Det italienske arkiv

Kapitel 27 - Inspektør Molliniari og Europol teamet.


10 måneder, 8 dage siden 0 kommentarer 34 kapitler Uafsluttet Romaner thriller

0Tasterne
tasterne - både min glæde og min forbandelse · resultat af min hjer... [...]
Aforismer og gruk · digte
19 timer siden
0Minder
jeg blev født på et øjeblik · lyserøde basunkinder og blød · med et k... [...]
Digte · tilbageblik
19 timer siden
5Så til valg
I hele landet høres folket, · men inde på Christiansborg · er dét man... [...]
Digte · omsorgssvigt
1 måned, 27 dage siden
3Når det hele går i fisk
Så nærmede den store forårskonkurrence sig endelig og jeg måtte e... [...]
Blandede tekster · fiskeri
2 måneder, 24 dage siden
5Stemmer fra fortiden
De dukker pludselig op, · høres og føles i hele min krop, · som en sv... [...]
Digte · det visuelle digt
4 måneder, 6 dage siden
0Det italienske arkiv - Kapitel 33 – Gustav ...
I L'Aquilla ledte Gustav Sigurdsson efter et større tomt mødeloka... [...]
Romaner · drama
4 måneder, 12 dage siden
5Hej
Ordene i dit svar rammer, · som var de støbt med en hammer. · Jeg vil... [...]
Rim og vers · om kritik
4 måneder, 12 dage siden
2Digtets søjle
Hver en rejse jeg var på, · hvert et sted jeg opholdt mig, · hvert et... [...]
Digte · forundring, forandring, formaning
4 måneder, 14 dage siden
7Det er ikk' fordi
Det er ikk' fordi, · at jeg er · fin på den, · men jeg er vant til · en s... [...]
Digte · samfundskritik, samfundsdebat, moderne samfund
4 måneder, 21 dage siden
1Tulipaner
"Værs'go, her har du så endnu en tulipan". Sagde Vierø med et ska... [...]
Livshistorier · erindringer
5 måneder, 2 dage siden
1Frøken Elms historie
Hunken og Hist satte sig mageligt tilrette foran frøken Elm og ve... [...]
Blandede tekster · eventyrsaga
5 måneder, 8 dage siden
1Det italienske arkiv - Kapitel 33 – Robert ...
Robert kørte rask til mod Basel, men da han ankom var klokken all... [...]
Romaner · kontroleret flugt
5 måneder, 11 dage siden
6Godt nytår
O · o O · O o O · O · Jeg elsker bøger · disse papirblokke · rummer så meget · ... [...]
Digte · godt nytår
5 måneder, 15 dage siden
1Livets linjer
Jeg ser forundret på mit livs tegning, · ser mine års helt egen are... [...]
Digte · tegninger, streger, tankestreger
5 måneder, 19 dage siden
3Følelsen af musik
Følelser der · skabes dybt inde i os, · som musikken · skabes dybt inde... [...]
Digte · harmoni
5 måneder, 20 dage siden
1Den er over os
Langsomt kom den snigende som en skygge, · byggede langsomt op mod ... [...]
Digte · julehilsen
5 måneder, 27 dage siden
2Invalide duer
Jeg har lidt svært ved at bedømme, om mine tidligste erindringer ... [...]
Livshistorier · barndommen
6 måneder, 1 dag siden
2Mens vi venter
nogle gange mens vi venter · sker det at dele af livets elementer · f... [...]
Digte · lommefilosofi
6 måneder, 2 dage siden
5Nu tændes .
Igen tændes adventskransen i al dens glans. · På gågaden er der om ... [...]
Digte · julehandel
6 måneder, 8 dage siden
3Dette århundrede
Regeringer der ukritisk propaganderer liberalismen, · nu kendetegne... [...]
Digte · paradoks
6 måneder, 9 dage siden
0Mindet om Helene
I december 1976 havde jeg i fire måneder sejlet som styrmandsaspi... [...]
Livshistorier · nostalgi
6 måneder, 20 dage siden
2Her er han
Her er han. · En af dem, der invaderer os. · Han rejste på en båd, · fo... [...]
Digte · humanisme
6 måneder, 20 dage siden
5Afmagt
At ville det, · der ikke er muligt. · At håbe det, · der er håbløst. · At... [...]
Digte · afmagt
6 måneder, 22 dage siden
3Fanget
Jeg føler mig ofte fanget, · fanget i evige gentagelser, · gentagelse... [...]
Digte · agere, reagere
6 måneder, 26 dage siden
1Gamle Hansen
En nat sent i januar 1975 stod min kammerat Steen og jeg uden fry... [...]
Livshistorier · livserfaring
7 måneder siden

Puls: 40,1

Publiceret: 4
Afgivet: 10
Modtaget: 10
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
Mens der ved stormødet i den lille landsby i Appeniner bjergene var hektisk aktivitet, sad inspektør Molliniari i L'Aquila sammen de forskellige afdelingsledere og Europol teamet. Gruppen, der omfattede 14 personer inclusive inspektør Molliniari, drøftede de forskellige fremskridt i efterforskningen og alle havde deres at bidrage med. Hele rummet osede af og udstrålede en ny form for energi. Det var som om, at Molliniari's overtagelse af den øverste ledelse af Abruzzo regionens politistyrker og tilstedeværelsen af efterforskerne fra Europol havde tilført styrken ny styrke, energi og virkelyst. Alle kunne mærke det og dette i sig selv medvirkede til, at effekten var selvforstærkende.

Den første der lagde ud med resultater, var den afdelingsleder, der fungerede som leder af de uniformerede politipatruljer. Han kunne berette, at man havde fundet et udbrændt vrag af en kassevogn fra overfaldet på hospitalet i en kløft 15 kilometer nord for Pescara. Der var ingen tvivl om, at kassevognen havde været et af de køretøjer, der havde været anvendt til bortførelsen af den overlevende fra "Ferrucci angrebet". Man havde i bilen ikke kunnet finde nogen spor, idet varme og sod havde destrueret alle spor. Man havde dog i det ene dæk fundet jord- og ler rester, der efter nærmere analyse måske ville kunne spores til et bestemt område syd for Pescara. Han havde på den baggrund sat en gruppe politifolk til at lave forespørgsler og undersøge nedlagte og ubeboede ejendomme i området. Han sluttede af med at sige, at man denne morgen havde haft en tragisk hændelse, idet den tidligere politimesters kone havde tilkaldt dem. I kælderen på politimesterens ejendom, havde man fundet ham hængt. Omstændighederne tydede på et selvmord, men sagen blev efterforsket som en mistænkelig død.

Den næste der fremlagde noget konkret var Frida von Bergen. Hun berettede først om sine indledende øvelser med undersøgelse af nogle af de firmaer, man vidste havde en tilknytning til Giovanni Ferrucci's forretningsimperium. Hun kunne fortælle, at hvis man fulgte "pengesporet", så endte man enten i en konkurs eller også forsvandt pengene i et virvar af udenlandske firmaer. Så fortalte hun om, hvorledes hun i selskabsregistret i stedet havde fulgt bestyrelsesmedlemmerne og den forgrening af firmaer de var tilknyttet. På denne måde havde hun kunnet følge de mange firmaer tilbage til et hovedselskab med betegnelsen AP48 a/s, som efter sigende skulle stå for aktieselskabet "Abruzzo Proprietà af 1948". Hun viste på plancher, hvorledes 10 af de tolv bestyrelsesmedlemmer i AP48 var bestyrelsesformænd i andre selskaber. I disse andre selskaber var der igen en lang række af bestyrelsesmedlemmerne, der gik igen som bestyrelsesformænd i helt nye selskaber. Antallet af selskaber voksede med en faktor 7-8 for hver led man gik yderligere ud - lidt som opbygningen af en pyramide. Hun havde til dato ved at følge rækken af bestyrelsesmedlemmer fundet frem til lidt over 120 selskaber, der var aktive, konkursramte eller under konkursbehandling. Hvis man fulgte sporet i AP48 så langt tilbage i tiden, som selskabsregistret tillod, så havde der til dato, gennem bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformænd, været ikke mindre end 850 selskaber under deres kontrol. Hun skønnede, at den omsætning, der med en forsigtig og konservativ vurdering, de sidste 5 år var blevet kanaliseret over i AP48, var over 10.4 mia. Euro. Beløbet chokerede de fleste rundt om bordet. Hun var nu inde i en fase, hvor hun sammen med en gruppe af de lokale politifolk søgte efter konkrete papirspor og beviser. Dette ville foregå gennem efterforskning i en lang række landes skatte-, told- og selskabsregistre, hvorfor der ville skulle foregå en enorm koordinering og frigørelse af efterforskningsresurser i disse lande.

Efter Frida von Bergen's fremlæggelse, var det Jacques Du Bois' tur til at komme med sine undersøgelser. Han havde fulgt op på sine kontakter i de kredse, hvor man hyrede kendte lejemordere og professionelle lejesoldater. Dette havde selvsagt ikke givet noget, idet hele branchen var omgivet af en mur af tavshed. Han havde dog fået nogle enkelte tilkendegivelser af, at de eneste der tjente gode penge i øjeblikket var en schweizisk mellemmand med dæknavnet Brunner og en mellemmand i Savannah USA med dæknavnet Pinto. Han vidste udmærket, at disse tilkendegivelser dels var kommet, for således at lede hans undersøgelser væk fra dem, der var kommet med tilkendegivelserne og dels for på denne måde at kunne chikanere en konkurrent. Jacques De Bois vidste på baggrund af sit tidligere virke, at "Pinto" var beskyttet og mestendels arbejdede freelance for forskellige amerikanske efterretningsagenturer, mest for CIA. Han havde dog ment, at sporet "Brunner" var værd at undersøge nærmere. Da han havde undersøgt denne mellemhandler nærmere, specielt gennem sine mange bankforbindelser i Zurich, havde han fundet spor af et meget specielt pengeflow mellem mellemmanden, et firma der kunne repræsentere en bagmand og videre til det, der kunne være personlige udbetalinger til professionelle lejesoldater. Dette pengeflow var startet fra et selskab, der klart kunne associeres med den russiske mafia, herunder specielt med en mafialeder fra den russiske mafia. Navnet på denn mand var Lev Mogilevich.

Man kunne næsten fysisk mærke, hvorledes dette navn ramte alle tilstedeværende. Han ville arbejde videre med dette spor i de kommende dage, men da de fleste af de udbetalinger, der var sket fra Brunner's konto var hævet i kontanter, ville det blive svært at følge pengeflowet til navngivne lejesoldater. Man blev enige om, at Du Bois i samarbejde med de schweiziske myndigheder nu skulle søge om en ransagningskendelse både hos mellemmanden og dennes advokat, det var dog tvivlsomt, om der ville være tilstrækkeligt grundlag til, at de kunne opnå en ransagningskendelse. Advokaten havde dog en forhistorie, der tydeligt gik i retning af omgang med og forsvar af kriminelle og han var kendt i flere kredse indenfor større kriminelle organisationer. Schweiziske dommere er dog meget strikte med udstedelse af ransagningskendelser, specielt når forespørgslerne kommer gennem udenlandske politimyndigheder som Europol.

Efter Du Bois' fremlæggelse kom Vera Claeys med en analyse af baggrunden for angrebet på Ferrucci's villa. Hun kunne ikke lave en profiling af de deltagende, men om baggrunden for angrebet, var hun kommet frem til, at der her var tale om ren kalkule. Man ville med angrebet rette et ødelæggende angreb mod Ferrucci's organisation, en form for fjendtlig overtagelse. Bagmanden eller organisationen bag angrebet håndterede situationen ud fra rent forretningsmæssige bagtanker og viste i den forbindelse ingen nåde eller empati med modparten. Tvært imod, man ville bevidst chokere og lamme modparten med den brutale fremfærd. Selv om man ikke ville kunne tale om, at en organisation er sociopatisk, kunne man ud fra fremfærden måske godt udlede at manden bag organisationen var sociopat eller havde sociopatiske træk. De andre nikkede tankefuldt og flere af dem tænkte på det samme navn - Lev Mogilevich.

Heino Breitner og Antonio Casano kunne fortælle, at de sammen med Antonio Vermese havde gennemgået alle de tekniske og retsmedicinske spor fra villaen oppe i dalens bund. De var kommet til de samme konklusioner, som den dygtige og grundige Vermese også var kommet frem til. De var fejlagtigt dog også kommet frem til, at hele aktionen var koordineret, således at likvideringen af Giovanni Ferrucci og angrebet på villaen var to dele af samme aktion - næsten som de to ægge på en tveægget dolk, der skarpt og med kirurgisk præcision havde skåret Ferrucci's organisation i stykker.

Franz Ördinger havde sammen med de uniformerede politienheder undersøgt omstændighederne omkring politidrabene og bortførelsen på hospitalet. De kunne nu med sikkerhed sige, at bortførelsen var sket med hjælp af en "insider" på hospitalet. Brugen af en A-nøgle og den viden der havde været omkring bygningsforhold, placeringen af den sikrede hospitalscelle og ikke mindst den viden, der var omkring ambulancen, der stod i servicegaragen, viste dette med al tydelighed. De var nu ved at gennemgå hospitalspersonalet for at finde "insideren". De var rimeligt sikre på, at de indenfor et par dage ville have navngivet den skyldige.

Gustav selv fortalte om den seneste udvikling i det italienske indenrigsministerium, hos Europol og om den koordinering, han sammen Molliniari til stadighed var nød til at sikre. Fra Molliniari og Gustavs side havde man søgt om en omfattende ransagningskendelse til den lille landsby oppe i Appeniner bjergene, hvor den gamle Don boede, men det var tydeligt, at der både var dommere og embedsmænd, der sinkede processen med at få en ransagningskendelse. Inden ransagningskendelsen ville gå i orden, ville alle spor og beviser med sikkerhed være fjernet oppe i landsbyen.

Lige som mødet var ved at blive hævet, indløb der en efterretning om, at man mente at have lokaliseret en nedlagt gård syd for Pescara, hvor man mente at den bortførte angriber var blevet bragt hen. En beboer, der boede tæt på tilkørselsvejen havde i forbindelse med hus til hus forespørgslerne oplyst, at han havde observeret usædvanlig meget trafik og aktivitet på gården, der ellers havde stået tom i over et halvt år. Gården lå midt i det område, der svarede til de jordprøver, man havde fundet i dækken på den bil, man havde fundet udbrændt i en kløft nord for Pescara.

To af lederne fra det uniformerede politi ville i samarbejde med Franz Ördinger straks organisere en aktion mod gården. I løbet af mødet var energien i lokalet blevet fornyet, specielt i lyset af, at der allerede på dette tidlige stadium af efterforskningen var fremkommet så mange og så væsentlige oplysninger og at der var klare fremadrettede planere.
Forfatterbemærkninger
Dramaet fortsætter

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 11/08-2018 18:04 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 1550 ord og lix-tallet er 50.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.