Kommer terrorister i himlen?


1 måned, 3 dage siden 2 kommentarer Noveller

2Kommer terrorister i himlen?
Forord til den voksne oplæser · Børn har behov for og ret til infor... [...]
Noveller
1 måned, 3 dage siden

Puls: 8,3

Publiceret: 1
Afgivet: 1
Modtaget: 2
Gitte kingo Thomsen (f. 1985)
Forord til den voksne oplæser

Børn har behov for og ret til information omkring terror, men samtidig også brug for omsorg og beskyttelse. Det er os voksne der skal sørge for, at snakke med barnet omkring de tanker og følelser de går med. Det er vigtigt at lytte til barnet, og være åben og ærlig omkring de grusomme terrorangreb, der forgår rundt omkring i verden. Ligeledes er det vigtigt, at lære barnet at vise medfølelse med de berørte, samt give barnet tryghed og håb om, at alting bliver godt igen.
   Kommer terrorister i himlen er skrevet som en lille historie, hvor der løbende vil være hjælpetekster til dig som oplæser, og spørgsmål henvendt til barnet. De vil undervejs hjælpe dig i dialog med barnet. Vurdér inden, om de er relevante og aldersmæssigt passende, for det barn/de børn du læser op for. Støt ved at be- eller afkræfte barnets/børnenes svar, og hjælp evt. med at besvare spørgsmålene. Informationen skal være enkel, konkret og uden for mange detaljer. 
   Kommer terrorister i himlen?

Norh er 9 år gammel, snart 10, og går i 3. klasse. Norh har mange gode venner, som han holder meget af. Specielt Amit, for Amit er Norhs allerbedste ven. Amits forældre kommer fra Indien. Et land hvor solen oftest skinner fra en skyfri himmel, og hvor der altid er dejligt varmt. Hvor der bor elefanter, og hvor maden er krydret med de skønneste krydderier. Amit har fortalt, at hans navn betyder ven. Norh synes det passer rigtig godt til ham. Hver dag cykler Norh så hurtigt i skole han kan, for det er rart at have så god en ven som Amit.
   En dag er stolen ved siden af Norh tom. Hvorfor er Amit ikke i skole i dag? Norh tænker på om Amit er blevet syg, eller om han måske er rejst hjem til Indien. Den tanke gør ham lidt trist. Hans klasselærer kommer ind i klassen og sætter sig på kateteret lige foran Norh. Han tager sine briller af, ligger dem på bordet og kikker med et alvorligt blik ud på alle. Stille siger han. "Amit er ikke i skole i dag, fordi hans familie blev ramt af et terrorangreb i Indien i går." Alle børnene i klassen bliver helt stille. Hvad er et terrorangreb, tænker Norh. Det havde han før hørt de voksne snakke om. En af pigerne rækker forsigtigt hånden op og fortæller, at hun har hørt om terrorangreb i fjernsynet, og at de mennesker, der udfører sådanne angreb, kaldes for terrorister. En anden pige forklarer videre, at terrorister er onde mennesker, der dræber andre mennesker, og at det er det, der er sket for Amits familie i Indien. Norh kan mærke, at han bliver ret urolig for, om Amit er okay. Læreren nikker. Han rejser sig og går hen til Norh, lægger hånden på Norhs skulder, og siger: "I skal ikke være bekymret for Amit, han er sammen med sine forældre, og de passer godt på ham."
   "Er man født til at være terrorist," spørger Norh. Han forstår ikke hvorfor nogle mennesker er terrorister, og hvorfor de slår andre mennesker ihjel. "Nej," svarer læreren. Han tager sine briller på igen og skriver terrorist på tavlen. En anden pige rækker hånden i vejret, og lidt usikkert spørger hun: "Er det rigtigt at nogen terrorister er muslimer, og at det betyder at de ikke er kristne som vi er, og at det er én af grundene til at de angriber os?"
   "Ja", svarer læreren. "Men der er noget meget vigtigt I her skal forstå. At være terrorist betyder, at man begår terror for at vise sin politiske, eller sin religiøse overbevisning. I nogle tilfælde begge dele. Den terrorist der angreb Amits familie, angreb af religiøse årsager. Man kan ikke sige at terrorister er muslimer, der findes bl.a. også kristne terrorister." Norh ved godt, at han bor i et kristent land. Han ved også godt, at religion er forskelligt, alt efter hvor i verden man bor, eller hvor man kommer fra. Amit er nemlig ikke kristen som han selv er. Amit er hindu, så de har hver deres religion.

Spørg om barnet/børnene ved, hvad en terrorist er.
   Be- eller afkræft svaret.
   Evt. forklar hvad en terrorist er.
   Spørg barnet/børnene om man godt kan være venner, selvom man har hver sin religion.
   Be- eller afkræft svaret.

"Er der en af jer, der kan fortælle mig om nogle af de forskellige religioner, der findes i verden?", spørger læreren. En af drengene ved det godt, hans mor er religionslærer og hun har fortalt ham lidt. "Vi kristne tror på gud og på hans søn Jesus Kristus. Vi går i kirke og læser i biblen. Men er man f.eks. muslim, så tror man på Allah og på profeten Mohamed. Man går i moske og læser i koranen. Den religion kaldes for islam." Læreren nikker og skriver religion på tavlen. "Der findes bl.a. også jødedom og buddhisme," Islam og kristendommen er kun to af dem." Forklarer drengen. Læreren nikker igen og skriver nu krig på tavlen, lige efter religion. Religionskrig. "En stor del af verdens krige er startet på baggrund af religion. Mange mennesker kan ikke enes om, hvilken religion der er den rigtige. At slå hinanden ihjel udefra en religiøs overbevisning, kaldes for hellig krig. Det vil sige, at man dræber i guds navn," fortsætter læreren. "At være så ekstrem i sin holdning til hvilken gud man må have, kaldes for ekstremisme. Og personerne kaldes for ekstremister."

Spørg om barnet/børnene forstår, hvad en ekstremist er.
   Be- eller afkræft svaret.
   Tal evt. med barnet/børnene om, hvad det vil sige at være ekstremist.

Norh synes det er ret uhyggeligt og kan ikke lade være at tænke på, om der måske også kan ske terrorangreb der, hvor han bor. Tanken gør ham bange. "Slår terroristerne også børn ihjel," spørger en pige. Læreren nikker. "Jamen, bliver terrorister da født helt uden kærlighed, og respekt for andre mennesker?"
   "Nej", svarer læreren. "Nogle bliver som små, eller senere i deres voksenliv, så religiøst radikaliseret, at deres eneste formål med livet bliver, at bekæmpe alle andre religioner end deres egen."
   "Hvad betyder religiøst radikaliseret?", spørger Norh. "At være religiøst radikaliseret betyder, at noget har påvirket én, så man bliver meget ekstrem i ens religiøse måde at være på. Man ender oftest med at modarbejde det demokratiske samfund og blive kriminel," forklarer læren.

Tal med barnet/børnene om hvad det vil sige, at være radikaliseret.
   Forklar barnet/børnene hvad demokrati er.
   (Demokrati -Folkestyre, hvor magten ligger hos flertallet af folket)

Læreren fortsætter med at forklare. "Nogle ender som martyrer. At være martyr betyder, at man ofrer sit liv, i det terrorangreb man udfører. Muslimer der begår selvmordsangreb, betegner sig selv som martyrer. De tror på, at de opnår et evigt lykkeligt liv i paradis, hvis de slår de mennesker ihjel, der ikke har samme religion som dem selv", forklarer læreren. Martyr, tænker Norh. Han bliver forfærdet ved tanken om, at nogle mennesker kan være så religiøse, at de er villige til at dø for deres tro.

Spørg barnet/børnene, om det har hørt om det, at være martyr.
   Evt. tal med barnet om begrebet.

Norh tænker stadig på det terrorangreb, der ramte Amits familie i Indien og hvad der skete med dem. "Hvordan døde Amits familie?", spørger Norh. Læreren løfter brynene og tager en dyb indånding. "Det skal jeg fortælle jer. En terrorist sprang sig selv i luften, i en stor menneskemængde. Terroristen havde en bombe fastspændt rundt om livet. Nogle mennesker blev såret, og få mistede livet. Heriblandt Amits tante og onkel. Men mange slap heldigvis uskadt. Politiet var der med det samme, og de sårede kom hurtigt på sygehuset." Norh synes det hjælper lidt at vide, at politiet er der hurtigt, når sådan noget forfærdeligt sker. "Kan der ske terrorangreb her hvor vi bor?", spørger Norh. "Ja, der kan ske terrorangreb i hele verden, men det er ikke noget I skal være bange for". I Danmark har vi også et dygtigt terrorpoliti. De gør alt hvad De kan for at beskytte os alle, beroliger læreren. Norh bliver ked af det på Amits vegne. Tænk hvis det var ham selv, der havde mistet nogen han holdt af. Norh kan slet ikke holde den tanke ud.

Fortæl barnet/børnene at det er korrekt, at terrorangreb oftest sker langt væk fra hvor vi bor, og at det ikke er noget, det/de skal gå og være bange for.

"Det er vigtigt at vi tager godt imod Amit, når han kommer tilbage i skole. Man har ekstra brug for omsorg, når man har mistet nogen," forklarer læreren. Norh er slet ikke i tvivl om, hvor vigtigt det er med gode venner, når man er ked af det. Nogen der kan give én et kram, når man har brug for trøst. Læreren åbner en lille skuffe i kateteret, og tager et kort op. "Jeg synes, at vi skal skrive et kort til Amit og hans forældre, hvor vi kondolerer. Og så kan I af jer, der har lyst, tegne en tegning til Amit." Det vil alle børnene rigtig gerne. "Hvad betyder kondolere?", spørger en af pigerne. "At kondolere betyder, at man viser medfølelse for den pårørendes sorg og tab", forklarer læreren. Ordet kondolere, har Norh aldrig hørt før, men han synes, at det giver god mening. Læreren deler papir og farveblyanter ud til alle. En af drengene siger, at han synes, at de alle skal tegne noget, der gør Amit glad. En af pigerne begynder at tegne en indisk elefant, udsmykket med de smukkeste ædelstene og et farverigt silkeklæde over ryggen. Én tegner en flot rød sportsbil, og én anden tegner en stor glad dinosaur, med skinnende guldtænder. " Kommer terrorister i himlen, spørger Norh. Læreren smiler og siger stille. " Jeg tror på, at vi alle kommer derhen, hvor vi ønsker os hen. Det koster os intet, og der kræves intet af os inden. Det er ikke afgørende hvem vi er, eller hvilken religion vi har. Norh lukker øjnene. Det eneste Norh ønsker sig lige nu er, at kunne tage Amit i hånden. Han kikker ned på sit papir. Det er præcis det han vil tegne. To rigtig gode venner.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 20/01-2018 09:24 af Gitte kingo Thomsen (Gitte kingo) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 1686 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.