Det italienske arkiv

Kapitel 14 - Nysgerrigheden sejrer


1 år, 8 måneder siden 2 kommentarer 34 kapitler Uafsluttet Romaner nysgerrighed hjemturen

0Politisme
Vi eksisterer i en verden af egoisme · og lever blindt et liv fyldt... [...]
Digte · filosofi
7 dage siden
0Tasterne
tasterne - både min glæde og min forbandelse · resultat af min hjer... [...]
Aforismer og gruk · digte
11 dage siden
2Minder
jeg blev født på et øjeblik · lyserøde basunkinder og blød · med et k... [...]
Digte · tilbageblik
11 dage siden
5Så til valg
I hele landet høres folket, · men inde på Christiansborg · er dét man... [...]
Digte · omsorgssvigt
2 måneder, 7 dage siden
3Når det hele går i fisk
Så nærmede den store forårskonkurrence sig endelig og jeg måtte e... [...]
Blandede tekster · fiskeri
3 måneder, 4 dage siden
6Stemmer fra fortiden
De dukker pludselig op, · høres og føles i hele min krop, · som en sv... [...]
Digte · det visuelle digt
4 måneder, 16 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 34 – Gustav ...
I L'Aquilla ledte Gustav Sigurdsson efter et større tomt mødeloka... [...]
Romaner · drama
4 måneder, 23 dage siden
5Hej
Ordene i dit svar rammer, · som var de støbt med en hammer. · Jeg vil... [...]
Rim og vers · om kritik
4 måneder, 23 dage siden
2Digtets søjle
Hver en rejse jeg var på, · hvert et sted jeg opholdt mig, · hvert et... [...]
Digte · forundring, forandring, formaning
4 måneder, 24 dage siden
7Det er ikk' fordi
Det er ikk' fordi, · at jeg er · fin på den, · men jeg er vant til · en s... [...]
Digte · samfundskritik, samfundsdebat, moderne samfund
5 måneder, 1 dag siden
1Tulipaner
"Værs'go, her har du så endnu en tulipan". Sagde Vierø med et ska... [...]
Livshistorier · erindringer
5 måneder, 13 dage siden

Puls: 47,3

Publiceret: 5
Afgivet: 13
Modtaget: 13
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
"Pieter Neimhagen" havde igennem hele eftermiddagen og den lyse del af aftenen fra sit skjul holdt øje med det postyr, der var i og omkring villaen. Han havde på ingen måde travlt, idet han vidste, at jo længere tid der gik, jo mindre ville der blive sat i værk for at finde den skyldige i "Don Ferrucci's" mord og i den efterfølgende massakre. Han var faktisk lidt tilfreds med den uventede udvikling. Han havde en klar forventning om, at den efterforskning og eftersøgning, der fremadrettet ville komme, ville rette sig mod den gruppe, der havde stået for det brutale angreb på villaen og ikke mod ham. Nu gjorde han klar til at forlade sit skjul og begynde rejsen nordpå mod Schweiz. Langsomt og meget metodisk fjernede han alle spor fra sit ophold, ikke det mindste stykke papir eller andre af de ting, han havde brugt i løbet af dagen blev glemt. Det sted, hvor han flere gange i løbet af dagen havde forrettet sin nødtørft blev omhyggelig dækket af et tykt lag jord, og med en gren blev overfladen fejet over for at skjule at der her var noget begravet. Stedet hvor han havde ligget i skjul blev ligeledes fejet over med grenen, for således at fjerne spor og aftryk i den sandede jord. Til sidst var han klar til at tage af sted. Han bar alle sine ting tilbage til udlejningsbilen, der stadig stod godt skjult og gik afsluttende endnu en runde rundt i området. Selv om det var helt mørkt nu, brugte han ikke på nogen måde lys, men til gengæld kunne han gå oprejst uden at skjule sig, det klarede mørket for ham.
   Han satte sig ind i bilen og skulle lige til at køre, da en pludselig indskydelse og den nysgerrighed, der i løbet af dagen havde bygget sig op, fik ham til at kravle ned i slugten under ham i retning mod den forulykkede bil. Han ville undersøge, hvad det var for noget blankt noget der næsten hele dagen havde blinket forlokkende op til ham. Selv om han hele dagen havde studeret terrænet, var det i mørket en hård og anstrengende tur. Flere gange var han ved at snuble over sten eller blotlagte trærødder. Nogle steder var buskadset tæt af ranker og han måtte forsigtigt sno sig gennem det. Metodisk og forsigtigt arbejdede han sig støt videre ned ad den stejle skråning mod ulykkesstedet.
   Efter halvanden times hård nedstigning af stod han ved vraget af bilen. Forsigtigt bevægede han sig rundt på ulykkesstedet, automatisk registrerede hans trænede øjne alle detaljer. Han indprentede sig automatisk alle forholdene, bilvragets placering og tilstand, ligets placering og den måde det var spiddet oppe i træet og med en gren i hånden sikrede han sig med børstende bevægelser på jorden, hele tiden at fjerne de spor han satte på jorden. Han havde et udmærket nattesyn, men alligevel var det svært for ham at finde den blanke genstand, der hele dagen havde pirret hans nysgerrighed. Da han endelig fandt genstanden liggende under træet med liget, blev han lidt skuffet over, at det "kun" var et sølv cigaretetui. Uden at tænke nærmere over det, stoppede han cigaretetuiet ned i sin venstre bukselomme.
   Omhyggeligt fjernede han sine spor, efterhånden som han baglæns bevægede sig ud af området og igen arbejdede sig op af slugtens side, til den skjulte og nu pakkede bil. Heroppe på bjergkammen kunne han se, at morgenen hastigt nærmede sig, han kiggede hurtigt på uret, klokken var 04.22, han måtte se at komme afsted på sin tur nordover. Inde i bilen kørte han langsomt og meget forsigtigt uden lys ned fra det øde område, selv da han efter tre kvarter kom ud på den asfalterede vej lod han være med at tænde lyset, det blev først tændt en halv time senere, da han kom ned til de mere befærdede veje. Han kørte ud til kysten og i de tidlige morgentimer parkerede han ved klippekysten nord for Pescara. Med et par nye gummihandsker på, skilte han riflen af i alle sine enkeltdele, lyddæmperen eller gasfanget, kikkertsigtet, riffelløbet og kolben. Meget omhyggeligt rensede han alle delene til riflen for alle former for spor. Alle delene blev smidt langt ud over klippen og forsvandt i havet på 6-8 meters dybde. Gummihandskerne brændte han direkte der på p-pladsen, han ventede omhyggeligt til der kun var aske og kul tilbage af handskerne.
   Hurtigt fandt han vejen ud mod motorvejen og kørte nordover. Han ville skulle køre i mindst fire timer, inden han afleverede bilen i Verona og derfra tog toget videre til Zürich i Schweiz, det sidste stykke hjem til lejligheden i Luzern ville foregå i lokaltoget. Der ville være mulighed for at sove og få noget at spise i toget fra Verona til Zürich.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 31/10-2017 20:03 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 792 ord og lix-tallet er 42.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.