Et lille lys brænder
i den kulsorte nat
hvor intet andet skimtes
og alt er forladt
det brænder i vinden
der puster
og lyset
kæmper for ikke at dø
vinden kærtegner dets krop
til dans
kalder på månen
for moderlig kærlighed
og kys
Du lille flamme
rank dig op
mod fader nattehimmel
og moder måneskin
bred dig ud
og voks dig vild
utæmmelig og stolt
fordi du véd
du må
og kan
leve
fortære ilt
og brænde evigt
holde lys og rum for andre sjæle
og hjerter glemt
i natuglens dunkle land
Hvor kun stjerneminder lever