0Rising of a Prophecy - Kapitel 3
Coldron fortæller. · Klokken var seks om morgenen og Constantin lå ... [...]
Fantasy
11 måneder, 26 dage siden
0Rising of a Prophecy - Kapitel 2
Coldron fortæller. · Janelle var stukket af fra undervisningen hos ... [...]
Fantasy
1 år siden
1Rising of a Prophecy - Kapitel 1.
Coldron fortæller. · Mennesket har altid været god til at glemme bå... [...]
Fantasy
1 år siden
3Rising of a Prophecy - Prolog.
Coldron fortæller. · En dag sad dronning Terria af Kandrika sammen ... [...]
Fantasy
1 år siden
3Dit alkoholforbrug er din kvalitet
Vi sad sammen igen, efter flere uger, hvor alting havde været som... [...]
Noveller · erkendelse, brudt forhold, kærlighedspladder
1 år, 1 måned siden
1Og de kaldte hende for Artemis
Igen så jeg hende. Hun havde sat håret op i fire stramme fletning... [...]
Noveller · mystik, samfund, mennesketyper
1 år, 1 måned siden
1Klokken 3 ringer det på døren
Jeg lagde mig i sengen, under de kolde dyner, omkring midnat, træ... [...]
Noveller
1 år, 1 måned siden

Puls: 3,8

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Chrysanthe Appollina (f. 1996)
Coldron fortæller.
   Klokken var seks om morgenen og Constantin lå og sov ude i den royale stald. Han havde sovet derude hele natten, fordi hans stedfar Adrastos var blevet fuld og faldet i søvn i sadelrummet. Han fandt ham, da han gik rundt og så hans stedfar gå meget fuld rundt på slottet aftenen. Han havde kun oplevet to gange at Adrastos var blevet så fuld. Det her var så tredje gang. Første gang var hans fars bryllup nummer to. Den anden gang var til hans fars begravelse, og nu tredje gang, en tilfældig fest. Det var ikke unormalt at Adrastos ville tage en slurk øl inden han gik i seng, men dette var over grænsen.
   Constantin havde fået natten til at gå med at snitte en ny bue af en gren han fandt i æblehaven. Den var ikke særlig stor, men den ville blive flot hvis han kunne skøre nogle mønstre i, eller måske brændemærke den. Constantin tænkte over snor til buen, hestehår ville være noget han kunne så fat i uden problemer.
   "H-hallo?" Gryntede det inden fra sadelrummet af. Constantin lagde sine ting fra sig. Han rejste sig hurtigt op, fandt et krus og noget koldt vand. Han stod halvt i døren og kiggede ind. Adrastos havde smidt sig over alle silketæpperne til hestene og han havde svedt i dem, så de lugtede med garanti grimt og så skulle de vaskses og farves igen. Noget staldmesteren ikke var tilfreds med at skulle til at gøre.
   "Godmorgen. " Sagde Constantin stille. Adrastos kiggede forvirret rundt, snottede en enkelt gang tilbage og gned sine trætte, røde øjne.
   "Hvorfor er du her, knægt? " Sagde Adrastos og rejste sig op. Hurtigt rakte Constantin kruset og tog et par skridt tilbage.
   "Jeg kunne ikke få dig hjem. Undskyld. Det var alt jeg kunne - " "Du skal ikke sige noget. Du er ikke den voksne her. Tag hjem og gør dig klar til træning med Erik. Vi to er ikke færdige. Jeg hørte hvordan du snakkede til greveungen. " Snerrede Adrastos og drak af kruset. Constantin tog sin dolk og bue og løb af sted. Han vidste godt han ikke havde brug for at tage hjem, så i stedet tog han op på slottet. Han gik igennem æblehaven og ind til den kongelige urtehave og så at nogle af pigerne var i gang med at finde grøntsager frem.
   "Godmorgen. " Sagde han og tog et par dybe indåndinger.
   "Jamen godmorgen lille soldart. " Sagde en ældre køkkendame. Hun stod for at holde styr på morgenmaden hver dag.
   "Jeg sov ude i stalden. Må jeg gå i bad herude? Min stedfar er meget vred. " Sagde han nervøst.
   "Kom her, min dreng. " Smilte damen. Constantin kom tættere på. Hun var nok 60 år eller deromkring. Hendes navn var Ava.
   "Du går bare ind. Du tager herrernes badeværelse. Jeg kommer ind om lidt med sæbe og tæppe til dig. "
   "Tak. " Constantin skyndte sig indenfor, men måtte skynde sig ud igen og lagde sine ting ved døren. Ava ville helst ikke have dolke og andre våben i sit køkken. Hvilket var meget ironisk i henhold til alle de farlige knive der var der.
   Constantin begyndte at gøre klar til badet. Han tog sin trøje af og kunne se mærkerne fra gårdagens undervisning. Han havde fået en del slag af de andre børn. De gjorde stadig en smule ondt. Specielt det han havde på ryggen. En af de store drenge havde slået ham fladt med et spyd. Constantin kunne ikke selv se det, men han var helt mørke lilla hele vejen over sin ryg. Lagde han sin hånd på mærket, kunne han føle hvordan det var meget varmere end resten af hans krop. Han tændte for vandet og begyndte tage resten af sit tøj af. Måske han kunne få lov til at vaske sine sokker. De var af en form for silke, ligesom hans skjorte. Der var en masse bronzetråde i. Han syntes nu at den var flot. Han følte sig lidt som en prins i den. Kong Falian havde nogle skjorter lignende med guldtråde.
   "Der er du. Her er der noget sæbe, og et tæppe. Tag dig nu god tid. Prinsessen er først hernede om en time. " Smilte Ava. Constantin rullede med øjnene så snart Ava var gået. Han var sur på Janelle. Hun var venner med et kæmpe monster. Det kunne finde på at spise hende hvert øjeblik! Ifølge Constantin.
   "Dumme pige... " Snerrede han og satte sig ned i badekarret. Han skrubbede sit ansigt med sæben og håret og dykkede så ned i karret derefter. Han havde fået røde øjne af sæben. Men det var nu lige meget. Tæppet var dejlig blødt og længe sad Constantin og kiggede på sine tæer, imens han blev omfavnet af det bløde tæppe. Han havde et ar ved sin ene ankel.
   Han tog tæppet over sit hoved og fik endelig gnubbet sit hoved tørt og hans øjne gjorde ikke så ondt længere.
   Han skyndte sig at trække i tøjet og satte sig ud i køkkenet og ventede på at maden ville blive klar.
   "Har du hængt tæppet op, og lagt sæben på en tallerken? " Spurgte Ava.
   "Ja. Jeg har også fjernet vandet. Overtjeneren er ikke glad for at bade i andres vand." Sagde han.
   "Det tror jeg ikke nogen er. Men skal så spare, hvor man kan spare, så gør man. " Sagde Ava og satte noget brød foran Constantin. Det var et helt frisk stykke brød, med helt flydende smør på toppen med krydderier i. Constantin tog en ordentlig bid og smøren svømmede nærmest i hans mund og i det svampede friske stykke brød. Han havde ikke fået andet end grød i lang tid, til morgenmad fordi Adrastos ikke kunne finde en kammerpige til huset endnu. Så Constantin måtte lave det, han selv kunne. Grød. Til tider tog han et også.
   "Smager det godt? " Grinte Ava og satte en kæmpe gryde vand over.
   "Ja. Det smager fremragende. " Sagde Constantin.
   "Godmorgen. " Blev der sagt af en ældre herre.
   "Jamen lille mester Constantin. Hvad laver De her så tidligt? " Grinte han og satte sig ved siden af ham.
   "Klokken er lige rundet syv. Hvad skyldes vi denne ære? " Spurgte han og fandt sin avis frem.
   "Jeg tog ikke hjem efter festen. Jeg lagde mig til at sove ude i stalden. " Fortalte Constantin. Han vidste godt, at det ikke nyttede at lyve.
   "Jamen dog. Du er jo ikke en gemen staldknægt. Næste gang sniger du dig da bare herned. " Grinte han og rodet kærligt Constantin i håret. Det var kun Erik som gjorde sådan noget ved ham. Adrastos gjorde det aldrig.
   "Godmorgen i køkkenet. " Alkmene kom ind med en træt Janelle. Hun satte sig overfor Constantin og tog et bid af et æble.
   "Godmorgen prinsesse. Jeg ser De allerede er oppe. Er man lidt træt? " Spurgte den gamle herre. Hun nikkede.
   "De er overtjener. Jeg så Dem gå rundt hele natten og servere. Hvordan kan De være så frisk nu? " Spurgte hun og gned sit i øjnene. Hendes hår sad stadigvæk som fra dagen inden, lagde Constantin mærke til. Tjeneren grinte af Janelle og smilte til hende. Han rømmede sig og lukkede papiret sammen, han var ved at læse.
   "Det er fordi, at man er så gammel, som jeg, så må man gå i seng og stå op lige når man vil. " Sagde han og prikkede hende på næsen.
   "Men er De ikke træt nu så? " Spurgte Janelle forvirret.
   "Jo. Men bare fordi man selv kan bestemme hvornår man går i seng, så er det ikke altid en god ide. Tænk sig nu, prinsesse, hvis Deres forældre gik i seng en time før de skulle op, og så først kom i seng en halv dag senere? Det er ikke sundt. " Sagde han og kiggede på sin avis igen.
   Constantin havde fået besked på at gå ud i stalden igen og gøre to heste klar til tur. Åbenbart skulle kongen og en anden på tur. Hvorfor en stalddreng ikke gjorde det, undrede ham, men han turde ikke sige de voksne imod, specielt ikke efter turen med hans stedfar. Måske de endda havde opdaget dem i morges. Det ville være pinligt, så ville han med garanti få prygl derhjemme. Mor og far havde dog aldrig lagt en hånd forkert på ham. Det værste hans mor nogensinde havde gjort, var engang at give ham alt for stærk krydderisuppe og nu var så ked af det, at hun havde ladet ham spiste søde tørrede frugter mange dage efter.
   "Hey knægt! " Constantin kiggede op. En af rytterne fra stalden tog fat i ham og Constantin skyndte sig at gå hurtigt, så det ikke gjorde for ondt at blive trukket.
   "Du skal ordne Nerina og Hypatos. Kan du ordne det? " Spurgte manden og begyndte allerede at finde tæpper og udstyr frem.
   "Hvad glor du på? Hent hestene! " Hurtigt skyndte Constantin sig ned i enden af den store stald og fandt den første hest. Nerina var en stor, rød stridshest, som mest var brugt af riddere til dyster og underholdning, men hun var vild. Hypatos var en ældre hest med pletter, som var venlig nok, inde i boksen. Tit havde Constantin sagt hej til ham, uden sådan at tænke over det, og så givet ham noget sukker. Måske ville det betyde at han ville gå pænt ud af boksen. Først åbnede han op for Nerina og holdte godt fast i hende. Hun kiggede meget rundt, og trippede en smule.
   "Rolig nu. " Sagde Constantin og åbnede op for den anden boks. Heldigvis var Hypatos noget roligere. Med et sænket hoved gik han, og Nerina trippede frem.
   "Stop så. " Constantin frygtede helt at blive trådt på.
   "Så knægt. " Manden tog Nerina og trak hende længere frem.
   "Strigl ham. "
   "Okay. " Constantin begyndte at rense hovene på Hypatos som stod helt stille, uden problemer. Det beroligede ham en del. Han havde redet på en pony i nogle år, som var bred og stærk, men den var ikke farlig. Det kunne de store heste til gengæld godt være. Hypatos lukkede sine øjne da silketæppet kom på. Det var lilla og rødt, med en sol på enden, og hvid pels på midten hvor sadlen skulle være. Manden kiggede hurtigt på Constantin og han kunne mærke nervøsiteten stige.
   "Så er han klar, hvad skal jeg gøre nu? " Spurgte Constantin.
   "Ud i gården med ham. " Constantin nikkede og trak Hypatos ud. Roligt gik den med.
   Constantin sad og drak noget vand i køkkenet, omkring frokosttid. Han havde ikke set sin stedfar siden i morges, og det passede ham fint, dog ville det kunne ske, at han ville få ballade når han så endelig blev fundet. Han håbede faktisk lidt på at han havde så mange tømmermænd at han måske havde opgivet at han skulle have en lussing eller to.
   Døren som gik ovenpå åbnede sig, og Janelle kom ind. Hun havde en lang skjorte på, som næsten gik til knæene og en lille vest på. Hendes hår var sat stramt op i to fletninger. Det var nok Alkmene som havde gjort det.
   "Hej. " Sagde Constantin stille. Janelle vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Hendes mund var som syet sammen.
   "Vil du have noget brød? " Constantin tog et stykke af det store flute og rakte det ud. Hun kom lidt tættere på.
   "Jeg er ikke sur på dig. " Sagde han stille. Janelle kom tættere på, satte sig ved siden af ham og gav ham et kram.
   "Jeg er ikke sur på dig heller. " Hviskede hun. Constantin fik et stor smil på sit ansigt.
   Børn er sjove væsner. De er nærmest ukendte og forunderlige at tænke på, og en dag bliver de voksne og får selv børn. Nogle gør ikke, ikke alle bliver sammen, men de bliver voksne, men de har engang været børn.


Constantin kom ud til mig om eftermiddagen. Han var godt klar over, at han snart skulle hjem. Han stod foran porten i noget tid. Grenene ville ikke låse den hvide port op. Jeg kom selv gående da jeg havde nogle blomster til køkkenet.
   "Er du her endnu? Tør du ikke gå hjem? " Spurgte jeg ham. Et lille genert blik mødte mit. Constantin var ikke meget for at indrømme at han ikke ville hjem.
   Han gik med mig indtil om aftenen. Han både vandede nogle blomster, snakkede med en masse dyr og fik en god portion aftensmad.
   "Det er på tide, at du må vende tilbage til din stedfar. " Sagde jeg og drak det sidste af min te.
   "Behøves jeg?" Spurgte han med et trist blik.
   "Ja, min dreng, det må du. Hør, din stedfar er nok bekymret for dig. Lad os nu gå sammen hjem til dig og så får en god nats søvn og i morgen er du klar på de eventyr verden har at byde dig, okay? " Spurgte jeg med et smil. Constantin drak det sidste af sin te og gik med mig.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 25/12-2018 00:32 af Chrysanthe Appollina (LittleJensen) og er kategoriseret under Fantasy.
Teksten er på 2135 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.