Savnet til dig kommer i bølger
Flodbølger, hedebølger, angstbølger
Med høj frekvens rammer de
Engang var vi på bølgelængden
Men vandet driver os længere væk fra hinanden
Jeg er på dybt vand til navlen
Ryster ved tanken om at mit dumme fjæs ikke vidste
At saften vi drak ville få menneskedrengen til at skille mere end de 7 have
Ude hvor jeg ikke kan bunde
Hvordan skal mit naive hjerte vide hvornår den sidste gang er den sidste
Hvor er livredderen?
Vi skulle sejle under den hvide bro
Med chokolade dyppede jordbær og flødeskumskager
Nu hundesvømmer jeg ved hjælp af gin-drop og rødvinsvacciner
Jeg når aldrig båden du sidder i
For hestehuller og strøm trækker mig væk
I nat der drukner jeg