Den lille fugl


8 måneder, 26 dage siden 2 kommentarer Essays sandhed kulturkritik frihed

2Den lille fugl
Den lille fugl har levet på og omkring samme gren, fra før den ku... [...]
Essays · sandhed, kulturkritik, frihed
8 måneder, 26 dage siden
6En allegori om konfliktfri kommunikation
Jeg oplever igen og igen en tilgang, som ser ud som om, at man en... [...]
Blandede tekster · anerkendelse, reflektion, kommunikation
9 måneder, 3 dage siden
2Man stopper ikke dans
Du danser · Du koncntrerer dig om dansen · Med lukkede øjne bevæger d... [...]
Aforismer og gruk · dialog
10 måneder, 19 dage siden
6At møde en, der er blind
A møder en blind. · A tilbyder sin hjælp. · A går foran med den blind... [...]
Aforismer og gruk · magtudøvelse, etik, ledighed
10 måneder, 27 dage siden
6Satres tjener og simulationen
Jeg læser, at folk peger på begrebet 'Roller'. · Jeg vil forsøge at... [...]
Blandede tekster · eftertanke, filosofi, håb
1 år, 10 måneder siden
3Vingeslag ud af mørket
Som et vingeslag gennem en tåge af tåre og savn, springer glaset ... [...]
Digte
1 år, 11 måneder siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Jens Verner jørgensen (f. 1962)
Den lille fugl har levet på og omkring samme gren, fra før den kunne flyve.
Den har fløjet fra og til grenen.
Den møder andre fugle, når de kommer til dens gren.
Den møder andre fugle når den flyver sine korte ture.
Den flyver nemlig kun korte ture.
De fugle, som den lille fugl møder, fortæller om et bur.
Et bur, som man ikke kan flyve uden for.
Endnu har den lille fugl ikke selv set buret.
Men den flyver heller ikke længere end, den har fået besked på.
Den har endnu ikke været nysgerrig nok, til at flyve længere, blot for at finde buret.
De andre fugle, taler med en advarende tone, når de taler om buret.
Som om man kan komme ud på den forkerte side af burdet.
Og det skal man ikke ønske sig.
Det giver ikke rigtigt mening, at man, på den ene side, ikke kan flyve uden for burdet, men på den anden side, er der konsekvenser, hvis man gør det.
Den lille fugl tænker og tænker.
En lille nysgerrighed flamme vågner i den lille fugl.
"Måske" tænker den "handler det ikke om, at flyve ud på den forkerte side. Men blot om, at forsøge på det?"
Måske er det bare farligt, at komme for tæt på buret?
Med disse tanker forsøger den lille fugl, at lytte til de andre fugle på en anden måde.
Det er ikke længere nok for den lille fugl, at vide, at der er et bur.
Den må finde ud af, hvad andre fugle ved om buret.
Den stiller spørgemål.
For det meste for den dette 'svar': "Det ikke er noget, som man spørger om. Sådan er det bare".
Men en gang imellem, er der en fugle, der svarer med noget om, at nogle fugle er blevet hakket for det?
"For hvad" spørger den lille fugl?
Underforstået:
For at flyve for tæt på buret?
For at forsøge, at komme ud gennem buret?
For at flyve ud på den forkerte side af buret?
Til dette spørgemål kommer det 'svar' som den lille fugl har hørt så ofte før:
"Det ikke er noget, som man spørger om. Sådan er det bare".
"Er det? Er det ikke?". "Hvorfor ikke?" tænker de lille fugl. Uden at spørge højt.
Den kan godt høre på tonen, at spørgemålet ikke vil blive mødt med hverken venlighed eller noget svar.
Og de andre fugle er meget store.
Den lille fugl begynder at interessere sig for at tale dem, der var blevet hakket.
Men heller ikke her, er dens spørgsmål velkomne.
Den lille fugl er holdt om med at spørger. Den sørger i stedet for at være tæt på. Og lytter.
Er der noget, som den ikke forstår, lader den det ligge.
"Måske bliver jeg klogere næste gang" tænker den lille fugl. "Nu jeg ved mere om, hvad jeg skal lytte efter".
Men den bliver alligevel ikke klogere, blot mere nysgerrig.
Et spørgsmål bliver ikke besvaret.
-Hvis man ikke kan flyve ud på den forkerte side af burdet, hvordan kan man så blive hakket for at gøre det?
-Hvis andre ikke kan flyve på den forkerte side: hvordan kan de så komme til at hakke en?
Den lille fugl kan ikke spørge.
Den lille fugl begynder, at læse bøger.
Men også bøgerne fortæller om et bur.
Ikke helt på samme måde, som de andre fugle. Og frem for alt. Bøger hakket ikke.

Den begynder, at flyve lidt længere ture.
Nogle af de andre små fugle siger, at det ikke går.
At det er farligt.
At man ikke må.
Og de vil ikke flyve med.
Men ind i mellem er der en, der flyver med.
Ikke langt.
Kun lidt længere end sidst.
Og helst uden, at andre fugle ser det.
De sniger længere og længer væk fra grenen. Og bemærker sig, hvor langt det gik godt.
Allerhelst vil den lille fugl flyve alene.
I begyndelsen var det rart at have en 'medsammensvoren' kammarat.
Men hen af vejen, er der "stiger man må træde alene".
Det er noget den har læst i en bog. Den lille fugl muntre sig lidt. Fugle træder jo ikke stiger. De flyver fra gren til gren.
Men?
En gren er vel ikke et bur?
Somme tider er, der langt mellem træerne. Men der er ikke noget bur.
En dag, hvor den kommer tilbage, skræpper af de andre fugle op om, at den lille fugl har være ude på den forkerte side af buret.
Den lille fugl forsikre, at den ikke har krydset noget bur.
Der sker ikke umiddelbart mere. Ud over, at den lille fugl bemærker, at andre fugle holder øje med den.
Andre fugle gør nu også mere ud af forklare, hvor slemt det at flyve ud af buret.
Men? Hvordan kan man vide om man er på den rette eller forkerte side?
Den lille fugl tør ikke spørge direkte.
Tonen er blevet mere truende.
Det er lige som, at de siger: "Du kan bare prøve. Så skal vi nok være, der med vore næb og hakke dig".
Men hvorfor?
"Hvorfor vil de hakke mig?" tænker den lige fugl. "Er der ikke slemt nok derude, i forvejen?"
Men den lille fugl spørger ikke.
Den flyver kortere og kortere ture.
Den opnår mere og mere anerkendelse for at acceptere buret.
Det bur den aldrig har set.
En dag høre den, der nu er blevet er stor fugl, sig selv fortælle en lille fugl om burdet.
For den, er mindet om de lage ture, fra den gang, hvor den var en lille fugl, med tiden, blevet til: 'Den forkerte side af burdet'.

En anden lille fugl høre også de samme truende stemmer. Men tænker. "Hvis de ikke opdager det, kan de vel ikke hakke mig for det?"
"Så jeg må være mere forsigtig i fremtiden".
Den sørger for, at flyve, når de andre fugle forventer, at den flyver.
Den søger for, at være tilbage, når de andre forventer, at den er tilbage.
Og lidt efter lidt flyver den længere og længere.
Den finder ikke noget bur.
Men den finder så meget andet, som ingen har fortalt den lille fugl noget om.
Frem for at forsætte med, at læse de samme bøger, som de andre fugle, finder den bøger, som ikke nævner buret.
Det handler ikke så meget om: At de ikke nævner buret.
Nej det er nærmest beskrevet, som om buret slet ikke findes.
At man kan flyve for evigt.
Den lille fugl fortæller, de andre fugle, om det, som den har læst.
De svarer med bemærkninger som "Sådan har det altid være". "Det skal du ikke lave om på".
Den lille fugl forklare, at det netop aldrig har været sådan. Alle de gamle fortællinger om buret, holder ikke, som beskrivelse af noget virkeligt.
Den lille fugl siger: "Den nyeste forskning ...", men når ikke, at sige mere.
Igen bliver det de truende stemmer, der taler.
"Du respekterer os ikke" "Så behøver vi heller ikke respekterer dig".
Den lille fugl forsøger igen "Det er ikke spørgsmål om respekt" Det handler om, det som vi kan erkende, hvis vi selv undersøger tingene".
"Nu har vi lytte nok til dig" lyder en dyb stemme.
"Du har ikke vist os, hverken imødekommenhed eller vilje til, at se det fra vores perspektiv"
"Det er muligt, at du er ih åh så klog. Men vi andre har levet et liv og har vore erfaringer".
Den lille fugl trækker sig igen. Ikke fordi den er blevet mødt med robuste modargumenter.
Den lille fugl ser alene vrede og trusler.
Den lille fugl har dog nu rigtig gode erfaringer med bøger. Og finder nogle bøger om argumentation og retorik.
Den læser og læser indtil den føler sig klar til at genkende de fejlargumenter, som de andre fugle begår.
Den holder sig, fra dag til dag, inden for alt det, som andre kalder buret.
Den bemærker dog, at for nogle af de andre fugle, bliver 'buret' mindre over tid.
Den bemærker, hvordan der på forunderligvis synes at være en sammenhæng, mellem, hvor lang nogle af fuglene gider flyve. Og hvor stort, disse fugle mener, at buret er.
Den lille fugl bruger nu en anden fremgangsmåde, når den havner i de debatter om buret.
I stedet for at tale om ikke-buret. Spørger den lille fugl ind til, hvordan de andre fugle kan vide alt det, som de fortæller om buret?
Men med næsten samme resultat:
"Du undergraver kun vore argumenter, men du byder ikke selv ind med noget".
Den lille fugl synes selv, at den prøver efter bedste evne.
Den tegner sproglige billeder af, hvordan den ser de andres argumenter. Frem for at bruge de benævnelser, som den finder i den litteratur, hvor man kan læse om fejl-argumenter.
Men intet synes at hjælpe.
Pludseligt en tager en stor sort fugl hård fat i den lille fugl.
"Så er det slut".
"Du kan ikke bare tage andre til eksamen på dem måde. Og dumpe dem, når de ikke kan svare på dine snørklede filosofiske spørgemål. Vi har ikke tid til at læse alt det, som du bruger din tid på at læse"
"Men..." Når den lille fugl lige at indvende. Men for sent.
"Stop!" "Du risikere at blive hakket ihjel, hvis du forsætter".
Det er helt tydeligt. at den store sorte fugl, ikke ville holde sig tilbage, hvis det kom til en mulighed for, at hakke en lille fugl.
Den lille fugl stopper, og søger tilflugt i sine bøger. Bøger hakker ikke.
Den lille fugl læser om, hvordan fugle i andre bure blev hakket ihjel, alene for ikke at tro på fortællingen om et bur.
Den læste om, hvordan det at forlade et 'bur' blev betragtet, som at trænge ind i andres bure. Og at fugle, i nogle bure bliver hakket ihjel for det.
Nu var der efter hånden igen, der talte til den lille fugl.
Det ville ikke udfordres på deres komfort, ved at tro på det, som de er blevet fortalt for længe siden.
Længe før du kunne flyve og selv kunne undersøge tingene.
De vil gerne tale med hinanden om den lille fugl og om, hvordan den pillede det finde billede af buret i stykker.
"Nu har vi gennem generationen opbygget dette bur. Og så kommer den med sin bedrevidende Erasmus Montanus logik og piller det hele fra hananden frem for at lytte til os, som har opbygget det og lever i det hver dag".
Frem for, nu selv, at sige noget, fortalte den lille fugl om hvilke bøger, der var værd at læse.
Men heller ikke dette hjælper.
"Dem, der skriver den slags bøger er med i en ond konspiration". "Man skal ikke tro på alt, hvad man læser".
En tanke var dog hele tiden hos den lille fugl: "Hvad, hvis jeg bare fløj og fløj?".
Og blev lige præcis, hvad, som den en dag gør.
Andre fugle ser det. Men siger ikke noget. Og gør ikke noget.
"Måske slipper vi for, at skulle høre på den ..." (Vi er ikke være inde i andres hoveder. Og derfor kan vi ikke vide, hvad de tænker om den lille fugl). Men deres lettelse er tydelig nok.
Den lille fugl flyver og flyver.
Mens den flyver, rammes den også af en tænke:
"Dette handler ikke om en lille fugl".
"Det handler om en tanke, der ikke må flyve"
Efter lang tid høre den skrig: "Hvem er du?" og "Hvordan er du kommet ind i vore bur?"
Den lille fugl ser sig omkring, og ser, hvordan flere fugle kommer direkte imod den.
"Jeg kommer ..." forsøger den, da det første smertefulde hak rammer.
Det andet kommer ikke mindre overraskende. Fordi den lille fugl først troede, at de blot vil stoppe den.
Men deres tanke er ikke at stoppe den lille fugl.
Deres tanke er ikke, at den lille fugl skal have lejlighed til, at svare på deres spørgsmål.
Den skal væk. Den er fremmed og skal helt væk.
"Der er ikke noget fra, uden for vores bur, som skal ind og ødelægge vores bur". Er den tanke, der driver det ene hak efter det andet.
Den lille fugl mærker, hvordan smerterne tager kræfterne fra den.
Den lille fugl kan ikke holde sig i luften.
Men den kan heller ikke falde hurtige nok, til at undgå hak, fra de fugle, som styrtdykkende mod den lille fugl.
Nu ved dem lille fugl også selv, at de vil have den til at forsvinde.
Ikke et eller andet sted hen. Men helt væk.

Wernn
Forfatterbemærkninger
Jeg har skrevet næsten det hele i nutid. Jeg vil gerne bede om bud på, hvornår i forløbet det vil være passende at skifte mellem datid og nutid. Eller om det hele bør skrives i datid. Wernn

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 25/01-2021 07:59 af Jens Verner jørgensen (Wernn) og er kategoriseret under Essays.
Teksten er på 2061 ord og lix-tallet er 19.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.