Kære veninde

Kaptiel 2 Det gode højskoleliv


15 dage siden 0 kommentarer 3 kapitler Uafsluttet Romaner online venskab ensomhed

0Kære veninde - Kaptiel 2 Det gode højskolel...
Højskolen, som Leah for to dage siden var startet på, bestod af f... [...]
Romaner · online, venskab, ensomhed
15 dage siden
0Kære veninde - Kaptiel 1 Blue Horizon
Veras magasin. · "Sådan kommer du af med kedsomhed" af Lisa Brøndal... [...]
Romaner · online, venskab
15 dage siden
3Kære veninde - Prolog Tror du på tilfældigh...
Inden du giver dig i kast med denne fortælling, skal du tænke ove... [...]
Romaner · roman, venskab, baggrunde
27 dage siden
4Diss track til samfundet
Det danske samfund er helt fuckede op · Men nu siger jeg fandme, he... [...]
Digte · samfundskritik, rim, senmoderne samfund
1 måned, 18 dage siden
4Veganer blues
Arbejdet er hårdt. · Det er til tider også svært. · Svært at leve ude... [...]
Digte · samfundskritik, sarkasme, protest
2 måneder, 23 dage siden
6Sølvmedaljen
Vi har en sølvmedalje i lykke · men står også i recepternes skygge.... [...]
Digte · tabt lykke, lykke, samfundskritik
2 måneder, 28 dage siden
3Tabubærrene
Større og mindre porcelænskår dekoreret med elegante, røde blomst... [...]
Noveller · familierelationer, under overfladen, tabu
2 måneder, 28 dage siden

Puls: 39,2

Publiceret: 7
Afgivet: 16
Modtaget: 20
Leah Hartwig (f. 1996)
Højskolen, som Leah for to dage siden var startet på, bestod af flere sammensatte, ældre bygninger. På lang afstand lignede det mere et gammelt slot end et hjemsted for unge kursister. Op ad de grå murstensvægge havde planter vokset sig op, så de nu klyngede sig fast til murværket. Små lyserøde knopper på bevoksningen havde vokset sig frem i takt med forårssolens stråler ramte muren. Ingen længe ville de sprænge ud som velduftende roser. Taget på bygningerne var høje i dets form, hvilket var med til at opretholde illusionen om at det var et slot, for folk så skolen på afstand. Mange af vinduerne ind til kursisternes værelser var halvåbne. Vindueskarmene flød med små personlige nipsting. De unge studerende var ved at falde på plads på skolen.
   Leahs værelse var et topersonersværelse. Hun delte med en anden pige der var to år ældre. Anne hed hun. Hun havde en tæt kropsbygning, en rund næse og var rødhåret. Denne hårfarve var dog ikke hendes naturlige, den var mere på vej mod en postkasserød end en lysorange. På trods af den hidsige røde farve var Anne en forholdsvis rolig pige. Hun kom fra Sønderjylland, og havde en stærk dialekt. På grund af pigerne kom fra hver deres landsdel, havde de den første dag, svært ved at skelne et par ord når de snakkede sammen. Anden dag havde ikke været så meget bedre, men nu på den tredje dag efter at have gået op og ned ad hinanden var de begyndt at vænne sig til hinandens dialekter. Det endte endda, at Leah kom med et par enkle jyske vendinger indimellem.
   Leah blev hurtigt tæt med Anne. Ved hvert måltid spiste de sammen i spisesalen. Leah følte at hun havde fået en god start. Men ved tredje dagen gik det anderledes.

Det var en onsdag. Leah vågnede og mærkede den samme pirreren i huden som fra aftenen før. I dag skulle hun endelig skrive, det kriblede helt i fingrene efter længslen af tastaturets taster. Hun stod op, gik ud på badeværelset - selvom hun var ved at blive venner med Anne brød hun sig ikke om at klæde om foran folk. Hun svingede sin gamle "Blue Horizon" t-shirt over hovedet, så den landede op gulvet. Derefter tog hun sit tøj på og bandt sit hår op i en hestehale. Hun tog et kort kig på sig selv i spejlet. Tøjvalget var ikke noget særligt. Blå, halvslidte cowboybukser og en langhalset, sandfarvet striktrøje. Ingen smykker. Hun var ikke glad for smykker, det tilføjet for meget. Det vigtigste var, at tøjet var behageligt.

Ligesom morgenerne før, sad Leah sammen med sin værelseskammerat ved morgenmaden. Der var et bredt udvalg af alt fra brød til cornflakes, på et bord midt i spisesalen.
   "Havde du nogle timer her til morgen?" Spurgte Anne, endelsen på morgen blev næsten helt slugt af den tykke dialekt.
   "Ja, jeg skal have film og litteratur her klokken halv ti"
   Anne rynkede sin næse af svaret "Film og litteratur? Det lyder ikke som det mest spændende om morgenen."
   "Vi kommer til at se på hvordan litteraturen har været med til at præge filmens verden og..-"
   "Igen, det lyder VIRKELIG ikke som et morgenfag" Denne gang kom Anne med et falsk gab for at underbygge sin påstand. Leah gav hende et lille skub i siden med albuen.
   "Og hvad skal du så have...?"
   "Jeg" Anne rettede sig op i stolen som en stolt dronning. "Jeg skal berige dette sted med mine fabelagtige skuespilstalenter. Jeg skal have teater" Hun gav Leah et kæk smil. "Men det starter først efter frokost"
   "Hvad skal dog Deres excellence bruge tiden på indtil da?" lo Leah. Pigerne små lo og spiste deres morgenmad færdigt. Efter maden skiltes de ude på gangen.
   "God time!" Leah nøjes med at neje som svar. "Bare vent til de ser mine talenter!" Anne fniste på vej ud mod deres værelse.

Det viste sig at Anne havde haft ret. Litteratur og film bestemt ikke et fag som man skulle have om morgen. Lektionerne sneglede sig afstand, imens underviseren fremviste den ene sort hvid film efter den anden, som han analyserer for dem. Kun en enkelt gang blev litteraturdelen nævnt, det var da underviseren introducerede faget for dem; "Velkommen til Litteratur og film. I dette fag vil vi beskæftige os med..." Under undervisererens evighedsmonolog så Leah en dreng som havde lænede sig halvvejs op ad sit bord. Ud fra drengens vejrtrækninger lignede det han sov. Og ud fra underviserens vandfald af ord virkede det til at han ikke blev chikaneret af en sovende elev.

Da Leah endelig slap ud senere på formiddagen, var hun helt ør i hovedet. Det var næsten som om hendes syn selv var blevet sort og hvidt. Ovre på værelset var Anne der ikke. En smule lettelse spredte sig, hun havde bare lyst til at lægge sig ned og sove. Hovedpinen var taget til.

Da hun vågnede, var det allerede spisetid. Desorienteret kiggede hun rundt. Anne var ingen steder at se. Måske havde hun bare ladet hende sove? Leah gik over mod spisesalen. Ved et bord tæt på vinduerne sad Anne, men hun var ikke alene. Ved bordet sad også tre andre piger. Leah havde ikke snakkede med dem før, men hun havde godt lagt mærke til dem, i de få dage de havde opholdt sig på skolen. De tre piger gik altid sammen. Det var ikke på samme måde som med Leah og Anne. De to gik også meget sammen og spiste alle måltider sammen, men de havde gået selv rundt på skolens areal ofte. De andre piger havde Leah slet ikke set adskilt. Det var som om pigerne var limet fast til hinanden.

"Leah, herover!" Anne vinkede hende hen. "Det her er så min roomie"
   Leah satte sig ned os dem. En underlig følelse ramte hende, men hun kunne ikke rigtigt forklare, hvad det var.
   "Leah, du skal møde Clara, Nastasja og Oliva." Anne strakte muntert en hånd mod hver pige, hver gang hun præsenteret en. Clara havde lyst hår, der gik lidt længere end skuldrene, og et par brune øjne. Men det var ingen varm brun øjenfarve, øjnene var nærmere to bundløse huller. Natasja havde sort langt hår og en timeglasfigur som hun stolt viste frem med sin nedringet, rosa bluse. Den sidste pige, Oliva, havde lyst hår, men en tone lysere end den første pige, Clara. Hun havde brede arme og meget smalle læber. Alle tre piger smilede til deres nye borddame, men smilene var stive. De vendte straks opmærksomheden mod Anne igen:
   "Hvor sjovt at vi alle skal have teater OG kor sammen" sagde Clara smigrende. "Det bliver så hyggeligt"
   Imens samtalen flød ved bordet og maden blev spist, kunne Leah mærke følelsen, hun havde haft tidligere vokse. I starten havde hun prøvet at tale med pigerne, men hver gang svarede de kort tilbage og rettede deres fokus mod en anden fra flokken eller Anne. Efter noget stykke tid valgte Leah derfor at ændre takketik og kun tale med Anne som hun plejede. Men det skulle vise sig at være noget af en udfordring. Hver eneste gang at opmærksomheden blev rettet mod Leah kaprede de tre piger Annes opmærksomhed. Især Clara lod til ikke ville dele rampelyset. Hver gang Leah fik bare en smule opmærksomhed fra Anne, stirrede de bundløse øjne på hende inden de igen fik bragt Anne lokket tilbage dem. "Ej, hvor sjovt at I siger det. Jeg har faktisk prøvet noget lignede...Anne, du vil elske denne her historie. Det skete for tre måneder siden at jeg.." Og så var der igen vendt ryggen til. Med et kunne Leah genkende følelsen. Det var utilpashed.

Efter maden forsvandt de andre piger til teater. Det var sket så hurtigt, at Leah ikke engang havde nået at ønske sin værelsekammerat en god time. Dog var det ikke noget der kunne ødelægge hendes dag. Skønlitteratur var det næste fag hun skulle have. Spændingen i kroppen sprudlede og hun gik rask op ad trapperne mod det lokale, det hele skulle foregå i.

Underviseren var en ung mand der i sine slut trediver, var en af de yngre lærer på skolen. Han havde mørkt krøllet hår og firkantet briller. Efter at have givet en introduktion til faget, skulle de alle skrive en lille tekst. "Meningen..." sagde han med stor alvor i stemmen. "...er ikke at I skal skrive en lille sød præsentation om hvem I er, eller for den sags skyld om hvem I TROR I er. Meningen, mine damer og herrer, er at I skal skrive et digt. Lad mig se hvad I kan." Han gik med rank ryg ned langs gangen imellem bordene. En dejlig summen af folk der tastede fyldte rummet. Utilpasheden fra tidligere havde for længst forladt Leah. Nu skulle det være. Hun gav fingrene frit løb og skrev løs. Efter blot en time blev de stoppet og bedt om at læse deres digt højt. På trods af den korte tid var hun godt tilfreds. Hun kunne næsten ikke vente til at det blev hendes tur. Anerkendende nik og få kritiske bemærkninger blev givet fra underviseren til de andre kursister, i takt med at det blev deres tur. Det blev Leahs tur og efter hun havde læst sit digt op, stod underviseren i tavshed. Blikket var ikke til at læse. Efter flere minutter åbnede han endelig munden, men de ord han slyngede ud, var hånende: "Patetisk. Mildeste tal patetisk. Se, det er den slags skriverier der sætter genrens gode ry på spil. Næste tak."

Denne gang ramte følelserne hende som en række knytnæveslag efter hinanden. Først forvirring. Det var som om ordene ikke ville blive filtreret ordentligt. De gav ingen mening lige meget hvor meget hun vendte dem. Dernæst chok, da det endelig lykkedes hende at koble ordene sammen så de gav mening. Dernæst fortvivlelse. Gulvet slå revner under hende, og et stort mørk hul opstod fra det. Opslugt af et stort hul der var dybere end Claras dukkeøjne faldt hun. Længere og længere ned. Fortabt. Lamslået. Ordene kørte rundt igen og igen "Den slags skriverier..." hun kunne høre hånen i stemmen "...Sætter genrens gode ry på spil". Det hele var noget lort. Et lille smæk lød, da bærbaren blev klappet sammen. Med hurtige, men lydløse bevægelser stak hun den under armen og skyndte sig ud ad lokalet med bøjet hoved.

På vej mod værelset så hun Anne. Hun skulle lige til at løbe over til hende og fortælle alt, da hun så at hun stod sammen med de andre piger. I stedet for vendte hun om, og gik alene tilbage til værelset.
   Loftet var hvidt og med store firkantet plader. Hun talte dem. 67. Hun talte dem igen. 67. Øjnene sved, men hun nægtede at give efter. 67. 67 plader. Bare hun kunne tale med nogen. Men Anne var ikke en mulighed lige nu. Hun kunne også have ringe hjem, hvis det ikke var fordi der aldrig blev lyttet. Hendes mor havde altid selv problemer. Leah vendte sig om på sengen, så hun lå på maven. Hun tog sin bærbare frem og slettede sit digt. "Patetisk". Hun havde brug for noget at aflede sine tanker med. Veras magasin blev søgt på fanen. En masse artikler blev læst halvt igennem, indtil hun endte på den samme artikel som aftenen inden. Mon vide om Moni havde svaret?

20:30, 02.04 - 2014
   Xenia
   "Hey I to, det er altså ikke nogen privat chat...Det er ligesom et kommentarfelt. "
   23. kommentarer.

20.45, 02.04 -2014
   Moni
   "Gider du godt blande dig udenom? Der sker ikke dig noget ved at vi skriver sammen. "
   24. kommentarer.

20.50, 02.04 - 2014
   "Til Leah, Jeg kan 4 forskellige sprog fransk, tysk, engelsk og italiensk, og så selvfølgelig dansk ^-^"
   25 kommentarer.

22.45, 02.04-2014
   Moni
   "Leah? Er du her endnu?"
   26. kommentarer.

14.40, 03.04-2014
   Leah
   "Ja...jeg er her. Og har haft en ret lortedag..."
   27 kommentarer.

I et øjeblik overvejede Leah om hun skule sende kommentaren, til sidst trykkede pegefingeren på send knappen. Hun havde brug for at tale med nogen om den rædselsfulde dag, om det så var med en anden pige lang væk gjorde intet. Faktisk var det måske bedre at det var med en fremmed som ikke kendte hende. Hvert tiende minut blev kommentarfeltet tjekket, men der kom intet svar fra Moni. Måske havde hun glemt hende helt? Det ville give god mening. Men efter lidt over en time kom der endelig svar.

16.20, 03.04-2014
   Moni
   "Det er jeg ked af at høre, Leah. Hvad er der sket? Jeg har også selv haft en dårlig dag... nej faktisk voerre end dårlig... "
   28. kommentarer.

En underlig følelse af trøst over ikke at være den eneste, vis dag var skod, ramte Leah, samtidig med en vis nysgerrighed over, hvad der mon var sket for pigen. Hun skrev en besked tilbage, men slettede den så. Derefter skrev hun en ny "Hvad er der sket? Vil du tale om det, så kan vi begge få snakket om vores lortedag" Derefter tilføjede hun med tøven sin mail. Nu var det bare om at vente på svar.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 27/07-2020 11:12 af Leah Hartwig (L. K. Hatwig) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 2182 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.