1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Vognen stoppede foran et palæ, Lucine kunne ikke kalde det andet.... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasy
2 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Efter de havde lagt deres rygsække på et loft, red de ned mod hav... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
2 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Dagene skred videre frem og hun begyndte at få et greb, som denne... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
2 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Hendes drøm var alt for levende og vild, hun løb og så sig over s... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
2 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
I den frie time sad hun med bogen i hånden og udtale ordene for s... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
2 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Inden de blev henvist til et værelse, blev alle i salen gennemsøg... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
2 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
En dag efter stod de med deres ting pakket og klar, deres madpose... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, kap...
Hvordan hun var havnet under et tæppe, vidste Lucine ikke. Men de... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
1Lyras amulet - Kapitel 1 - del 2
Han var drivvåd, da han kom hjem. Dels af sved, dels af regn som ... [...]
Fantasy · eventyr, opdagelsesrejsende, magi
3 år siden
1Lyras amulet - Kapitel 1 - del 1
Aelius vågnede med et sæt, der var stille omkring ham, natten lå ... [...]
Fantasy · magi, eventyr, opdagelsesrejsende
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det var sent, da de grå heste endelig gjorde holdt. De havde fulg... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Der gik ikke lang tid, så forsvandt lejren fra horisonten bag dem... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Da solen begyndte at synke på himlen, gik Lucine over til Sairu, ... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
En blanding af unge kvinder og mænd, sværmede, omkring dem. De sn... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
1Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
"Det er fint" smilte han og de gik sammen tilbage ind, Conrad og ... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Der lå en let dis, da de stod op næste morgen. Lucine skyndte sig... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Aften faldt på, og Lucine hjalp Maria med at gøre border rene ind... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Skibet vuggede stille i natten, men Lucine kunne ikke sove. Endel... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det tog dem et par dage at finde den næste by, under turen, havde... [...]
Fantasy · venskab, fantasi, eventyr
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
De kørte roligt igennem byen, på en stor vej, som kun var til kør... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
3 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Lucine havde aldrig set så mange bøger, som der var i biblioteket... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi, venskab
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næste morgen stod både Astra og Conrad og kiggede nysgerrigt på h... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
2Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næste morgen vågnede Lucine med en stiv nakke og sorte rander und... [...]
Fantasy · venskab, eventyr, fantasi
3 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Desværre kunne de ikke rejste videre med det samme, vejret var sl... [...]
Fantasy · eventyr, fantasi
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Det var sent om aften da de nåede tilbage til byen, lygtemændene ... [...]
Fantasy · fantasy, venskab, eventyr
3 år siden
3Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Næsten morgen vågnede hun før Astra, som stadig sov. Lucine liste... [...]
Fantasy · venskab, fantasi, eventyr
3 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Efter nogle timers gang ankom de til byen, en træ mur stod om den... [...]
Fantasy · venskab, eventyr
5 år siden
4Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Skoven var rolig omkring dem, ingen snakkede mere, alle var still... [...]
Fantasy · eventyr, venskab
5 år siden
0Elycia - Elycia - Kapitel 4, del 2
Hun kom selvfølgelig først, det var endelig ikke det, hun ville m... [...]
Fantasy · eventyr
5 år siden
0Elycia - Kapitel 4, del 1
De næste uger gik med at lære Elyciansk, endelig ville hun heller... [...]
Fantasy
5 år siden
7Fortællinger fra Veandia - Almas' ring, Kap...
Lucine så op på månen, for nogle dage siden, havde den været fuld... [...]
Fantasy · eventyr, venskab, fantasi
5 år siden
0Elycia - Kapitel 3
Foran hende var der en dør, den var høj og var lavet af sten elle... [...]
Fantasy
5 år siden
2Elycia - Kapitel 2
En sang gav sig til at spille og et sted inde i mørket, vågnede M... [...]
Fantasy
5 år siden
4Elycia - Kapitel 1
Det var en rolig vinter dag, landskabet lå øde og gold hen. Træer... [...]
Fantasy
5 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Lise Fugl (f. 1986)
"Det er fint" smilte han og de gik sammen tilbage ind, Conrad og Astra sad og snakkede om et eller andet
   "Fortalt Astra, hvad der sker der inde i byen?" Genba satte sig ned, overfor Astra "Jeg bliver jo ikke så længe, når jeg er der. Så nyheder er ikke noget, jeg hører meget af"

"Jo, først skal du vide, at jeg ikke kom så meget ud. Efter et lille indløb med soldaterne"
   "Et indløb? Fortæl endelig" Genba lød meget interesseret og Astra gav sig til at fortælle, hvordan deres uge havde forløbet. Imens fandt Lucine sin kogebog frem og læste lidt i den, der var nogle opskrifter på stuvninger og hun fandt da også en, hun ville lave. Da der lod til, at være et ophold i Astras fortælling, brød Lucine stille ind.

"Jeg ved, hvad jeg skal bruge nu" Lucine kom hen til dem og vise Genba, opskriften
   "Ja, det ser godt ud!" næsten udbrød han "Vi har dog ikke nok kød fra en okse, kan hjort bruges?"
   "Det tror jeg" svarede Lucine lidt usikkert
   "Godt" Genba nikkede lidt tænksomt, så kiggede han på Astra " Astra, kan vi tale videre når vi har hentet de ting, som skal bruges?"

"Ja da" Astra smilede og drak lidt af sin kop
   "Godt" Genba rejste sig op "Kom Conrad, vi skal hente noget hjortekød og nogle grønsager."
   "Javel" Conrad gik med Genba ud, da Lucine var sikker på, de var udenfor hørevidde, så hun på Astra.
   "Hvorfor spurgte han Conrad, om han kunne lave mad?"

"Det er fordi, at det normalt er mændene der laver mad. Sådan er det også hos de rejsende, af dette folkefærd. Mændene hjælper med at pløje marken, men ellers tager kvinderne sig af den." Astra drak lidt mere af sin kop "Genba spurgte sikkert Conrad, om han kunne lave mad, for at være venlig. Han ved godt, at mænd fra byer, ikke altid kan lave mad."

"Årh" Lucine så lidt på sin kop, den var stadig halt fyldt, hun var ikke sikker på, om hun ville havde mere. Men hun havde på fornemmelsen, at det ville være uhøfligt, hvis ikke hun drak det hele. Stille satte hun sig ved sin plads og indtog lidt af væsken, den var blevet lidt sødere, af at stå lidt. Det gjorde den ikke lettere at drikke, Lucine kastede et lidt misundeligt blik på Astra, som havde tømt sin kop. Hun forstod ikke, at hun kunne.

"Vil du havde resten af min?" Lucine så lidt bedende på hende
   "Hvis ikke du vil have det, så ja tak" Astra smilte og tog imod koppen, som hun tømte i et drag.
   "Tror du, at Genba ved noget om Almas' ring?" røg der ud af Lucine
   "Hm.. jeg ved det ikke, han, og resten af de som bor her, er som sådan steppefolk, men var det ikke de normanniske steppe folk vi skulle havde fat i?"

"Vent lidt" Lucine fandt skyggebogen frem og genlæste Karlas noter "Der står at de ingen faste rødder har"
   "Så er det, de normanniske vi skal havde fat i" Astra samlede kopperne sammen og rejste sig op med dem, i sine hænder. Lucine pakkede skyggebogen væk igen, hun undrede sig lidt over, hvorfor Genba og de andre i lejren, ikke rejste rundt. Astra havde forladt teltet, Lucine kiggede lidt rundt. Der hang en genstand i den vandrette stang, den var lavet af små sten, fjer og havde en orange perle, som han var en tråd ned fra, en vandret pind. Hun undrede sig over, om det var en af de to drenge som havde lavet den. Lucine gav sig til at læse op, på den stuvning hun skulle lave.

Astra kom ind igen, det så ud til, at hun havde vasket kopperne.
   "Hvorfor bor Genba og de andre her?" Lucine så på Astra
   "Der er vist ikke kun en grund" Astra satte sig ned ved sin skammel "Det også den 4 generation, som bor her nu. Jeg har fået fortalt, at nogle af de rejsende steppefolk, fandt dette sted så tiltalende, at de valgte at blive. Der var læ næsten hele året og der var adgang til frisk vand, ikke så langt herfra, er der jord, som man kan dyrke kron og kartofler. Om nogle år, begynder de sikkert, at bygge huse her også vil en ny by opstå her"

Astra smilte lidt, imens hun så på Lucine. Som blot nikkende forstående, hun havde ikke mere. Der blev stille, dog ikke for længe, da Batbo og Otgon kom løbende, leende højt. Otgon blev dog hurtigt stille, da han så at hans fader ikke var der. Batbo var ligeglad og forsatte ind i soveværelset, hans lille bror flugte stille efter. Astra og Lucine så efter dem, underne, så dukke en pige, som så ud til at være på Batbo alder op, i døråbning.

"Goddag" sagde hun lidt genert på dem "Har I set Batbo og Otgon? Vi leger gemmeleg"
   "Nej, jeg har ikke lige set dem" Astra blinkede til Lucine, man kunne svagt høre Batbo frise "Har du set dem Lucine"
   "Nej, det har jeg ikke" Lucine nikkede svagt i retningen af soveværelset, pigen så lidt på dem, men listede så stille ind og hen til soveværelset. Pigen stak sit hoved ind og næsten råbte:
   "Batbo og Otgon er fundet!"

"Nej, øv!" Batbo lød skuffet, pigen skyndte sig leende ud. De to drenge kom ud i stuen igen, Otgon gemte sig halvt bag sin storebror.
   "Hvordan vidste hun, hvor vi var?" Batbo så på dem
   "Det ved jeg ikke Batbo, måske var hun bare heldig" Astra trak lidt på skuldrene
   "Så er vi tilbage" Genba og Conrad kom ind af døren, de havde begge en mellemstor kurv i hænderne. Disse var fyldt med grønsager, kød og en flaske med let skifergrå væske.

"Far, vi leger gemmeleg med Kiran og de andre" Batbo var over ved sin, så hurtigt, at Lucine næsten ikke så man bevæge sig.
   "Det lyder sjovt, så må I hellere skynde jer ud til dem" Genba smilte varmt og kærligt til sine børn
   "Jeg skal nok hente jer, når der er mad"
   "Javel" de to børn for ud af døren igen, Genba så venligt på Lucine "Vil du gå i gang med maden nu?"
   "Ja, det vil jeg" Lucine greb sin kogebog og gik sammen med Conrad og Genba, ud til bålet.

Her gik hun lystigt i gang med maden, Genba tog købet med ind igen, for at hakke det. Conrad hentede lidt mere brænde til bålet, snart var godt gang i den gryde hun brugte. Smørret i den syede, da kødet kom ind, hun brunede det lidt. Lidt salt og peber kom i, sammen med lidt enebær balde. Grønsagerne blev skyllet og skåret til, herefter blev de hældt i gryden, sammen med noget vand.

Lucine lagde låget på og flyttede gryden ned på noget kul, så retten kunne stå og små koge. Hun satte sig ned og så på gryden, et sted overfor hende løb Batbo og Otgon rundt sammen med de andre børn og legede. Det var en normalitet, hun nød at være en del af, men hun vidste, at det sluttede i morgen. Hun glædede sig til, at hun kunne vende tilbage, til hendes normale hverdag. Det ville nok tage noget tid, hun ville nok først se sit hjem igen, engang til sommer.

Lucine håbede hendes far have det godt. En tanke slog ned i hende og hun fiskede den lille fuglestatue op, af sin inderlomme. Den havde stadig en flænge henover bryst, som føltes ru, når hun kørte sin finger over den. Mon hun kunne reparer den med magi? Var der en magi, som kunne være det? Hendes mor havde lavet en gryde, som havde fået en flække, med en magi. Lucine kunne ikke huske, hvad hun havde sagt af ord, hun havde vært alt for lille.

Skyggebogen havde måske noget, men det var nok ikke en god ide. Da hun havde brugt den, til at sende Astra en besked var det gået galt. Hun truer ikke udsætte sin far for det samme, så var det bedre han blev i troen om, at hun var sikker i hytten. Tænksomt så hun på fuglen, hun savnede sin far, men hun kunne leve med savnet indtil, de kunne mødes igen. Lucine rejste sig op og børstede sig af, så gik hun tilbage ind i teltet, for at begynde på lidt brød.

Aftensmaden blev indtaget under en, lidt larmende, fortælling fra Batbo om deres dag og om, hvordan de havde leget med de andre. Otgon bidragede lidt til fortælling, men ellers var han stille. Han så på Conrad og Lucine, som om, han undrede sig over, hvor lang tid de skulle være her. Lucine sendte ham et varmt og venligt smil, med det samme rettede han sine øjne ned, på sin mad. Da Batbo var nød til at spise, genoptog Astra en fortælling, hun havde vært i gang med, inden Batbo ville bidrage.

Conrad lo lidt, over noget hun sagde og Genba smilte venligt, imens han trykkede af munden. Stuvning var næsten helt god, syns Lucine selv. Astra mente den var himmelske, hvilket Genba gav hende ret i. Lucine smilte lidt usikkert, hun var ikke van til rosen, men hun nød det alligevel lidt. Genba bed om kort, han havde givet Astra den samme dag, han ville vise Conrad, hvad vej de skulle ride i morgen. Når han ikke kunne ride med dem mere.

Conrad sad og lyttede med, imens Genba forklarede ham, hvad de skulle gøre, hvis de for vild. Der var ikke mange pejlemærker der ude, mange folk fra byen var blevet væk der ude. De fleste var blevet fundet igen og der havde vært snak om, at sætte nogle hvid malet sten op, så man kunne finde vej, ud til gårdene. Astra hjalp Conrad med at vakse op, imens gjorde Genba klar til, at de kunne sove i stuen. Da de alle, endelig, lå i deres soveposer, blev lyset slukket.

Da det igen blev lyst, var Genba allerede oppe. Han havde, på en eller anden måde, listet sig forbi dem og var begyndt på en gryde grød. Børnene sov endnu, Lucine gik stille ud til Genba, morgenluften var kølige og sød. Der var ikke længe til, at varmen satte ind. Sammen fik de gjort klar til morgenmaden, Lucine fandt tallerkener og bestik frem.

Genba vækkede de to drenge, Conrad og Astra vågnede af sig selv. De to drenge sad, halvt vågen, med deres ske og stirrede søvnigt på grøden foran dem. Det tog sin tid, at få drengene til at spise, men endelig lykkes det. Solen hang lavt på himlen, da de endelig havde ryddet op og pakket deres ting sammen. Batbo og Otgon skulle blive hos naboen, det fandt de ikke særlig tilfredsstillende, men Genba talte dem og sagde han ville være tilbage samme dag.

Så red de af sted, tilbage mod de åbne vindfyldte stepper. Turen var stille, vinden var ikke så voldsomt, som dagen før. Men de talte ikke sammen, de red af sted på en kolonne. Noget tid gik, vinden strøg omkring dem, som om den prøvede at hive dem af deres heste. Pludselig gjorde Genba holdt, han ledte sig lidt frem og nikkede så tilfreds.

"Det er her" sagde han, imens han gjorde plads til de andre "Denne sti skulle følge jer mod de rejsende, de er på vej her hen til, efter deres varer."
   Genba smilte til dem, Astra red op og lagde en hånd på hans skulder
   "Mange tak Genba, du har vært en stor hjælp" hun smilte taknemlig
   "Tak mig ikke for tidligt, I skal finde dem og jeg ved ikke, hvor mange dage, eller uger, de er ude" Genba var blevet lidt alvorlig "Vær forsigtigt der ude, steppen er åbne og virker bar, men den er færdig. Søg for, at have et bål tændt, når I sover"

"Det skal vi nok" Astra smilte roligt og red lidt fremad
   "Husk, at sig mit navn, hvis de ikke stoler på jer" sagde Genba idet Conrad og Lucine kom op til ham, Lucine nikkede, så han forstod, at hun havde forstået ham.
   "Mange tak for gæstfriheden" sagde Lucine og gav Genba hånden, som han tog imod med et smil
   "Det er ikke noget, man takker for. I var gode gæster"

"Hils dine sønner fra os" sagde Conrad, da han kom op til Genba og ligeså gav ham hånden
   "Det skal jeg nok, Batbo kommer sikkert til at savne dig"
   "Det tror jeg også" smilte Conrad, derefter vinklede de kort farvel til Genba. Så forsvandt ud mod den åbne steppe, mens Genba red hjemad igen.

Vinden slog om dem, den hav og trak i deres tøj. Lucines kappe forblev dog rolig, som om den ikke ville flakkede rundt. Himlen over dem virkede meget større her ude, skyerne drev hurtigt fordi. Solen steg op, hen over himlen og det blev en smule varmt. Senere hen af dagen, faldt vind lidt og det blev mere udholdeligt at rejse.

Græsset bølgende på begge sider af dem, der var, næsten intet at se. Nogle få ranglet træ stod her og der, som enlige bastioner, i et grøngyldent hav. Astra fløjtede lidt, det var en munter melodi. En lille flok fugle for hen over himlen, for så at gemme sig i det høje græs. Ellers så de ingen andre dyr, der var bare græs, jord og vind. Da det begyndt at blive aften, gjorde de holdt, under et af de enlige træer. Lucine havde aldrig i sit liv, vært så for, at hun kunne kaste protenr. Selvom vinden var stillet lidt af, have de brug for det læg, som den kunne give.

For at spare på brændet, brugte Astra sin stav til at lave et lava bål. De lod det stå lidt, så det kunne køle af og derved ikke ødelægge deres rejsegryder og pander. Det blev også en god varme, inde i det magiske telt. Om natten var himlen klar og stjerne stod meget tydeligt, der var mange Lucine ikke kendte, dog hun stadig syns de var smukke.

Næste dag mindede meget om den første, dog denne gang, så de, en eller anden from for, hjorte som spang højt igennem landskabet. De havde en let gyldenbrun pels, med lysere underbug, deres gevir var lange og havde meget få sprosser Conrad så lidt sulten efter dem, men de havde ikke tid til at jage dem. Foruden havde de ingen, ordentlige, våben at gøre det med.

Et spyd ville sikkert være bedst, Conrads sværd kunne måske bruges, men det ville ikke blive let. Så var også lige den ting, at de kunne blive væk fra stien og siden ingen af dem var bekendt med landskabet, var det ikke en risiko, de ville tage. De red videre og lod hjortene forsætte deres dag, de havde rigeligt saltet og røget kød med. Aften kom og dagen efter red de videre, der kom flere skyer til og de blev, lige så stille, mere grå. Hen af eftermiddagen, var de blevet helt sorte. Astra kastede et bekymret blik op på skyerne, så vendte hun sig mod Lucine

"Kan du nogle magier, som kan skabe et skjold over os?"
   "Nej, desværre ikke" Lucine havde på fornemmelsen, hvad der fik Astra til at spørge. Skyerne over dem var tunge, hvis de brød åben, ville de blive nød til at gøre holdt.
   "Skal vi stoppe for i dag?" Conrad havde stadig blikket rettet fremad
   "Jeg tror godt, vi kan forsætte lidt endnu" Astra så på Lucine "Hvad mener du?"
   "Hmm.." Lucine så tænksomt på skyerne, hun havde en klar fornemmelse af, at de godt kunne ride lidt længere "Ja, det kan vi godt"

Det gik fremad, en time mere red de. Derefter gjorde de holdt og Lucine satte det magiske telt op, hvilket hun kun lige nåede, inden himlen over dem åbnede sig og regnen øsede ned. Et lysglimt gjorde hestene urolige, de prustede lidt og lagde ørene tilbage. Conrad så nervøst på de andre
   "Det er ikke godt, hvis det begynder at tordne."
   "Jeg skal nok prøve, at tage mig af dem" Lucine rejste sig og gik over til de lidt skræmte dyr "Så, så. Der sker ikke noget"

Et eller andet sted, vidste hun godt, det var en løgn. De kunne blive ramt af et lyn herude, hvilket hendes magi, ikke beskyttede imod. Men hun tænkte ikke videre over det, i stedet, lod hun magien fylde hendes stemme. Hestene faldte lidt til ro, da hun forsigtigt strøg dem over halsen. Magien i hendes stemme, fik dem til at slappe af.

En af hendes veninder der hjemme, var bedre til dette end hun var. Alle skovkvinder kunne dette, at gøre sin stemme tillokkende eller afslappende. Man kunne selv bestemme, hvilken effekt stemmen skulle havde. Det virkede dog mest på dyr, mennesker var svære, det samme gjaldt natur ånder. Man skulle endelig ikke, bruge det på elverne eller andre natur ånder, hvis de fandt ud af man havde, ville de blive ret sure. Lucine klappede hestene en sidste gang, så gik hun tilbage til de andre.

Maden var klar og Conrad rakte hende en tallerken med lidt groft brød og kød, Astra var gået i gang med sin frokost. Vejret gjorde hende vrissen, det forsinke dem yderlige og ville sikkert gøre stien mudderet. Det blev en langsom tur i morgen, men hun trøstede sig ved, at de red steppefolket i møde.

Regnen varede hele dagen og det meste af natten, næste morgen var luften rent og vinden var ikke så hård. Stien var dog halvmudderet, så hestene gik meget stille frem. Dagen sneglede sig lidt af sted, vinden tog lidt til, i løbet af dagen. Næste gang de gjorde stop, ville Lucine se, om der ikke var en magi, som kunne give dem læ når de rejste.

De red forbi en lille klynge af ranglede træer, som havde store gule blomster, som havde mellem store pletter af lilla i sig. Der hang en behagelig duft omkring dem, den gjorde Lucine lidt svimmel og de skyndte sig væk fra træet.
   Stien blev mere fast igen, snart kunne man ikke se, at det havde regnet. Græsset havde antaget en mere flaskegrøn farve, det var sikkert glad, for den store mængde vand.

Lucine brugte noget af tiden, på at læse op i Karlas skyggebog. Der var ingen magi, som kunne skabe et læ mod vinden og regnen. Dette undrede Lucine, hun mente at der en magi med den effekt. Nu hvor hun tænkte over det, der var en del magier, som ikke stod i bogen. Protenr var en af dem. Det virkede til, at hun havde skrevet nogle magier og ritualer, men ikke andre. Lucine fandt spurven på bagsiden, af indbinding.

"Hej, jeg har et spørgsmål" sagde hun, imens hun lod lidt magien fylde over i spurven
   "Ja?" den lille fugl dukkede op og satte sig på bogen, den så på hende
   "Hvorfor mangler der magier i Karlas bog?"
   "Fordi det er hendes rejsebog, hun tog noter i denne bog. Imens hun var ude og finde informationer om Almas' ring." spurven så på hende med dens lille hoved på skrå

"Men, hvorfor er den, som giver læ når man rejser der ikke?" spurgte Lucine lidt hårdt, men det kunne ikke passe, hvis dette var en rejsebog, den magi ikke var der i. Det gav ikke mening for Lucine, spurven sad bare tarvs og så på hende.
   "Nå?" Lucine var en smule irriteret nu
   "Jeg kan ikke svare dig på det, men jeg ved hun brugte den. Måske fordi det er så velkendt en magi, bestemme hun sig for, ikke at notere den. De fleste kan jo den"

Det smertede Lucine lidt og med et var hun vred på den lille fugl, som om det ikke var dens skyld.
   "Dette var den bog, som havde alle noter om ringen, så det var den, der var bedst at sende af sted. Ikke forbi, der var bestemte magier i den" pippede spurven
   Lucine sukkede surt, men der var intet at gøre. Det åd i hende, at hun ikke havde gradet hendes lærebog. Den havde en masse magier, som de, sikkert kunne bruge nu.
   "Er der andet?" spurven så på hende

"Nej, det er der ikke!" Lucines stemme var hård og sur, måske lidt mere end, hvad var retfærdig overfor spurven. Den forsvandt bare ind i bogen, Lucine lagde bogen tilbage i sin taske. Hun rettede sin opmærksomhed, tilbage på vej, og Astras ryg. Vreden gnavere i hende, ubrugbar og varm, det irriterende hende meget. Dagen gik videre, skyerne trak op igen og der var ikke noget at gøre, de endnu engang gjorde de holdt, imens det stod ned.

"Jeg er træt af, at jeg ikke kan gøre noget" sukkede Lucine, imens hun sad foran lavabålet
   "Det går nok" smilte Astra "Du lave denne magiske hind og det er mere end rigeligt, hvis du ikke kunne denne magi, måtte vi sidde i et koldt telt."
   "Hm.." mumlede Lucine, det havde Astra nok ret i.
   "Jeg må give Astra ret, dine magier har gjort rejsen meget lettere" Medgav Conrad "Jeg har vært på lejrtur før, hvor vi bare havde telte med. Det kunne godt blive koldt om natten og så snart det regnede, var det ikke til, at få bålet tændt igen"

Conrad satte sig ned ved siden af hende
   "Vi ved godt, at du gør dit bedste og tro os når vi siger, det er mere end nok" sagde han med en munter stemme, det blødende vreden lidt op og fik lokket et smil frem.
   "Tag det roligt Lucine, måske kan steppekvinden give dig, nogle magier." Astra smilte til hende
   "Det kan være" Lucine kiggede tænksomt ud på landskabet "Jeg vil prøve at spørge hende"
   Astra nikkede og satte sig ned, på den modsatte side af Conrad.

Regnen ville tag til, Lucine kunne mærke det, men i det mindste havde de læ og varme. Conrad fandt kortet, over steppende, frem og gav sig til at læse igen. Han ville gerne kunne det udenad, så, hvis det skulle blive væk, kom de ikke til at fare vild. Astra fandt sine kort frem og bladede dem let, et af kortene røg, pludselig, op af de andre.

Hun greb dog hurtigt og blinkede til Lucine, så røg tre andre kort op og Astra greb dem igen, med de kortbunden. Hun spredte alle kortene ud på engang, så lagde hun dem sammen igen, med en hånd. Et øjeblik undrede Lucine sig over, om det var dette Astra mente, når hun sagde hendes evner var bundet til hendes kort. Efter nogle flere korttricks, pakkede Astra dem væk igen, tilbage i den holder, som sad på hendes bælte. Så rejste hun sig og gik lidt rundt, Conrad var begyndt på et nyt stykke af koret. Lucine nød denne normalitet lidt, den var rolige og velkendt.

De var 18 dage ind, da noget nyt dukke op på horisonten. Det lignede bygninger eller telte, små røgskyer steg op fra dem, de gjorde alle tre holdt og bare kiggede på synet.
   "Tror I, det er dem?" spurgte Lucine usikkert, hun truer næsten ikke håbe.
   "Det kan kun være dem" sagde Astra så "Der skulle ikke være her ude"
   "Er der noget vi skal vide, før vi rider op til dem?" Conrad så på Astra
   "Hvad mener du?" Astra mødte, venligt, hans blik

"Noget vi ikke må sige, en særlig måde at hilse på?"
   "Nej, de skal nok lærer jer det, hvis det er noget, de mener I budte lære." Astra trak lidt skuldrene "Bare vær venlig, så skal I nok klare jer. De er meget venlige, som I nok mærkede med Genba, så har de intet mod gæster. Særligt når de gæster kommer fra byerne eller andre dele af landet, de elkser at høre historier fra andre steder. Bare gør, som jeg gør"

Astra satte Glaw i gang og hun skridtede glad fremad, Lucine og Conrad så lidt på hinanden, så fulgte de efter hende.
   Da de kom nærmer, fik nogle mennesker, som gik udenfor og arbejdede, øje på dem. En af dem løb af sted, de andre blev stående. Efter et par minutter, begyndte de at vinkle til dem. Astra hævede sin hånd og svarede dem igen, flere folk kom til. Lucine følte sig lidt nervøs, alt den opmærksomhed, var hun ikke van til og det virkede så underligt.

Snart red de mod en åbning i teltene, som var blevet brugt hyppigt. Stien var blevet brugt meget og den ledte ind, til en rund åbning, som teltende var sat op omkring. Ejerne af telte begyndt at dukke op, de holdt sig dog på en høflig afstand, dog de så nysgerrigt på de ny ankommende. En ældre kvinde med sølvfarvet hår, gik hen og stillede sig tæt på midten af åbning.

Hendes bukser var kanelbrune, påmalet var fugle og hjorte, hendes trøje var lysere og ærmer var smalle og sat tæt til hendes håndled, der hang korte læder strimler ned fra ærmerne. På trøjen var malet en fugl og en, meget, stor kat, som Lucine ikke havde set før. En kappe af forskellige skin hang over hendes skulder, på den var påsyet fjer og små knogler.

I hendes lang sølvfarvet hår, var en stor brun fjer, med en hvid spids, bundet. Et kranie af en krage hang om halsen på hende, en lædersnor var kørt igennem dens tomme øjne. Kvinden så på dem med øjne, der var så grønne, som en bøgeskov om sommeren.

"Velkommen rejsende" sagde kvinden med en let accent, som ikke helt lød som den, Genba havde "Jeg er Sairu Kragekalder, steppekvinde af dette folk, vi er den gyldne hjortes klan. Jeg håber jeres rejse, ikke har vært for hård. Hvad bringer jer, helt herud, hvor himlen møder stepperne?"
   Der stod nogle mænd tæt ved og holdte øje med dem, bemærkede Lucine, de havde spyd i deres hænder.

"Vi takker for, at måtte komme ind, i deres lejrer" Astra sænkede hovedet, Lucine og Conrad, skyndte sig at gøre det samme "Vi søger råd af dig Kragekalder og ønsker at bytte historier"
   Sairu så dem lidt an, hun hvilede især på Lucine, som om hun vidste, hvad hun var. Efter lidt tid, gjorde Sairu en bevægelse med armene
   "I skal være velkommen ved vores bål og telte, så længere I lyser" så vendte hun sig, mod resten af lejren "I aften skal vi spise godt og hører historier fra byen!"

Der gik en lav jublen igennem menneskerne, som stod og så på dem. Hvorefter der kom liv i lejren, nogle kom hen og fat i deres heste tøjler, for at trække dem med sig. Lucine så forskræmte på Astra, der gjorde tegn til, hun bare kunne slappe af. De blev trukket hen, til en stor indhegning, hvor deres heste blev sluppet løs, så snart deres ejer og sabeltøj var af dem. Så blev de alle tre ført med tilbage mod åbning, et par yngre drenge bar, gladelig, deres tasker, selvom Lucine ikke brød sig om det.

Astra og Lucine blev vist mindre telt, hvor de skulle sove og kunne have deres ting, imens blev Conrad hevet over til et andet telt. De klanens drenge lod til være, meget interesseret i Conrads sværd. Inde i teltet, var plads til mindst 5 andre, men der lod ikke til, at være andre som skulle sove her. De to drenge lod dem få deres takser, hvorefter de forlod dem. Udenfor kunne man dog høre kvinde stemmer, som snakkede sammen. Stemmerne virkede ivrige, men Lucine forstod ikke deres sprog. Lucine så på Astra
   "Forstår du dem?"

"Ja, lidt" Astra satte sine taske ned og rullede sin sovepose ud
   "Hvad siger de derude?" Lucine satte sin bagage ved siden af Astras
   "De glæder sig til at høre, hvad vi har et fortælle. Som jeg sagde, de er glade for gæster" Astra sendte hende et smil og rejste sig op "Skal vi?"
   Lucine sukkede lidt, men søgende for, at hun havde skyggebogen og staven var på sig. Så fulgte hun Astra ud af teltet.
Forfatterbemærkninger
Da jeg er ordblind vil der nok forekomme stavefejl, der vil nok også forekomme underlige formulering. Det skal dog ikke afholde jer fra at give konsekutiv kritik :) Dette er sidste del af kapitel 5

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 03/10-2016 06:17 af Lise Fugl (Sachi) og er kategoriseret under Fantasy.
Teksten er på 4652 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.