigene får en fugleskare til at lette fra de døde træer i vores... [...]
Kortprosa · død, chok, angst
3 år siden
2Kirken
Gl. sogn kirke lyser i aftensolen. Den hvide bygning står strunk ... [...]
Noveller
4 år siden
4Mors kinabog
Køkkenet er mørkt efter de mange timer i lys og Ibraham har funde... [...]
Noveller
4 år siden
2Kølerummet
- Jeg henter lige mit værktøj. · En tårnhøj overvægtig pustende man... [...]
Kortprosa · humor, sommer, mennesker
4 år siden
2Spejderhagl
En familie på syv træder ind over tærsklen. Faderen har et smil p... [...]
Noveller
6 år siden

Puls: 5,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Sujatha Gellert (f. 1976)
- Jeg henter lige mit værktøj.
   En tårnhøj overvægtig pustende mand må dukke sig lidt for at komme igennem butiksdøren. I starten tror jeg hans blik flakker usikkert, men det viser sig at han skeler voldsomt. Han er næsten ude af døren igen, før han kommer ind. Der er hektisk rytme i hans bevægelser, det store hoved vrikker. Jeg bliver helt svimmel af hans hektiske bevægelser og den manglende fokus i øjnene. Anstrengt af overvægten slæber han lidt på en dropfod, der får benet til at svuppe ud. Kødet i ansigtet er fast, mens resten af ham dirrer. Brydetung kommer han nærmere disken og lander sine behårede kødfulde hænder tungt foran sig. Han bliver nød til at bukke sig for at nå disken. Jeg ser, at han har mørke lange hår på fingrene som fortsætter op over begge arme og ind under tshirtens udskæring. Bæltet er sat i et hul tre numre for langt inde så han har en pølse fedt både hængende ud foroven og en delle under bæltet. Han lugter af friture og løg. På vej ned i kølerummet råber han til mig. De brede skuldre danser.
   - Ved du godt, at dit kølerum er for varmt. Det er lige til sundhedsmyndighederne
   Jeg venter med at ryste på hovedet, til han kan se mig. Øjnene ruller og munden bliver koncentreret spidset.
   - Jeg kan sgu da lige ordne det, hvor sidder relæet?
   Lapperne bliver trukket hen over relæet og der bliver trykket på samtlige knapper. Jeg står ved disken og betragter ham. Han vender sig rundt og ser tænksom ud. På vej ud af døren stiller han dåseøllene på disken. Hurtigt er han tilbage igen med en stor sort kuffert i plastik. Den ligner et frimærke i hånden på en kæmpe.Den rasler lidt, da han stiller den nede ved relæet. Han glimter i øjnene på skift.
   - Ja for sådan en som dig har vel ikke noget værktøj.
   Jeg svarer ikke.
   - hm. Det tænkte jeg nok
   Jeg siger
   - Vi har det, vi skal bruge.
   - Det var satans. Det troede jeg godt nok ikke. Nå, men jeg har godt nok mit eget med
   Han bukker sig ned. Han skal bukke langt. Og åbner kufferten. Inden i ligger et fuldstændigt spritnyt intakt bits og topnøglesæt til en bil. Han ser vigtig ud. Går hen til køledøren og går frem og tilbage så sensoren åbner og lukker den. Frem og tilbage. Hovedet vender op, men det øje jeg kan se, er rettet mod mig. Han skeler op. Skeler ned. Rækker armene frem så sensoren tager fat i at åbne og lukke døren. Tager så endelig en beslutning. Man kan se at det trækker lidt sammen i ham da han siger
   - Hvor sidder styrearmen til sensoren
   Jeg peger lidt skråt bagud for ham. Går så hen og viser ham det. Han er der straks og kigger på relæet. Han slår det halvt fra, så dørene ikke suser i. Køleluft kommer os i møde. Jeg går tilbage til disken. Henne ved sin kuffert har han lagt begge hænder på sine knæ. Kigger søgende ned i kufferten.
   - Har du en skruetrækker, det har du vel ikke, har du?
   Jeg nikker. Henter den lille værktøjskasse frem fra baglokalet og stiller den på disken. Jeg åbner låget og ved præcis hvor den er.
   - Skal det være en almindelig eller en stjerneskruetrækker
   - Ja, stjerneskruetrækker ville nok være det bedste, syntes du ikke.
   Han lyder meget faglig. Jeg rækker ham stjerneskruetrækkeren.
   Så skruer han lidt på relæet. Kigger på de forskellig farvede ledninger derinde, følger et par af dem med fingrene rundt et par gange.
   - Den går hertil, og den går hertil. Ja. Det ser rigtig nok ud.
   Han skruer pladen fast og går hen og kigger op i loftet til skydearmen. Den bliver også skruet fra hinanden. - Hvis jeg havde noget olie, kunne jeg lige give den lidt. Det er sikkert det, den mangler. Den mangler at blive smurt ordentligt
   Han skruer skydearmen fast igen.
   - Det var sgu mærkeligt. Det ser fandeme rigtigt ud det hele
   Jeg står ved disken og kigger på.
   Han trækker på skuldrene, øjet til venstre stritter.
   - Jeg kan sgu nok ikke hjælpe dig alligevel. Det var fesent.
   Kufferten bliver klappet sammen. Det rasler og ringler i alle bits og topnøgler. Han klikker siderne sammen og hiver den til sig i en skrå bevægelse. Mut lader han køledøren stå åben.
   - Det var fesent, gentager han og går hen imod udgangen, så kommer han i tanke om sine øl, betaler med en krøllet halvtredser og hælder byttepengene ind til den underste delle. Da han er gået, går jeg ned til relæet . Jeg sætter automaten til køledøren og stille glider døren i for mig. Så trykker jeg på pil ned tre gange, temperaturen falder automatisk tre grader. Døren glider i efter mig.
Forfatterbemærkninger
Hej Håber I vil give mig lidt kritik på denne novelle, jeg er i tvivl om den giver mening og er underholdende. Alt har interesse.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 02/04-2015 14:56 af Sujatha Gellert (Annsujatha) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 810 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.