3Sagen om det forsvundne horn
Hvis De ikke bryder dig om at læse historier af den slags, som je... [...]
Blandede tekster
11 år siden
2Kisteglæde
Kom dog ud af dit renselseskar · nu er du satan mig renset nok · Din ... [...]
Digte
11 år siden
4Jack Watergun i fuld vigør
Solen brændte i Outtown. Nogle svært bevæbnede mænd havde med ove... [...]
Blandede tekster
11 år siden
2Mine mange liv - 2. udgave
Ifølge tilhængerne af reinkarnation har vi levet i tidligere tids... [...]
Blandede tekster
11 år siden
3Agent 43½ - Hvad ostemaden skjulte
Agent 43½, som var døbt Jakob Ølhenter, valgte at få morgenmad på... [...]
Noveller
11 år siden
2Printeren der slog en prut
- Jeg skal ud og slå en prut, sagde HP-printeren til sin ven Cano... [...]
Eventyr og fabler
16 år siden
4Rabarberprinsessen
Den onde trold var en yderst uomgængelig person. Derfor ville ing... [...]
Blandede tekster
16 år siden
3Koen Mariska på eventyr
Der var engang en ko, som hed Mariska. Den skulle hen til en OK-b... [...]
Eventyr og fabler
16 år siden
1Rentemesteren og hans hustru
Hun kunne ikke smide dem ud. Derfor var hun altid nødt til at lyt... [...]
Kortprosa
17 år siden
1Stenalderen ifølge Hosbo
Det er en kendt sag, at Danmark kom med isen fra Norge. Da isen t... [...]
Blandede tekster
17 år siden
4Joe Kurt – historien om en pedel
Der var engang en pedel, der hed Joe Kurt. Han levede som pedelle... [...]
Noveller
18 år siden
6Abel Æblekage
Der var engang en mand der hed Abel Æblekage. Hans forældre hed d... [...]
Noveller
18 år siden
19Historien om en prut
Der var engang en prut. Den boede inde i numsen på en meget ond m... [...]
Kortprosa
18 år siden
0Fødselsdagens kulturhistorie
v/ museumsprofessor, dr. Phil og Rasp Agathon Skalmeje Skemad · Mi... [...]
Blandede tekster
19 år siden
1Oberstindens uskikkelige middag
Dette skrift indeholder nogle vigtige grundregler for den, der er... [...]
Blandede tekster
19 år siden
1Vaskesvampens oprindelse
Denne beretning er ikke det pure opspind. En del af indholdet er ... [...]
Blandede tekster
19 år siden
11Sælen Johannes
Der var engang en ualmindelig sæl. Den lignede nemlig mere et men... [...]
Blandede tekster
19 år siden
13Knud og Jesus
Hvad er sandhed? - Det er indtil dato ikke lykkedes at finde et d... [...]
Filosofihulen
20 år siden
0Antonius Antonsens liv og gerning
Antonius Antonsen blev født i en forholdsvis ung alder i delstate... [...]
Blandede tekster
20 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Bjarne Hosbo (f. 1954)
Forleden skrev én af mine læsere til mig: Hør Hosbo, hvorfor skriver du aldrig om de nære ting? Det er altid enten noget abstrakt, noget ude rummet, eller noget fra fortiden, du skriver om.

Jeg kunne godt indse, at han havde ret. Men KUNNE jeg skrive om de nære ting. Var de ikke noget, der var fjernt for mig. Det tænkte jeg mens jeg sad og spiste sovs og kartofler til aftensmad. Men de nære ting må være dem, man omgås med i sin hverdag. Men hvad er mere dagligdags end sovs og kartofler? Jo den tallerken de var på. Alle mennesker her i Danmark er stor set hver dag i berøring med en tallerken.

Af tallerkener kendes i vor tid tre hovedtyper: Den dybe tallerken, den flade tallerken og desserttallerkenen. Hvem der har opfundet den dybe tallerken og hvor gammel den er vides ikke med bestemthed. Men mange er gennem årerne blevet beskyldt for IKKE at have opfundet den. - Den såkaldte underkop er vel også en tallerken, vel nærmest en miniudgave af den dybe. Den kalder derfor blandt fagfolk 'Den 4. tallerken'.

Det er naturligvis praktisk at have tallerkener af forskellige typer, idet det er forskellige mængder og konsistensformer af mad der skal øses op. Grød og suppe egner naturligvis bedst til dybe tallerkener, idet disses konsstistens er meget flydende. Hvis man skal spise med kniv og gaffel skal tallerkenen helst være flad for at man kan komme til at findele kødet.

Hvornår er en tallerken en tallerken? Der er jo en glidende overgang fra tallerken til skål. Hvornår det hedder det ene eller det anden er vel et spørgsmål om temperament. Nogle foretrækker at sige "tallerken", men jeg foretrækker nu at sige "skål" - hvis I ellers har noget at skåle med.

Hvordan rengør man så sin tallerken. Nogle foretrækker at slikke den ren - ligesom i SNEHVIDE OG DE SYV SMÅ DVÆRGE. Men det er naturligvis uhygiejenisk. Tallerkner skal helst vaskes op i mindst 55 grader varmt vand med en desinficeret opvaskebørste. Eller også skal tallkerkenen i opvaskemaskinen. Dette er dog ikke nok, for opvaskemaskinen skal også påføres sæbe og afspændingsmiddel, og derefter startes. Ellers hjælper det jo ingenting. Det er klart, vil I måske hævde. Nej - selv den geniale middelalderdigter Petraca tændte således aldrig for sin opvaskemaskin.

Mange synes det er forfærdelig kedeligt at vaske tallerkener - jo flere des værre. Men der er faktisk mange tallerkenvaskere, der er blevet berømte senere hen, så det med med at bevæbne sig med en tålmodig opvaskebørste. Således havde den berygtede fuglemorder Jack the Pipper i sin tidlige ungdom været tallerkenvasker restaurant Koøjet i Butcher Street i London. Det var under dronning Viktoria - hende, der døde i 1901.

En anden senere kendt tallerkenvasker - fra restaurant Søpølsen i Skagen - var tvistkongen Tjobby Tjekker, som oprindelig kom fra Prag. Han sang tidens slagere mens han arbejdede med børsten. En sommerdag i 1960 kom den berømte impresario Dario Krampe Lotto ind i restauranten. Da køkkendøren stod åben kunne han ikke undgå at høre Tjobbys sprøde sangstemme. Dario havde en sang som egentlig var tiltænkt Otto Klampenborg, men han så mulighederne i Tjobby Tjekkers stemme. Sangen havde den besynderlige titel: "Kom lad os tviste igen, som vi gjorde det sidste sommer!" Den gjorde Tjobby verdensberømt, og siden havde han kun sjældent en opvaskebørste i hænderne. Stillingen som tallerkenvasker blev overtaget af forhenværende konfirmand Sofus Stålle. Han blev dog kun i 3 år, hvorefter han blev afløst af italieneren Zanussi. Sidstnævnte blev også meget berømt, men ikke af at synge.

Tallerkener og kunst har vi ikke talt om endnu. Derfor synes jeg også at det er på tide. Jeg tænker her ikke på den kunst at transportere en tallerkenfuld suppe fra køkkenet til den modsatte ende af en overfyldt restaurant. Derimod på bemaling af servicet med diverse mønstre og kunstneriske motiver. Alle kender det berømte Flora Danica-stel med illustrationer fra vor danske blomsterverden - undtagen lige Bent Fransen fra Suldrup som aldrig har hørt om stellet. Det er da også oftest naturmotiverne der går igen i de fleste tallkerkenillustrationer. Der er ikke noget så dejligt som en ræv med unger under wienerschnitzelen - eller en romantisk skovsø på bunden af en suppetallerken. På en sidetallerken kan der ofte være malet gæslinger, da der ikke er plads nok til de voksne fugle.

Også vi almindelige såkaldte mennesker kan lære kunsten at illustrere vores service. Her skal man bare melde sig til et kursus i porcelænsmaling. Min gode veninde Yrsa Snaphøne fra Mou brugte således Piscassomotiver til at illustrerer sit spisestel fra Superkram - bl.a dét hvor en brunstig tyr bestiger en priorinde fra Barcelona. Herved var Yrsa lige ved at ombringe sin fine og skikkelige faster Tora Dameskjold fra Samsø, som fik svinekoteletten i den gale hals da hun opdagede motivet.

En anden ulempe ved illustrerede tallerkener er at folk spiser for hurtigt - og måske oven i købet slikker tallerkenen - for atter at kunne beskue det smukke motiv. Dette er jo ikke tilrådelig adfærd ved middagsbordet. I hvert fald skal man undlade at illustrere bagsiden af tallerkenen, selvom der måske skulle vær god plads. Det kan nemlig være at nogle af gæsterne i åndsfraværelse kommer til at hælde maden ud på dugen, for se tallerkenens såkaldte B-side.

Jeg har ikke være inde på den såkaldte flyvende tallerken - og jeg kender heller ikke nogen, der har. Men mange mener, at de virkelig eksisterer, og at de er besøgende rumskibe andre solsystemer. Nu vender disse tallerkener på hovedet, så man kan nok ikke vente sig at blive bespist fra den kant. Den flyvende tallerken også officielt UFO, uidentificeret flyvende objekt. Jeg blev faktisk engang ramt af sådan ét til en byfest i Års i 1973. Det mindende om en flaske. Men jeg var ikke klar over om det var en HOF eller en Tuborg. Så måtte det altså være et UFO, da jeg ikke kun identificere objektet.

Jeg troede engang på flyvende tallerkener, bl.a. fordi jeg i sommerferien 1966 læste en bog hos min tante og onkel om troværdige rapporteringer fra ædruelige landmænd om kontakt med besøgende fra rummet. Således skulle i 1894 et rumskib angiveligt være landet på bondemanden Hugo Hubbards mark i Wyoming i USA Rummændene, som lignede kinesere på havevandring, spillede først venlige og delte flødekarameller ud. Men pludselig blev der kastet et lasso, og inden nogen kunne nå at tælle til otte var Hugo Hubbards bedste ko indfanget og på vej ind i rumfartøjet. Nogle af de tilstedeværende gik til angreb på rumskibet med deres rifler. Men kuglerne slog bare smut på chassiset. - Om rumfolkene havde til hensigt at omdanne koen til nogle ordentlige bøffer, melder historien ingenting om. Men efter sigende skulle det samme rumskib nogen tiden senere have ryddet en kartoffelmark i nærheden. De har sikkert også fået skaffet sig rødbeder, løg og agurker, ellers ville der jo ikke være være noget ved det.

Men historien betog mig dybt. Og egentlig håber jeg at koen kun skulle bruges til malkning og avlsarbejde på rumfolkenes hjemplanet. Og måske går dens efterkommere rundt og gumler på en kløvermark et sted i Mælkevejen.

Nu kom jeg alligevel væk fra de nære ting. Det må I undskylde. Næste gang forsøger jeg at skrive om ørepinden. Det går nok bedre. Såvidt jeg ved har vi endnu ikke haft besøg af flyvende ørepinde.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 10/07-2002 18:30 af Bjarne Hosbo (hosbo) og er kategoriseret under Filosofihulen.
Teksten er på 1227 ord og lix-tallet er 36.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.