Jeg husker nogle episoder bedre end andre.
Han holdte sine hænder stramt om min hals, og skreg
'Du skal spise din mad'
Hvilket jeg jo så måtte gøre, men jeg endte med at
kaste det hele op igen. Jeg fik en flad, og så
kunne jeg spise det hele engang til.
Disse episoder sætter sine spor.
Misbruget var stort i hjemmet.
Jeg var så lykkelig når mor kom, og fortalte
at far havde overarbejde.
Krisecenter, hjem, krisecenter, hjem.
Hvorfor gjorde skolen intet?
De vidste jo godt hvad der foregik.
Sent om natten, et brag lyder fra stuen.
Skrig og råben, frygten stiger.
Hvad sker der?
Vi listede ud i gangen.
Far stod med en kniv, foran min mor.
'MOR!' Skreg min søster, inden hun satte i løb.
Hun løb ud af døren og skreg.
Min far løb efter hende.
Jeg stod som forstenet.
Et stille 'Skat, du skal ringe nu, ring efter hjælp'
Jeg var så bange.
Hvad hvis han fik fat i min søster?
Blå blik ude i det fjerne.
Jeg så de tog ham med.
Det var det sidste, jeg så af min far, i live.
Da han blev løsladt, valgte han livet fra.
Nu står jeg her, 14 år senere og kigger på hans grav, og husker hans ord 'Kun de stærkeste overlever'