Helbred · Hvorfor ryger man?

29 svar
Senest opdateret 4 år siden · 16 bruger(e) deltager
4 år siden

Det vil nok mange synes er et dumt spørgsmål, men da jeg selv aldrig har røget, har det altid været mig en gåde, hvorfor man gør det. Er det bare at tilfredsstille en trang man ikke ville have, hvis man ikke gjorde det? Jeg som aldrig har røget har jo ikke trangen.

At det så er svært at holde op, forstår jeg udmærket. Det gælder jo alle dårlige vaner, at de ikke er til at slippe af med.

Kåemer

4 år siden
4 år siden

Rygning skyldes dovenskab. For mennesket har jo så mange fornøjelser; men man behøver jo ikke at smide tøjet for at tage en smøg!

Nå, men skal ikke altid være efter rygere. Den anden side er jo som manden, der udtrykte: "Jo, kærlighed er da en smuk ting; men det bedte er nu smøgen bagefter."

Men sådan mere alvorligt, så tror jeg det er meget for at være som andre, at man begynder - og for unge lysten til at overskride den uartige grænse.

Det er 46 år siden jeg tog den sidste smøg - og det har aldrig friste mig siden. Men jeg er heller ikke doven. Venligst Engbo

4 år siden
4 år siden

Jeg har heller ikke røget.
Men jeg er ikke hellig, og en god øl kan jeg da lide.

Men rygning finder jeg uæstetisk. (I sig selv.) Der er de usunde ting i røgen, men det er ikke kun det jeg ikke synes om. Det er lidt ulækkert. Der er intet på plussiden. For mig.

4 år siden
4 år siden

For mig var den første cigaret, Eifel hed den og kunne købes i fem styks pakker, nok for resten af livet.
Jeg kommer til daglig i nogle hard-core ryger forsamlinger og har lagt mærke til, at rygere slapper af, når der er blus på; piben, cerutten og cigaretterne. Det er måske grunden til, at det er svært at stoppe med det.
Rygere er behagelige at omgås. Mit lille fiskeskur på vores lille havn heroppe er større, når de fylder det op og bliver mindre, når de er gået.

Med venlig hilsen
Kattegat

4 år siden
4 år siden

Glæder mig at se, at der er andre, der undrer sig over det samme. Jeg har heller aldrig røget og kommer aldrig til det, da jeg i lighed med dino finder det ulækkert. I mine øjne er det et af reklamen kunstigt skabt behov og ja, Engbo har nok ret i, at det er meget for at være som de andre. Det er vi jo heldigvis nogen, der har lært at blæse på.
Men vi mangler jo rygernes bidrag i denne debat indtil videre.

4 år siden
4 år siden
#5

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

4 år siden
4 år siden

Gode svar, det må jeg sige, men jeg synes nu stadig forklaringerne er lidt vage. Måske fordi virkningen af tobakken er lidt vag og ubestemmelig. Jeg oplever bestemt ikke at rygere er roligere eller har større tankekraft end ikke-rygere. Men det er da klart, at har man først fået indarbejdet vanen, er det klart at man føler sig godt tilpas, når man kan tilfredsstille den. Og har man abstinenser, må man da føle det som en lettelse når man først får smøgen.

Kåemer

4 år siden
4 år siden
#7

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

4 år siden
4 år siden

Hej Kim

"Måske Kåemer, forstår man aldrig rigtig helt hvorfor folk har deres afhængigheder, når man selv er fri."

Nej det er netop det, og derfor spørger jeg.

Hvis vi nu bare for eksperimentets skyld ser bort fra tobakkens ubehagelige og farlige sider (jeg ved jo naturligvis, at det kan man ikke!) og ville fortælle om dens gode sider, hvad skulle det så være. Hvad kan tobakken give, som man ikke kan opnå uden?

Jeg skal lige sige, at jeg egentlig aldrig har været nogen særlig modstander af rygning, men at jeg ikke kan tåle røgen på grund af særlige problemer med min hals.

Kåemer

4 år siden
4 år siden

Det kan der være mange grunde til.
-Nogle folk ryger, fordi de tror, at det er en form for løsning til deres problemer, og ligeså vel som der er mange mennesker, der ryger, er der også mange mennesker, der drikker Alkohol, for at løse deres problemer.
-Unge, der ryger tror, at det ligger noget sejt i det. Først of fremmest, at man ikke må ryge, før man er 16 år. Det i sig selv gør unge spændte på at prøve det.
Der ligger rigtig meget bag grunden til rygning.

Og jeg tror, at den dag vi vil finde en løsning til at udrydde alle form for cigaretter og vandpiber, så skal vi nok også finde på en løsning til alkohol.

Begge indeholder skadelige stoffer-Rygning er dog en del farligere, men forstå mig ret.
Man kunne også ha stillet spørgsmålet: Hvorfor drikker man? Og nej det er ikke alle, der drikker for at have det sjovt. Nogle drikker nemlig for at glemme. Lad os huske det, og lad os tænke på de mange mennesker, som har drukket sig selv ihjel!

4 år siden
4 år siden
#10

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

4 år siden
4 år siden

Ja, jeg er så storryger. Har de seneste 5-10 år røget 40 smøger om dagen, og før det røg jeg 20 om dagen cirka fra min første uge som ryger da jeg var 15. I perioden dog undtaget ca 2½ år fordelt over to graviditeter.

Hvorfor?
Fordi jeg kan lide at ryge simpelthen. Og ja, det ved jeg godt at de meget kloge ikke-rygere (I kender dem godt) siger bare er en undskyldning, for der er da ingen som rigtigt kan lide det. Det er bare en undskyldning for ikke at kunne holde op.
Men nej, det er det så ikke i mit tilfælde da jeg jo faktisk har været holdt op i 1-1½ år i forbindelse med at jeg ventede mine børn, og efter så lang tid er man sgu ikke abstinent mere, så hvis man ikke havde lyst, ville man lade være.
Derudover kan jeg egentlig ikke forklare det. Det er vel af samme årsag som stimulanser som kaffe, chokolade, cola, øl, tv-serier osv. Man dør ikke af at holde op med at drikke kaffe, men man mister en lille fornøjelse i hverdagen.

Efter de nye rygeregler er trådt i kraft + at der generelt er kommet mere fokus på passiv rygning, har smøgerne i øvrigt fået en helt ny funktion for mig. Jeg er indadvendt, og derfor dræner enhver form for sammenkomst - hvor hyggelig den end er - mig for energi, og familiefester eller lignende kan være lidt af en prøvelse.
I 'gamle dage' virkede det lidt sært hvis man lige trak sig væk et øjeblik, men nu er det helt legalt, endda påbudt, at gøre det hvis man ryger. Og som sagt ryger jeg 40 smøger om dagen, hvilket sådan gennemsnitligt er 2½ i timen ad omkring 8 minutter varighed stykket. Det giver dejligt mange småpauser udendørs hvor man lige kan genoplade energien inden man vender tilbage til det sociale.
Til Bogmessen i Bellacenteret er den nemmeste måde at finde mig på faktisk at stille sig ved askebægret ved hovedindgangen og vente, for med så mange mennesker og indtryk samlet på ét sted, dukker jeg med sikkerhed op inden for en time. Og det er kun hvis der er et foredrag jeg vil høre. Ellers går der max ½ time. c",)

Mvh
Eddie

4 år siden
4 år siden

Alle kampagner mod rygning har i hvert fald ført til én god ting, nemlig at der er kommet så mange hensynsfulde rygere til, eller rettere sagt, jeg ved godt at der er blevet færre rygere, men de der er, er blevet meget mere hensynsfulde. Det er ikke mange år siden, at rygere tog det som en selvfølge, at de kunne ryge hvor som helst, hvis det ikke ligefrem var forbudt. Sådan er det ikke mere. Jeg har aldrig forbudt nogen at ryge i mit hjem, men nu er der aldrig nogen der gør det, og skal de absolut sætter de sig ved et åbent vindue.

Kåemer

4 år siden
4 år siden

Eddie

Vi må alle have lov til at have vore vaner, gode så vel som dårlige, så længe vi ikke generer andre. Vanerne er jo en væsentlig del af ens livsstil. Spørgsmålet er så, om vi søger en respekt for denne livsstil, som synes at svinde mere og mere ind.

Jeg tænker på de gamle billeder af dronningen med en cigaret i hænderne. Et levn fra den tid da man i reklamer så billeder af smarte, moderne unge mennesker, mænd og kvinder i sportstøj, med højt løftet næse og en rygende cigaret i hånden. Et billede på elegance. Og så i dag, hvor rygerne er en gruppe som skutter sig uden for døren, mens de hiver den nødvendig røg ind. Det er der ikke megen elegance over.

Rygerne med deres vaner skal naturligvis respekteres, men skal selve rygningen også?

Kåemer

4 år siden
4 år siden

Jeg har aldrig været ryger, men jeg har da prøvet at ryge for at finde ud af hvad det var.
Hold da kæft hvor blev jeg syg af det!

Der var ikke megen positiv stimulation af hjernen.
Jeg blev kun bekræftet i at det ikke var noget for mig.

En ny pakke pibetobak har en tiltalende duft. Men kun så længe der ikke er ild i det.

Det er anderledes med visse typer af alkohol.
Det kan smage godt og give godt humør.
Og desværre slemme tømmermænd.
Jeg tåler ikke ret meget, så er hovedpinen der.
Men jeg kan lide smagen af godt øl og gode vine.
Men sprittens virkning bekommer mig ikke vel.

Hvis jeg drikker alkohol er det ikke for at det skal løse problemer.
Kun give god smag og forstærke glæden ved et godt måltid mad.

Men afhængighed af alkohol er umiddelbart værre end afhængighed af tobak.

Jeg er ingen ven af passiv rygning. Men jeg tåler at nogen kan tage sig en smøg.

4 år siden
4 år siden

Jeg er ikke afholdsfanatiker, men har set for mange forsvinde ind i alkoholtåger i en tidlig alder og ødelægge såvel deres egen og pårørendes tilværelse så helt og totalt.
Jeg drikker gerne en øl eller to i gode venners lag, men drikker aldrig med fulde folk, eller nogen, som jeg på forhånd ved, der er alkohol afhængige.
I det hele taget synes jeg, at alkohol og dansk alkoholpolitik er skyld i mange flere ødelagte menneskeskæbner end tobakken.
Vi tillader annoncer i hver eneste tilbudsavis med overdådige reklamer over; billige øl, stærk spiritus og vin ad libitum til alle - også vores børn.
Tobakken dræber, men det gør alkohol bestemt også. Dertil kommer, at alkohol misbrug ofte medfører social udstødelse af såvel misbruger som deres familier.
Rygerne er i dag pariaer, medens det er blevet fuldstændigt acceptabelt at nyde spiritus. - Ja, det er ligefrem blevet mondænt at bælle lortet ned, bare det er fine årgange og specialbrygget øl med fine etiketter.
Lad os for et kort øjeblik lade rygerne i fred. De udrydder sig selv hen ad vejen. Bedre at kikke på de bjælker vi selv har solidt plantet i begge øjne.

Med venlig hilsen
Kattegat

4 år siden
4 år siden

Kattegat

"Lad os for et kort øjeblik lade rygerne i fred. De udrydder sig selv hen ad vejen." - Haha, fromt ønske!

Man kan ikke sådan sammenligne rygning og druk. De to laster har hver sine lyse og mørke sider. Man må vel indrømme at rygning har sine gode sider, selvom man ikke forstår sig på det, men alkoholens gode sider kender jeg godt. Jeg nyder også gerne et glas øl eller vin, men derfor kan jeg godt se at den kan ødelægge mennesker.

Kåemer

4 år siden
4 år siden

Kåemer:

Jeg er ikke sikker på hvad du mener med om rygning skal respekteres. Jeg respekterer levende væsner og visse idealer, men at respektere selve rygningen svarer jo til at respektere jogging, vinsmagning, ædegilder, slankekure osv. Det er ikke levende, har ingen idealer, ingen opførsel. Hvad er der så at respektere?

Eller mener du om rygning i sig selv bør afføde respekt for rygeren?
Absolut ikke. Præcis som jeg heller ikke respekterer folk udelukkende baseret på at de jogger.
Faktisk er jeg så kynisk et menneske at jeg ikke engang respekterer folk alene fordi de skriver. Min respekt er baseret på værdier, opførsel, viden, evner osv. Ikke på folks hobbies eller laster.

Mvh
Eddie

4 år siden
4 år siden

Eddie

Jeg forstår godt hvad du mener, og vil ikke give dig uret, når du sætter det op på den måde. Men der er dog handlemåder der er - for at bruge et lidt gammeldagsudtryk - respektable og nogle mindre respektable. Mennesker vil jeg altid respektere, hvordan de så er, hvis de ikke er direkte egoistiske eller ondskabsfulde. Jeg har kendt narkomaner og drankere der var aldeles dejlige mennesker. Men det er svært at respektere, at de ødelægger sig selv.

Kåemer

4 år siden
4 år siden

Kåemer.

Ja, det har du selvfølgelig ret i.
Nu ved jeg godt at det måske bliver lidt ordkløvende, men er vi i dine eksempler ikke mere ude i accept end respekt? Bare for lige at komme med min egen definition af de to ord, så er respekt positivt ladet, mens accept er neutralt.
Vi holder af misbrugerne for deres personlighed, respekterer deres ret til at vælge selv og er dermed tvunget til at acceptere deres misbrug?

4 år siden
4 år siden

Ja, sproget har jo sine nuancer. Jeg kan godt acceptere at mennesker har ret til at gøre med sig selv som de vil, også at ødelægge sig selv, men respektere det, nej.

Kåemer

4 år siden
4 år siden

Jeg begyndte at ryge som 7-årig og det var nok for at virke sej, men hurtigt blev trangen narkotisk, med abstinenser når tobakken ikke kom regelmæssigt.

Af religiøse årsager holdt jeg en pause fra mit 17-ende år. Men trangen havde jeg stadigvæk, ikke med abstinenser men med lysten til at ryge fredsommeligt på en god cigar en en god pibe.

Hvad gav det mig ? Det er sådan lidt udefinerligt: Der var/er noget fredfyldt over at trække sig ind i sin egen lille verden i de minutter det tager at ryge det man nu vil ryge. Jeg kan ikke kommentere det sociale element, undtagen fra den tid hvor jeg var sømand. De negative aspekter tænkte jeg ikke så meget på, fordi de opvejedes af at man fik sin egne private minutter.

I 2008 begyndte jeg at ryge pibe igen. Jeg havde behov for at trække mig ind i min egen verden og oplevede at mit tankemylder mere eller mindre blev sat i system, når jeg sad ude i haven og anrettede min pibe. Selv katten blev social når jeg sad dér, hvilket den ellers ikke er. Jeg er nok ubehjælpeligt hooked på tobak, lidt ligesom en alkoholiker. Og som en afholdende alkoholiker siger "jeg er alkoholiker, men drikker ikke". Jeg er ryger, men ryger ikke længere. Et massivt pres fra datter og hustru, sammen med nogle milde bivirkninger i form af dyb hoste, fik mig til at stoppe rygningen ultimo juni iår. Ubetinget savner jeg mine stunder nede i haven. Det er overhovedet ikke det samme at gå derned nu, jeg er rastløs og kan ikke få fornuftige tanker på plads.

4 år siden
4 år siden

Jeg har røget siden jeg var 17, og er nu endt på cigarer. (Har aldrig inhaleret) Dem ryger jeg udendørs eller i mit lille bitte herreværelse (læs skur i haven).
Jeg har holdt op 2 gange, hver gang ca 1 år. Første gang begyndte jeg igen ved at 'falde i'. Anden gang efter overvejelserne: Du kan jo godt lide det, smagen, og alt det kallehave og andre fortæller. Nu dør du jo nok en 5 år tidligere af kræft i mundhulen. Men dø skal vi jo, og så vil jeg hellere nyde disse år med mine cigarer.
Har iøvrigt lagt mærke til at efter antirygningskampangen vandt terræn, så er der mange, mange flere der altid går og nipper til en vandflaske.

Så en af baggrundene bag det med rygning er nok også et behov for at 'sutte'.

4 år siden
4 år siden

#Robert tankevækkende, at det er det private rum du nævner imens du ryger, ikke virkningen. Måske legaliserer det at trække sig, uden at være "sær" da du røg.
Jeg har aldrig røget, så Kåemers spørgsmål om rygning er fint.
Jeg tænker er jeg gået glip af noget "stort" ved ikke at ryge, eller har jeg fundet min egen måde at være " sær" på fundet min egen private rum, og tænkt store tanker.
Uden at være ekspert, tænker jeg at det at jeg maler får jeg et frirum, og familien ved at der er jeg "uden kontakt". Vh. Hanna Fink

4 år siden
4 år siden
#24 Tula

Jeg så engang et dokumentarprogram, hvori det blev nævnt at alle mennesker har et oralt behov. Det skyldes jo at vi er pattedyr og derfor har diet ved vores mødre.
Faktisk påpegede denne udsendelse netop den allestedsnærværende vandflaske, som heller ikke er ufarlig pga. bakterier mm.

Jeg er selv ryger, og jeg nyder at ryge. Jeg har været holdt op et par år (med hjælp af en e-cig, der NÆSTEN kan udfylde det orale behov), men er faldet i igen.
Jeg ryger altid udenfor og jeg vitterligt hader den stigmatisering der er sket af rygerne efter rygeloven. Bortset fra det, synes jeg at den er udmærket i praksis. Det er omverdenens fordømmelse, der kan være noget belastende.

Omvendt drikker jeg ikke alkohol. Faktisk har jeg (ud over at nippe til et par velkomstdrinks i ny og næ) ikke indtaget en hel øl flere år. Og det volder mig faktisk større problemer end at ryge, da det i Danmark næsten er socialt uacceptabelt ikke at drikke.

Hvorfor jeg ryger? Tja, jeg kan godt lide det. Når jeg skal fintænke over noget eller har brug for en lille pause, så er det skønt at kunne tage sig en cigaret. Nogle undersøgelser har jo understøttet at det skærper hjernen og koncentrationen, og jeg kunne mærke en klar forskel fra da jeg røg ved computeren indendøre til nu, hvor det foregår udenfor.

4 år siden
4 år siden
#25

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

4 år siden
4 år siden

Jeg tror meget det er omstændigheder der gør at man prøver rygning de første par gange, men derfra er det ren hjernekemi...
Rygning er vanedannende og skadeligt, ingen tvivl om det, men rygning er vanedannende af samme årsag som junkfood og sex; Dopamin.
Jeg er selv ryger og loving it!
Jeg elsker smagen og jeg elsker duften af cigarretrøg, hvilket de fleste (deriblandt en del rygere) ikke kan forstå.
Jeg havde en pudsig oplevelse for noget tid siden hvor min chef sagde at min arbejdsplads tilbød gratis rygeafvænningshjælp og terapi, hvortil jeg svarede ar jeg godt kunne lide at ryge. Jeg kunne se på min chef at han slet ikke forstod det, jeg tror mest af alt det var fordi ikke-rygere får en opfattelse af at rygere er 'ofre' for et frygtindgydende stof, der stjæler deres evne til at sige nej, og på nogle måder er det også sandt. Men jeg tror også man bliverr nødt til at forstå at det er noget der gør mennesker mere lykkelige, også selv om de lever kortere tid.
Et længere liv er ikke ensbetydende med mere lykke :-)

4 år siden
4 år siden

#26 smileface

"Et længere liv er ikke ensbetydende med mere lykke :-)"

YEP

Kørte i 70-80 erne meget i tog. Folk var altid sjovere og hyggeligere og snaksomme i rygerkupeerne - jeg tror faktisk de havde bedre styr på deres livsoplevelse - var sanseglade og sensuelle - hurrah for det-

4 år siden
4 år siden
#28 Polo

Jeg har faktisk undertiden brudt min hjerne med det spørgsmål siden, jeg holdt op med at ryge for snart 23 år siden. Ungdommeligt overmod, måske? Længsel efter at virke cool og tjekket (det er jeg ikke og har aldrig været, og det kan man acceptere, når man bliver lidt ældre), irritation over ældre generationers løftede pegefingre og advarsler - når man skal i gang med sit ungdomsoprør, så er det jo meget fristende bare at gøre det modsatte. Måske trang til at omgive sig med de voksensymboler, der var inden for rækkevidde og til at betale? Jeg tror, jeg med årene er kommet frem til, at der ikke er en enkelt forklaring. Men det irriterer mig da, at jeg nogensinde fik begyndt - af alle de indlysende årsager, som vi kender til kvalmegrænsen.

4 år siden
4 år siden

Rygning er stimuli, må jeg sige, ikke meget andet. Jeg ryger cerutter og startede med det da jeg var 16 eller 17. Drak aldrig kaffe dagligt før jeg var 34 år gammel, men nu drikker jeg det nogle af dagene, sommetider en kande, andre dage kan jeg fint være foruden. Stimuli, ikke andet.

Den med hygge, socialt samvær, afslapning er lidt noget fis for mig, det er stimuli, det samme er sukker, chokolade, alkohol.

Drak i et par år en flaske hård alkohol om dagen, sommetider mere, men de sidste ti år har jeg måske været småvissen to eller tre gange. Det er simpelthen ikke noget, der fanger mere. drikker måske en hvidtøl til maden i julemåneden men ellers ikke.

4 år siden

Besvar debattråd

Debatten Hvorfor ryger man? er startet 28/08-2014 10:17 af Kåemer Asmussen (Kåemer) og er placeret under Helbred.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

2792Dagens ord
11 timer, 21 minutter siden · Engbo
88Kontraster
12 timer siden · Engbo
70På'n igen.
1 dag, 1 time siden · Kattegat
3Sonateform
1 dag, 23 timer siden · Muhkovending
1hvilke lande, hvilke genrer?
2 dage, 4 timer siden · Muhkovending
92Dagens Vits
2 dage, 4 timer siden · Muhkovending
39Hvad er meningen med livet?
3 dage siden · Inghard
44Politiske ideologier anno 2019
3 dage siden · Engbo
9Humor .
7 dage siden · Engbo
5Udgivet novelle Inder
10 dage siden · Birkmand
1Super-søger søges
11 dage siden · Kattegat
18Hormonforstyrrende stoffer.
13 dage siden · Stinapige
4Gætteleg
15 dage siden · Polo
7Saxo.com
24 dage siden · Lauhan
1Hvordan er Saxo Publish?
26 dage siden · Paolosaks
12Nem mad til 1
26 dage siden · Kattegat
3Udgivelse af digtsamling
1 måned, 4 dage siden · Fink
8MODERSMÅLET
1 måned, 4 dage siden · Engbo
3Entropi og evolution
1 måned, 8 dage siden · dino
2Skrivegruppe Randers og omegn
1 måned, 11 dage siden · Stinapige
121Hvad er du taknemmelig for i dag?
1 måned, 14 dage siden · Engbo
2Bøger om at skrive
1 måned, 24 dage siden · litteraturmagi
3Grammatikkurser?
1 måned, 27 dage siden · Dyppepennen
0Lidt sjov med statestikken
2 måneder, 3 dage siden · knudkp
0Opfindelse til fyldepennen
2 måneder, 4 dage siden · Savanti
21Porno
2 måneder, 6 dage siden · Kåemer
8Voldtægter og overgreb
2 måneder, 9 dage siden · maryanna
11Forfatteri og ensomhed
2 måneder, 10 dage siden · Engbo
3Hjælp til handling
2 måneder, 10 dage siden · Det Anonyme Pun...
20Korrekturlæsning
2 måneder, 11 dage siden · Filia
2Hvorfor ?
2 måneder, 13 dage siden · Brehmer
0Anbefal et fælleskontor
2 måneder, 14 dage siden · sylvain_24
2Google
2 måneder, 16 dage siden · Savanti
1Dagbøger
2 måneder, 16 dage siden · dino
82Tysklands ansvar
2 måneder, 17 dage siden · Engbo
10Min nye bog er netop sat i salg
2 måneder, 17 dage siden · Syrene Hvid
9Novellesamling
2 måneder, 17 dage siden · dino
6Sprogproblemer
2 måneder, 21 dage siden · Marver
102Kontraster
2 måneder, 21 dage siden · Engbo
3Hvilke børnebogsforlag skal jeg kon...
2 måneder, 22 dage siden · mandeniskoven
9Komma
2 måneder, 23 dage siden · Dyppepennen
8Bøn
2 måneder, 24 dage siden · Morpheus
82Perfekt?
2 måneder, 26 dage siden · Engbo
7Hvor kan jeg finde noget om Egyptis...
2 måneder, 26 dage siden · dino
23Efter døden
2 måneder, 26 dage siden · dino
7Helbred opdatering.
2 måneder, 27 dage siden · Savanti
7Udslettelse af selvet
2 måneder, 29 dage siden · Morpheus
6Skriveøvelser
2 måneder, 29 dage siden · Miss-Leth
1Retstilstand og retssikkerhed
3 måneder, 2 dage siden · Kattegat
4Samtykke
3 måneder, 3 dage siden · dino
0Sjovt!
3 måneder, 3 dage siden · knudkp
2Er det virkelig rigtigt?
3 måneder, 3 dage siden · dino
1Hvilke skrivebord bruger i, når i s...
3 måneder, 5 dage siden · Kåemer
2Mindre smerter når jeg skriver
3 måneder, 5 dage siden · dino
4Gratis
3 måneder, 6 dage siden · Savanti
2GROFT
3 måneder, 8 dage siden · knudkp
0Statestik
3 måneder, 12 dage siden · knudkp
14Historisk forfatter?
3 måneder, 21 dage siden · Bondekonen
2Statestikken der gik
3 måneder, 21 dage siden · knudkp
3Krav om 5 kommentarer før tekst kan...
3 måneder, 23 dage siden · Birkmand
24Digte
3 måneder, 23 dage siden · Kåemer
4Plagiat, inspiration, kopiering ell...
3 måneder, 24 dage siden · Hellerhigh
16Skrivegruppe Midtjylland
3 måneder, 28 dage siden · MissJPHC
2I gang.
3 måneder, 29 dage siden · dino
2Grundvand . Spildevand .
4 måneder siden · dino
5BESTAWARE....
4 måneder, 2 dage siden · Kattegat
2Sekventielt
4 måneder, 4 dage siden · knudkp
0Varmepumpen .
4 måneder, 5 dage siden · Savanti

Helbred

18Hormonforstyrrende stoffer.
13 dage siden · Stinapige
7Helbred opdatering.
2 måneder, 27 dage siden · Savanti
11Sofies 5-trins selvværds-kursus
8 måneder, 3 dage siden · Kåemer
4lagt op til debat
10 måneder, 12 dage siden · Savanti
11Skepticismens tidsalder
11 måneder, 29 dage siden · Robert Kallehav...
3smerter når jeg læser
1 år, 4 måneder siden · cronio
6Rent vand
2 år siden · dino
4Mary Shelley og tarmfloraen
3 år siden · dino
8Sovepiller
3 år siden · dino
5Blodets iltprocent ?
3 år siden · Mons1957
8Stok
3 år siden · MortenM
20GMO-dyrket foder !
3 år siden · Robert Kallehav...
29Hvorfor ryger man?
4 år siden · CCDK
6Medicin(misbrug) ...
4 år siden · Robert Kallehav...
5Om p-pillekomplikationer, fortsat:
4 år siden · Jubas
7Hvad kan der være galt?
5 år siden · Talan
22D- vitamin/ vitaminer
5 år siden · Ajardo
6Piskesmældsskade ?
5 år siden · Engbo