Blå blikke og blåsølv


3 måneder, 13 dage siden 7 kommentarer Noveller

6Den manglende brik
Jeg vædder aldrig, men jeg er helt sikker på jeg så ham i går. På... [...]
Kortprosa
20 dage siden
6Helt til kant
Højt · på horisontens · trappe. · Langt ude · hvor · jordens bue · drejer med... [...]
Digte
27 dage siden
11Side spring
Jeg er målløs, jeg står helt stille og stirrer på dig. Insinuerer... [...]
Kortprosa
1 måned, 17 dage siden
6Viden om hvid
Vend hjernen om · find tankevej · på de lyse baner · de venter sig. · Sæt... [...]
Digte · lys
1 måned, 28 dage siden
3En verden til forskel
Jeg tænker tit tanken:"Praktisk ville det fungere, som et hanstik... [...]
Filosofihulen
2 måneder, 15 dage siden
5Sort fløjl
Intet lys trænger igennem, kun mørke felter fylder. Som sort fløj... [...]
Kortprosa · fortid, tab
2 måneder, 23 dage siden
9Maden bliver kold
Fingrene ryster. Jeg skæver, lytter til lyden af fars kniv, der g... [...]
Kortprosa
3 måneder siden
4Varmeklog
Når det er vinter, holder jeg mig indendøre. · Gemt under dyner og ... [...]
Rim og vers
3 måneder, 7 dage siden
7Blå blikke og blåsølv
Som sølv og guld i min hule hånd. Dit smil kan jeg ikke fange. Je... [...]
Noveller
3 måneder, 13 dage siden
8Når sneen falder
Sneen har lagt sig,som en tung hvid dyne, henover baggården. Jeg ... [...]
Kortprosa
3 måneder, 26 dage siden
3Overløb
Jeg skulle have ventet til vi kom hjem. Men jeg løber over. Orden... [...]
Kortprosa
4 måneder, 4 dage siden
7Forårsbebuder
Våren vinder vist · denne sarte twist · sagte blide briser · verden på ... [...]
Rim og vers
4 måneder, 10 dage siden
7Bo bor ovenpå
Jeg mødte ham i kælderens vaskeri. Han havde snuppet den ene af m... [...]
Kortprosa
4 måneder, 23 dage siden
7Ordblomst
Ord sætter sig. · Flækkede minder · driver forbi · som et blomstrende e... [...]
Digte
5 måneder, 3 dage siden
10Fakta
Faktisk havde hendes øjne et stirrende udtryk, altid samme stive ... [...]
Kortprosa
5 måneder, 16 dage siden

Puls: 70,6

Publiceret: 8
Afgivet: 76
Modtaget: 59
Ulla Hexibru (f. 1956)
Som sølv og guld i min hule hånd. Dit smil kan jeg ikke fange. Jeg dypper tæerne forsigtigt i det kolde vand.

"Skal du ikke ud i det?" spørger du.

Jeg ryster på hovedet: "Vandet er altså virkelig koldt".

"Og din mor er vinterbader", du skraldgriner.

Jeg vender om, og med kort tilløb brager jeg ind i dig, og skærer derefter ruten af i et skarpt sving. Du svajer frem og tilbage i forsøget på balance, så dratter du på rumpen ned i alt det kolde.

Jeg ler og slår mig på lårene: "Og din mor var hof fotograf. Skal jeg tage et billede?"

Du rejser dig og sparker vand i min retning.

Du er min friske salat. Jordbærmoussen, æblecideren, den knasende radise og den møre bøf. Og fordi, ja, derfor kan du drille og gøre de særeste ting. Jeg elsker dit selskab, elsker smilet og din bare mave.

Jeg ville egentlig slet ikke snakke med dig den dag. Men du var en burre, et klistermærke og et irriterende vedhæng.Jeg gjorde alle de manøvrer, man plejer i den situation. Afledning, flugtforsøg, og at spille med andre bolde. Så holdt jeg en pause, satte mig på en stol, opgav modstandskampen, betragtede dig nøje.
   Almindelig, almindelig, hvis sådan noget findes? Cowboybukser og briller, ironiske bemærkninger, halvsmil på læben. Sjove kropsbøjninger, ingen alkohol. Måske, når det kom til stykket, et styk interessant mandfolk? Der vandt du et lille hjørne. Og du lo - du lo hele den aften. Dit humør var et festfyrværkeri af glæde. Min negative spiral drejede 180 grader i din retning.
   Du fik mig ud og danse, ikke et kønt syn, nej. Men, jeg drejede, svajede og svimlede glad sammen med dig. Sådan vandt du mere end mit hjerte.

Vi to går ture med indbygget legeplads. Der er en kerne. Kernen er gemt i midten, et centrum, hvor vi kan hænge det beskidte vasketøj og afkorte konflikterne.Lad mig være den jeg er, et enkelt bud på liv. Vi går sammen hver for sig, derfor er du min, mere end, nogen anden.
   Jeg elsker havet, bølgerne, bruset, kraften, farverne, de blå nuancer i dine øjne. Derfor tog jeg dig uventet med hjem, den første aften. Og du stod på mit dørtrin mens du smilende fortalte mig , at du var optaget til anden side.
   Gift på 5 år og med to små børn. Hvor kunne du, jeg smækkede vredt med døren og du gik.


To dage efter stod du der igen. Jeg lukkede ikke op.

Så kom der et brev et langt seriøst forklarende, forsvarende brev. En ærlig beretning, om dig og dit, lagt for mine fødder.

Jeg læste det flere gange, fejlfinder som jeg er. Men, hver gang fik jeg røde ører, og en varm klump i halsen.

"Tag en pastil", ville du sikkert have sagt, hvis jeg havde kendt dig på det tidspunkt. Men, jeg kendte ingen jeg ku' spørge til råds.

"ER du forelsket", spurgte jeg mig selv? Næh, egentlig ikke".

"Hvad er du så?"

"Jeg er et stort spørgsmålstegn - stort, stort".

Jeg skrev tilbage: "Jeg er et stort spørgsmålstegn".

Næste aften stod du foran min dør, jeg åbnede.

"Jeg er også et spørgsmålstegn", sagde du, klemt i døråbningen, med det rette måbende udtryk. Vi gav hinanden et forsigtig kram og skiltes.


Indtil nu, præcis så længe siden, at det er svært at forstå, at det skulle have haft en betydning.
   Alt andet lige har vi ingen forbindelse haft i mellemtiden, ikke en tanke om hinanden. Ikke jeg i hvert fald. Glemt gods og skjulte skatte.Jeg ser på manden i strandkanten, 20 år i udkanten, nu sidder han der. Her er vi sammen.


Midt i gågaden med en is på min fridag. Solskinsdag forår, isboden lokker altid præcis på den årstid. Ja, jeg sku'egentlig ikke, men hvad pokker. Jeg køber selvfølgelig vaflen og isen. Og der i de første nydelsesfulde sekunder, lige der, rammer han mig. Og vi danser igen, med den forskel at jeg ikke aner hvem det er, jeg danser med.Isen, ja, isen den er kaput, og jeg en rasende løvinde, lige indtil jeg opdager hvem modparten er.
   "Sgu da ikke? Jo, helt bestemt." Jeg står helt stille med iskage ned af tøjet og bare stirrer.

Så bryder du tavsheden: "Hej Inge", siger du, som er det to dage siden vi sidst sås.

"Hej, i formalia. Du har lige kylet hele min is ned i gågaden", hvæser jeg ud gennem tænderne: "Du skylder mig vist en ny".

"Sikke en varm modtagelse", du ler: "Det var da vist dig, der glemte at se dig for. Men jeg skal da gerne give en is".

Sammen vender vi tilbage til isboden, jeg lige har frekventeret: "Jeg vil gerne be' om en is mere".

"Samme som sidst", spørger damen.

Jeg nikker, og lige der har du mig i din hule hånd. Jeg klukker, som en glad høne i liggetiden.
   Vi slentrer ned gennem hovedgaden, begge drøvtyggende is. Jeg betragter dig ud gennem øjenkrogen. Du ligner dig selv fra dengang, du er blevet lidt tykkere, ellers samme almindelige påklædning t-shirt ogcowboybukser. Mon du blev skilt dengang? Og såfremt ser du så dine børn? Da vi når havnen. Peger du på en bænk med god udsigt. Jeg nikker og vi sætter os.

"Hva' så?" siger du med et spørgende udtryk i de blå øjne.

Udspillet er dit. Så jeg forholder mig tavs. Du sidder et øjeblik, stirrer indgående på mig: "Jeg blev skilt dengang, efter det med dig", du er rolig og klar i mælet.

Jeg lægger hovedet på skrå og lytter, nyder din udelte opmærksomhed: "Hvorfor kom du så ikke igen?"

"Næh", du ryster længe på hovedet: "Jeg havde vist dummet mig tilstrækkeligt. Og dig, hvad med dig?"

"Jeg har en datter på 18. Hun er lige fløjet fra reden og flyttet til storbyen. Vi blev aldrig gift Arne og jeg".

"Bor i stadig sammen", du ser på mig, nu alvorlig.

"Nej, Arne døde af kræft for to år siden", mens jeg taler spreder en engel sine vinger over mig, og flyver henover himlen. Et stille sørgetog.Vi rejser os fra bænken, griber hinandens hænder, knuger dem, mens vi går mod stranden.

Hvad er der at sige? Ikke meget. Tavsheden har sit naturlige rum. En frisk brise med bølgeskvulp.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 12/06-2017 21:06 af Ulla Hexibru (heksemutter) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 1043 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.