AAj....jeg fik en respons en min dag - og en lille rettelse på min overskrift. Dejligt *S* udtrykket, som jeg skrev forkert, kommer sig jo nok af mine egne tanker.

Ja, jeg skal ikke bekymre mig om hvad min eksmand siger om hvordan jeg prioreterer mine penge. Men fordi han selv er forgældet bag sin pæne facade, så tror jeg, at han tager det som en provokation. Han ville reducere børnepengene, efter at han lige var her fordi, hvor han jo nedgjorde og nedstirrede, råbte og var så arrig. Han kunne jo se, hvor hyggeligt vi havde fået det. Udover at jeg har et meget bedre og tættere forhold, så bor vi faktisk pænere end da vi levede sammen. Jeg har købt brugte møbler, været på udsalg og købt tv. En stor lækker én *G* han var imponeret *G* men igen...dét gjorde garanteret nas....at jeg faktisk klarer mig bedre end da vi levede sammen. Og det ER jo fordi jeg nægter at have gæld. Been there - done that. Jeg nøjes med min studiegæld, som jeg tilbagebetaler med en tusse hver måned. That´s it. Hvis jeg skal betale noget på afdrag skal det være uden renter. Jeg har sluppet penge nok til unyttige ting for mig.

"Elsk mig mest, når jeg mindst fortjener det" - jeg tror egentlig at jeg retter den mod min eksmand....for hvad kan jeg gøre ? Intet. Hvis jeg prioreterer børnene, så tror han at jeg har masser af penge til mig - ved siden af. Det har jeg jo ikke. Jeg vil hellere give børnene en cykel, som de kan have sjov og bevægelse med med de andre børn i nabolaget, end jeg vil gå i byen, købe tøj eller bare til tjant og fjas. Jeg kan nu godt lide at købe make-up hvert ½ år...en lækker læbestift til 150, neglelak og det vil jeg gøre ! Det gjorde jeg aldrig, da jeg var gift. Når jeg ser billederne fra dengang - er det som at se en anden. Altid tøj fra second-hand, ingen frisure og slet ingen make-up. Men hygge og glæde med børnene....boller og brød der blev bagt...jamen, jeg skar såmend også selv pålægskiver, så vi kunne spare penge *G* vildt.

Jeg er bange for at min eksmands jalousi over andre prioreteringer jeg har over materielle goder - skal ramme børnene.

Hans jalousi over, at han er klar over, hvor meget han går glip af , når han ikke har børnene. For de ER bare så hyggelige, sjove og meget bevidste om hvad der foregår. Og de er også klar over den byrde jeg render rundt med pga. problemer med ham.

Vi så en udsendelse om fattige børn i England. Kriminalitet, narkotika, sprut, vold, skænderier.....det sidste fik min søn til at sige - "ligesom dengang I var gift". Jeg havde selv tænkt det. Så jeg var glad for at han - igen - udtrykte sig.

Da deres far var her sidst. Nedstirrede han dem, og i sin arrigskab udspurte han dem.......i den tilstand er det ikke dialog. Jeg forsøgte at komme imellem og få ham til at stoppe. men det blev bare til at han råbte og råbte...og hvad gjorde jeg ? Jeg forsøgte at snakke bestemt, også højlyst, men ikke råbende. Det skulle bare ikke undre mig at jeg også råbte. Jeg bad ham om at gå. "Du gør os utryg - kom igen senere"- men han holdt stædigt ved - som et barn der ikke bliver hørt. Eller snarere hakkeordenen der blev videresendt. Damen hakker sikkert på ham, han kan ikke hakke på mig - ergo er der kun ungerne tilbage.

Jeg skal forklare mig overfor ham. Retfærdiggøre. Vores gøren og laden. Hvordan kan jeg stoppe den onde cirkel ?

Jeg har skiftet mit navn til mit ungpige-navn - for at manifestere det. Det gjorde jeg året efter skilsmissen. Men stadig....stadig er han åbenbart bevidst om, at han har sin indflydelse på mig/os. Og kan kræve. Manipulere.

Igår ringede ekssvigerfar. Han lød sød og venlig - som altid. det gjorde mig glad. Ekssvigermor var en smut forbi i dag, da hun alligevel var i nærheden. Kort visit. Men alligevel. Jeg blev så glad. De vil godt snakke med mig. Trods realiteten vist er sådan, at deres søn maler et helt andet billed af mig.

"Dine børn"....hvem siger de ikke er hans børn ? Hvem er det der opfører sig som om, at han ikke have sat børnene i verden ?

Jeg køber den cykel til min søn. Det er hans liv. Ikke hans far, der skal bestemme niveauet. Hvis det stod til ham, havde vi skulle sælge vores andelsbolig....flytte rundt, bo mindre, men altså ikke billigere. det tror jeg altså ikke på. Han burde glæde sig over den stabilitet, vi trods alt - på den måde - HAR skabt for rammerne for i deres opvækst.

JEG afskærer ham ikke fra samvær. Det ER ham, der ikke lige har tid til at passe dem de aftalte weekender og det ER ham, der forbeholder sig retten til at, børnene indretter sig efter hans forgodtbefindende.

Han ER egoistisk, MEN han har vel nok også været heldig at finde en der passer på at han ikke er det - ved SELV at være egoistisk og lade al omdrejningspunktet være damen.

Er jeg for krævende og sige det er forkert ?
Jeg kan da ikke gribe ind og fortælle dem - sådan skal jeres forhold være. Kan jeg vel ? NEJ....det kan jeg ikke.

Hvad kan jeg så kræve ?

Kan jeg kræve at de skal snakke som voksne og fornuftige mennesker med børnene ? Børnene er jo så store og været igennem så meget, at de faktisk KAN og vælger dén form for kommunikation. De gider ikke en højttåbende mor....ej heller en far i samme stil. Jeg skal beherske mig....ja, jeg er blevet bedre til det. Det er kun godt. Jeg har været sur og umedgørlig denne weekend. Faktisk. I forhold til børnene. Men jeg melder også klart ud. Siger også undskyld, hvis jeg har været for dum. Vi snakker om det. Jeg er streng - siger de. Ja, jeg sender dem altså ud og lege, når vejret er godt. Beder dem om at rydde op - sikkert og bestemt, når det er 3. gang jeg siger det. Det mangler jo bare.

Det var faktisk godt og se de slemme forhold, der var blandt fattige i England. Det lyder nok vildt...men altså.....det minder mig om, at der faktisk er en masse gode værdier i vores liv. Vi er faktisk rige. Vi kan købe nye støvler, når de har brug for det. Ovenikøbet vil datter nu finde ud af priser og tider til noget aerobic. Se - dét er da et privilegium. Men også da nødvendigt- for livet skal sgu ikke være surt. Men lærerigt, inspirerende og sjovt. Alt det sure er der nok af i den normale hverdag....egentlig synes jeg ikke, der er så meget surt *S* Jo, at jeg skal arbejde så meget, så jeg "mister" min daglige trummerum i huset, som dengang jeg var studerende og kunne være hjemme, når ungerne kom hjem.

Jeg skal nok indhente de forsømte *S*

Denne dag...denne weekend - har jeg tænkt lidt mere. Rustede mig til samtalen. Selv om jeg ikke kunne samle tankerne omkring dette. Rigtig. Men når det lurer i baghovedet er det vel nærmest det samme. Så søger jeg svarene.....stille og roligt. Venter på inspirationen. Og i aften, var det så lige en kommentar fra dagbogen. Dejligt *S*

Jeg vil ikke være nådesløs, som jeg vist i det stille har planlagt. Nej. Jeg må elske min eksmand mest, når han fortjener det mindst. Måske den vej ...kan jeg finde hans godhed i ham og derfra komme videre. Jeg KAN IKKE ....jeg mener, det er svært at gøre det ....men jeg MÅ undgå at grøften graves dybere i forhold til ham - og hans forhold til dem. Det sidste er det vigtigste. Lige nu ønsker jeg egentlig at han forsvinder. Flytter fra byen....lige meget hvad. Så ville det gøre det nemmere for mig. men ville det gøre det nemmere for børnene ? Næppe.

Børn har ret til kærlighed. Børn har ret til deres mor og far. JEG vil give dem dén barndom og ungdom, som er bedre end min. Deres levestandard skal IKKE sænkes. Kærligheden fra forældrene skal heller ej mangle. Muligheden for et godt liv har vi. Kimen er lagt. Jeg håber at jeg kan opdrage dem til et liv i glæde, humor og aspirationer til et liv med livkvalitet. God økonomi er vigtigt - det giver overskud til mere frihed til at lave andet end arbejde, arbejde og arbejde. Jeg håber inderligt, at de vil tage sig en uddannelse og gå efter eventyr og visdom. Nærhed og kærlighed. Vi er på vej......vi er påvej *SMMMS*

~SommerFuglen~ er blevet synlig og med tiden, hvis man giver sig tid til det - kan man se smukheden selv.

Vi er en lille flok af ~SommerFugle~ ;o)