Kaliffen og Rabbineren på muren


3 år siden 4 kommentarer Eventyr og fabler religiøs fantasi

1Beretning om hvordan en fattig Synagogeform...
I den by, hvor vor Kalif Omar den lykkelige herskede, fandtes en ... [...]
Eventyr og fabler · historie, fort￿ing eventyr
2 måneder, 14 dage siden
3Ord
Ord er sindets værktøj.
Blandede tekster · sprog
1 år, 1 måned siden
4Liv i lungerne
Vi som lever under isen · vil op og ånde i vinden.
Digte · følelser, reflektion, tanke
1 år, 1 måned siden
5Mødet
Græd ikke · over det andre har gjort · heller ikke · over det du ikke f... [...]
Digte · komme hinanden ved
1 år, 1 måned siden
3Osten
Der var Fransk ost til salg på Odense julemarked. Én ost vækkede ... [...]
Blandede tekster · livets gang, noget om
1 år, 1 måned siden
9Dominans
Det er sandhed · at der er noget · der sidder på min viljes trone · og ... [...]
Digte · satire, sindet, humor
1 år, 2 måneder siden
4Har man den, så har man den...
Ingen kan kneble sin samvittighed - hvis man har den.
Filosofihulen · følelser, reflektion
1 år, 6 måneder siden
6Tittelløs
Ingen kan se sine skygge · i sjælens mørke nat.
Aforismer og gruk · tanke, livsanskuelse
1 år, 6 måneder siden
6Introversion
Gud ved alt om alting, men ingenting om sig selv.
Blandede tekster · psykologi, erkendelse
1 år, 7 måneder siden
5Processen
Du kom uden invitation · stille som en skygge. · Ubemærket spreder du... [...]
Digte
2 år siden
2Nogle definitioner om den betingede del af ...
1. Samvittighed er en fællesmenneskelig funktion af sindet, liges... [...]
Filosofihulen · samvittighed
2 år siden
7Den sidste blomstring
Tro mig, jeg kan elske · uden at eje. · Jeg kan nyde · uden at berøre. · ... [...]
Digte · alderdom, kærlighed, dagdrømme
2 år siden
3Selvet
Du omgiver mig som dybet. · Ustandseligt søgende veje · ind i mit hje... [...]
Digte · psykologi, livsanskuelse
2 år siden
12Kend dig selv
Alt som er dit er ikke dig.
Aforismer og gruk · selverkendelse
2 år siden
11Filosofi
Filosofi er mere en livsstil end tænkning, det er snarere et fors... [...]
Aforismer og gruk · filosofi
2 år siden
7Den gode samvittighed
Den gode samvittighed. · Er det den som plager · sidder derinde og na... [...]
Rim og vers · reflektion, eksistens, indre balance
2 år siden
6Julehumør
Til de kendte · og mindre bevendte · membere af fyldepennen · ønsker je... [...]
Rim og vers · melankoli
2 år siden
10Intimitet
I din nærhed · vågner mindet om hjemmet. · Mit hjerte tigger: · "lad mi... [...]
Digte · erindringer, relationer, drøm
2 år siden
11Begær
Jeg kender dig · Du sniger dig ind · gennem øjenkrogenes · skjulte veje... [...]
Digte · selverkendelse, skyld, afmagt
2 år siden

Puls: 9,6

Publiceret: 1
Afgivet: 10
Modtaget: 1
Nahkuri Markku (f. 1942)
Del 4


Lægen bøjede sig i bøn fem gange mod Mekka, før han rejste sig og sagde til kaliffen: "Min herre og hersker, du skal på en lang og farlig vandring for at finde den højeste lykke, som et menneske kan rumme."

Den samme dag, før solen slikkede de vestlige bjergtoppe, stod Kaliffen på bymuren og så på dalen der åbnede sig foran ham.
   For første gang i sit liv følte han et ønske om, at efterlade alt, hvad han betragtede som sit eget.

Kaliffen stod på ringmuren. Han ville tale med Storvesiren, men han var rejst på Kaliffen befaling, til Damaskus og kom ikke tilbage før om tre måneder - tre måneder, det var alt for lang tid, at byen skulle stå uden en dommer, der kunne afgøre retssager.

Jeg må finde en midlertidig løsning.

Kaliffen spurgte Hærføreren: "Kender du en pålidelig person, som har erfaring med at afgøre retssager?"
   "I byporten er mange, der har bemyndigelse til at afgøre tvist i mellem handlende." Sagde Hærføreren. "Men hvad forventer du om en pålidelig person?" Spurgte Hærføreren eftertænksomt?
   "En mand som ikke lader sine domkendelser blive påvirket af penge." Sagde Kaliffen.

Hærføreren tænkte længe og til sidst sagde han: "Folk i byporten er handlende, deres levevej styres af penge. Jeg tror ikke, at nogen af dem er fri af pengenes indflydelse. Hvis du vil finde en person der er fri af pengenes indflydelse, så må du finde en der er så umådelig rig, at penge intet betyder for ham. Så rig en person har vi ikke her i byen, foruden dig min herre."

Efter et moment så det ud til at han havde lyst til at sige noget mere men hold det for sig selv.
   Da Kaliffen så at Hærføreren ville sige et eller andet, spurgte han: "Hvad kom du til at tænke?"

"Eller så fattig at han ingen forståelse har på penge" sagde Hærføreren lidt tøvende.
   Kaliffen og brast i latter spurgte: "Hvor finder jeg en dommer, som kan være så fattig?"

Hærføreren kradsede sig i nakken og virkede endnu mere tøvende men sagde til sidst: "Der findes en mand, der efter sigende aldrig har haft penge i sine fingre. Det er lederen af jødernes synagoge og hvad jeg har hørt så har han altid været upartisk i sine domfældelser. Den gamle rabbiner opfører som om han er retfærdigheden selv. Jeg har mødt ham flere gange i byporten, under tvistsager og har opdaget at han kan være snu som en ørkenræv for at finde ud af, hvem der prøver at snyde hvem. Han kender vore skikke og love. Han er den som passer bedst i din forventning hvad angår penge."

"Jeg er nødt til at bruge ham som middeltidlige løsning. Send bud efter ham." afsluttede Kaliffen.

Læs historien om
   En fattig synagogeformand, som blev ophøjet til Kalif.

Rabbineren skyndte sig op til ringmuren og der kastede han sig foran Kaliffens fødder; "Du har sendt bud efter mig, min hersker," lykkedes han at stønne.
   Han var ikke vandt til at blive kaldt op til Kaliffen og derfor skælvede han af frygt. Desuden undrede han sig over hvorfor Kaliffen havde kaldt ham derhen så sent på aftenen
   Kaliffen vendte sig mod rabbineren og sagde: "Jeg har tilladt jer jøder, at blive boende her i min by, fordi også I er børn af fader Ibrahim. Desuden er I dygtige håndværkere, og jeres handelsfolk tiltrækker alverdens rigdom til mit land."

Og efter en pause: "Jeg har kaldt dig hertil, fordi mit hjerte higer efter en pilgrimsrejse til Mekka, og jeg ved ikke, hvornår jeg kommer tilbage. Fra i morgen af skal du overtage mine forpligtelser og ansvar i dette land."

Jøden var ikke klar over, hvad Kaliffen havde sagt. Derfor blev han ved med at kysse jorden foran Kaliffens fødder og gentog gang på gang: "Dit ønske er min lov, alt det du befaler, skal blive opfyldt."

Uden at lægge mærke til Rabbinerens ydmyge løfte, tilføjede han: "Min storvesir er på min befaling i Damaskus på et ærinde og kommer ikke tilbage før om tre måneder. Desværre kan jeg ikke vente så længe med min afrejse. Hærføreren har fortalt mig, at du kender vores love og Jødernes skikke, derfor udnævner jeg dig til dommer, så du kan afgøre tvistsager i mit navn."

Nu blev Rabbineren klar over de store forandringer, som var ved at ske. Han skyndte sig at sige: "Ord jeg har sagt kan ikke blive usagte, de binder mig til mit løfte. Men der er en alvorlig forhindring, som jeg ikke magter at overvinde. Selv om vi begge er efterkommere af fader Abraham, ligger der alligevel århundreders had mellem dit folk og mit."

Kaliffen smilede og sagde: "Det problem kan vi fjerne på et øjeblik. Du skal bare sige disse ord efter mig: "Jeg bevidner: Ashhadu an la ilaha illa llah wa-muhammada rasul Allah. Når min hærfører hører dig sige dem, så vil han og Koranen, vor hellige skrift, garantere, at ingen muslim vil løfte sin hånd mod dig.

Rabbineren skælvede da han hørte kaliffens forslag. Som en forhandler ville han vinde tid og sagde: "Du har vist en løsning på situationen, men jeg er nødt til at retfærdiggøre min beslutning i forhold til min samvittighed. Ellers kan kun døden befri mig fra denne situation."
   "Du har ret til at gøre det. En mand, som tvivler på sine rettigheder, er ikke egnet til at afgøre retssager i mit rige."

Rabbineren var vant til at føre indre samtaler med sig selv, og han begyndte: " Hvis jeg afviser hans tilbud, hvem ville han så vælge? Min nevø?? Oh nej, den mand er den sidste jeg ønsker at se sidde på dommersædet. Han har altid leflet for andre guder. Han er en skamplet på min faders slægt - nej han er en skamplet på hele Guds udvalgte folk. Så må det være mig, der skal ofre mig, selv om jeg på den måde påtager mig mine brødres afsky og had.
   For det andet: Selv om muslimerne kalder deres Gud ved navnet Illah, så tilbeder de kun den eneste Gud som findes. Abrahams, Isaks og Jakobs Gud og Han er den eneste Gud som findes, så må det være sådan, at vi tilbeder den ene og samme Gud.
   Det er der ingen tvivl om.
   Positionen, som kaliffen tilbyder, giver mig muligheder for at tilse mine landsmænds rettigheder. Måske mildner det sig med tiden, når jeg dømmer til deres fordel, der hvor jeg kan."

Rabbineren havde ligget sammenbøjet på sine knæ hele tiden, mens han havde overvejet de forskellige muligheder.

Han rømmede sig for, at kaliffen skulle vide, at han var færdig med sine indre kvaler, og sagde: "Jeg bøjer mig og modtager dit tilbud på dine betingelser. Måtte vor Gud, den Eneste Ene, hele verdens skaber, og min samvittighed bevidne at du og jeg finder dette løsning som det bedste."

Kaliffen tilkaldte sin hærfører og fortalte ham, hvad der nu skulle ske. Mens hærføreren lyttede, sagde rabbineren de aftalte ord. Det gjorde ondt, som om han havde vendt sin moder ryggen.

Kaliffen begyndte at vride ringen fra sin finger. Derpå sagde han: "For retfærdighedens skyld er jeg nødt til at sige, at når storvesiren kommer tilbage fra Damaskus, så skal han være din medregent, og I to skal regere landet i fællesskab. Du skal afgøre jødernes sager, og han skal afgøre mit folks sager."

Det var som et kamelspark i Rabbinerens bageste del. Kaliffen nåede lige at tage fat i Rabbineren, før han besvimede og faldt ned oven på hans fødder.
   Mens rabbineren lå og gispede efter luft, sagde kaliffen, "Måtte Allah den barmhjertige give dig al den visdom, som du behøver for at herske klogt og retfærdigt, så mit folk ikke føler sig uretfærdigt behandlet og rejser sig i oprør imod dig!"

Rabbineren rejste sig besværligt og kunne ikke skjule, hvor rystet han var. Han stod og svajede, gispede luft, og så skyndte sig at forsvinde i fæstningsværkets gange og følte, at mørket var endeløst uden lys og håb.


Fortsætter
Forfatterbemærkninger
Jeg undrer mig over at uventede forandringer sker i sidste øjeblikke. Rabbineren dukkede op da jeg var i gang med sidste rettelser før publicering. Men jeg må erkende at rabbineren åbner muligheder for mange delikate situationer. Mit sprog, mit sprog, jeg føler mig så tit hjælpeløs fordi dansk er det 5. sprog jeg har været tvungen til at lære. I alle kender sikkert det der med gamle hunde og nye kunster. . .

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 10/07-2017 16:44 af Nahkuri Markku (Dyppepennen) og er kategoriseret under Eventyr og fabler.
Teksten er på 1326 ord og lix-tallet er 31.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.