Fik en tankevækkende mail og begyndte at reflektere over hvad jeg ønsker for mit kommende forhold.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

øøv..... *S*S*S*S* du måtte godt have taget min mail med, som du plejer *Blink*

Du skriver: "Når jeg skriver om stærke følelser er det hele spektret af følelser jeg mener også begær, magt, underkastelse, accept, forståelse og mentalt link. Men mit behov for stærke følelser og stærke udtryk er jeg ikke sikker på kan rummes i et parforhold....for hvordan skal man kunne undgå at begrænse hinanden.....det er nok en .... drøm...."

Jeg tror også det er muligt. Jeg tror det er det der kaldes kærlighed...... *S* og jeg tror på at det findes. Har oplevet den og tror på at jeg vil opleve den igen......helt sikkert. Når man først har oplevet det, er det meget sandsynligt at følelsen kommer igen. Andre mærker den måske ikke. Ikke på samme måde. Og er kun heldige, hvis de oplever den som en slags åbenbaring. En tilstand der pludselig er der, og som ikke kan forklares eller ikke behøver nogen retfærdiggørelse.

Ja, jeg er forsigtig. Det må jeg erkende. Der er så mange elementer af mig og stykker af drømme, som jeg føler jeg ikke vil undvære ...eller ganske enkelt går og savner at få ind i mit liv igen - eller ønsker vil komme til mig en dag.

Profilens ændring (søger en bevidst person, god økonomi, udfordringer, præsentabel, modig) er ligeså meget for at få sat få, men kontante facts, som er blevet klarere for mig er ganske naturlige ting for mig at have med mig i mit liv. På et tidspunkt skrev jeg min profil med noget af det der svarer til de ting, som du søger. Og jeg søgte en sex-partner. Så var der én der skrev. Det var at drømme, og at jeg vist søgte en kæreste..... på dét tidspunkt søgte jeg virkelig kun en sexpartner, da det vil give noget af den frihed, som jeg søger så meget. Men krævende. Ja, det er det. Men er det så stort et krav at ønske friheden med sig ? Nej, jeg tror på den. Ham jeg viste dig et billed af på mit kontor, er ihvertfald "en fri fugl" - og jeg elsker ham for det. Hvorfor lave om på ham ? Så skulle det betyde at jeg laver om på mig. Til en vis grænse er det da nødvendigt at lave kompromisser, men hvilke ? Ikke friheden til at være den jeg er - eller den anden. Nej, men elske hinanden for de væsener vi er. På en visit for en stund i det korte liv vi får som gave. Nogen gange er jeg bange for at jeg bliver alene og ensom, når jeg dør. Men jeg tror heller ikke på at det vil ske. Det er bare en ganske almindelig indgroet angst der findes i mennesket. Jeg har altid båret mig igennem en masse glæder, fordi jeg er omgivet af dejlige mennesker. Jeg har også mine sorger, mine svagheder, mine utilstrækkelige evner. Men hvorfor ikke få det bedste ud af det - uanset ? Det er vel kunsten. Og den kunst kan læres.....med lidt øvelse *S*S*S* jeg øver mig endnu.

I denne her tid er der så mange mænd jeg forholder mig til. Det må jeg indrømme. I eftermiddag drak jeg kaffe med min elsker, som du har hørt om. Han har booket en tur til EM-fodbold for 2. Hvem er den anden ? Det har han ikke navn på endnu. Jeg vil da gerne med, fik jeg da også sagt. Men intet sagt - intet lovet. Og jeg tror det er ligeså meget en fælde for både ham og jeg, hvis det var. Vi søger begge friheden til at kunne gøre de ting vi ønsker. Og skal lige slippe et traditionelt forholds net af vores "mekanismer", når vi skal forholde os til hinanden. Det er noget kompliceret noget, men sådan er det. Jeg vil beholde så meget, men samtidig slippe så meget - når jeg den dag møder en mand, der slår benene under mig. Min erfaring er at jeg nemt bliver forelsket....*GS* indrømmet... og agerer derfter. Men det sjove er, at jeg så ikke fuldt ud ønsker det. Kun i det samvær vi netop i den delte NU har. Ganske kompliceret, er det vel - da mine signaler virker så bekendte og lader mænderne tro at jeg vil til at lege "far, mor og børn". Det ER jo også sikkert også det jeg signalerer. Men hvordan skal jeg dog ellers udtrykke mig, når det er det jeg føler i det øjeblik ? I næste nu, samme minut, aften eller næste dag - møder jeg en anden dejlig person. Hvis jeg agerer som en "optaget person", så mærker jeg de snævre rammer....og det er selv om jeg ikke nødvendigvis skal kysse, kæle og k......, men måske bare nøjes med kysse, kramme og glædes over at den person findes i netop mit liv. Måske er det dét folk kalder at være overfladisk ? Jeg ved det ikke. Jeg lever bare *S*

I eftermiddag sad jeg også og snakkede med min ven, der er musiker. Ham der har lavet en sang. Jeg holder meget af ham. Og han er også én, som jeg kunne være kæreste med på baggrund af, at han er musiker og ikke mindst opvokset her i byen og har de venner, som jeg også ses med og har det rart med. I det hele taget er han kommet godt ind i mit netværk af venner og veninder - bare herligt og dejligt. Sådan skal det være. Men jeg kan da ikke lade være med at tænke på, at vi er et godt makkerpar, som vil fungere godt - også som kærester. Indrømmet. Men vi er ikke dér. Og han er nok snarere en person, der på mange måder bare er en rigtig dejlig og skøn kammerat, som jeg kan dele alt med. Bare være mig og tage det derfra. Ligesom han bare kan være ham - og så tager vi den derfra *S*

I aften mødte jeg ham, som jeg var forelsket sidste år. Til samme forestilling kommer ham jeg blev glad for i efteråret. Og da jeg kommer hjem er der kys til mig på mailen af ham fra væggen på kontoret ... men ham jeg sms´ede med, min tidligere elsker, har ikke mailet. Hvilket skuffer mig lidt, men jeg ved jeg kan være utålmodig, så det må jeg bare acceptere.

Og hvem skriver jeg til ? Dig *S* på én eller anden måde rammer du mig. Et svagt punkt ? Jeg tager det på mig, at jeg holde rmig lidt tilbage. Samtidig med at jeg er så åben og ærlig. Hudløs. Måske skruppelløs ? Måske er jeg lidt for hård ? Måske er jeg bare bevidst om hvad jeg vil ? Eller er det noget af en forvirret person, der gemmer sig dybt nedeunder det hele ? *S*S*S*S* Der er én der synger " I am - what I am" - og sådan har jeg levet så længe nu, at folk tager mig sådan. På en måde er det jo bare skide dejligt. Min elsker HAR sagt til mig, da jeg sagde at jeg er begyndt at ønske mig en kæreste. "Dét er krævende" .... jeg grinte ... og spurte havd han menete. Ja, der er mange ting, som du ikke vil give afkald på. Rent seksuelt, tror jeg er hans fokus. Men det er jo igen, fordi han selv endnu er inde i det traditionelle forholds "vaner".

Jeg kan blive ret så forundret over mig selv. Mennesket har nogle ganske banale behov. Når de ikke dækkes, kommer vi ud og søger de ting vi savner. Får vi dem opfyldt melder sig en ny sult. De uopfyldte lyster og drømme der overmander én igen, fordi alting bliver så forudsigeligt og genkendeligt. Det genkendelige kan være betryggende, men det uforudsigelige kan vel også dyrkes med positiv og med dejlige forventninger ?

Jeg ved det endnu ikke. Men det er stadig mit håb *S*S* jeg tror på det - og jeg er sikker på - at en dag, så falder brikkerne på plads for det billed der er. Hvad der så er total forudsigeligt er....at billedet vil blve større og nogle farver og dybder vil blive tydeligere ....igen...med tiden *S*

Så mange ting....ja *S*S*S* så mange ting, livet tilbyder os.

Qrammer varmt

~SommerFuglen~