Der forgår et trekantsdrama i min krop,
Mellem et Kadaver som vræler og jamre,
En udmattet Bevidsthed som løber i galop,
Og et Sind som ligger i et hul det omklamrer.
Bevidstheden prøver ihærdigt at få mig op,
Men Kadaveret har sin helt egen agenda,
Selvom alarmen ligger og skriger nonstop,
Lytter Sindet igen til Kadaverets propaganda.
"Skal vi ikke forsøge igen klokken ni?"
For Bevidstheden sorgmodigt frem stemt
Men Kadavaret vågner først klokken 10,
Og Sindet gør alt for at blive glemt.
Kadaverets dagbog er fyldt med ord,
Men det der indtegner mest er smerte,
Tænker Bevidstheden at kaste Kadaveret ombord,
Men ved ikke om den kan rumme det i sit hjerte.
Dette trekants drama skal til at stop,
Før kampen den knækker mig på midten,
Selv søvnløsheden Bævre i min krop,
Men må indrømme jeg er bange for transitten.
Skal jeg sætte medicinen i brug,
Og bukke under for en sanseløs eksistens,
Eller vække Viljen og få kroppen i ro,
og stoppe dramaets fortærende tendens?