Brug du bare slang, fremmedord og bandeord i din roman.
Med måde - men det er du jo også selv inde på ;-) Og kun, hvor det, som du også er inde på er for at beskrive en person. Det bør ikke bruges i dit fortællesprog.
I en ungdomsroman mener jeg dog man bør udelade alt for vulgære, sexuelle slangord.

Pia H

Tak, det giver mening.

Jeg kan godt lide, når den roman jeg læser er autentisk - dvs. også i sproget. Det er så urealistisk, når en teenager på 15 taler som en fra 1800-tallet, fordi forfatteren vil please sit publikums sarte ører!

Hvad er en personkarakteristik?
En beskrivelse af en persons beklædning?
Af hans måde at bevæge sig på?
En beskrivelse af hans talemåde belyst ved karakteristiske eksempler?

Ja til det hele, ikke mindst det sidste!

Det er ok at lade vedkommende selv komme til orde. Men kan han ikke sige en sætning uden at ordet "fuck" indgår, er få velvalgte situationer nok. Så ER den feset ind hos læseren at det er sådan han taler.
Man får en vinkel på det hvis vedkommende medvirkede i en film.
Hvis hovedpersonen har et vulgært sprog, nytter det jo ikke at han kun må tale de første to minutter og siden være stum, fordi det ikke lyder så pænt.
En god balance opnås hvis denne store orator kun gives en birolle, så vi nok oplever hans ytringer, men ikke hele tiden.
Men det har kunstnerisk relevans at vi lige lærer ham at kende. På film og i romaner.

Er det en børnebog, må vi finde ud af noget andet.
(Børnene tåler det måske nok, men ikke altid deres forældre!)

Det er jo en del af en realistisk dialog, ingen tvivl om det. Også fremmedord, hvis miljøet er et, hvor de bruges. Men selvfølgelig skal det nok ikke være for meget.

Ditte: Det giver mening ja.

Flemming: Jeg forstår, hvor du vil hen med det. Tak.

Mogens: Ja, jeg er enig.

Ben, er du klar over, hvad du har skrevet her?:

"Vi kunne hjælpe hinden og så'en."
(Meget dyrevenligt, ikke sandt.)


I oevrigt forstaar jeg slet ikke, hvorfor du spoerger, hvad VI mener om slang i romaner? Egentlig boer du spoerge, om din protagonist ikke er pissehamrende ligeglad med, hvad vi mener om den sag.

Det, som det drejer sig om, er jo om det fungerer. Slang? Fra hvilken tidsalder. Fortid, nutid, fremtid? Slang kan jo hurtigt vaere glemt. Historien skal jo ogsaa kunne laeses om fem eller ti aar. I "A Clockwork Orange" bruger personerne masser af slang. Specielt opfundet af forfatteren til netop den tidsalder ...

Og hvis det ikke var for Dashiell Hammet, havde jeg til dato troet at ordet "junkie" var en kreation fra 60erne eller 70erne ...