Ordet er frit · Dum i nakken

11 svar
Senest opdateret 7 år siden · 5 bruger(e) deltager
7 år siden

Miss-Leth har skrevet om, at hun muligvis er dum i nakken. Det skal hun da være glad for, for vi er da nogen der er dumme på langt mere vitale steder, for eksempel i munden.

For nogle år siden så jeg på gaden en meget handicappet mand i en meget avanceret elektrisk kørestol. Jeg sagde da nok så muntert til ham: "Nå, du er nok en af dem der koster samfundet flere millioner." - Jeg havde lige læst i avisen hvor dyr en sådan kørestol er. Det var så min mening han skulle svare: "Jaja", og så skulle vi få en munter snak om hvor nyttig en sådan, stol er. Men det gjorde han ikke. Han tog det helt bogstaveligt, og blev temmelig såret. Jeg prøvede at forklare min mening, men den stod ikke til at redde, så jeg måtte skynde mig bort.

Så da var jeg godt dum, ikke i nakken men i munden.

Har I andre prøvet at dumme jer - i nakken eller på anden måde?

Kåemer

7 år siden
7 år siden

Ja, Kåemer, mon ikke! Men mon ikke det er sådanne ting, man har mest lyst til at glemme igen, når man har lært det, man skulle af det?
I min terminologi oversætter jeg "dum i nakken" med tankeløs eller uvidende. Sådan over længere tid, forstås. At der generelt ikke er meget, der bevæger sig på øverste etage.

Det kan måske også være årsagen til, at du ikke har fået så mange svar. Hvem har lyst til at udstille sine dumheder for hele verden?

For mit vedkommende bestod min ultimative dumhed i, at jeg helt alvorligt troede, at jeg - næsten ene kvinde - kunne ændre en indgroet mobbekultur på en arbejdsplads. Jeg skulle have taget mit gode tøj og være gået i stedet for at kæmpe for et bedre arbejdsmiljø. Det skadede mig langt, langt mere at blive i jobbet. Fysisk, psykisk og mentalt.

7 år siden
7 år siden

Maryanna

Nåja, men det gik dog ud over dig selv, så det var vel ikke så dumt. Du høstede da noget erfaring.

Skuespilleren Peter Mygind startede en kampagne mod mobning, efter at hans søn blev udsat for et groft overfald - og har haft held med det. Men han havde selvfølgelig sin kendthed og popularitet at trække på. Men indsatsen har alligevel været rosværdig og i hvert fald ikke dum.

Kåemer

7 år siden
7 år siden

Ja, i sidste ende gik det ud over mig selv. Men det var før da gået ud over rigtig mange andre, at ingen var gået sammen og havde sagt stop.
Jeg anser det for at være fuldstændig lige så dumt at gøre noget, der skader eller sårer en selv som at gøre noget, der skader eller sårer andre. Forstået på den måde, at i de seks år, der gik, før jeg havde fået helbredt mig selv for de skader, jeg i min dumhed havde ladet andre påføre mig, var jeg meget lidt i stand til at være noget for andre.

At man viser sig selv den samme respekt, som man viser andre, er ikke egoisme. Det er en nødvendighed. Man kan ikke vise andre respekt, hvis man mangler respekt for sig selv. Og det er der nogen af os, der så bliver nødt til at lære på den hårde måde. : )

7 år siden
7 år siden

Maryanna

"Jeg anser det for at være fuldstændig lige så dumt at gøre noget, der skader eller sårer en selv som at gøre noget, der skader eller sårer andre."

Ja, det kan man sige. Vidste man bare det på forhånd. Sommetider må man kaste sig ud i noget der er risiko ved, og som altså kan ende galt. Man kan ikke altid være forsigtig. Man kan passe så meget på, at det ender med ikke at være noget at passe på.

Kåemer

7 år siden
7 år siden

Her må det være på sin plads at indsætte Edith Piaf: "Nej, jeg fortryder intet". Selvfølgelig er der ting i ens liv man kunne ønske ugjort, men da det jo ikke kan lade sig gøre, og man ser på det i den sammenhæng det skete, så kan det være svært for alvor at fortryde.

Min far begik et mord, og på sine gamle dage sagde han, lidt provokerende, at han ikke fortrød det. Jeg svarede ham, at det kunne jeg godt forstå, for når han tænkte sig tilbage til den gang, og tænkte som han gjorde da, så måtte han selvfølgelig komme til de samme slutninger og gøre det samme. "Men," fortsatte jeg så, "hvis du nu, som den pæne ældre herre du er blevet kunne række ned gennem tiden og hviske den unge mand du var dengang noget i øret, ville du da sige, at han skulle gøre det?" - Det tænkte han over, og måtte så indrømme, at det kunne han ikke svare på.



Kåemer

7 år siden
7 år siden

Jeg bliver af min svigersøn, ofte brugt som underholdning. Mit barnebarn ønskede sig fodboldtøj, og min datter sagde" Mor det skal være fra Brøndby og udebanetøj".
Jeg sagde" er det da lidt varmere" nååå ja hvad ved jeg?, men nu ved jeg det, og nu ved I det også. God weekend. Kh. Fink

7 år siden
7 år siden

Jeg har da dummet mig adskillige gange.
Men, som Maryanna skriver, er det jo ikke det man sådan lige har lyst til at dele med verden.
Slet ikke hvis dunheden har såret andre. For så føler man sig lidt ussel og det er ikke rart.

For lige at træde lidt ud til siden har jeg noteret mig, at hvis man lader sin hovedpersin i en historie gøre noget dumt, kan læserne miste sympati for personen. Måske endda for hele historien.

Jeg har en fornemmelse af at der i vores samfund er et krav eller en forventning om, at mennesker er enten sympatiske eller usympatiske. Så de dage, hvor man lukker "gylde" ud, når man åbner munden for at sige noget, er det bedst at blive hjemme. Måske?

Pia H

7 år siden
7 år siden

Jeg mener nu ikke man mister sympati fordi man indrømmer at man har gjort noget dumt, for hvem har ikke det? Heller ikke mener jeg, at det sket for personerne i en historie. Det gør dem da bare menneskelige.

Jeg har læst om da J.P. Jacobsen udgav sin "Marie Grubbe" at det vakte røre, at her var hovedpersonen i en roman der begik den ene dumhed efter den anden, og hun kom da aldrig til at mangle sympati.

Kåemer

7 år siden
7 år siden

Det virker som om Jacobsen har større sympati for Marie Grubbe end Blicher havde.
Maries liv var en glidetur ned ad skråplanet.
Der er noget H C Andersensk i situationen hvor Holberg besøger færgekroen og iagttager tragedien. Jeg tænker på "Hvad fatter gør," hvor de to fremmede iagttager "Fatters" vej fra hestens rigdom til de rådne æblers fattigdom. Men mærkeligt nok rigdommen fra konens kys, da hun kun kan se det positive. Sækken med penge kan bruges til at stoppe hullet i taget.
Nogle vurderer tingene efter en anden skala!
Eventyret "Hvad fatter gør" har jeg nok aldrig helt forstået. For jeg synes jo også at han er dum som et hul i jorden.
Mon ikke Andersen har lånt fra Brødrene Grimm her?

Jacobsen skriver mærkeligt. Prøv at læse hans beskrivelser af en ung dames beklædning. Hold da kæft! Prøv lige at gøre det efter!
Går det mon ikke an at citere fra så gammelt et værk?
"Den sirlige, sorte Filthat, uden andet smykke end en smal Perlelidse og en blinkende, sølvindfattet Solitaire paa den opkrammede Sideskygge, sad let på det i tunge Lokker opsatte haar. Robelivet sad stramt og glat, Ærmerne var snevre til ned imod albuen. der blev de dybt opslidsede, hængende, agrafferede over slidsen med perlemoder og foret med ansigtsfarvet silke. En tætvævet Kniblingsbredde skjulte de nøgne arme. Robeskjørtet, der bagtil slæbte en Smule, var på Siderne højt ophæftet og faldt i rundede Folder kortelig af, saa langt, at Foden med de sortsviklede Strømper og perlespændte Sko netop kunne sees. I Haanden havde hun en Vifte af Svanefjer og Fjer af Ravne."
En ret ung mands værk. Døde alt for tidligt.

7 år siden
7 år siden

J.P. Jacobsen må have haft et billede han beskrev ud fra. Jeg ved ikke om han selv tegnede og malede. Hans beskrivelser er en kunstmalers. Sådan var H.C. Andersen også. I hans rejsebøger er der fantastiske naturbeskrivelser, og i hans tilfælde har man jo mange af hans tegninger. Det var vist ham der gjorde "den blå lagune" på Capri berømt med sin beskrivelse i "Improvisatoren".

Man må huske, at Andersen var fynbo, og det er et fynsk bondepar han beskriver i "Hvad fatter gør...". Havde de været jyder, ville manden være gået til marked med en pose rådne æbler, og være kommet hjem med en ko, og konen ville have snerret af ham fordi han ikke kom med to.

Kåemer

7 år siden
7 år siden

Ha! Så kan jeg bedre forstå det.
Eller - de kunne have været molboer!

7 år siden

Besvar debattråd

Debatten Dum i nakken er startet 20/03-2014 14:35 af Kåemer Asmussen (Kåemer) og er placeret under Ordet er frit.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

482Kontraster
22 timer siden · Aviaja
3928Dagens ord
22 timer siden · Aviaja
9Brug af kommentarer?
1 dag, 5 timer siden · Pia Hansen
2Efterlysning af serie
12 dage siden · Kåemer
6Skriveklub?
15 dage siden · Andreas9000
0Kritik / personlig / offentligt
17 dage siden · Brehmer
0Presse meddelser
1 måned, 6 dage siden · JesperSB
1Copyright af navn
1 måned, 16 dage siden · Kafkaesque
2Skrivegruppe 45+
1 måned, 19 dage siden · HeleneHK
1Psykoterapi
1 måned, 25 dage siden · Kåemer
0Inspirationsråd til at skrive digte
2 måneder, 11 dage siden · belmindelig
21Skal vi starte et skrive- fortællef...
2 måneder, 13 dage siden · Anniina
20En udfordring med Den fede mand af ...
2 måneder, 14 dage siden · Morpheus
7Gratis TV-kiggeri
2 måneder, 15 dage siden · Prem
2Navne
2 måneder, 16 dage siden · Engbo
94Dagens Had
2 måneder, 16 dage siden · Prem
74Ligheder
2 måneder, 18 dage siden · Prem
20Komplimenter
2 måneder, 18 dage siden · Prem
145Hvad er du taknemmelig for i dag?
2 måneder, 18 dage siden · Prem
710 trælse brølere...
2 måneder, 20 dage siden · K.B. Assenholm
11Jalousi
2 måneder, 21 dage siden · Kåemer
3Saxo Publish eller Book on Demand (...
2 måneder, 21 dage siden · TheProject
4Gensidig betalæsning - Roman
2 måneder, 21 dage siden · Kafkaesque
5Bekræft dit køb med nemid
2 måneder, 25 dage siden · mlsj
9Limericker på Vendelbomål
2 måneder, 27 dage siden · Prem
1DAGENS KÆRLOGHED
2 måneder, 29 dage siden · Engbo
6Hvem kan italiensk?
3 måneder siden · Kafkaesque

Ordet er frit

482Kontraster
22 timer siden · Aviaja
0Presse meddelser
1 måned, 6 dage siden · JesperSB
20Komplimenter
2 måneder, 18 dage siden · Prem
1DAGENS KÆRLOGHED
2 måneder, 29 dage siden · Engbo
6Dagens Dammark ,døde mink
3 måneder, 12 dage siden · Engbo
123Dagens Vits
3 måneder, 24 dage siden · Savanti
27Godt man ikke kan
5 måneder, 22 dage siden · Wernn
50Liv andre steder?
5 måneder, 25 dage siden · Wernn
157Læserbreve
6 måneder siden · Savanti
5Jalousi kontra .
6 måneder, 21 dage siden · Wernn
8Etik af begrænsninger for tekst
7 måneder, 26 dage siden · Emeli
17Down to Earth . Med zac efron.
8 måneder, 4 dage siden · Wernn
8Spansk
9 måneder, 20 dage siden · Savanti
4Hobbitten
10 måneder, 2 dage siden · Kafkaesque
8Udødelige fortællinger
11 måneder, 1 dag siden · Engbo
3Droner
11 måneder, 2 dage siden · JohannesB
2Royalty
1 år siden · WeirdSpace
0Tillykke til dronningen
1 år, 1 måned siden · Savanti
2Klima krigeren.
1 år, 1 måned siden · Savanti
1470% sænkning af CO2 udslip
1 år, 4 måneder siden · Wernn
7Noget galt i halsen? Sprog og biolo...
1 år, 4 måneder siden · Wernn
23Entropi og evolution
1 år, 5 måneder siden · Wernn
2Hærværk
1 år, 5 måneder siden · dino
0Gælds styrelsen .
1 år, 5 måneder siden · Savanti
1Brug af navne i bøger?
1 år, 6 måneder siden · Eddie
0Diskrimination af kvindesport?
1 år, 7 måneder siden · dino
2Skrivegrupper eller blot makkere
1 år, 9 måneder siden · heksemutter