1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Vognen stoppede foran et palæ, Lucine kunne ikke kalde det andet.... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasy
4 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Efter de havde lagt deres rygsække på et loft, red de ned mod hav... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
4 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Dagene skred videre frem og hun begyndte at få et greb, som denne... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
4 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Hendes drøm var alt for levende og vild, hun løb og så sig over s... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
5 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
I den frie time sad hun med bogen i hånden og udtale ordene for s... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
5 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Inden de blev henvist til et værelse, blev alle i salen gennemsøg... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
5 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
En dag efter stod de med deres ting pakket og klar, deres madpose... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
5 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Hvordan hun var havnet under et tæppe, vidste Lucine ikke. Men de... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
5 år siden
1Lyras amulet - Kapitel 1 - del 2
Han var drivvåd, da han kom hjem. Dels af sved, dels af regn som ... [...]
Fantasy · eventyr, opdagelsesrejsende, magi
5 år siden
1Lyras amulet - Kapitel 1 - del 1
Aelius vågnede med et sæt, der var stille omkring ham, natten lå ... [...]
Fantasy · magi, eventyr, opdagelsesrejsende
5 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det var sent, da de grå heste endelig gjorde holdt. De havde fulg... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
5 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Der gik ikke lang tid, så forsvandt lejren fra horisonten bag dem... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
5 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Da solen begyndte at synke på himlen, gik Lucine over til Sairu, ... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
5 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
En blanding af unge kvinder og mænd, sværmede, omkring dem. De sn... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
5 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
"Det er fint" smilte han og de gik sammen tilbage ind, Conrad og ... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
5 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Der lå en let dis, da de stod op næste morgen. Lucine skyndte sig... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
5 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Aften faldt på, og Lucine hjalp Maria med at gøre border rene ind... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
5 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Skibet vuggede stille i natten, men Lucine kunne ikke sove. Endel... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
5 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det tog dem et par dage at finde den næste by, under turen, havde... [...]
Fantasy · venskab, fantasi, eventyr
5 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
De kørte roligt igennem byen, på en stor vej, som kun var til kør... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
5 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Lucine havde aldrig set så mange bøger, som der var i biblioteket... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
5 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næste morgen stod både Astra og Conrad og kiggede nysgerrigt på h... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
5 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næste morgen vågnede Lucine med en stiv nakke og sorte rander und... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
5 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Desværre kunne de ikke rejste videre med det samme, vejret var sl... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi
5 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det var sent om aften da de nåede tilbage til byen, lygtemændene ... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
5 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næsten morgen vågnede hun før Astra, som stadig sov. Lucine liste... [...]
Fantasy · venskab, fantasi, eventyr
5 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Efter nogle timers gang ankom de til byen, en træ mur stod om den... [...]
Fantasy · venskab, eventyr
7 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Skoven var rolig omkring dem, ingen snakkede mere, alle var still... [...]
Fantasy · eventyr, venskab
7 år siden
0Elycia - Elycia - Kapitel 4, del 2
Hun kom selvfølgelig først, det var endelig ikke det, hun ville m... [...]
Fantasy · eventyr
7 år siden
0Elycia - Kapitel 4, del 1
De næste uger gik med at lære Elyciansk, endelig ville hun heller... [...]
Fantasy
7 år siden
7Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Lucine så op på månen, for nogle dage siden, havde den været fuld... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
7 år siden
0Elycia - Kapitel 3
Foran hende var der en dør, den var høj og var lavet af sten elle... [...]
Fantasy
7 år siden
2Elycia - Kapitel 2
En sang gav sig til at spille og et sted inde i mørket, vågnede M... [...]
Fantasy
7 år siden
4Elycia - Kapitel 1
Det var en rolig vinter dag, landskabet lå øde og gold hen. Træer... [...]
Fantasy
7 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Lise Fugl (f. 1986)
Det var sent om aften da de nåede tilbage til byen, lygtemændene havde skåret en del tid af turen, så det tog ikke nær så lang tid, som da de skulle ud og finde Onang. Byen lå nu mørket hen, der var nogle få lys tændt i nogle vinduer, men ellers var der mørkt. Porten var ved at lukke og de måtte spænde som gale for at nå indenfor, da de var kommet ind, smuttede de ind i en sidegade, for at kunne planlægge deres næste træk.

En lille gruppe af kongens soldater, som vist var vendt tilbage fra landsbyerne, gik forbi, ude på hovedgaden og de truer ikke snakke før lyden af deres støvler var forsvundet.
   "Hvor skal vi tage hen?" hviskede Conrad
   Lucine stod lidt og tænkte
   "Hvad med den galende hane? Den ligger lidt væk fra hovedgaden og de virker ret venlige der inde"
   "Og de kunne ikke finde på at afsløre os?"
   Her tav Lucine, Astra var den der kendte Thomas og de andre, og hun havde virkede meget sikker på, at de ikke ville blive anmeldt.
   "Ja, det er jeg" sagde hun så med en lav stemme
   "Så lad os tage derhen"

Det tog lidt længere tid at finde over til den galende hane, end Lucine havde forventet. De var ofte nød til at dukke sig for ikke at blive set af kongens soldater og vejen hen til kro, kunne Lucine ikke huske ordentligt, så de gik forkert et par gange. Endelig nåede de dog kroen og der var stadig åbnet, indenfor var der helt tomt, men da døren lukkede bag dukkede Thomas op, ude fra køkkenet. Han havde meget sort ranger under øjnene og Lucine følte et stik af dårlig samvittighed, over at havde vækket ham så sent.
   "Hej igen lille dame, Lucine var det? Hvad bringer dig tilbage så sent?"

"Ked af at vi har vækket dig, men det var det eneste jeg kendte og jeg ville høre om der var nogle værelser ledige"
   "I har ikke vækket mig" lo Thomas "Kongens soldater kom tilbage i dag og de har vært rundt til alle kroer, de var ikke just venlige. Men nok om det, det værelse du delte med Astra er stadig jeres, der er betalt for to dage. Så smut I bare derop"

Det sidste sagde med et sært glimt i øjet, så Lucine rødme og havde lyst til at sige, at de bare skulle sove. Men det var dumt at blive stående her, i tilfælde af at soldaterne kom tilbage. Så hun ledte dem op til værelset, Astra var der ikke og det samme gjaldt hendes ting, det undrede kort Lucine, men hun var nok rejst videre, forhåbentlig inden soldaterne havde vært der, hun lod Conrad træde ind først, så smuttede hun selv ind og lukkede døren efter sig.

"Så vi sover her i nat og tidligt i morgen tager vi ud og køber de ting vi har brug for, hvorefter vi tager afsted" sagde Lucine imens hun satte sig på sengen.
   "Ja, men hvor skal vi tage hen?"
   "Godt spørgsmål.." mumlede Lucine "Jeg kender ikke andre byer end Limfare og Demeton"
   "Hm.. hvis vi kan finde et kort over de forskellige landområder, kan vi nok finde steppe byerne. Så vi skal nok bruge en havn eller et biblioteket"

"En havneby.. jeg tror der ligger en øst fra her, min far fortalt en gang om en handlende, der var kommet ind med skib og kom rejsende østfra. Måske ved Thomas hvor der ligge en havneby eller en by med et bibliotek"
   "Godt, vi spørger ham i morgen, hvis ikke han ved noget, må vi bare rejse østpå"

Lucine nikkede og gabte, hendes muskler var begyndt at gøre ondt og hun var godt træt. Lucine rejste sig op og det gik op for hende, at der kun var en seng i værelset og det var en himmelseng. Uden at ville det, så hun over på Conrad, som havde sat sig i værelsets eneste stol, han kiggede et øjeblik undrende på hende, men så gik det op for ham, hvad der var galt. Han rømmede sig lidt og rejste sig hurtigt, dog lidt stift op.

"Jeg.. mistede hele min oppakning ude i mosen, men jeg er mere end villig til at sove på gulvet."
   Lucine følte sig lettet, og det havde hun det lidt dårligt med, over at han ville tage gulvet.
   "Vi skal have købt dig noget nyt oppakning, inden vi forlader byen i morgen"
   "Ja, det ville være dejligt." smilte Conrad, lidt usikkert.

Lucine tog en pude og en dyne fra sengen, hun kastede det over til Conrad, som greb det. Herefter fandt hun sit liggeunderlag og lod ham låne det. Lyset blev slukket og i mørket, lod Lucine noget fra sit tøj falde, hvorefter hun hurtigt og let forsvandt ned under dyne, som lå på sengen.

Meget tidligt næste morgen, var de oppe og ude i byen. Så snart de forskellige boder havde åbne, købte de hvad de skulle bruge og vendte tilbage til den galende hane. De havde delt sig op, for hurtigere at finde de tinge som, de skulle bruge til rejsen. Conrad havde købt sig en ny rejste taske og der hørende ting, imens havde Lucine købt mad ind til rejsen. Smedjen havde ingen sværd og ville havde taget ham for lang tid at lave et, foruden havde de ikke råd til det, selv hvis de slog deres tilbageværende penge sammen. Alt var der nu skulle gøres, var at snakke med Thomas, hvilket Lucine gjorde, imens Conrad pakkende.

"Undskyld mig Thomas"
   "Jarh? Hvad kan jeg hjælpe med?" Thomas havde sat sit glas øje i og så på hende med et venligt smil
   "Ved du, hvor der ligge en havneby eller en by med et bibliotek?"
   "Hmm.." Thomas kløede sin hage "Jeg ved, at hvis man følger den øst gående vej ud af byen, så ender man i Jreven og den er større end Valkan. Det er dog ikke en havneby, der skal du nok længere mod sydøst."

"Javel, hvor mange dage vil det tage at rejse til Jreven?"
   "Årh.. omkring 1 uge, hvis man rider, på gåben.. nok tre uger" Thomas så lidt på hende "Jeg ville foreslå jer, at tage med en vogn, vejene er ikke sikker for tiden, især ikke for en ung kvinde som dig."
   Lucine tøvede lidt, hun havde på fornemmelse, at Thomas vidste hun var en skovkvinde eller i hvert fald mistænkte det.

"Hvornår kører der en vogn?" Lucine måtte synke, inden hun tale.
   "Her om to dages tid skal en af landmændene til marked i Jreven, I kunne sikkert køre med ham, hvis i spørg"
   "Vi skal nok tænke over det, mange tak for at du gad svare på mine spørgsmål"
   "Intet problem lille dame" smilte Thomas, og vendte sig mod en ældre herre som lige var kommet ind af døren. Lucine satte sig hen til Conrad, som sad og spise en sen morgenmad.
   "Thomas siger at der er en by, som er større end denne mod øst, hvis vi skal gå, vil det tage 3 uger at komme frem. Men hvis vi tager en vogn vil det kun tage en uge"
   "Vidste han om der er nogen som tager snart?" Conrad lagde sin gaffel fra sig

"Ja, en landmænd tager afsted om to dage. Spørgsmålet er, kan vi vente så længe?"
   "Hvis det går hurtigere med at komme frem, er det værd med at vente. Jeg vil gerne spørge denne landmand, om vi kan få siddeplads i hans vogn"
   "Er du sikker? Du har allerede vært ude og rende en del idag" Lucine så bekymret på ham, Conrad havde ikke spist morgenmad sammen med hende, men var taget afsted med det samme og herefter var han kommet tilbage med en ret tung taske. Og selv om Conrad så ud til at være ret stærk, var Lucine ikke sikker på, om han var vant til at bærer rundt på tynge tasker i længere tid.

"Ja, det vil ikke tage så lang tid og jeg vil lige spise færdig, inden jeg går" smilte han, kort tid var han færdig og meget hurtigt var han oppe ved Thomas for at høre navnet på den landmand, som skulle til Jreven også var han ude af døren. Conrad kom tilbage hen af eftermiddagen, landmanden havde sagt ja til, at kunne kører med, de skulle ligge nogle kobber mønter og de skulle selv sørge for mad, men det var en billig pris for så lang en tur. Resten af dagen brugte Lucine inde på deres værelse, de betalt for to ekstra dage, Thomas have tøvet med at tage mod deres penge, Lucine var ikke sikker på, hvorfor og det gjorde hende bekymret.

Imens Lucine syede den store trøje, hun havde købt, lidt til, havde holdt hun øjne og øre åbne, men der ske intet hele dagen. Conrad var på et tidspunkt ude og købe lidt ekstra mad til turen, og da det endelig blev mørket, lade de sig til at sove med en låst dør.
   Der blev pludseligt banket på deres døren og Lucine satte sig op med et sæt, ude fra gaden var der folk som råbte og man kunne svagt høre, træ som knækkede.

"Lille dame!" det var Thomas stemme, han lød oprevet "Lille dame, de er nødt til at vågne!"
   Conrad havde sat sig op, hans hår var uglet og han så ikke helt vågen ud, Lucine var hurtigt over ved døren.
   "Hvad er der Thomas?" sagde hun igennem døren
   "Du skal pakke dine ting hurtigt, kongens soldater gennemsøger alle husene og de kommer snart her til!"
   Conrad var nu vågen og han var igen med pakke deres ting, Lucine var hurtigt for at hjælpe ham.

Sammen havde de pakket deres ting på ingen tid og kommet ordentligt i tøjet, Lucine åbnede forsigtigt døren, Thomas stod stadig derude og ventede på dem. Han så lidt træt ud og han havde ikke sit træ øje i, han vinkede dem med sig. Han fulgte dem ned og ud i køkkenet, hvor der var en dør, der følge ud til baggård. Thomas åbnede døren lidt og kiggede ud, udefra strømmede larmen af menneskestemmer og opskræmte heste ind.

"Baren er klar" hviskede han så og vendte sig mod dem "Der er kommet flere soldater her til aften og de er begyndt at tage de kvinder som er tilbage, portene er åbne, så vil jeg foreslå jer, at forlade denne by, så hurtigt i kan" han fiskede et par mønter fra sin pung frem og rakte dem til Lucine, som skulle til at protester, men Thomas afbrød hende "I får brug for alle jeres penge, foruden jeg kan ikke med god samvittighed tage penge for dage, i ikke sov her"

"Thomas jeg.." begyndte Lucine, men Thomas rystede på hovedet
   "Se at komme afsted, der går ikke lang tid før de banker på din kro også skal I være så langt væk herfra, som I kan komme"
   Conrad listede ud i baggården og stod vagt, bag en lav mur. Lucine kastede et sidste blik på Thomas, imens han lukkede døren. Så bevægede hun sig op til Conrad, der var larm alle steder og inde fra et hus kunne man høre et barn græde.

"Vi skal nok holde os til baggårdene og sidegaderne, så er der nok mindre chance for, at vi bliver opdaget" hviskede Conrad, Lucine nikkede tavs og fulgte efter ham, da han forlod deres dække bag muren. Da de nærmede sig østporten, måtte de smide sig ned bunder en vogn, der fire soldater i kongens farver kom løbene. Et eller andet sted længere ind i byen, var der en kvinde som skreg, det løb Lucine koldt ned af ryggen og hendes hjerte sad oppe i halsen på hende.

Hun håbede at soldaterne ikke havde fundet Onang ude i mosen, endnu tre soldater kom løbende. Conrad så ned af vejen
   "Nu!" hviskede ham og de skyndte sig ud fra under vognen, og løbe så hurtigt de kunne ud af porten. Lucine sukkede lettet, det lod til de var nået ud, uden at blive opdaget. Dog stoppede de ikke med at løbe før de nåede en lille skov, som befandt sig et godt stykke udenfor byen. Efter et kort hold fortsatte de hen af vejen, de holdte sig til vejkanten og holdt godt øje med, om der skulle komme nogle bagfra. Som solen begyndte at stige og det blev lyst, lod det til, at soldaterne stadig var i Valkan, så de slappede mere af og satte farten op, de havde en lang rejse foran sig.

Da det blev middag, gjorde de holdt og spiste lidt frokost, hvorefter de rejste videre. Snart begyndte det at tynde ud i træer, og vejen blev mere åben, kun små buske dukkede op af og til i vejkanten.
   "Conrad?" Lucine var blevet træt af stilheden som hang omkring dem
   "Ja?"
   "Hvis jeg må spørge, hvad var det, du skulle bruge Onangs råd til?"
   "Jeg.. " begyndte han og Lucine fik fornemmelse af, hun havde spurgte ind til, at ømt punkt
   "Du behøver ikke svare, hvis det er" skyndte hun sig at sige

"Nej, det gør ikke noget" Conrad sendte hende et smil, som ikke var helt glad "Min familie var, er, støtter af den forhenværende kong Constantin og hans familie. Vi er ikke helt adelige, bare.. rige, men da Lukas erodere tronen, ville min familie ikke støtte ham. Så vi måtte stikke af og glemme os, men jeg syns vi skulle gøre mere end gemme os, jeg tog ud for at finde en skovkvinde eller en mosekvinde, som kunne råde mig."
   "Og Onang var den eneste du kunne finde?"
   "Ja, alle andre var blevet hentet." Conrad lo lidt "Det var min første gang ude i en mose, og den havde nær slået mig ihjel."
   Lucine kiggede lidt opgivende på ham, hun kunne ikke se det sjove i det, men kunne heller ikke lade vær med at smile lidt.

"Hvilket gjorde at jeg løb ind i Dem" han sendte hende et stort smil "En skovkvinde"
   Lucine rødme lidt, men også overrasket, for hun havde ikke nævnt noget om, at hun var skovkvinde eller kunne magi, hvilket hun ikke rigtig kunne.
   "Lad vær med at se overrasket ud, De kan læse den store bog De render rundt med, så De måtte være en skovkvinde"

"Ørh.. jeg nu kun en læring" mumlede Lucine så, hun havde ikke fået tildelt sin graduerings prøve endnu, og selv efter dem, skulle stadig være i lære hos en anden skovkvinde i nogle år, før hun kunne kalde sig selv en. Conrad så lidt på hende
   "Det gør mig ikke noget, De ved sikkert, hvordan man klare ude i naturen, bedre end jeg gør"
   "Muligvis" mumlede Lucine med lidt røde kinder, et sted bag begyndte en fugl at synge.

Hen af aften slog de lejer i en lysning, som lå inde i en meget lilla skov. Da det ikke havde regnet, kunne de let finde brænde til et lille bål. Lucine kogte lidt vand, så de kunne få jeg en kop te, hvilket Conrad lod til at være glad for. De næste par dage var stille og rolige, de mødte ingen på vejen, ikke engang landmanden skulle til Jreven. Hvilket undrede Lucine meget, havde soldaterne mon blokket poterne? På den fjerde dag, ankom de til en lille landsby, som så ud til at være sprunget op på hver side af vejen.

Her var der ingen kvinder, hverken voksne eller børn, Lucine rettede lidt på sin store trøje. Hun havde hevet kappens hætte op og gemt sit hår i den, ingen lod til at bemærke dem, som de gik igennem byen. Nogle få mænd stod ved husene og snakkede højlydt om, hvad de kunne gøre for at få deres koner og børn igen. Conrad og Lucine bestemme sig for, at rejse videre, de ville ikke tage chance og overnatte. Inde midt i den anden uge, kom de igen til en by, dog denne her var større og havde en lille mur af træ.

De var nød til at stoppe for at købe proviant og fylde deres vandskind, de havde gået de sidste to dage og sparet på deres vand, for de havde ikke set og hørt nogle kilder eller bække på vejen. Her var alle af hunkøn også blevet taget og gaderne var underligt tomme, af og til kom der en mand gående med en spade eller et eller andet værktøj. På markedspladsen, stod det et skilt, om oplyste dem om, at man først kunne handle efter klokken 15 og da det stadig var tidligt på dagen, satte de sig på en bænk udenfor an en kro. En hund rendte over gaden, lige efter den kom en jæger, han så ikke særlig glad ud.
   "De må savne deres koner og døtre" mumlede Lucine

Conrad nikkede, han åbnede munden for at sige noget, men blev afbrudt
   "Lucine?" lød en velkendt stemme, inde fra kro var en person kommet ud bag dem og, som nu, gik rundt om dem. Det var Astra, hendes hat stod stadig lige skævt og så ud til at have det fint. Hendes varme smil, sad, næsten påmalet, på hendes ansigt.
   "Sh.." tussede Lucine, Astra bøjede sig ned og så, lidt op, på dem
   "Hvorfor?" hviskede hun, med en lidt barnlig stemme, hendes lyseblå øjne så på dem med en let underen.

"Folk skal ikke vide jeg er en pige"
   "Årh, det er vel forståeligt" Astra rejste sig op igen, hendes stav hang i hendes halvt slidte bælte.
   Astra var stadig i det samme tøj, som da Lucine mødte hende første gang. Eller hun troede nok, at det var det samme tøj, Lucine kunne ikke helt huske, om Astras bukser havde haft en lap på en lomme. Conrad sad og så lidt forvirret ud, Astra lod nu til, at bemærke ham, hvorpå hun så bukkede let og tog hatten af

"Astra Ó Rinn" sagde med en lidt ophøjet stemme "Rart at møde dem hr..?"
   "Bare Conrad" sagde Conrad med et smil
   "Conrad" Astra så ud til at tygge lidt på navnet, imens hun rette sig op og tog hatten på igen. "Rart at vide, at du ikke længere skal rende alene rundt på vejen Lucine"
   "Nej, for det er ikke sikkert for tiden"

Lucine undrede sig over, hvornår Astra havde forladt Valkan, for det lod til, at hun havde vært i den lille by, i et stykke tid. Conrad og hende, havde rejst så hurtigt de kunne og de var først lige ankommet, de kunne maksimalt havde vært en dag bag hende.
   "Fandt du Onang?" Astra så på hende med et spørgende blik
   "Ja, det gjorde, jeg er stadig taknemmelig for, at du gad hjælpe mig"
   "Det var ingenting" Astra smilede varmt "Jeg håber hun kunne hjælpe dig"
   "Det kunne hun" mumlede Lucine

"Godt" med et let smil og så hun lidt over mod en pæl, som var en del af et hegn "Jeg skal videre, det var rart at møde jer"
   Med et let buk gik hun ned af vejen og forsvandt ind i en bygning.
   "Hvor har De mødt hende henne?" Conrad fulgte Astra med øjne, så lang tid han kunne.
   "Jeg mødte hende, da jeg var på vej til Valkan. Hun hjalp mig med at slippe væk fra nogle soldater."
   "Javel, tillad mig at sige dette, hun virker lidt sær"

"Jarh, det gør hun vel"
   "Ikke at hun ikke er venlig, hun virker som en god person."
   "Conrad, jeg ved det godt" afbrød Lucine ham
   Conrad tav og så lige frem, et par timer efter åbnede markedet endelig og de kunne købe det, de manglede.
Forfatterbemærkninger
Da jeg er ordblind vil der nok forekomme stavefejl, der vil nok også forekomme underlige formulering. Det skal dog ikke afholde jer fra at give konsekutiv kritik :) Vil også høre, om titlen Almas ring ville være mere passende? Da forhekset bare er en arbejdstitel.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 08/08-2016 18:32 af Lise Fugl (Sachi) og er kategoriseret under Fantasy.
Teksten er på 3257 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.