1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Vognen stoppede foran et palæ, Lucine kunne ikke kalde det andet.... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasy
2 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Efter de havde lagt deres rygsække på et loft, red de ned mod hav... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
2 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Dagene skred videre frem og hun begyndte at få et greb, som denne... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
2 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Hendes drøm var alt for levende og vild, hun løb og så sig over s... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
I den frie time sad hun med bogen i hånden og udtale ordene for s... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Inden de blev henvist til et værelse, blev alle i salen gennemsøg... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
En dag efter stod de med deres ting pakket og klar, deres madpose... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Hvordan hun var havnet under et tæppe, vidste Lucine ikke. Men de... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
1Lyras amulet - Kapitel 1 - del 2
Han var drivvåd, da han kom hjem. Dels af sved, dels af regn som ... [...]
Fantasy · eventyr, opdagelsesrejsende, magi
3 år siden
1Lyras amulet - Kapitel 1 - del 1
Aelius vågnede med et sæt, der var stille omkring ham, natten lå ... [...]
Fantasy · magi, eventyr, opdagelsesrejsende
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det var sent, da de grå heste endelig gjorde holdt. De havde fulg... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Der gik ikke lang tid, så forsvandt lejren fra horisonten bag dem... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Da solen begyndte at synke på himlen, gik Lucine over til Sairu, ... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
En blanding af unge kvinder og mænd, sværmede, omkring dem. De sn... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
"Det er fint" smilte han og de gik sammen tilbage ind, Conrad og ... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Der lå en let dis, da de stod op næste morgen. Lucine skyndte sig... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Aften faldt på, og Lucine hjalp Maria med at gøre border rene ind... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Skibet vuggede stille i natten, men Lucine kunne ikke sove. Endel... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det tog dem et par dage at finde den næste by, under turen, havde... [...]
Fantasy · venskab, fantasi, eventyr
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
De kørte roligt igennem byen, på en stor vej, som kun var til kør... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Lucine havde aldrig set så mange bøger, som der var i biblioteket... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næste morgen stod både Astra og Conrad og kiggede nysgerrigt på h... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næste morgen vågnede Lucine med en stiv nakke og sorte rander und... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Desværre kunne de ikke rejste videre med det samme, vejret var sl... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det var sent om aften da de nåede tilbage til byen, lygtemændene ... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næsten morgen vågnede hun før Astra, som stadig sov. Lucine liste... [...]
Fantasy · venskab, fantasi, eventyr
3 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Efter nogle timers gang ankom de til byen, en træ mur stod om den... [...]
Fantasy · venskab, eventyr
5 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Skoven var rolig omkring dem, ingen snakkede mere, alle var still... [...]
Fantasy · eventyr, venskab
5 år siden
0Elycia - Elycia - Kapitel 4, del 2
Hun kom selvfølgelig først, det var endelig ikke det, hun ville m... [...]
Fantasy · eventyr
5 år siden
0Elycia - Kapitel 4, del 1
De næste uger gik med at lære Elyciansk, endelig ville hun heller... [...]
Fantasy
5 år siden
7Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Lucine så op på månen, for nogle dage siden, havde den været fuld... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
5 år siden
0Elycia - Kapitel 3
Foran hende var der en dør, den var høj og var lavet af sten elle... [...]
Fantasy
5 år siden
2Elycia - Kapitel 2
En sang gav sig til at spille og et sted inde i mørket, vågnede M... [...]
Fantasy
5 år siden
4Elycia - Kapitel 1
Det var en rolig vinter dag, landskabet lå øde og gold hen. Træer... [...]
Fantasy
5 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Lise Fugl (f. 1986)
Det tog dem et par dage at finde den næste by, under turen, havde de vært nød til at gemme sig og vognen, da Astra fik øje på støvskyer, som var dukket op mod himlen. De havde holdt vejret, idet rytterne for hen over vejen og fordi deres gemmested. Byen, de havde fundet, var forholdsvis lille, der var ingen mur og derfor ingen vagter. Det fik Lucine til at åbne lettet op, så var hun fri at kaste magi på nogen. Hun havde sandt at sige, ikke fået lært magien, dog gnisterne var helt lilla.

Det tog en dag at sælge vognen, to dage at finde et kort, som viste vejen til Bjored, de fandt et, hos borgmesteren af byen, som med glæde gik af med det, da det bare optog plads. Derefter skulle de købe udstyr til hestene, så de kunne ride på dem. De skulle foruden have fat på en hest mere, ellers måtte Astra gå. Der var meget få heste til salg i denne lille by, faktisk var det hele to, men Astra fik valgte sig en. Den var lidt mindre end de to vognheste og var både sort og brun, Astra virkede glad for den og kløede den bag øret. Conrad fandt sig en skede til sværdet, som han satte på sit bælte, så kunne han bære sværdet ordentligt.

Snart var de klar til at rejse videre, på vej mod Bjored, vognheste virkede dog lidt utilpas med at bære mennesker på deres ryg. Astras hest, som ifølge landmanden hed Glaw, lod dog til at hygge sig, den vrinskede glad og gik godt til. Astra små nynnede lidt imens de red i et roligt tempo, Lucine så sig tilbage over skulderen af og til. Hun var urolig, da soldaterne stadig var på udkig efter dem og de ikke set noget til dem, i et stykke tid. Selv i den lille by, havde de intet set til dem, hvilket Lucine ikke vidste, om var godt eller skridt. De havde advaret landsbyen om, hvad kongens mænd gjorde, men de virkede ikke særligt bekymret.

Til sidste satte Astra sig omvendt på sin hest, så Lucine var fri for, at vige sit hoved sådan. Astra havde valgt ikke at have en sadle, bare et dække og stigbøjler, så det var ikke noget problem for hende. Conrad, som bedst kunne læse kortet, søgende for at de var på rette vej. Der gik ikke lang tid, så voksede en tæt skov op foran dem, Lucine faldt lidt til ro, da de red ind i den.

Hele skoven virkede dejlig bekendt, og hun følte sig hjemme, efter lang tid på den åbne vej og halv lukkede byer, var skoven et glædeligt syn. En flok hjorte rettede opmærksomt deres hoved op, da de red fordi dem. De løb dog ikke, nogle af dem spise videre, imens andre bare holdt øje med dem. Lucine smilede let, der var af og til hjorte i deres have derhjemme, hendes far havde snakket om, at nedlægge en, da hjorte kød skulle smage godt.

Han havde dog ikke gjort det endnu, det var vist meningen, han ville gøre det i år, men så blev hende mor og mormor taget. Lucine stoppede sin tankestrøm, hun kunne mærke tårerne presse sig på. Små stråler af lys brød igennem løvtaget over dem, en lidt sød duft hang i luften, Lucine tog en dyb indånding og prøvede at slappe af, hun glædede sig til at de skulle sove.

Da duften sikkert ville give dem gode drømme, det gjorde det for hende, et par tidlige sommerfugle fløj hurtigt forbi dem. Hvis de var heldige kunne de finde et sted, hvor der groede masser af blød mos. Det ville få deres soveposer til at føles som senge, Lucine savnede sin seng, og ville helt sikkert sørge for, at de sove igennem. Dagen gik hurtigt og snart måtte de stå lejr, hvilket fik Lucine til at vågne lidt op, at finde mos var ikke et problem og det var da også dejligt blødt.

Efter en gang mad og te, lå Lucine og slappe af, stedet de havde valgt som lejr, lå et stykke fra vejen, men så var de også skjult af tætte træer og buske. På samme tid kunne de holde øje med vejen, hvis der kom nogen, ville de høre dem før de kunne nå se dem, hvis de opdagende dem, overhovedet. Astra tog den første vagt, der nok ikke nogen som kunne finde dem her inde, men de ville hellere være sikker. Lucine faldt i søvn næsten med det samme, den dejlig duft af skov hjalp hende med at sove og mindede hende om bedre dage og lyse sommer nætter.

Conrad vækkede hende, da det blev hendes tur til at holde vagt. Bålet var blevet gløder, så Lucine lagde et stykke træ på, med lidt hjælp fra hende, blussede ilden lidt op igen. Det var ikke sikket i skoven, hvis man ikke man have lidt ild, det holde insekter væk og, hvis der var ulve, gik de udenom. Hvis man ikke var van til at være i skoven, ville man sikkert sige, at der var stille.

Men Lucine kunne høre og fornemme dyrene, som pustede rundt i mørket. Hun rejste sig op, hun gik stille rundt i deres lejr, forsigtigt så hun ikke vækkede de andre. Et sted tæt på dem, var et pindsvin, hun kunne høre den snøfte imens den ledte efter mad. Hun havde bemærket en sølv bladet busk, ikke så langt fra deres lejr, dens blade var gode imod forkølelse, hævelser og svimmelhed. Lucine ville gerne tørre dem, så hvis de skulle blive syge, havde de noget til at stå imod med.

Stille listede hun væk fra de andre, busken var let at finde, bladene næsten skinnende i nattens mørke. Lucine pukkede to håndfulde, så takkede hun stille busken og gik tilbage til de andre. Hun kørte bladene på en snor, for så at hænge på hendes sadle, så de kunne tørre og vær klar til at brug. Derefter satte hun sig ned ved bålet og varmede sine hænderne lidt, det ville snart blive varmere, for sommer kunne ikke være langt væk nu.

Det håbede hun i hvert fald, foråret havde vært lidt kold i år og hun savnede den store, varme sommer sol. Over hende blev himlen lige så stille lysere, fuglene begyndte at synge. Lucine begyndte på morgenmaden, så den ville være klar når de andre vågnede, hun hældte vand over i tepotten, hvorefter hun satte den midt i ilden. Da de andre vågnede, var teen klar, hun havde varmet lidt af deres brød, så det var varmt, hvilket de var taknemlige for.

De sad lidt og snakkede om det varme bål, Astra så frisk ud, selvom hendes hår var en tang uglet. Conrad virkede stadig lidt træt, som om søvnen stadig havde sine klør i ham. Ellers de virkede udhvilet og de var meget glade for teen, især Conrad da det lod til at kvikke ham lidt op. Da de havde spist, slukkede de bålet og pakkede deres ting, Astra tog sig af hestene og søgende for, de fik lidt at spise og drikke. De lod til at havde spist en del græs og planter denne morgen, så de var ikke særlig sulte.
   "Hvor lang tid vil det tage at ride igennem skoven?" Astra var ved at gøre Glaw klar, hun børstede hende godt af.

"Det kan jeg ikke helt svare på, kortet er ikke så præcis, at jeg kan finde præcise dage" Conrad sukkede lidt "Jeg ville ønske at de havde haft et bedre kort"
   "Ja, men man ikke altid få det bedste" sagde Lucine, imens hun gjorde sin hest klar.
   "Nej.." Conrad pakkede kortet tilbage i hans jakkes lomme "Desværre, vi var nok heldige at de havde et kort overhoved"
   Conrad gik i gang med at klargjorde sin hest, som viftede lidt ørene for at slippe for nogle fluer.
   Kort tid efter var de klar til rejse videre, de træk hestene ude på vejen, efter at havde sikkert sig, at der ikke kom nogen, herefter svang de sig op og red videre, Lucine nød den dejlige skov luft.

Hen af aften, tre dage inde i skoven, glad en tæt tåge igennem luften, den snoede sig ind mellem træerne og flød ud på vej. Lucine stoppede sin hest, hårene på hendes arme rejste sig og det var som om, nogen kørte en figner ned langs hendes ryg. Magien i tågen var svag, men fyldig, hvem end havde vævet magi ind i tågen, måtte være meget dygtig.

Astra var også stoppet op og hun spejdede udi tågen, som om hun forventede at der var nogen der ude. Conrad gjorde holdt, da han bemærkede at de andre var stoppet. Lucine kastede et nervøst blik rundt, noget var galt, men hun var ikke sikker på hvad.
   "Der er noget derude" sagde Lucine så, tågen havde nu indhyllet dem helt "Tågen har magi i sig, jeg kan mærke det"
   "Måske er det skovfolket? Kan de ikke fremtrylle tåge og dis?" Astra så ud i det hvide, som omringende dem.
   "Jo, det skulle de kunne" mumlede Lucine, hun drev sin hest ad, så hun kom op på siden af Astra "Det er bedst, hvis vi bliver sammen"

Lucine og Astra red op til Conrad, sammen red de forsigtigt fremad. Skoven var blevet helt stille, da tågen kom rullende. De kunne svagt ane vejen foran dem, men de måtte ikke tage øjne fra den, for så kunne den forsvinde bag en tågebanke. Efter noget tid, hvor langt vidste Lucine ikke, det var som om tågen havde lukket for hendes tidsfornemmelse, bemærkede Lucine bevægelse på deres venstre side, ud af øjenkrogen anede hun en flok af menneskelige væsner, som gik med store smil og latter fordi dem.

Det var elverfolket, Lucine genkendte dem ud fra de fortællinger, som hende mormor havde fortalt dem. Hun så ikke direkte på dem, hvis disse elver ville dem noget, havde de taget kontakt til dem. De var nok på vej til en særlige begivenhed og brugte tågen, til at skjule sig i. Snart var de væk igen og tågen begyndte lige så stille at lette omkring de tre venner, snart sang fuglene igen og solen varmede dejligt fra oven. Følelsen af magi forsvandt fra Lucine, det var næsten som om, det aldrig havde vært det.
   "Så I også de skikkelser i tågen?" Conrad så på de med et spørgende blik
   "Ja" Astra nikkede kort og så tænksom ud
   "Det var elver, måske var de på vej til noget" sagde Lucine så
   "Skulle vi havde stoppet dem og hørt om de kunne hjælpe os?" Conrad så lidt håbefuldt på Lucine, som bare rystede på hovedet.

"Hvis de ville os noget, havde de taget kontakt til os. Det er dumt at forstyrre elverne, når de ikke vil forstyrres, det kan få en slået ihjel."
   Conrad så lidt mismodigt ud, måske havde han håbet på, at møde en elver, ansigt til ansigt. Lucine vidste at hendes mor havde en god kontakt til de elver, som levende der hjemme, men det havde taget tid og tillid. Lucine spejde op mod solen, det lod til, at de ikke havde mistet så meget tid i tågen. Hvilket nok var fordi, det var et tilfælde de havde endt i den. Der stadig noget tid til frokost og Lucine kunne mærke, hun havde brugt for en god kop te, når den tid kom.

Hen af aften gjorde de holdt og fandt sig et sted, hvor de ikke kunne blive set fra vejen. Et bål blev hurtigt tændt og Lucine gjorde klar til at kaste Protenr, hun tegnede hurtigt og let de nødvendige tegn på stenene, hun havde efterhånden brugt magien et par gange og var blevet meget mere øvet i den nu. Med et let sving med hyldestaven og et klar og tydelig Protenr, voksede en beskyttende hinde op rundt om dem og hestene. Det var den største hun nogen sinde havde kastet og Lucine måtte sætte ned efter det, det havde taget lidt af hende. Men hun var stolt, ingen af de andre elever havde kastet en, så stor. Astra satte en tekande over, imens Conrad rullede sin sovepose ud og satte sig træt på den.

"Jeg er glad for, at jeg er van til at ride eller havde jeg haft meget ondt lige nu" sukkede han
   "Ja, jeg gerne give, at jeg er mere van til at gå eller rejse med vogn" sagde Astra så, imens hun strakte sig "Min bagdel er en tand øm"
   Conrad så væk, i det hun let gned sin bagdel, Astra virkede ligeglad og satte sig ned på det bløde græs. Tekanden begyndte at pifte, Lucine rejste sig op og brugte en gren til at fiskede den fra ilden. Snart sad de alle med en dejlig varm kop te, efter lidt tid slappede Lucine af, teen hjalp en del på den træthed hun havde i kroppen.

"Jeg kunne godt bruge noget frisk kød" mumlede Conrad så efter lidt tids stilhed
   "Hmm... det bliver nok en tand svært, jagt er ikke en evne jeg ejer" sagde Astra så "Lucine?"
   "Nej, heller ikke jeg. Det tog min far og bror sig af, men jeg kan skinde og rengøre den"
   "Jeg kan muligvis lave en lille fælde" sagde Conrad så, da det lod til, at de ikke var afvisende overfor ideen om frisk kød "I ved, sådan en, man bruger til harer eller fasaner"
   Lucine og Astra så lidt på hinanden
   "Slå dig bare løs" sagde Astra så "Skal du bruge hjælp til noget?"
   "Tja... jeg skal have lidt snor og nogle pinder, men det kan jeg selv finde" Conrad smilte lidt og rejste sig op "Lad mig se.. den her ser god ud"

Conrad samlede en pind op og gik hen til hans sadeltaske, hvor han fiskede lidt red op, som han så pillede op. Derefter forsvandt han ud af lejren, men hjalp fra Lucine som lavede en åbning i den magiske hinde. Efter at havde lukket efter ham, satte Lucine sig tilbage til bålet og sin te
   "Tror du, han fanger noget?" hun så over på Astra
   "Det kan vi håbe på, jeg har ikke fået fasan eller hare i lang tid" Astra smilte venligt "Men nu får vi at se, det virker til, han har viden om at sætte sådan en fælde op, men om han har prøvet det før, det er svært at sige"

Lucine tog en tår af sin te, hun håbede det lykkes for ham, hvis han i sandhed aldrig havde brugt sin viden i praktisk før. Der gik lidt tid og det var begyndt at regne, da Conrad endelig kom gående tilbage. Efter at Lucine havde lukket ham i varmen, og Astra havde smidt et af deres ekstra tæpper over ham, satte han sig ned ved bålet. Den magiske hinde holdt regnen ude og varmen inde, røgen slap ud igennem et hul, som var lavet særligt til det. Han drak lidt af sin te
   "Jeg har sat et par fælder op, så vist vi er heldige, er der noget i fælden i morgen" Conrad smilte glad, man kunne se håbet i hans øjne skinne svagt.

"Jarh, det må vi håbe" svarede Astra og tømte sin kop, så rejste hun sig op og så ud på skoven, hvor regnen stadig faldt. Hun virkede lidt rastløs, efter lidt tid gik hun over til sine ting og rodede dem lidt igennem, for at genpakke dem. Der var stadig et stykke tid til aften, så forhåbentlig holdt det snart op, med at regne.

Næste morgen var Conrad først oppe og ude af lejren, før de andre overhovedet var vågnet. Efter nattens regn, hang der en frisk duft i luften. Astra tændte bålet, hun så ud på det sted, hvor Conrad var forsvundet ind i skoven. Lucine var stadig søvnig, så det faldt hende ikke ind, at bekymrer sig for ham. Inden hun ordentligt kunne begynde at bekymrer sig for hans sikkerhed, kom han hoppende igennem underskoven, men et stort smil malet på ansigtet. I den ene hånd, holdt han en død fasan høne, i den anden havde han stykker af snor. Lucine så meget forbløffet fra ham til det døde dyr, hun lukkede ham hurtig ind og han næsten dansede hen og stillede sig stolt midt i det hele, imens han holdt den døde fasan frem.

"En af fælderne havde denne her!" jublen i hans stemme var klar
   "God fangst" sagde Astra, lidt træt, men hendes øjne var venlige og varme
   "Ja ikke?!" han smilte, men tav så "Det tog lidt tid at slå den ihjel... det havde jeg ikke gjort før"
   "Hvorfor hentede du ikke mig så?" Lucine lukkede let magien om dem igen "Jeg kender en teknik som gør det hurtigt"
   "Det.. tænkte jeg ikke lige over" Conrad så usikkert ned i jorden
   "Det går nok" sagde Astra så "Så ved du det til næste gang, Lucine vil du have morgenmad først, inden du giver dig i kast med fasanen?"

"Ja tak" Lucine satte sig ned på græsset, hun havde ikke regnet med at, at skulle skinde og rengøre et dyr på denne tur, men det var en af de mange overrasket som ventede hende.
   Det tog lidt tid at rengøre fasanen, hun havde en dolk med, det havde de to andre også fandt hun ud af, så at skærer den op, da den var plukket var ikke noget problem. Men hun kunne, og ville ikke, gå i gang med fasanen, før de havde fundet en å eller en kilde. Hun vidste af erfaring, der nok ville være en del blod og hun ville gerne kunne vaske sig.

Foruden ville hun også gemme nogle af de gode indvolde, så hun skulle bruge nogle store blade og et bål, for de kunne ikke ride rundt med et råt kød, hængende fra sadelen. Det hele endte med, at de rykke deres lejrer dybere ind i skoven, så de var tættere på en å, som løb igennem den. Hele slagtingen tog det meste af dagen, så de blev enige om, at blive her for natten over. Astra fandt de blade Lucine skulle bruge og Conrad holdt bålet gående, hen om aften sad de og nød en dejligt stegt fasan, som havde dejet om et spyd i nogle timer. Indvoldene blev pakket godt ind og lagt sikkert i en taske, så de kunne bruges sener. Det kød de ikke spiste, blev lufttørret, så havde de lidt til dagen og vejen.

Turen igennem skoven endte med at tage dem to uger, det lykkes Conrad at fange en enkel hare og en due, som han sagde ikke kunne spises, mens Astra mente at, det kunne man saksen. Lucine vidste hverken fra eller til, men duen blev slagtet sammen med haren og de havde tørret kød, til et par dage. Endelig åbnede udgangen sig foran dem, udenfor skoven var et landskab med spredte mindre skove og åbnet græs land. En let vind blæste hen over græsset, der vuggede let.

"Arh, endelig åbne himlen" sukkede Conrad lettet, Lucine sendte ham et lidt underne blik, hun syns der var lidt koldt her ude ved de åbne græsmarker. Efter at havde redt i et stykke tid, delte vejen sig foran dem, der gik nu en vej med venstre, de stoppede deres heste, Lucine og Astra så over på Conrad.
   "Hvad vej skal vi?" Astra længde sig lidt fremad
   "Lad mig lige finde kortet" Conrad fiskede roligt kortet frem, hvorefter han læste det lidt. "Vi skal til hjørne, byen vi kommer til skulle hedde Vatdru"
   Conrad pakkede kortet, med lidt besvær, sammen igen. Han lagde det forsigtigt i sin kappes indre lomme og satte sin hest i bevægelse.

"Javel!" Astra bød Glaw ride fremad, de to andre fulgte let efter. Lucine forsøgte at skubbe skyldfølelsen ned, tilbage i maven. Hun havde det ikke godt med, at hendes mor og mormor skulle tilbringe lang tid i en eller anden fangekælder. Med et let slag med tungen satte hun farten på sin hest op, der var ikke lang tid til solen gik ned.

"Så Conrad, hvor i landet kommer du fra?" spurgte
   "hmm.. tæt på midtbyen i Fellumor, silke kvartet, bliver det vist kaldt" han sukkede lidt "Det er de riges kvarter"
   "Så det er derfor, du snakker så fint" smilte Lucine lidt "Er det meget anderledes end de andre bydele?"
   "Ja, det kan man godt sige Lucine. Der er meget rene gade, stenene er meget dekoreret og der kommer natvægter om aften og holder øje med gaderne." Conrad så lidt mismodigt ud imens han tale "Der er gadelygter som tænder, når natte falder på. Af sig selv endda, jeg har aldrig set nogen tænde dem. De må være magiske ikke? Er der en magi, som kan skabe lys?"

"Ja, det er der. Men jeg har aldrig hørt om, at den skulle tænde af sig selv. Måske er det en mere avanceret udgave af den eller en sammenkobling af to forskellige magier" Lucine træk lidt på skulderne, måske hun skulle kigge i Karlas bog og se, om, der stod noget om det. Måske kunne hun finde noget, hun kunne bruge til at forsvarer dem med. Den ildkugle magi, kunne være god til at lærer. Lucine kørte forsigtigt sin finger ned langs bogens side.

"Lyder som et dejligt sted at bo" sagde Astra så "Hvordan endte du så hele vejen ned ved Fenbal?"
   "Som sagt, flygtede min familie og jeg, da det blev rigtigt slemt. Vi opholdte os i en lille by, ikke så langt fra Fenbal. Så da jeg fik nok af at sidde og vente på, at tingene blev bedre, tog jeg til Fenbal. Et rygte havde huseret om, der stadig var en mosekvinde som boede tæt ved. Og resten kender I" Conrads ansigt udtryk ændrede sig pludseligt, han virkede lidt trist "Jeg håber de kan tilgive mig, at jeg bare tog af sted"

"Det gør de nok, de er jo familie" sagde Lucine og sendte ham, et forstående smil. Conrad træk vejret ind og pustede ud, hvorefter han kiggede på Astra
   "Hvor er du endelig fra Astra?" Lucine pakkede bogen væk igen
   "Hmm.. jeg er født og opvokset i en by ved navn Ardenla, det var fint. Men på et tidspunkt blev det fastlåste liv for meget og jeg rejste ud i verden. Så mødte jeg Lucine og tænkte, at hun kunne nok bruge en hjælpende hånd" Astra smilte lidt "Jeg vil gerne kunne komme hjem og besøge resten af min familie igen, min bror savner mig sikkert."

For et øjeblik virkede Astra sørgmodig, som om mindet om hendes familie var noget dårligt eller trist. Conrad så lidt spørgende på Lucine, så bare rystede lidt på hovedet, hun kunne godt huske at, Astra havde nævnt hendes mor og søster var død. Astra havde ikke rigtigt fortalt om sig selv før, Lucine var glad for, at hun ville hjælpe og måske havde hun ikke rigtigt spurgt ind til det, siden denne opgave med finde Almas ring havde taget så meget af hendes energi og opmærksomhed. Det måtte hun rette op, Lucine så tilbage til Astra. Hun havde stadig det sørgmodige blik i øjne, Lucine tøvede lidt med at spørge, hun ville ikke gøre hende mere trist.

"Astra?"
   "Ja?" hun vendte hovedet og så med et let smil på Lucine
   "Tror du.. de har vært i Ardenla?"
   "Ja, det tror jeg" sukkede hun "Folk fra Ardenla har ofte magiske talenter, nogle store, andre små. Ingen ved hvorfor"
   "Jaså" Lucine bemærkede at Conrad sad og så lidt fraværende ud, Astra smilte lidt igen
   "Vi skal nok finde den ring" sagde hun så med et smil og sørgmodigheden var forsvundet fra hende, som morgen dug fra solen.

"Hvad er der med dig Conrad?"
   "Hm? Årh, jeg tænkte på min familie. Jeg håber de stadig har det godt" han så lidt ned i jorden "Jeg.. forlod dem i uenighed, min far ville ikke havde jeg tog af sted."
   "Jeg.." begyndte Lucine
   "Jeg tvivler nogen gange på, om det er det rigtige valg jeg har taget" mumlede han så, Lucine tav, hun vidste ikke, hvad hun skulle sige og Astra så fra den ene til den anden.
   "Er de et sikkert sted?" spurgte Astra
   "Ja, det er de" halvt nikkede Conrad

"Føler du, det er det rigtige valg?" spurgte Lucine forsigtigt, Conrad så tænksomt ud i luften
   "Ja, det føles rigtigt at være her og gøre noget" sagde han så, stadig blikket rettet mod horisonten. Lucine smilte lidt "Ja, det gør det"
   Astra små fløjtede lidt, melodien var ukendt for Lucine, men hun nød den alligevel.
   Efter en måneds tid nåede de endelig Vatdru, som var en mellemstor by, som lå ved den samme flod, som Bjoredgjorde. Byen var lige så stor, hvis ikke større, end Holtlun. Muren her var af sten, som var lidt mindre end hende selv, porten var af mørkt træ som så ud til, at havde stået længe. De kunne let komme ind her, vagterne gad ikke kontrollere dem eller deres tasker. Conrad kastede et bekymret blik tilbage på vagterne

"Jeg troede at Falkenraths mænd ville være her ved porten" halvt hviskende han
   "Nej, de er inde på kroerne" svarede en yngre mand, som gik foran dem, Conrad blev lidt hvid i hovedet. Men den unge mand vendte sig ikke om "De har problemer med at komme rundt som de pejler, noget med at byens borger, hvis er tætte af, at blive kostet rundt af dem" forsatte manden "De kommer dog stadig ud, så vær forsigtigt når I går rundt og, bliv ikke for længe"
   Den unge mand forsvandt ud i mængden, imens de tre bare så efter ham. Astra rømmede sig lidt
   "Jeg forslår at vi tage ned til haven og finder et skib"

"Jeg syns det lyder som en god ide" mumlede Lucine og de red videre ind i byen.
   Haven var lige så befolket, som marked, de var redet igennem på vej derned. Vogne, heste og folk, gik igennem hinanden i et usynligt mønster og over dem skreg de flyvende måger. Der hang i sær lugt i luften, Lucine holdt sig for næsen
   "Puha, hvad er det?" udbrød hun

"Hmm.. jeg vil tro det er fisk og havet" svarede Conrad med et let smil, Astra nikkede i samtykke
   "Jeg ved ikke, hvordan I kan holde det ud" brumlede Lucine
   "Det er ikke første gang jeg er ved havet eller en havn" smilte Astra
   "Jeg... pejlede at sejle meget med min familie" Conrad så ud mod skibende, som lå til ved kajen.
   "Vi burde nok høre os af, på havne mesters kontor, hvad skib der sejler mod Bjored" sagde Astra lidt leende

"God ide" mumlede Lucine, som stadig holdt sig for næsen. Da de endelig fik ordentlig anviser til, hvor havne mesters kontor var, hang solen en tang lavt på himlen. Heldigvis var han stadig på arbejde og lugten af dårlige fisk og tørret, muggen tang var ikke nær så slem her. Mågerne var helt forsvundet, til gengæld var der mange katte. Lucine havde set mindst ti inden de nåede kontoret.
   Hun bankede let på den halv slidte dør, som ledte ind i den lille hus, bygget af træ og sort jern, der udgjorde havne kontoret. En snavset skorsten fortalte, at der var nogen hjemme, da en grå røg steg op af den.

"Ja, kom ind" lød en halv hæs mands stemme, Lucine skubbede døren op, inde i det første rum, da en ældre herre med sort hår, med grå hår ved tændingerne. Hans øjne var stålblå og så en tand hårdt på dem, imens han vurderede dem.
   "Hvad vil I?" hans ene fortand var blå, i sin venstre hånd holdt en lysebrun pibe.
   "Vi søger et skib med plads til tre mod Bjored" Lucine trådte forsigtigt frem
   "Hm" havnefogden puffede lidt på sin pibe "Det er ikke en billige rejse lille dame, for jer alle tre bliver det nok 8 guld"
   "Men der er et skib som der sejler derhen"'
   "Ja" små sukkede han "Nordasia, nede ved kaj 6, men I skal nok skynde jer. De sejler i morgen tidlig, ellers sejler der først et skib der til, om to måneders tid"
   "Jaså, mange tak for hjælpen" takkede Lucine og vendte sig for at gå

"Forsigtigt der ude, ikke alle er utilfredse med, at miste deres kæreste"
   Lucine stoppe op et øjeblik, så nikkede hun kort og gik ud sammen med de andre. En frisk driste fór fordi dem, Lucine tog en dyb indånding, så gik de ned mod kaj 6.

Kaptajnen så på dem med et hævet øjenbryn "I kommer sent, men jeg kan ikke benægte at der ikke er plads." hendes stemme fortalte dem, hun var en smule irriteret, hun stod foruden med noget pair på et stykke behandlet træ, Lucine anede at det var en liste med varer og andet gods.
   "Hvad vil det komme til at koste?" spurgte Conrad
   "Som sagt, kommer i ret sent, så bliver ti guld stykker. Og det er med plads til jeres heste, men jeg skal have betaling nu eller i morgen inden I kommer ombord"
   "Det er forståeligt" mumlede Lucine

"Mad skal I ikke bekymrer jer om, vi har kokke. Men køb lidt ekstra mad til jeres heste" sagde hun så
   "Det skal vi nok" smilte Astra
   "Vi sejler i morgen tidlige, så sørg for at være her i god tid" Kaptajnen halvt viftede dem væk med en grov hånd, der da ikke lod til at være mere. De vandrede over til jeres heste, hvor de så på hinanden
   "Hvor meget har vi tilbage?" spurgte Conrad, Lucine fiskede sin pung frem og rodede lidt i den.
   "1 guld stykke og 5 sølv stykker" svarede hun med et suk "Det kommer vi ikke langt for"
   "Nej, det har du ret i" medgav Astra, de to andre så på hende

"Jeg ved godt hvad I tænker, men så skal vi lige finde en lund først. Det næste er, det ville være dejligt, hvis I kunne hjælpe denne gang. Jeg tror ikke, jeg kan hive ni guldstykker, plus ekstra, hjem alene" Astra længde sig lidt tilbage og så på dem med et let smil
   "Hvordan skulle vi kunne gøre det?" Lucine så spørgende på hende, hun var ikke sikker på, hvad hun skulle kunne bidrage med. For slet ikke tale om Conrad, han var en mand, de kunne slet ikke bruge magi.

"Tja... kan du ikke lave te blandinger? Eller lappe små sår sammen med magi?" Astra så afventede på hende
   "Jo, men det vil folk da ikke købe" Lucine lagde, usikkert, sin hånd på sin højre skulder. En af deres lærer, havde i sin tid derhjemme, lært dem om at blande urter og lave te blandinger med forskellige virkninger. Lappe sår, havde hun ikke lært endnu, det havde vært svært nok at kaste magi og hun havde ikke lært formularer lige så hurtigt som de andre. Måske hun skulle kigge i skyggebogen, efter noget helbredelses magi.

"Det vil de, jeg har set, hvordan folk har folkets om te blandinger, der kan hjælpe mod forkølelse eller... andre ting" Astra smilte lidt fjollet "Tag noget af sølvet, køb urter og stofposer. Lav nogle gode blandinger og sælg dem"
   "Tja.. jeg kunne vel prøve" Lucine så tænksom ud, en blanding mod forkølelse var en god ide, men hun ville også lave en, som gjorde at man lettere kunne falde i søvn. Den havde hjulpet hende meget som lille, når hun havde haft mareridt.
   "Og Conrad.." Astra vendte sig mod ham, han så usikkert på hende, som om hun ville bed ham gøre et eller andet uvirkeligt.

"Vi kunne høre i lunden, om vagterne har brug for lidt hjælp"
   "De.. har vagter?" Conrad virkede forfjamsket, det tydeligt, at dette ikke var det, han havde forstillet sig, hun ville sige. Lucine ville give, det var heller ikke lige det, hun forstille sig, at Astra ville forslå.
   "Ja da, tror I alle folk er så fredelig som de var i Holtlun? Det var tilfælde, at der ikke skete noget den dag, men vi skal i gang, hvis vi skal nå det." Astra gik over til Glaw og bandt hendes fri "Kom så, jeg har en ide om, hvor vi kan finde en lund. Men op med hætten Lucine, selv hvis folk er villige til at gå imod kongens soldater, vil jeg helst ikke vi skubbe vores held"

Lucine nikkede forstående og træk sin hætte op, magien i kappen rørte let på sig, Lucine gøs ufrivilligt.
   "Hvad med dig?"
   "Årh.. hmm.." Astra tog sin knækkede hat af og rodede lidt i sin rejsetaske, hun hev en slidt, mørkegrå, kappe op, som hun tog på over sin jakke. Herefter hev hun dens hætte op, hun så på dem med et smil
   "Bedre?"
   "Tja.. det hjalp" svarede Conrad med et let smil, Lucine små klukkede lidt.

Efter som det var ved, at være hen af aften. Var der meget få folk på gaderne, de halve åbne gader, veje og pladser, gjorde Lucine lidt urolig. Hun forventede halvt, at kongens mænd ville komme strømmede og hive hende med sig, som en pind i en voldsom flod. De stoppe ved at urte handler og Lucine fik de forsyninger, hun skulle bruge. Et par gader henne, kom de til en meget stor åben plads, midt i den stod et enormt blå og lilla telt. Der stod to vagter udenfor indengangen, da de kom hen til dem sagde Astra: "Som fugl i vind"

Den ene mand, ham med et kæmpestor rødt skæg så på hende og sagde: "Som hund i havet. Der er plads, hvor mange er I?"
   "To udbryder og en som gerne vil hjælpe med vagt"
   "Årh da" manden med det røde skæg så på Conrad "Kan du bruge det sværd?"
   "Ja, den herre. Jeg er trænet.."
   "Et ja, er alt hvad jeg skal bruge, spænd jeres heste fast derover, Karl her skal informere lundmesteren om, at der kommer tre mere"

"Mange tak gode herre" Astra halvt bukkede, derefter red hun over til et gærde, som havde et halv tag over sig. Der stod allerede et par heste og nogle ponyer, Conrad og Lucine fulgte efter hende. Da de havde bundet deres heste fast, blev de lukket ind af den rød skæget mand. Karl, den amnd som havde mødt dem udenfor, ledte dem ind i lang gang og ledte dem hen til en rød stof dør med et gyldent pentagram malet på. Lucine sendte Conrad et usikkert blik

"I skal være opmærksomme på, at vi undersøger folk inden de kommer ind. Der har vært lidt problemer med nogle bestemte folk, jeg er sikker på, i er opmærksom på hvem. Vi vil gøre, alt hvad vi kan for holde dem ude. Men hvis I ser nogen opføre sig mistænksom, så gør os opmærksomme på dem"
   "Det skal vi nok" svarede Astra
   "Astra" lød en velkendt stemme, frøken Chanilla slog den røde dør til siden, hun var klæde i et lang mørkerødt stykke stof med små stykke metal, som skinnende i guld, som var syltet rundt om hendes krop. Hun mødte dem, eller måske mere Astra medet smil "Det er godt at se dig igen, har du tid til komme med ind på mit kontor, jeg vil så gerne snakke med dig."
   Astra sukkede stille, Lucine så underne på hende.

"Jeg har ikke tid til formaliter i aften, vi er her for arbejde og derefter skal vi videre"
   "Årh Astra, det er synd, men forståeligt. Gebyret er det samme" smilte hun venlig, men Lucine kunne svagt fornemme, at hun var skuffet "Så må vi tale sammen en anden gang"
   Chanilla så kort på Lucine og sendte hende et venlig, men bestem blik, så forsvundet hun tilbage ind bag stof døre.
   "Kom denne vej" sagde den rød skæget mand og ledte dem ind, et stort rum med en masse mindre rum, glemt bag stof døre. De fik en plads ved siden af hinanden og Conrad gik med vagten, han sendte dem et lidt usikker blik, så var han væk.

"Hvad laver Chanilla her?" hviskede Lucine, lidt hidsigt.
   "Det ved jeg ikke" mumlede Astra imens hun blandede sine kort "Jeg vidste ikke engang, hun ejede denne lund."
   "Jeg kan ikke lid det her" Lucine så sig lidt nervøst rund, ingen af andre lod til at ligge mærke til dem "Der er noget sært ved hende, som om hun helst ville beholde dig her. Og den måde hun ser på mig på... " sidste næsten hviskede hun, lidt usikkert.

"Jeg ved det" sukkede Astra, hun havde et træt blik i øjne "Jo hurtigere vi bliver færdige, jo bedre."
   Lucine så lidt på hende, hun syns det var mærkværdig, at Astra ikke gjorde mere. Lucine fiskede poserne frem og gav sig til at, blande urterne.
   "Hvorfor beder hun ikke Chanilla om at, lade hende være?" tænkte hun og kastede et stjålet blik på Astra, som var ved at blande sine kort igen. Lucine lukkede posen med en beige farvet snor, så startede hun ny.

"Skynder Astra hende noget?"
   Efter et par minutter, lagde hun poserne fra sig. Så vendte hun sig mod den lilla stof væg, som skilte Astra og hende af.
   "Hvorfor finder du dig i det?" hviskede hun og så indsigterne på det sted, hvor hun regne med Astra sad. Hun kunne høre Astra sukke, efter lidt tid lød det så: "Fordi jeg ikke ønsker at ligge mig ud med hende, og havde et sted, at tage til, hvis jeg mangler penge. Det er ikke så slemt, som det virker til. Hun ønsker at 'ansatte' mig, det er derfor hun er så interesseret i mig." hun tav lidt "Hvis hun tilbyder dig fast arbejde her, eller et andet sted, så sig nej. Chanilla er... kan, være venlig og hun er ikke så slem, men.. det er bedst at sige nej. Ikke at jeg tror du ville tage imod tilbuddet, jeg har på fornemmelsen du gerne vil hjem, når dette er over"
   Lucine åbnende munden for at sige noget, men så lød en klokke. Ved siden af hende, blandede Astra sine kort enkel gang.

"Så er der kunder" mumlede hun, Lucine vendte tilbage til sine urter, hendes følelse af usikkerhed og en smule afsky for Chanilla, var ikke forsvundet.
   Det første stykke tid, var der ingen der kommer over til deres boder. Det virkede til, at folk hellere ville købe, hvad de andre tilbød, hvilket vist var 'magisk' brød og små genstande. Det var først da en maskede kvinde, Lucine antog det var en kvinde, for hun havde meget smalle hænder, tog hen og så hendes små urte poser.

"Jeg tager en af hver" sagde hun så, og fiskede nogle mønter
   "Her" Lucine tog imod pengene og gav kvinden en af hver pose "De skal trække mindst 3 minutter, 5 hvis De ønsker en stærk te"
   Kvinden nikkede og forsvandt, Lucine sad og så lidt på mønterne, de havde en sær vægt i hendes hånd. Hun aldrig før tjent sine egne penge for, det var en sær fornemmelse, hun følte sig næsten voksen. Forsigtigt lagde hun dem ned i en tom stof pose hun havde, hun var næsten bange for de ville forsvinde. Efter kvinden begyndte det at gå hurtigt, andre personer kom til, de ville have deres skæbner læst og da de var færdige hos Astra, stoppede nogle af dem ved Lucine, for en eller to poser te.

På et tidspunkt rumlede Lucine mave svagt, de havde helt glemt at købe mad ind og da strømmen af gæster ikke så ud til, at stille af, måtte de blive siddende. Lidt senere kom Conrad dog randende med to kopper vand og lidt brød med ost, han kunne ikke blive længe, da han havde travlt med nogle ting, et sted inde i lunden. Hans hår var uldet og der hang lidt spindelvæv i det, men Lucine nåede ikke at påpege det, før Conrad var forsvundet igen. Lucine spiste sin mad, så snart hun havde et ledigt øjeblik, hun måtte dog sluge maden, da der kom en gruppe nye kunder ind. Astra lod til at tage det mere roligt, hun spise sin mad i små bider.

Efter lidt tid, begyndte Lucine at bemærke en skikkelse som dukkede op af og til, men altid lige i øjenkrogen. Hvis ikke Lucine vidste bedre, ville hun tro, at denne person havde mørkerødt tøj på. Hver gang hun drejede hovedet for få en bedre vinkle på skikkelsen, var den væk. Lucine brumlede irriteret, men hun kunne ikke forlade sin bod og de skulle bruge pengene.

Siden der intet sollys slap ind, havde Lucine mistet tidsfornemmelsen, hun anede ikke, hvor lang tid de havde vært der og hun var ved at løbe tør for urter og poser. Noget rørte pludseligt hendes skulder og Lucine for sammen, bag hendes var Conrad dukket op. Hvad hun havde troet var en væg, skjulte i virkeligheden en gang. Conrads hår var stadig uglet, men nu havde han et uroligt blik i øjne
   "Hvad er der?" hviskede hun
   "Hurtigt, vi skal ud her fra nu!" halvt hviskede han med en tand panik i stemmen, så kiggede nervøst rundt
   "Hvad er der galt?" hviskede Lucine uforstående, hun sad med en pose i hånden, som hun havde vært ved at lukke.

"Der er ikke tid! Kom nu" panikken i hans stemme, nåede endelig igennem Lucines forvirring. Hun pakkede hun hurtigt sine ting sammen, imens smuttede Conrad over til Astra, hvor han gentog hvad han sagt. Imens de var på vej, om bag kulisserne, kom den rød skæget mand
   "Pak jeres ting og skynd jer hjem!" brølende han, et øjeblik var der stille, så satte folk i bevægelse og larmen fulgte med. Men mere nåede Lucine ikke at se, for de svandt om bag kulisserne.
   "Hvad sker der?!" spurgte Lucine, imens de bevægede sig imellem stof væggene.
   "Soldaterne.. de er på vej" sagde Conrad, imens han ledte an

"Hvad?!" Lucine så sig kort tilbage, men der ingen bag dem. Men en sær, varm, lugt var begyndt at brede sig, et øjeblik virkede den ukendt, fremmed, men så gik det op for hende, hvad det var.
   "Brand.. det brænder!" udbrød hun, Astra kastede et blik tilbage, en let hvid røg var begyndt at opstå bag dem.

"Conrad, hvor er vi på vej hen?" Astra så på hans ryg
   "Mod en udgang håber jeg" mumlede han, imens antog røgen en lettere grå farve. "Her"
   Conrad stoppe op, ved en blå stof dør, han flåede den til siden, men det var blot et lagerrum.
   "For Marrana da!" bandede han og forsatte videre ned af gang, så stoppede han pludselig op.
   "Conrad?" Lucine så usikkert på ham

"Vent lidt, bare giv mig et øjeblik" han stod lidt, så bøjede han sig ned og holdt hånden over gulvet. Efter et par meget lange sekunder, hvor røgen begyndte at blive sort, rejste han sig op og træk sit sværd
   "Der er en lettere måde at komme ud på" så vendte han sig mod stof væggen og skær en lang flænge, på den anden side, var et rum eller en gang, Lucine var ikke sikker og de blev ikke stående, så hun kunne finde ud af det. Hurtigt, men lidt klodset, sprang Conrad ind i det nye rum og lavede endnu en flænge. De to andre fulgte efter, så hurtigt de kunne. Røgen begyndte at blive tæt omkring dem, på samme tid havde en kvælende varme sneget sig ind på dem. Lucine hostede, det gjorde ondt at trække vejret.

"Conrad *host* det skal gå hurtigere!" lød det fra Astra
   Conrad hostede og skar endnu en væg over, stadig et rum eller en gang, videre gik det. Bag dem begyndte et varmt lyst at sprede sig, Lucines hjerte hamrede af sted og hun måtte tage sig sammen, for ikke at give efter for panikken, imens hendes øjne sveg.

Lyden af stof der gav efter for stål flåede igennem luften og et pust af frisk luft, fortalte hende at de havde nået enden. Conrad var først ud, han stoppede og ventede på dem, imens han holdt øje med gaderne og den åbne plads de var på. Det lod til, at de var kommet ud, på den anden side af indgangen. Lucine hev den friske, rene luft ind, hvorefter hun hostede som om, hendes lunger forsøgte at flygte fra deres plads. Astra trak hende med sig sammen med Conrad, de stoppede i en lille side gade, hvor de alle hev efter vejret.

På pladsen var flamme begyndt at nå teltets top, røg steg sort og tyk op, hvor den blokkede for himlen. Der var en masse råben og folk, var begyndt at komme løbende til.
   "Jeg henter hestene" gispede Astra og inden de andre kunne sige hende imod, var hun forsvundet.
   Conrad hostede og var ved at tabe sit sværd, det lykkes ham at stoppe det tilbage i skeden. Man kunne ane mænd klædt i kongens farver, som løb efter, nogle folk som kom faldende ud af teltet. Kort tid efter kom Astra tilbage med hestene, Glaw fulgte bare efter hende, som en anden lydig hund. Hurtigt, men med lidt besvær, sprang de op i sadelen og red væk fra det brændende telt.

De fandt en stille, lille, side gade, hvor de kunne drikke noget af deres vandposer og få vejret igen. Lucines øjne sved stadig, som ilden havde sat sig fast i hendes øjenkroge. Astra sad lægte op af muren, hendes stav lå halvt hen over jorden, Conrad stod op og holdt øje med gaderne. Store, våde tårer løb fra hans rød spændte øjne.
   "Tror I.. At alle slap ud?" spurgte han så stille, Astra hostede kort.
   "Jeg ved det ikke Conrad" hviskede Lucine hæst, røgen havde næsten taget hendes stemme og hun drak noget mere vand.
   Der var stille, på himlen var der en stor gylden plet, over det sted, hvor teltet havde stået. En fyldig, sort rygsøjle stod, som malet mod de varme, unaturlige farver. Lucine gøs, tanken om, at de kunne have vært fanget der inde, hvis ikke Conrad havde holdt hoved koldt og havde haft sit sværd. Hun truer ikke tænkte på, de, som ikke nåede ud og, hvad deres skæbner var. Astra rejste sig op, hendes stav hang stadig i hendes bælte.

"Så, hvor mange penge nåede vi at få samlet sammen?" hendes stemme var også en smule hæs, hendes øjne havde tydelig røde liner. Lucine fandt posen med penge frem, Astra gjorde det samme. Conrad så lidt nervøst på dem
   "Jeg nåede ikke at blive betalt, det ville først ske, når de lukkede"
   "Det er i orden Conrad" smilte Lucine, Conrad virkede trist over, ikke at kunne bidrage, men han sagde ikke noget. De talte deres mønter, i alt var der, hvad der svarede til 13 guld stykker og 2 sølv stykker.

Dog det hele var i sølv stykker og alle butikker havde nok lukket nu, så at få det veksle om til guld, kom nok ikke til at ske, i hvert fald ikke i dag. De aftalte at handle ind næste morgen, så tidligt som det var dem muligt. Hvorefter de ville tage ned til skibet, Lucine håbede de kunne nå det, inden skibet sejlede. Men lige nu måtte de finde sig et sted at sove, ingen af dem talte for en kro, da chancen for at konges mænd kom der, eller i hvert fald gennemsøgte kroerne, var ret stor. Så de red stille ud i byen, i søgen efter en stald eller et sted, hvor der var ly.

Næste morgen var Lucine den første der vågnede, de havde fundet et forladt hus, som var halvt ved at falde sammen, men det var det bedste bud de havde. Omkring dem var byen stille, Lucine sad søvnigt og lyttede, kun nogle få fugle sang. Hun kravlende ud af sin sovepose og begyndte at prikke til gløderne fra det bål de havde tændt op i ildstedet, den forgange nat. Så smed hun lidt gulvbrædder, fra trappen som var helt falden sammen, på, snart efter begyndte ilden at bluse op.

Lucine skævede lidt til ilden, oplevelsen fra i går hang i hende som et spøgelse. Hun havde aldrig oplevet ild så tæt på og så ude af kontrol, det værste hun havde set, var da hr. Svane en gang brændte sig på et stykke varmt jern, han havde tabt ned over sin fod. Såret det efterlod så ikke rart ud, hans kone havde købt noget savle fra hendes mormor, som skulle hjælpe det med at heles. Lucine gøs, hendes mor havde sagt det var en tredje grads forbrænding og at han nok ville blive i sengen længe.

Hans kone og den ene datter, havde taget sig af ham og han beholdt da foden, men gik sært efter det. Lucine var glad for, hun ikke havde set forbrændingen, hendes mor forklaring, havde vært rigeligt. Selvom hun vidste, at på et tidspunkt skulle hun opleve det, eller ville hun aldrig blive en ordentlig skovkvinde. At hjælpe lokal befolkning med healing og lægeviden var også en, af deres områder. Dog, hun kendte sine urter og hvordan man lavede de forskellige savler, havde læge magi aldrig faldet hende let, men det havde det meste magi ikke.

Afdæmpet pakkede hun sin sovepose sammen og spændte den fast til hendes taske, Conrad rørte på sig og lagde sig på ryggen, han blinkede træt og uforstående, så satte han sig op med et sæt, han så forvirret rundt og fæstede så sit blik på Lucine
   "Hvad er klokken?!" spurgte han lidt halv højt, hans hår stod ud til alle sider, det gik op for Lucine, det var et stykke tid siden, nogle af dem havde fået et bad.

"Der er et stykke tid til endnu" mumlede hun, halv væk i hendes tanker om et dejligt varmt bad med en god urte sæde. Halvt i søvne rakte hun ham lidt morgenmad, en kold pølse og et stykke, lidt hård, brød. Vand drak han fra sin vandpose, når han tog en bid af brødet. Snart efter vågnede Astra op og efter en kort morgenmad, pakkede de deres ting sammen og forlod den gammel hus. Marked havde ikke helt åben endnu, men den bod som de skulle bruge, var heldigvis begyndt at sætte op. Men penge i hånden rande Conrad og købte det foder de skulle bruge, herefter forsvandt de ned mod kaj 6.

Nordasia lå stadig til kaj og kaptajnen stod belejligt hvis nok nede på kajen, hvor hun snakkede med en ældre herre, som havde en vogn med goder. De ventede til han var væk, så gik de ned til hende.
   "Årh I kom alligevel" hun så på dem med brune øjne "I har pengene med?"
   "Ja" svarede Lucine og rakte hende de 10 guld, men hun afslog
   "Vent med det, til vi sejler. Hvilket vi gør om en time, I foder til jeres heste?"
   Lucine nikkede lidt ivrigt

"Godt, I kan ligge det sammen med det andet foder, hvis I har lyst kan I gå ombord nu. Men.." hun så lidt på dem "Måske et smut i badehuset var en ide, I ligner nogle der kunne trænge til det og turen er ret lang. Der ligger et, ikke så langt her fra, de kan også vaske jeres tøj, hvis I ønsker det"
   De så lidt på hinanden, hvorefter de så fik anvisninger til badehuset.

De fik vasket alt deres tøj, så det var klart når de var færdige, badehuset havde et lille varmt tørrer hus, hvor deres tøj ville hænge. Lucine glædede sig til rent tøj, men bedst var nu det dejlig varme vand hun gled ned i. Hun havde bedt om et badekar, prisen var den samme, da de også ville havde vasket deres tøj, så hun kunne få lidt fred. Astra tog det store baderum, hvor der var andre kvinder, det var hun ligeglad med. Lucine grab det sæde, som lå klar til hende og vaskede sit hår, så sank hun helt ned under vandet og nød den stilhed, det bragte. Efter lidt tid brød hun overfladen og tog en dyb indånding, der duftede dejligt af vand, sæde og varme.

De kunne ikke blive i lang tid, men det var i orden, badet havde givet Lucine ny energi og hun følte sig ren helt igennem. Conrad og Astra virkede også gladere, Conrads hår var blevet redt tilbage og sad nu for første gang siden de mødes, ordentligt. De pakkede deres tøj sammen og sagde farvel, så gik ned til skibet, forhåbentlig ville rejsen over havet ikke blive for besværlig.

Da Nordasia endelig lagde fra kaj, gav det et sus i maven på Lucine, hun havde aldrig sejlet før. Deres heste stod et sted under bæk, deres ting hang ved deres hængekøjer, undtagen skyggebogen og tryllestaven, som Lucine havde på sig, gemt under hendes kappe, og Astra havde sin stork ved hendes side. Conrad havde også sit sværd, man kunne ikke være for sikker havde han mumlet. Vinden tog til og snart trak skibet sig helt fri fra kajen, menneskerne der på havnen lod ikke til at finde det opsigtsvækkende, men Lucine holdt øje med de små bølge, skibet lavede imens det bevægede sig væk.

Sejlende i de tre master slog sig ud og blev næsten med det samme flydt op. Nordasia tog til og snart lå Vatdru bag skibet, hvor den lige så stille blev mindre. Lucine nød den friske luft og vinden lette blæsen, hun skulle i gang med at læse i Karlas skygge bog, men først ville hun nyde det gode vejr og floden Fjotveg. Over dem svævede håbefulde måger, som efter noget tid vendte om og fløj tilbage mod land. Floden var mere mørke blåt, end nogen sø hun havde set og hun kunne ikke se bunden! Astra lo lidt, da Lucine udtrykke sin under og fortalte hende, at havet var meget dybt og bunden herude, kom hun kun til at se, hvis hun var et havdyr eller død.

Lucine så ud over floden, det var svært at tro, at der var noget levende der ude. Efter at havde set Vatdru forsvinde helt og nydt den let kolde vind i hendes hår, gik hun ned under dækket, hvor hun satte sig under deres oprullet hængekøjer. Lucine fiskede skyggebogen frem og hviskede til den lille spurv
   "Jeg skal bruge helbredelses magi"
Forfatterbemærkninger
Da jeg er ordblind vil der nok forekomme stavefejl, der vil nok også forekomme underlige formulering. Det skal dog ikke afholde jer fra at give konsekutiv kritik :) Det med fasanen er meget påpeget og er rettet til i det dokument, jeg skriver historien i. :) Dette er sidste del af kapitel 4

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 11/09-2016 10:42 af Lise Fugl (Sachi) og er kategoriseret under Fantasy.
Teksten er på 9002 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.