Blå blikke og blåsølv


11 måneder, 15 dage siden 7 kommentarer Noveller

5Et lille pip i en stor gryde
Han stod der, med armene løst hængende langs siden · Skuttede sig o... [...]
Kortprosa
15 dage siden
5Ordvæver
Ord · brækker stykker af chokolade · smager · det bitre · og søde. · Kalder... [...]
Digte
1 måned, 9 dage siden
6Mors nye adresse 3
I en fjern galakse langt herfra svæver han i løse dele, skyggerne... [...]
Kortprosa
1 måned, 24 dage siden
13Skinkens pris
Gid jeg var en skinke · stor velsmagende · og saftig. · For hver skive · ... [...]
Rim og vers
2 måneder, 7 dage siden
5Mors nye adresse 2
Han står bag mig, jeg mærker åndedrættet som en svag brise, inden... [...]
Kortprosa
2 måneder, 14 dage siden
8Mors nye adresse
Han står bag mig, jeg mærker åndedrættet som en svag brise, inden... [...]
Kortprosa
2 måneder, 18 dage siden
10Landgang
Bobler bruser med · varmsøgende missiler · gennem regnbuen. · Alle mine... [...]
Digte
2 måneder, 28 dage siden
4Mit lille hus i skoven
Stilheden i skoven er af en anden slags. Den gør mig øde, sætter ... [...]
Kortprosa
3 måneder, 4 dage siden
12Hvor pølsevognen ender begynder livet
Lange skridt følger fortovet hele vejen gennem hovedgaden. Hun gå... [...]
Kortprosa
3 måneder, 18 dage siden
5Så stå dog stille og hold fast
Hun kunne ikke stå stille. · Hun trippede som en nervøs høne i mell... [...]
Kortprosa
3 måneder, 23 dage siden
14Alene i mit lys
Hvad man ikke ved, · er det værd at vide? · Når man aldrig spurgte, · e... [...]
Digte
4 måneder, 3 dage siden
6Uden melodi ingen musik
Selv uden melodi · mente vi det godt, · levede i længsel · var som · ærte... [...]
Digte
4 måneder, 16 dage siden
5En lukket dør kan åbnes igen
Der stod han bag min låge et helt gråmeleret minde. · Afkortet inds... [...]
Kortprosa
5 måneder, 9 dage siden
4Skarp, rå, blød og kogt
Lange blå antenner løfter alt op og blinker uforløst i troløse re... [...]
Digte
5 måneder, 25 dage siden
7Fars stol
Dengang jeg var barn, sad min far altid i den samme stol. Fars st... [...]
Kortprosa
5 måneder, 25 dage siden

Puls: 65,8

Publiceret: 8
Afgivet: 87
Modtaget: 57
Ulla Hexibru (f. 1956)
Som sølv og guld i min hule hånd. Dit smil kan jeg ikke fange. Jeg dypper tæerne forsigtigt i det kolde vand.

"Skal du ikke ud i det?" spørger du.

Jeg ryster på hovedet: "Vandet er altså virkelig koldt".

"Og din mor er vinterbader", du skraldgriner.

Jeg vender om, og med kort tilløb brager jeg ind i dig, og skærer derefter ruten af i et skarpt sving. Du svajer frem og tilbage i forsøget på balance, så dratter du på rumpen ned i alt det kolde.

Jeg ler og slår mig på lårene: "Og din mor var hof fotograf. Skal jeg tage et billede?"

Du rejser dig og sparker vand i min retning.

Du er min friske salat. Jordbærmoussen, æblecideren, den knasende radise og den møre bøf. Og fordi, ja, derfor kan du drille og gøre de særeste ting. Jeg elsker dit selskab, elsker smilet og din bare mave.

Jeg ville egentlig slet ikke snakke med dig den dag. Men du var en burre, et klistermærke og et irriterende vedhæng.Jeg gjorde alle de manøvrer, man plejer i den situation. Afledning, flugtforsøg, og at spille med andre bolde. Så holdt jeg en pause, satte mig på en stol, opgav modstandskampen, betragtede dig nøje.
   Almindelig, almindelig, hvis sådan noget findes? Cowboybukser og briller, ironiske bemærkninger, halvsmil på læben. Sjove kropsbøjninger, ingen alkohol. Måske, når det kom til stykket, et styk interessant mandfolk? Der vandt du et lille hjørne. Og du lo - du lo hele den aften. Dit humør var et festfyrværkeri af glæde. Min negative spiral drejede 180 grader i din retning.
   Du fik mig ud og danse, ikke et kønt syn, nej. Men, jeg drejede, svajede og svimlede glad sammen med dig. Sådan vandt du mere end mit hjerte.

Vi to går ture med indbygget legeplads. Der er en kerne. Kernen er gemt i midten, et centrum, hvor vi kan hænge det beskidte vasketøj og afkorte konflikterne.Lad mig være den jeg er, et enkelt bud på liv. Vi går sammen hver for sig, derfor er du min, mere end, nogen anden.
   Jeg elsker havet, bølgerne, bruset, kraften, farverne, de blå nuancer i dine øjne. Derfor tog jeg dig uventet med hjem, den første aften. Og du stod på mit dørtrin mens du smilende fortalte mig , at du var optaget til anden side.
   Gift på 5 år og med to små børn. Hvor kunne du, jeg smækkede vredt med døren og du gik.


To dage efter stod du der igen. Jeg lukkede ikke op.

Så kom der et brev et langt seriøst forklarende, forsvarende brev. En ærlig beretning, om dig og dit, lagt for mine fødder.

Jeg læste det flere gange, fejlfinder som jeg er. Men, hver gang fik jeg røde ører, og en varm klump i halsen.

"Tag en pastil", ville du sikkert have sagt, hvis jeg havde kendt dig på det tidspunkt. Men, jeg kendte ingen jeg ku' spørge til råds.

"ER du forelsket", spurgte jeg mig selv? Næh, egentlig ikke".

"Hvad er du så?"

"Jeg er et stort spørgsmålstegn - stort, stort".

Jeg skrev tilbage: "Jeg er et stort spørgsmålstegn".

Næste aften stod du foran min dør, jeg åbnede.

"Jeg er også et spørgsmålstegn", sagde du, klemt i døråbningen, med det rette måbende udtryk. Vi gav hinanden et forsigtig kram og skiltes.


Indtil nu, præcis så længe siden, at det er svært at forstå, at det skulle have haft en betydning.
   Alt andet lige har vi ingen forbindelse haft i mellemtiden, ikke en tanke om hinanden. Ikke jeg i hvert fald. Glemt gods og skjulte skatte.Jeg ser på manden i strandkanten, 20 år i udkanten, nu sidder han der. Her er vi sammen.


Midt i gågaden med en is på min fridag. Solskinsdag forår, isboden lokker altid præcis på den årstid. Ja, jeg sku'egentlig ikke, men hvad pokker. Jeg køber selvfølgelig vaflen og isen. Og der i de første nydelsesfulde sekunder, lige der, rammer han mig. Og vi danser igen, med den forskel at jeg ikke aner hvem det er, jeg danser med.Isen, ja, isen den er kaput, og jeg en rasende løvinde, lige indtil jeg opdager hvem modparten er.
   "Sgu da ikke? Jo, helt bestemt." Jeg står helt stille med iskage ned af tøjet og bare stirrer.

Så bryder du tavsheden: "Hej Inge", siger du, som er det to dage siden vi sidst sås.

"Hej, i formalia. Du har lige kylet hele min is ned i gågaden", hvæser jeg ud gennem tænderne: "Du skylder mig vist en ny".

"Sikke en varm modtagelse", du ler: "Det var da vist dig, der glemte at se dig for. Men jeg skal da gerne give en is".

Sammen vender vi tilbage til isboden, jeg lige har frekventeret: "Jeg vil gerne be' om en is mere".

"Samme som sidst", spørger damen.

Jeg nikker, og lige der har du mig i din hule hånd. Jeg klukker, som en glad høne i liggetiden.
   Vi slentrer ned gennem hovedgaden, begge drøvtyggende is. Jeg betragter dig ud gennem øjenkrogen. Du ligner dig selv fra dengang, du er blevet lidt tykkere, ellers samme almindelige påklædning t-shirt ogcowboybukser. Mon du blev skilt dengang? Og såfremt ser du så dine børn? Da vi når havnen. Peger du på en bænk med god udsigt. Jeg nikker og vi sætter os.

"Hva' så?" siger du med et spørgende udtryk i de blå øjne.

Udspillet er dit. Så jeg forholder mig tavs. Du sidder et øjeblik, stirrer indgående på mig: "Jeg blev skilt dengang, efter det med dig", du er rolig og klar i mælet.

Jeg lægger hovedet på skrå og lytter, nyder din udelte opmærksomhed: "Hvorfor kom du så ikke igen?"

"Næh", du ryster længe på hovedet: "Jeg havde vist dummet mig tilstrækkeligt. Og dig, hvad med dig?"

"Jeg har en datter på 18. Hun er lige fløjet fra reden og flyttet til storbyen. Vi blev aldrig gift Arne og jeg".

"Bor i stadig sammen", du ser på mig, nu alvorlig.

"Nej, Arne døde af kræft for to år siden", mens jeg taler spreder en engel sine vinger over mig, og flyver henover himlen. Et stille sørgetog.Vi rejser os fra bænken, griber hinandens hænder, knuger dem, mens vi går mod stranden.

Hvad er der at sige? Ikke meget. Tavsheden har sit naturlige rum. En frisk brise med bølgeskvulp.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 12/06-2017 21:06 af Ulla Hexibru (heksemutter) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 1043 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.