Fortællinger fra Veandia

Almas' ring, Kapitel 5 - del 3


9 måneder, 28 dage siden 2 kommentarer 27 kapitler Uafsluttet Fantasy venskab eventyr fantasi

1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Vognen stoppede foran et palæ, Lucine kunne ikke kalde det andet.... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasy
2 måneder, 27 dage siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Efter de havde lagt deres rygsække på et loft, red de ned mod hav... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 måneder, 26 dage siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Dagene skred videre frem og hun begyndte at få et greb, som denne... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 måneder, 27 dage siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Hendes drøm var alt for levende og vild, hun løb og så sig over s... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
7 måneder, 4 dage siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
I den frie time sad hun med bogen i hånden og udtale ordene for s... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
7 måneder, 11 dage siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Inden de blev henvist til et værelse, blev alle i salen gennemsøg... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
7 måneder, 18 dage siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
En dag efter stod de med deres ting pakket og klar, deres madpose... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
7 måneder, 25 dage siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Hvordan hun var havnet under et tæppe, vidste Lucine ikke. Men de... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
8 måneder, 2 dage siden
1Lyras amulet - Kapitel 1 - del 2
Han var drivvåd, da han kom hjem. Dels af sved, dels af regn som ... [...]
Fantasy · eventyr, opdagelsesrejsende, magi
8 måneder, 9 dage siden
1Lyras amulet - Kapitel 1 - del 1
Aelius vågnede med et sæt, der var stille omkring ham, natten lå ... [...]
Fantasy · magi, eventyr, opdagelsesrejsende
8 måneder, 16 dage siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det var sent, da de grå heste endelig gjorde holdt. De havde fulg... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
8 måneder, 23 dage siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Der gik ikke lang tid, så forsvandt lejren fra horisonten bag dem... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
9 måneder siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Da solen begyndte at synke på himlen, gik Lucine over til Sairu, ... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
9 måneder, 7 dage siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
En blanding af unge kvinder og mænd, sværmede, omkring dem. De sn... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
9 måneder, 14 dage siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
"Det er fint" smilte han og de gik sammen tilbage ind, Conrad og ... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
9 måneder, 21 dage siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Der lå en let dis, da de stod op næste morgen. Lucine skyndte sig... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
9 måneder, 28 dage siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Aften faldt på, og Lucine hjalp Maria med at gøre border rene ind... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
10 måneder, 5 dage siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Skibet vuggede stille i natten, men Lucine kunne ikke sove. Endel... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
10 måneder, 12 dage siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det tog dem et par dage at finde den næste by, under turen, havde... [...]
Fantasy · venskab, fantasi, eventyr
10 måneder, 13 dage siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
De kørte roligt igennem byen, på en stor vej, som kun var til kør... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
10 måneder, 19 dage siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Lucine havde aldrig set så mange bøger, som der var i biblioteket... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
10 måneder, 26 dage siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næste morgen stod både Astra og Conrad og kiggede nysgerrigt på h... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
11 måneder, 3 dage siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næste morgen vågnede Lucine med en stiv nakke og sorte rander und... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
11 måneder, 4 dage siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Desværre kunne de ikke rejste videre med det samme, vejret var sl... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi
11 måneder, 10 dage siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det var sent om aften da de nåede tilbage til byen, lygtemændene ... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
11 måneder, 16 dage siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næsten morgen vågnede hun før Astra, som stadig sov. Lucine liste... [...]
Fantasy · venskab, fantasi, eventyr
11 måneder, 21 dage siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Efter nogle timers gang ankom de til byen, en træ mur stod om den... [...]
Fantasy · venskab, eventyr
3 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Skoven var rolig omkring dem, ingen snakkede mere, alle var still... [...]
Fantasy · eventyr, venskab
3 år siden
0Elycia - Elycia - Kapitel 4, del 2
Hun kom selvfølgelig først, det var endelig ikke det, hun ville m... [...]
Fantasy · eventyr
3 år siden
0Elycia - Kapitel 4, del 1
De næste uger gik med at lære Elyciansk, endelig ville hun heller... [...]
Fantasy
3 år siden
7Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Lucine så op på månen, for nogle dage siden, havde den været fuld... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
0Elycia - Kapitel 3
Foran hende var der en dør, den var høj og var lavet af sten elle... [...]
Fantasy
3 år siden
2Elycia - Kapitel 2
En sang gav sig til at spille og et sted inde i mørket, vågnede M... [...]
Fantasy
3 år siden
4Elycia - Kapitel 1
Det var en rolig vinter dag, landskabet lå øde og gold hen. Træer... [...]
Fantasy
3 år siden

Puls: 13,8

Publiceret: 1
Afgivet: 4
Modtaget: 2
Lise Fugl (f. 1986)
Der lå en let dis, da de stod op næste morgen. Lucine skyndte sig ud, for at hente vasketøjet. Hun håbede det ikke have nået at, tage for meget vand til sig fra disen. Det endte med, at hænge oppe på værelset, hvor det, forhåbentlig, ville blive tørt. Astra blev tilbage på kroen, da de ikke ville risikere at hun blev genkendt. Det lod hun til, at havde det fint med og snakkede om, hvordan hun så ville hjælpe til på kroen. De tog hestene ud af stalden og red, så hurtigt som det var dem muligt, ind mod marked. De havde skrevet en liste over, hvad de skulle bruge, imens de havde spist morgenmad. Nu var det bare at finde dem.

"Det vil gå hurtigere, hvis vi deler os op" Lucine kastede et blik på Conrad, som bare så ligefrem
   "Ja, men det skal vi ikke. Efter det med Astra, tror jeg ikke det er en god ide, at vi er alene imens vi er ude." han mødte hendes blik, hans øjne udstrålede lidt usikkerhed og muligvis, frygt.
   "Det har du nok ret i" Lucine rettede sit mod gaden foran dem, de var ikke de eneste rytter ude i dag. Hvilket hun var taknemlige for, de kunne gemme sig lidt i mængden på denne måde. Gaden op til markedet var bred og på hver side af den, stod der træer plantet. Markedet i sig selv, var stort, der var masse af boder i alle mulige størrelse og farver. Det stod ovenpå en masse udskåret sten, som enden var lysegrå eller mørkegrå.

Et mønster var lavet med de mørkegrå sten, men Lucine kunne ikke se, hvad det skulle forestille. Boder dækkede det meste af mønsteret. To store egetræer, marked indgang til markedet, som om de var på vej ind til en anden verden. Inden de steg ned af hestene, kastede de hurtigt et blik ud over markedet. Der var ingen af kongens farver, ud fra, hvad de kunne se. De bandt deres heste til et gærde, hvor andre heste og ponyer stod tålmodigt. Da de trådte ind på pladsen, blev de mødt af en herlig duft. Den var sød og krydret på samme, helt ny for Lucine. Det ærgrede hende, at de ikke havde tid til at se, hvor denne guddommelige duft kom fra. Det kunne være sjovt, at prøve dem i en ret.

En flod af lyde, strømmede omkring dem, der var godt i gang med snakken og handlerne. Det virkede som om, at soldaterne aldrig havde vært her, eller måske prøvede folk bare at glemme, de var. En bod med tørret kød, var det første de stoppe ved. Herefter hastede de hurtigt videre til en bod, med udstyr, til at rejse. De skulle bruge endnu et vandskin, da der nok ville blive langt mellem steder med vand. Det kom til at tage, hele formiddagen og lidt ind i eftermiddagen, men til sidste havde alt, hvad de skulle bruge. De stod i midten af marked og kig listen igennem en sidste gang, da en lavt, men mærkbar, mumlen gik igennem folk omkring dem. Lucine så rundt, de mennesker der var omkring dem, var pludselig opmærksomme og var begyndt at stoppe op.

Et sted lød der en piften, et svar kom, fra den anden ende af markedet. Lucine lyttede forvirret, men var ikke helt sikker på, hvad der forgik. Uroen var til at mærke i luften, Conrad grab hendes arm og hev hende med sig. De for ind mellem folk og Lucine kunne næsten ikke følge med, snart var de ved indgangen igen.
   "H-hvad sker der?" fik Lucine endelig stønnet, imens hun forsøgte at få vejret
   "Soldater" svarede Conrad kort, imens han hurtigt over til deres heste "Jeg fangede et glimt af deres farver, imellem folk"
   Han trak sin heste ud og Lucine fulgte hans eksempel, hurtigt red de væk fra markedet. På vej vejen væk, begyndt larm uden lige at sive ud, fra markedspladsen. De kastede begge et bekymret blik på hinanden, så bød de, deres heste sætte farten lidt op.

Tilbage ved kroen, var alt roligt. Der var nogle få kunder, de fleste var nok ude og handle ind, eller var måske ikke ankommet til byen endnu. Astra stod og var ved at hente træ ind, til ildstedet. Hun mødte dem med et smil, men da hun så deres ansigter, blev hun lidt mere alvorlig.
   "Soldaterne kom til markedet, vi nåede at købe det, vi skulle bruge." forklarede Lucine "Men jeg tror ikke, vi skal vende tilbage dertil, lige med det samme"
   "Hm.. det lyder ikke godt" Astra satte kurven med brænde ned "Det var heldigt, at I nåede hvad I skulle."
   Conrad nikkede, han satte sin tasken ned, den var tung, ligesom den Lucine havde på sin ryg. Fyldt til randen med de nødvendige ting, til rejsen.

"Der er ikke så meget mere at gøre nu" Conrad strakte sin ryg ud, imens han tale "Vi må bare være klar til i morgen og håbe, intet går galt."
   Astra nikkede blot og greb kurven igen, sammen gik de ind i kroens varme. Det var skønt at være tilbage et sted, hvor de var nogenlunde sikre. Lucine tænkte et øjeblik på, hvad alt postyret nede ved markedet var, men et eller andet sted, ville hun ikke vide det. Det der talte lige nu, var at gøre klar til i morgen. Så snart naboens hane galede, ville hun være oppe af sengen. Så kunne hun lave et godt solid morgenmåltid til de andre, så de havde noget at rejse på. Hvis de var heldige, kunne de slippe ud af byen, uden nogen problemer. Om aften snakkede med Leonora og de andre over aftensmaden, Anthony var meget trist over, at de skulle rejse. Han havde nydt Conrads selskab, og den ekstra hjælp, havde han bragt. Der blev delt en del latter, selv Maria virkede til, at havde blødt lidt op. Lucine følte sig glad, det hele, var meget familiær over dette. Det var dejligt, dette lille åndehul og hun smilte stort.

Morgensol have ikke nået over tagene, men Lucine var oppe sammen med Astra. Der var ikke andre i køkkenet, Amanda havde ikke mødt endnu og det passede Lucine fint. Hurtigt og let, tilberedte hun æg, brød og resterne af grisekødet fra i går. Conrad kom ned lidt senere, hans hår var redt og virkede meget vågen. De små snakkede lidt, aftale hvad de skulle gøre og hvor de skulle hen.
   "Det er vigtigt vi bliver sammen, ikke noget med at sprede os" pointerede Conrad, imens han så på dem
   "Javel" smilte Astra, de sorte ranger var nu forsvandt.
   "Det skal vi nok" Lucine gav hans fremliggende hånd, et forsigtigt klem
   "Godt, hvornår skal vi tage herfra?" Conrad så nu kun på Astra, han trak ikke sin hånd til sig, men Lucine slap den dog.

"Om en time" sagde hun sikkert "jeg forslår vi pakker, så snart vi er færdige her nede."
   Lucine nikkede, at rydde op efter dem selv, her i køkkenet, skulle hurtigt være overstået, hvis de hjalp hinanden ad. Lucine tog et stykke kød på sin gaffel og spiste det, det skulle nok gå, tænkte hun ved sig selv.
   De blev rask færdige i køkkenet, Asta havde vasket op og Conrad havde tørt af, Lucine havde sat på plads og ordnet nogle andre små ting. Kroen var begyndt at vågne op, Amanda ankom ind gennem køkkendøren, hun sendte dem et venligt smil. Men hun tilbageholdt dem ikke med snak, hun vidste de havde travlt. I stedet begyndt hun dagens første brød, Lucine ville komme til at savne hende meget.
   De nyindkøbte ting, blev delt op imellem dem. Så var der ingen tunge tasker, der kunne sænke deres fart eller mobilitet. Lucine blev først færdig med at pakke, så hun gik i gang med at, tage sengetøjet af. Så Leonora eller Maria fri, for at gøre det.

Lucine bar det endda ned, til vaskerummet. Det føles som det mest rigtige at gøre, derefter skyndte hun sig op af trappen igen og hen til værelset. De var klar, Lucine tog sin taske på, dens nye vægt var uvant. På vejen ud, sagde de farvel til Leonora og Amanda.

"Pas på jer selv" sagde Leonora, inden hun slap Astra fra sit bjørnekarm
   "Det må I også gøre" svarede Astra, imens hun smilte, Leonora nikkede blot også gik de ud af køkkendøren. Anthony stod klar med deres heste, Glaw trippende lidt uroligt.
   "I må havde held og lykke på vejen" sagde Anthony imens han holdt Conrads hest, hans stemme klækkede lidt.
   "Tak" Conrad så på den yngre dreng med et rart blik "Jeg håber, det lykkes dig at blive skriver"
   Anthony lyste op i et smil, et øjeblik, var det som om, han ville sige noget. Men trav så, han sendte dem alle et smil og slap tøjlende på Conrads hest. Astra ledte an ud på gaden, de to andre var lige bag hende. Byen var begyndt at vågne op og der ville ikke gå lang tid, så ville gaderne være fyldt med folk. De skulle hen til nordporten, som lå i den anden ende af byen. Som rejste hen af gaderne, blev de renere og brostenene under dem, blev mere firkantet. Lucine kastede et blik rundt, de var tættere på de sære træer med de blålige blade. Man kunne ane dem, bag en en lidt højt, hvid, mur. Som vejen førte dem forbi.

"Hvem bor der inde?" spurgte hun og så på Astra
   "De rigere borger" kom svaret fra Conrad "De blå træer tilhører Baum familien, de ejer det hvide palæ med det blå tag"
   Lucine vendte sig halv om i sadelen, for at se dette hus. Men muren, de mere almindelige træer og andre huse, blokkede hendes udsyn.
   "Du kan ikke se det herfra" sagde Conrad så, han smilte lidt "Baum er også dem der ejer borgen, du kan se derover."
   Borgen havde vokset sig stødt stører, som de red mod porten. På denne afstand, kunne Lucine se, at den var lavet af kæmpe, kampesten, lagt oven på hinanden med et eller andet mørtel, som skilte dem ad. Muren omkring hævede sig stor og mørk omkring, det hele virkede meget ugæstfri.
   "Hvorfor bor de så ikke der?" Lucine rette sit blik tilbage på Conrad, hun nød ikke at se, på borgen.
   "Jeg forestiller dig, det er meget besværligt og koldt om vinteren. Borgen er ret gamle, muligvis et par 100 år, hvis ikke mere. Det var den første Baum, som byggede den, som et forsvar. Byen voksede sig til senere, nu bliver den vist kun brugt, når der er oversvømmelse. Hvilket sker en gang imellem, så komme alle der op."

Lucine sad og trykkede på den viden, selvom den beskyttede folk, kunne hun stadig ikke lid den. Borgen var kold for hende, kold, stor og mørk. Hun gøs og kiggede igen efter de blå blade, men de var helt væk nu.
   "Hvad skulle den være et forsvar imod?" spurgte hun så
   "Tja.. hvad jeg har lært, så var området her, engang for mange, mange år siden, ikke sikkert. Der var kamp om dette område, sumaerne ville have det, men det ville den derværende konge af Ulria ikke tillade. Krig brød ud, men takke været Baums forfader blev der bygget en borger, med en mur så stærk, at skillingerne ikke kunne bryde igennem. Til sidste gav de op og trak sig tilbage, så kongen lod Baum beholde borgen og noget land, senere kom byen så"
   "Hvad er en suma?" Lucine havde på fornemmelsen, hun havde hørt ordet før. Men hun kunne ikke sætte en finger på, hvor.

"Det er et folkefærd, som lever syd for Skilling sø. Den ligger nede ved grænsen, de bor på den anden side. Nogle kalder dem også skillinger" Conrad trak lidt på skuldrene ved det sidste.
   Lucine så forstummet, hun havde aldrig hørt om dette folk før. Hun vidste ikke engang, der var en grænse nogen steder. Kunne man bare krydse den? Eller blev man stoppet? Ville soldater fra dette land, slå en ihjel, hvis man krydsede over? Var det der Hella og Rufens gruppe var på vej hen? Et stik af bekymring fik Lucine til at se på Conrad
   "Hvad sker der, hvis man krydser grænsen og er herfra?" den svage nervøsitet i hendes stemme, fik Astra til at se på hende
   "Ikke noget, der har ikke været krig imellem de to kongeriger, Ulria og Sumait, i mange år. Som sagt er det flere 100 år siden borgen blev bygget og næsten lige så længe, har det vært fred" Astra smilede beroligende "Folk kan frit rejse over grænsen, hvis det er det, de ønsker"

"Godt" Lucine så fremad igen, hun var ikke enige med Hella og Rufen, men det betød ikke, at de skulle komme til skade eller det der var værre. Omkring dem, blev husende mere bindingsværk og flere folk var på gaden, som lidt mindre ren nu.
   Snart kunne de se muren, som den lige så stille blev større og større, en åben port var bygget ind i den. Lucine kunne lige ane nogle kæder, som gik fra muren og ned til jorden. Hun undrede sig lidt over dette og kastede et lidt spørgende blik på Conrad, men han så det ikke.
   "Her" sagde Astra så og stoppede Glaw, de andre holdt også deres heste an. Lucine spejlede ud over pladsen, som var ved porten, men hun anet ikke, hvem hun skulle kigge efter. Til gengæld lod der ikke til at være, nogen soldater i kongens farve, hvilket altid var noget.
   "Hvor er han så?" Conrad så på Astra

"Hm... jeg kan ikke se ham" mumlede hun, hendes blik rette ud mod pladsen "Det kan være vi er tidligt på den"
   Astra så til venstre over på en stor grå bygning, på den var en stort rundt ur. Klokken sagde halv ni, Astra så tilbage mod pladsen.
   "Han skulle være her, måske er han forsinket?" det sidste sagde hun mere til sig selv, end de to andre.
   "Det er ikke godt, vi kan ikke blive ved, at vente" Conrad kastede, nervøst, et blik rundt over pladsen "Der kan ikke gå længere, før kongens soldater patruljer dette område"
   "Ja, jeg ved det" Astra lød lidt irriteret, imens fik hun et alvorligt blik i øjne, så meget at hendes øjenbryn næsten mødes "Giv ham 5 minutter mere, hvis ikke han kommer, må vi prøve at finde vej selv"
   Også sad de der, på deres heste. Som var ved at blive en tand urolige, Conrads hest skrabede utålmodigt med det ene forben. Minutter gik langsomt fremad, der kom flere folk på gaden, ingen lod til at ligge synderligt mærke til dem. Larmen fra byen voksede sig stærkere omkring dem, forårets fugle gav sig til at synge.

"Der er han!" udbrød Astra så og satte Glaw i gang, de nåede ikke rigtigt at regerer, før hun var lidt væk fra dem. Men de indhentede hende hurtigt igen, en herre på en musegrå hest, som havde en lille vogn bag sig, var dukket op ved porten. Han havde helt sort hår, som var klippet kort, hans mørkegrønne bukser sad lidt løst om hans skinneben. Han trøje var en lysere grågrøn og var bundet til, ved hans håndled, for at ærmerne ikke skulle blive fanget i tøjlerne. Da de nærmede drejsede han hovedet og så på dem med lidt mistænkelige og hårde øjne, de blødte dog igen, da de så Astra
   "Astra" manden smilte stort og red over til dem "Jeg beklager meget, nogle af boderne ved markedet var lukke, så det tog noget tid, at finde alt jeg skulle"

Manden havde en, lidt mærkelig, accent, som Lucine ikke kunne sætte en finger på. Men det tydeligt, at han var van til at snakke et andet sprog, end det han gjorde nu.
   "Det gør ikke noget" Astra og manden hilste, ved at gribe fast ved den andens albue også slippe igen.
   "Dette er Conrad kriger og Lucine Skovkvinde" Astra gjorde en hentydelse til dem med hånden "Dette er min ven Genbatar handlesjæger"
   De så begge lidt uforstående på Astra, men hilste dog pænt på Genbatar.
   "Skovkvinde?" Genbatar kiggede lidt uforstående på Astra
   "Lidt ligesom en steppekvinde, bare fra en skov." Astras stemme var venlig
   "Javel" Genbatar så lidt på Lucine "Lad os rejse, ingen soldaterne fra kongen kommer. Jeg ønsker ikke at møde dem i dag, en gang var rigeligt med den opfølelse de ligger for folk"

"Så, de er heller ikke venlige ved jer?" spurgte Astra imens de alle red mod porten
   "Bestemt ikke!" fnyste Genbatar "De fortalte ikke engang deres arbejdestitel, før langt jeg krævede det og de blev ved med at kalde du. Jeg kendte dem ikke engang!"
   "Forkasteligt" istemte Astra med et smil
   "Undskyld?" brød Lucine ind "Men, for ikke at fornærme nogen, vil jeg gerne vide hvad en arbejdestitel er og, hvordan jeg tiltale dem?"
   Lucine så lidt forvirret, og bedende, fra Astra til Genbatar.
   "De kan kalde mig Genba" smilte Genba til hende "En ven af Astra, er en ven af mig. For at besvare dit spørgsmål, hvilket jeg finder glædeligt, så er en arbejdestitel, det erhverv man har. Jeg handler ind, for de familier som rejser hen over stepperne om vinteren og det tidlige forår. Resten af tiden er jeg jæger og sælger det, der er tilovers. Altså er en handlesjæger"

"På den måde, så det var derfor, Astra sagde skovkvinde og kriger.
   "Præcis" Genba smilte, han havde nogle rynker i ansigtet og nogle få sølvfarvet striber i hans hår, bemærkede hun nu "Jeg har for resten det kort, du bad om Astra"
   Imens de red over vindebroen, hvilket var det, de to lænker var fast sat til. Lyden af hove mod træ, gav genlyd ned i voldgraven under dem. Astra tog let imod koret og pakkede det ind i hendes inderlomme, så gav hun sig til at snakke med Genba om løst og fast. Af og tilbød Conrad eller Lucine ind, hvis de følte de kunne snakke med. Vindebroen tog over et skulle land, som lå ude i floden, der var faktisk et par stykke af disse, alle forbundet med små stenbroer, så man kunne ryste. De mødte nogle få folk her, de så ud til at være landmænd på vej ind til byen.

Der lå meget få gårde her ude, man kunne ane dem på horisonten. Vind blæste hårdt ned over, da de nåede de åbne stepper. Lucine trak sin hætte op, da vinden var ret kold og hun ville ikke havde sand i øjne. Da vinden blev for hård, opholdte Astras og Genba samtale og de red hen over steppene i stilhed. Der var ret høj græs herude, det havde en grøngylden farve og sten stak af og til op, af de gyldne bølger. Landskabet virkede dog stadig øde for Lucine, der var langt mellem træerne her og, hun følte sig som en fremmed. Efter nogle timers ridetur, tonede to kæmpe store sten frem, den næsten blomstrede op af jorden. Imellem dem, lå nogle aflange telt med halv runde ender og der var en lille indhegning med nogle få heste. Telte var røde og havde flæser i gyldne farver, som bælte i vinden. Der gik nogle folk rundt udenfor, de lod ikke til, at være påvirket af vindens styrke. Som de kom nærmere, jo større blev stenene, for så til sidste at man kunne se, at de stak op af jorden.

Lucine så måbende på dem, de var højere end noget træ hun havde set. Styrken af vind faldt, da de kom i læ af de kæmpe store sten. Små haver var gjort klar til foråret, nogle gik og spredte frø, imens nogen vandede jorden. De stoppede ved et tomt hegn, hvor de hoppede af deres heste. Nogle af de andre mennesker vinklede til Genba, som svarede igen med en hævet, åben hånd. Så foresatte de deres arbejde.
   "Vi er nød til overnatte, så skal jeg nok tage jer ud den sti, som de rejsende tog" Genba smilte og trak sin hest ind i hegnet
   "Årh" Lucine tog et hurtigt kig efter klokken, den var langt over middag. Hendes mave gav også udtryk for, at den var ved at være tom. Hun sprang let af sin hest og ligesom de andre, trak hun den ind. De sablede hurtigt af og hang dem på hegnet, imens kom to små børn løbende hen til dem. De havde begge sort hår og, hen holdvis, grågrønne og hassel farvet øjne.

"Far!" udbrød de begge og Genba smilte stort, han døjede sig ned til dem og gav dem et kram.
   "Var der mange mennesker i byen?" spurgte den lille dreng, han så ud til at være den yngste, og så opmærksomt på sin far
   "Ja, det var min stjerne" kluklo Genba og plantede et let kys på drengens pande
   "Astra!" Den lidt ældre dreng kom ind til dem og raskt var han over ved Astra "Jeg har tabt en tand!"
   Stolt smilte han og viste, det hul, hvor han engang havde haft en tand.
   "Hvor er det flot Batbo" Astra smilte og havde lagt sine hænder på Batbos skulder "Dette er Lucine Skovkvinde og Conrad Kriger"
   "Kriger?" Batbo så på Conrad med store og imponeret øjne, så rente han over til ham "Jeg er Batboyar Krigeraspirant"

"Goddag Batboyar" Conrad smilte lidt, Astra lo lidt
   "Er det svært at blive kriger? Min far siger det er meget svært!" Batbo så på Conrad med stadig større øjne, Genba kom over til dem, han havde den lille dreng på armen.
   "Så Batbo, lad vores gæster være, vi har rejst langt og vognen skal stadig tømmes" Genba uglede Batbos hår, imens han smilte
   "Må jeg snakke med dem, efter vognen er tømt?" Batbo så bedende op på sin far
   "Hvis Conrad har lyst, ja"
   "Jarh!!" Batbo løb ud af indhegning og over mod vognen, Genba lo lidt
   "Hvis du ikke har lyst, til at snakke så meget med ham, er det helt fint. Han er i den alle, hvor kriger er det bedste han ved og vil være" Genbas smil var varmt og forstående "Ikke som lille Otgonba her, vil du sige hej Otgon?"
   Otgon så lidt på dem, men gemte så sit ansigt i sin fars skulder.
   "Han skal nok bløde op" Genba blinkkede til dem og de flugte ad, ud af indhegning. Astra lukkede efter dem, så hestene ikke kunne stikke af.
   "Er krigeraspirant også en titel?" Lucine så lidt nysgerrigt på Genba, som små lo
   "Nej, han er alt for ung til at have en titel endnu. Men sådan er børn jo, han vil gerne være voksen" Genbo smilte og satte Otgon ned på jorden.

"Hør Otgon, nu må du gå selv. Vi skal havde tømt vognen, har du lyst til at hjælpe med det?"
   Lille Otgon nikkede og så lidt usikkert på Conrad og Lucine, så løb han over til sin bror og greb en mindre pose.
   "De er godt nok vokset, siden sidst jeg var her" Astra små smilede lidt
   "Ja, de spiser også godt til" Genba virkede tilfreds med dette "Der går ikke lang tid, så er de klar til at flyve fra reden"
   "Mon ikke der går nogle flere år, før det sker" lo Astra
   "jo.." smilte Genba
   Da de kom over til vognen, tog han en af de store træ kasse og bar den over mod et stort rødt telt, hvorpå det gik op for Lucine, at alle teltene lignede hinanden. Der var selvfølgelig, små forskelligheder, som lapper eller jordpletter, men ellers var de meget ens. Lucine tog en stor pose og satte efter Genba, Conrad var lige bag hende, han bar to mindre træ kasser oven på hinanden. De satte varerne under et halvtag, som var sat op ved siden af teltet. Genba sagde de bare kunne sætte deres tasker ved teltet, til de var færdige med at sætte varerne på plads.

Snart var de færdige med vognen og Genba trak den til plads, over ved hestene. Lucine rettede sin ryg ud, varende havde vært tunge, selv de mindre og lette pose, hun havde båret. Genba invitere dem indenfor, de samlede deres takser op og gik ind i det røde telt.
   Der hang små lamper fra en stærk stang, som holdt taget oppe. Tre andre stanger, stod lodret og holdt den vandrette tagstang oppe. Der var stille i teltet, da de kom ind. Det ændrede sig hurtigt, efter at Batbo kom ind sammen med Conrad. Spørgsmålene faldt fra ham, som regndråber på en stormfuld dag. Teltet var lidt delt op, så det første de kom ind i, var en form for entre. Længere inde en lille stue, hvor et lavt bord med 4 skammeler under sig. Det sidste rum, havde en stof dør hængende, så man kunne ikke se, hvad det indeholdte.

"Bare sæt jeres tasker i stuen" sagde Genba, imens Otgon gik hen og trak en skammel ud.
   "Mange tak" Lucine satte sin, et sted, hvor den ikke ville være i vejen. De to andre flugte trop og satte deres ned, ved siden af hendes. Genba var i mellemtiden forsvundet, men kom snart igen med tre skammeler, som de kunne sidde på.
   "Hvor er Girel henne?" Astra havde sat sig, på en skammel
   "Hun er nok ude og se til marken sammen med de andre kvinder" Genba hældte en safran farvet væske op, i fire lerkopper fra en tildækket kande. "Der går nok nogle dage, før de kommer igen" Han bragte dem over to ad gangen, hvorefter han satte sig ned og sippede lidt af koppen. Lucine duftede til væsken, den var lidt sød og halv gennemsigtige. Hun smagte på det, den svage søde duft, skjulte den lidt bitter smage, som nu sprang frem på hendes tunge. Lucine var ved at hoste, men det lykkes hende at holde det nede.

"Så.." Lucine måtte synke noget, før hun kunne tale ordentligt "Så soldaterne har ikke vært her?"
   "Nej, ikke endnu. Men der går nok ikke, for lang tid desværre" sukkede Genba "Børn, vil I ikke smutte over til naboen og lege lidt"
   De to drenge så, uforstående, på deres far, men så rejste de sig og snart var de ude af teltet. Genba vendte sin opmærksomhed mod dem igen.
   "Som sagt, der går ikke lang tid, før de prøver at komme til vores lille by her. Vi har snakket om at rejse længere ind i stepperne, indtil dette er over eller måske begynde at rejse rundt igen. Jeg kan ikke sige mig fri for, at være lidt nervøs for Girel og de andre ude ved marken" Genba så ned i sin kop "Men det er ikke jeres del, så lad os tale om, hvad der skal ske i dag og i morgen"
   Lucine ville gerne vide mere, men et eller andet sted, havde han ret.

"Jeg kan, som sagt tage jer med ud til stien, som de andre rejser på, i morgen tidligt. Så i aften overnatter I her i stuen, Conrad, kan du lave mad?" Genba så venligt på Conrad
   "Øh.. nej, det vil jeg give, at jeg ikke kan" Conrad så lidt overrasket på Genba
   "Arh, javel" Genba så lidt skuffet ud "Astra jeg ved du kan, har du lyst til at hjælpe med det i aften?"
   "Jeg kan godt, men jeg ved Lucine lige har fået afpustet sine færdigheder med madlavning" Astra blikkende til Lucine og sendte et lidt drillende smil.

"Virkelig? Vil du lave maden i aften så?" Genbas øjne var venlige, Lucine tøvede lidt
   "Jo, det kunne jeg vel godt. Dog skal du vide, det er ikke fordi jeg er ret god til det"
   "Det kan vel komme an på en prøve" Genba smilte og rejste sig op "Kom, lad mig vise dig, hvor vi har gryderne. Du kommer til at lave mad over et bål, det har du vel ikke noget imod?"
   "Nej, det har jeg ikke" Lucine tog lidt mere af sin kop, før hun rejste sig og fulgte Genba ud. På den anden side af teltet, var en lille bålplads og en dragekiste stod tæt op af teltet. Over dem lukkede de to stykke sten, sig helt sammen. Genba viste hende, gryderne og de to pander de havde. De havde også en bryder gryde, som Genba sagde hed en wok. Han forklarede, at de brugte den, når de skulle sammenkogte retter. Brændet var lagt et tørt sted, hvor det lå i læ for regn. Han viste hende også, hvor en ren kilde sprang op fra jorden, den endte i en lille dam, hvor vandet var så klart, at hun kunne se bunden. Der var alt, hvad hun skulle bruge, dog ikke ingredienser. Lucine lagde et stykke træ, på gløderne, så det ville være klart til aftensmaden.

"Hvad vil du tilberede for os?" spurgte Genba, da hun hørte ham om, hvor hun skulle finde de manglede ingredienser.
   "Jeg er ikke helt sikker" Lucine tænkte sig lidt om, hun havde ikke den kogebog, hun havde fået med sig her ud "En stuvning, måske"
   "Det lyder lækkert, hvad skal du bruge? Så tager jeg Conrad også henter vi det til dig" Genba så venligt afventede på hende
   "Jeg.. skal lige kigge lidt i en bog, så skal jeg nok fortælle dig, hvad jeg skal bruge" Lucine så lidt tøvende på Genba, hun havde det som om, han afventede svar lige her og nu.
Forfatterbemærkninger
Da jeg er ordblind vil der nok forekomme stavefejl, der vil nok også forekomme underlige formulering. Det skal dog ikke afholde jer fra at give konsekutiv kritik :

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 26/09-2016 06:37 af Lise Fugl (Sachi) og er kategoriseret under Fantasy.
Teksten er på 4869 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.