VillWood

Kapitel I - Den Fremmede


3 måneder, 23 dage siden 5 kommentarer 2 kapitler Uafsluttet Fantasy overnaturligt

3VillWood - Kapitel II
Da jeg vågnede var jeg glad og klar på en ny dag, indtil jeg kom ... [...]
Fantasy
3 måneder, 16 dage siden
5VillWood - Kapitel I - Den Fremmede
Min vejrtrækning var hurtig, jeg var lige nået ind i gyden, da je... [...]
Fantasy · overnaturligt
3 måneder, 23 dage siden

Puls: 18,4

Publiceret: 0
Afgivet: 2
Modtaget: 7
Natasja B. Lindh (f. 2001)
Min vejrtrækning var hurtig, jeg var lige nået ind i gyden, da jeg snublede, blodet strømmede ned ad armen og dannede en tyk glinsende rød pøl af blod på jorden. Jeg kravlede hen til væggen, jeg kom usikkert op på mine rystende ben, idet en hånd tog fat i mig, blev alt sort.

Jeg glippede med øjnene og kunne ikke se andet end en sløret skikkelse i mørket, mit hjerte galoperede af sted, hurtigere end jeg kunne nå at blinke med øjnene stod den slørede skikkelse over mig, med glinsende intense røde øjne stirrede han på mig.
   Jeg lå lammet af angst, i mens mine øjne var tryllebundet til hans røde øjne. Jeg kendte alle i Villwood, men jeg havde aldrig set en som ham, han var høj og ranglet med kort sort tjavset hår, og hans hvide hud skinnede i månens skær.
   Han hev mig op i armen og pressede mig op mod væggen, og trak mit ærme op så han kunne se såret, da han langsomt bøjede hoved ned, og kyssede såret kunne jeg mærke en intens smerte, da hans tænder borede sig gennem min silkebløde hud, kvalte jeg et lydløst skrig.
   Jeg rev, slog og sparkede fra mig med alle mine kræfter, men han var ikke til at rokke, grebet om mit håndled blev hårdere og hans negle borede sig ind i huden.
   Hver eneste lille muskel i kroppen skreg af smerte, men jeg kunne intet stille op... jeg lukkede øjnene og ventede på han skulle dræbe mig.

Da jeg mærkede de hårde brosten mod mit hoved, vidste jeg at han var væk, jeg burde føle en form for lettelse over det, men det eneste jeg kunne tænke på var "hvem var han? Og hvad ville han med mig?".
   En ting var jeg sikker på, det var at han ikke ville komme tilbage efter mig. Da jeg lå og kiggede på de skinnende stjerner, begyndte verden at snurre rundt, idet nogle slørede skikkelser kom til syne.

Jeg glippede et par gange med øjnene, jeg fandt ud af at jeg lå i en seng og en skikkelse sad ved min side.
   "Iva, er du vågen?" spurgte skikkelsen, som viste sig at være min veninde Isabel.
   Min hals var tør som sandpapir, men jeg fik fremstammet et hæst "Ja".
   Isabel rakte mig et glas med vand. Jeg tog en lille tår og kunne mærke vandet, risle ned gennem halsen med en øjeblikkelig virkning.
   "Hvad skete der? Du blev fundet badet i dit eget blod, i en mørk og skummel gyde" spurgte Isabel med et bekymret blik.
   "Jeg... Jeg..." min stemme knækkede over, og mine kinder blev fugtige af de glinsende tårer der strømmede ned ad kinderne.
   Isabel lagde sig forsigtigt ned i hospitalets seng uden at hive i slanger, og ledninger der lå ud over det hele. Mens Isa lå med armene beskyttende omkring mig, og hun vuggede og nynnede for mig, fór 2 betjente ind.
   De stod først lidt og iagttog os, da den ene kom hen og spurgte om "Hvad skete der i går, som gjorde at du endte i gyden?"
   "Jeg... Jeg kan ik... ikke huske andet end mørket" svarede jeg vel vidende om at det ikke var sandt, da jeg kunne se alt hvad der skete klart for mig, det var som om der var noget som gjorde at jeg ikke kunne sige noget om det.
   Efter en time med forhør uden jeg kunne fortælle mere, opgav betjentene og lod mig hvile.

Næste morgen blev jeg udskrevet fra hospitalet, og Isabel kørte mig hjem til mine forældre.
   Da jeg kom ind ad døren strømmede følelsen af frygt imod mig, jeg gik langsomt gennem huset på det knirkene gulv, da jeg nåede døren til mit værelse tøvede jeg et øjeblik, men endte med at åbne døren.
   Mit værelse havde været pænt ryddeligt da jeg tog hjemmefra, men alt tøjet var revet ud af skufferne, bamsernes hoveder var revet af men... jeg kunne ikke andet end at stirre på den konvolut med det røde segl.
   Jeg gik hen til sengen, og tog forsigtig konvolutten op, på det røde segl var der et D, mine hænder rystede, jeg lukkede øjnene og tog en dyb vejrtrækning inden jeg igen åbnede øjnene, forsigtigt åbnede jeg konvolutten, og foldede brevet der lå i den ud.

Kære Ivana Raven

De bedes møde op ved Deres nye hjem på Moon Street 13 kl. 20 den 11. juli.
   De skal medbringe de personlige ejendele De vil have med, hvis De ikke møder op indenfor en time kommer vi og henter Dem.
   Tag armbåndet på hvis De vil slippe for flere problemer.

-Dimitrios

Jeg vendte og drejede brevet, for at se om der stod mere, men kunne intet finde. Jeg kiggede i konvolutten for at finde det armbånd der stod skrevet der skulle være, og fandt et smukt sølv armbånd,. Jeg holdt det op foran mig, der var et vedhæng, som viste sig at være et blødende rødt hjerte med et indgraveret D i.
   Jeg undrede mig over hvem end ham Dimitrios var, og hvad han mente med problemer? Jeg stivnede, da jeg tænkte tilbage på den aften der havde været skyld i jeg endte på hospitalet.
   Men.. hvordan skulle han kunne vide noget om det? Hvis ik... Hvis ik han havde været der...
   Det var først da noget vådt ramte min hånd, at det gik op for mig at tårerne strømmede ned ad mine kinder. Rædslen fyldte hele min krop, da jeg hørte hoveddøren blive åbnet skreg jeg.
   Jeg kunne høre hurtige skridt, og mærke noget ruske i mig men jeg var lammet af frygten for hvem der havde skrevet brevet.
   Jeg kom langsomt til mig selv da jeg så min søster stå med frygt lysende ud ad øjnene og stirre på mig.
   "Ivana... Det her måtte ikke ske... det må det ik... Jeg lader det ikke ske..." stammede min søster Selina.
   Selina tog sin telefon op og ringede til nogen, hun snakkede for hurtigt til jeg i min omtågede tilstand kunne forstå hvad hun sagde.
   Jeg tog min mobil og kiggede på klokken den var 10 minutter over 8 om aften, da jeg så datoen, stivnede jeg igen... det var den 11 Juli i dag..
   Selina og jeg stivnede da dørklokken ringede, frygten lyste ud af os begge, Selina sagde et par hurtige ting til den hun snakkede med og lagde så på. Selina sagde hurtigt noget til mig som jeg ikke hørte da hun stormede ud af værelset, lidt efter hørte jeg hoveddøren knirke og klikke i igen.

Jeg kiggede ud ad vinduet ved døren og så hende snakke med ham... rædslen lyste ud ad mine øjne, da jeg tog nogle skridt tilbage og faldt.
   Tankerne hvirvlede rundt i mit hoved, hvordan kunne han være her? Hvem var han? Hvorfor var han her? Det kunne ikke passe jeg måtte have set forkert det kunne ikke passe... det kunne ikke passe...
   Jeg sad grædende, og holdte om mine ben, hver eneste nerve i min krop skreg af rædsel, da han kom ind ad døren med min søster i hælene, han gik direkte hen til mig men... min søster fortsatte mekanisk lige ud og op af trappen, hun kom lidt efter tilbage, med en kuffert og stillede den ved siden af mig, jeg kunne se hendes pupiller var små og frygten lyste ud af hende.
   Med en vink fra ham, forsvandt hun ind i et andet rum.
   Han rakte en hånd frem mod mig, men lod den falde da jeg ikke gjorde mine til at tage den og sagde i stedet "Mit navnet er Dimitrios, og så vidt jeg husker kom vi vist lidt skævt ind på hinanden" Jeg kunne se vanviddet i han lysende røde øjne.

Dimitrios slæbte mig ind på bagsædet af sin bil, den var sort med tonede ruder som selv ikke sollys ville kunne trænge igennem. Inden jeg nåede at blinke med øjne, sad Dimitrios ved siden af mig, og gav mig sølvarmbåndet på idet chaufføren begyndte at køre.
   Ingen af os sagde så meget som en lyd på hele turen.
   Da vi stoppede foran en gammel og nedslidt villa, kom Dimitrios og åbnede døren inden jeg selv kunne nå at gøre det. Jeg kunne ikke længere høre bilerne inde fra byen som jeg var så vant til, i stedet kunne jeg høre vinden og uglernes tuden i den kølige natteluft.
   Dimitrios tog min kuffert og gik op til huset, jeg fulgte langsomt med og orienterede mig omkring omgivelserne, gulvet knirkede under mine sko da jeg trådte ind i huset, tapetet hang i laser og vinduerne var malet sorte. Dimitrios viste mig vej op ad en knagende trappe, og ned gennem en mørk smal gang med en dør for enden. Han åbnede døren og lyset strålede mig i møde, vinduerne var mørke, men op af den ene væg stod en seng som kunne være taget ud af Renæssancen, en stor mørk træ reol fuld af bøger stod op af en anden væg, gulvet var af mørkt blankt træ, mens væggene var malet i en falmet blå farve.
   Dimitrios stillede min taske og kiggede mig dybt i øjnene, inden han vendte sig om og forsvandt ud af værelset. Jeg stod alene tilbage med uvidenheden om hvorfor jeg var her, og hvad der skulle ske med mig.
   Jeg gik forsigtigt hen og åbnede den af dørene vi ikke var kommet ind af og fandt her en lille gang med to døre. Bag den ene dør var et lille mørkelagt rum med et garderobeskab og en kommode. Jeg åbnede nysgerrigt kommodeskufferne og garderobeskabet, jeg fandt forbløffende intet i kommoden, men derimod en helt udvalg at kjoler og sko til enhver lejlighed i garderobeskabet. Jeg håbede inderligt at min søster havde pakket nogle jeans og hættetrøjer, for kjoler var på ingen måde min foretrukne form for påklædning.
   Bag den anden dør gemte sig et moderne badeværelse med alt hvad hjertet kunne begære, men jeg ønskede ikke andet end at kunne komme hjem til min familie igen.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 27/08-2018 14:53 af Natasja B. Lindh (Nabilini) og er kategoriseret under Fantasy.
Teksten er på 1665 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.