Bøger, forlag og litterært · Novelle eller roman?

24 svar
Senest opdateret 4 år siden · 14 bruger(e) deltager
6 år siden

Hvornår bliver en novelle så lang, at den kan kaldes en mini-roman? Og hvornår bliver en mini til en rigtig roman? Er der nogen der ved, hvor mange ord der er loft for den slags?
Mindes, at 80.000 ord er nederste grænse for en roman, men kan ikke huske hvem der har påstået det.

6 år siden
6 år siden

Jeg ved det ikke. Har det ikke også lidt at gøre med skrivestilen?

På engelsk betyder "Novel" "roman" på dansk. En dansk "novelle" hedder på engelsk "Short Story."
Det lyder temmelig kvantitativt.

En novelle er ofte en fortælling med koncentreret fokus på en ting, hvorimod baggrund og beskrivelser af miljø holdes nede. Og så er der ofte ikke inddeling i kapitler.

Men om man skelner ved et antal ord? Tjah ...

6 år siden
6 år siden

Jeg har læst 60.000 som standart for en roman.
120.000 for en musten
og 40.000 som en lidt let roman.

Men det komme jo an på hvad forlaget vil udgive. Jeg har læst mange gode romaner der ikke var særligt tykke.

6 år siden
6 år siden

Der er vist generelt en masse forskellige holdninger omkring noveller. Jeg har lige haft forelæsning om det for et par dage siden, hvor jeg trak ud af det, at:
Noveller er maks 30.000 ord eller tegn ... jeg går ud fra at det er tegn ... men det er igen meget flyvende, for der findes masser af noveller der er længere
Andre mener, at det er en novelle, når den bliver kaldt en Novelle i titlen xD f.eks. Novellesamling
Men der er vist en ret generelt enighed om, at en novelle centrerer sig om EN bestemt begivenhed, som personerne i novellen så skal håndtere. En roman indeholder der i mod en masse forskellige begivenheder, der jo skal hjælpe plottet frem ad.

6 år siden
6 år siden

Det er vist svævende hvornår en tekst kaldes en novelle eller en roman. Jeg har i hvert fald aldrig hørt nogen bestemt definition. Men længden spiller naturligvis ind i almindelig tale.

Karen Blixens fortællinger er sommetider blevet betegnet som noveller og sommetider som små romaner.

Mine egne historier er kategoriseret under noveller her på Fyldepennen, men jeg foretrækker faktisk at kalde dem fortællinger.

Kåemer

6 år siden
6 år siden

Mange tak for jeres svar.
Jeg læser korte bøger for tiden, da jeg var lidt uheldig med et par murstensromaner.

Synes ofte, at de korte romaner har lige så meget på hjerte som de tykke.

6 år siden
6 år siden

Jeg undrede mig engang over noget a la det samme, og fandt denne hjemmeside:http://www.fiction...es/wordcount.html

6 år siden
6 år siden

Tusind tak, Christian. :)

6 år siden
6 år siden

"Uheldig med et par murstensromaner" - Pokkers osse, timer spildt med langstrakte ligegyldigheder!

Sådan kan det gå, når man løber risikoen og påbegynder en tekst med 600 sider og derover.
Det er nok rigtigt at de tykke bøger netop er tykke fordi de er skrevet med den brede epik. Havde redaktøren skåret historien ind til benet, kunne måske flere hundrede sider have været sparet. Men de der fælder træer skal jo også leve! Det må man jo have lidt forståelse for. (Og genbrugspapir er altså ikke lige så godt!)

Der er nok bøger hvis struktur er så avanceret at de kan sammenlignes med en tynd bog, der bare er tykkere. Hvor man ikke får udpenslede landskabsbeskrivelser og sange fra de varme lande der skal give alibi for handlingens mere fantastiske delemner. Selv en så berømmet bog som "Frøken Smillas fornemmelse for sne" har flere af sådanne udflugter der skal begrunde hovedpersonens ressourcer og handlekraft, selvom udflugterne ikke her går til de varme lande, men til de køligere dele af vort rigsfællesskab.

Hvis jeg igen-igen må ty til min helt Dostojevskij (Nogle er nok blevet lidt trætte af det!) så er det netop karakteristisk for ham at han har skrevet to slags bøger: Tykke og tynde.
De tykke præges af det relativt smukke og let tilgængelige, og kærligheden til Dostojevskij skal opstå ved læsning af disse tykkere værker. ("Arme mennesker" undtaget. Den er både tynd og dejlig.)
De tyndere værker er mere polemiserende og nørdede. Disse bør man vente lidt med!
Men princippet er det samme: De tynde er koncentrerede og rammer præcist sit emne uden svinkeærinder.
Der er mere fyld i de tykke, men fyld hos Fjodor er dog læseværdigt. I den tykkeste: "Brdr. Karamasow" er der nogle gevaldige svinkeærinder! Men at springe disse kapitler over er syndigt og helt utilbørligt. Det er Dostojevskij, det her!
Selv den populære "Idioten" præges i sin midte af lange afsnit med "studentikose delirier" som forekommer at være kærlighedsromanen og "det gode menneskes polemik" ganske uvedkommende.

Et morsomt eksempel på den tykke bog, som genrens generelle lethed til trods, rummer talrige tråde, forgreninger, beskrivelser m. m. og alligevel formår at samle det hele i en meningsfyldt heksekedel er Kings "It." (Dansk: "Det onde.")
Her fås nemlig ikke gyserens almindelige fokus på den korte katastrofe, men derimod et historisk forløb der kræver meget papir og en masse personers særlige vinkler og forudsætninger. Vi får beskrevet en by, dens indbyggere og deres historie under påvirkning af noget ekstraordinært der skaber den uhyggelige undtagelsestilstand som er årsag til at netop denne by blev værdig til en fortælling. Bogen er i bund og grund en nøgleroman, der beskriver hvordan barndommens forunderlige verden forglemmes i voksenlivets ansvarlige tåger.

Nå, det blev en minianmeldelse af "It."
Det var egentlig ikke meningen, men pyt. Det handler jo om bøger her.

6 år siden
6 år siden

Hej Dino.
Ja, det er bøger det handler om, så bare slå dig løs. Der findes dog også tykke bøger, der fanger mig, og normalt skræmmer sideantallet mig ikke. For år tilbage læste jeg ikke mange bøger under 400 sider, men det var fordi jeg kun læste krimier og thrillere i en lang periode. Men når man ligefrem render ind i flere dårlige eksempler af slagsen i træk, er det befriendende at kunne læse en bog færdig på langt under den halve tid. Og jeg er for det meste enig; tykke bøger er bare tynde bøger med mere fyldstof. Næsten da. Kan faktisk godt lide Jean-Chritophe Grangés romaner, selv om han efterhånden skriver efter samme skabelon.

6 år siden
6 år siden

Har selv læst mig frem til at en Novelle skal ligge på 50,000 ord, men kan gå så langt ned som til 20,000 ord, mens en roman ligger på 80,000 til 90,000 ord.

6 år siden
6 år siden

I Fyldepennens novellekonkurrencer når de dog helt ned til 5000 ord.

6 år siden
6 år siden

I nogle sammenhænge kommer det også an på hvem målgruppen er. Amerikanere inddeleler blandt andet deres litteratur efter aldersgruppen (Childrens books, Yung Adult [YA], Adult). Længekrevet for at kalde det en roman er forskellig afhængig af om det der YA eller Adult f.eks.

6 år siden
6 år siden

Så hvad er "grænsen" herinde på fyldepennen, hvis man vil publicere en novelle? For kan se at de fleste ligger på omkring de 1000 ord, men en "rigtig" novelle ligger jo på mellem 20,000 og 50,000 ord, hvilket jeg tænker er lidt for langt til at folk læser den helt til ende...

6 år siden
6 år siden

#10 (Gungner): Har selv læst mig frem til at en Novelle skal ligge på 50,000 ord, men kan gå så langt ned som til 20,000 ord, mens en roman ligger på 80,000 til 90,000 ord.

Det er altid svært at sætte præcise grænser for litteratur, men her er der vist noget galt. I så fald skulle en novelle normalt svare til lidt over en halv roman (og en kort novelle til en fjerdedel?). Det passer på ingen måde med det, jeg læser.

6 år siden
6 år siden

I min forståelsesramme (som jeg vistnok har tilegnet mig i forbindelse med, at jeg læste litteraturhistorie på Århus Universitet i forrige årtusinde), så er en novelle i hovedreglen bygget over een tematik, mens en roman gerne er mere favnende. Og der er så utallige variationer over dét tema. Ligesom at noveller og shortstories jo heller ikke er det samme. Osv osv. Jeg har ganske givet faglitteratur om problematikken liggende et eller andet sted, men det kan jeg ikke overskue at sætte mig ind i. Ikke desto mindre står jeg ved mit første bud omkring enkelt- vs fler-tematikken.

6 år siden
6 år siden

I de fleste udenlandske konkurrencer sættes grænsen som regel:

Kortprosa (Flash fiction): under 500 ord.
Novelle (Short story): mellem 500 og 7500 ord
Novelette (er der et dansk ord?): 7500-17.500 ord
Kortroman (Novella):17.500-40.000 ord
Roman (Novel): over 40.000 ord

For især romaner afhænger længden også meget af hvilken genre man skriver.
Jeg kunne kun finde ca. tal for engelske forlag, men jeg vil tro de danske ligger nogenlunde i de samme områder:

Billedbøger: 500-600 ord max.
Børnebøger: Ofte under 20.000
YA (Young adult): 45.000-85.000
Kærlighedsroman: 85.000-100.000
Spændingsroman/Krimi: 80.000-100.000
Fantasy/Sci-fi: 100.000-120.000.
Gyser: 80.000-100.000
Western: 50.000-80.000

6 år siden
6 år siden

Jeg fandt også følgende på en engelsk hjemmeside: (Har oversat det til dansk)

Mellem 80,000 og 89,999 ord er en god længde som du burde gå efter. Dette er en 100 % sikker længde for litteratur, så som romantik, mystik, spænding, thriller og horror.

Science Fiction og Fantasy er en anden sag, da disse genrer normalt er meget længere. Det er fordi der er flere beskrivelser i disse genrer. For disse genrer er 100,000 til 115,000 en god længde at gå efter. Der er dog intet i vejen med at holde sig til omkring 105,000.

Noveller skal ligge på omkring de 50,000 ord, men kan gå helt ned til 20,000 ord.

6 år siden
6 år siden

Fandt dette, da altså siger at man ikke rigtig kan putte et sidetal eller word-count på en novelle. Bare at den skal være kortere end en roman

Noveller er korte tekster, mens romaner er lange. Romaner udkommer i en bog for sig selv, mens noveller som regel udkommer i novellesamlinger, hvor der er flere noveller i en bog. Tekstens længde er en god tommelfingerregel, når man vil afgøre om noget er en novelle, men der findes ikke noget sideantal, der præcist adskiller en novelle fra en roman.

Når man vil afgrænse en novelle fra en roman, så må man også se på indholdet. Romaner strækker sig som regel over lang tid, mens noveller ofte fortæller om en time, en dag eller nogle få dage. Mens romaner ofte har flere handlingsforløb og flere personer involveret i handlingen, har noveller typisk kun ét handlingsforløb, én begivenhed og få personer involveret.

Kortprosa er betegnelse for en gruppe prosatekster, der er kortere end noveller. Kortprosatekster adskiller sig fra noveller ved ikke at beskrive et tidsforløb, men gengive et øjebliks særlige stemning som lyrik eller ved at reflektere over et emne som i et filosoferende essay. Kortprosatekster er mere skitseagtige og fragmentariske og fortæller ikke en historie fra begyndelse til slutning.

En novelle er:
•en kortere episk tekst
•en tekst, der gengiver et kort tidsforløb
•en tekst med et enkelt handlingsforløb eller en enkelt begivenhed
•en tekst, der omfatter få personer

Disse afgrænsninger af novellegenren er i virkeligheden ikke særligt klare. Der findes masser af tekster, som kan være svære at genrebestemme, og der findes masser af noveller, der bevidst udfordrer den genreopfattelse, som læseren har.

6 år siden
6 år siden

Tak, Martin :)

6 år siden
6 år siden

Jeg er enig i at man ikke kun skal se på det kvantitative, men også på indholdet.

6 år siden
5 år siden
#21

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

5 år siden
5 år siden

Jeg er også i gang med at skrive en historie. Foreløbig er jeg ca. halvvejes med den og den er på 36.000 ord. Skal jeg kalde det en novelle?

5 år siden
5 år siden

#22 (Agnete Kjær): Jeg er også i gang med at skrive en historie. Foreløbig er jeg ca. halvvejes med den og den er på 36.000 ord. Skal jeg kalde det en novelle?

Jeg vil ikke kalde en historie på ca. 72.000 ord en novelle. Det er vel omkring 180 A4 sider? Et gæt er, at det bliver ca. 220 bogsider. Og det er næppe en novelle. Du er godt i gang med en roman der. ;)

5 år siden
4 år siden

I en novelle er der også få personer, mediares, og andre punkter som ikke bliver udfyldt på samme måde i en roman. Så det kommer altså ikke kun an på længden af projektet.

4 år siden

Besvar debattråd

Debatten Novelle eller roman? er startet 18/09-2014 14:00 af Scott Rasmussen og er placeret under Bøger, forlag og litterært.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

2Hvad inspirerer dig
18 timer siden · Engbo
3968Dagens ord
3 dage siden · Savanti
489Kontraster
4 dage siden · Savanti
0Søger læsere!
4 dage siden · John Blicher Ma...
9Transgender
11 dage siden · Eddie
75Bibelen
12 dage siden · Engbo
24Skal vi starte et skrive- fortællef...
21 dage siden · Anniina
4Skrivegruppe 45+
22 dage siden · HeleneHK
0ideer og inspiration
22 dage siden · Rising star
11Brug af kommentarer?
23 dage siden · Pia Hansen
3Psykoterapi
29 dage siden · Anita A
2Efterlysning af serie
1 måned, 19 dage siden · Kåemer
6Skriveklub?
1 måned, 22 dage siden · Andreas9000
0Kritik / personlig / offentligt
1 måned, 24 dage siden · Brehmer
0Presse meddelser
2 måneder, 14 dage siden · JesperSB
1Copyright af navn
2 måneder, 24 dage siden · Kafkaesque
0Inspirationsråd til at skrive digte
3 måneder, 18 dage siden · belmindelig
20En udfordring med Den fede mand af ...
3 måneder, 22 dage siden · Morpheus
7Gratis TV-kiggeri
3 måneder, 23 dage siden · Prem
2Navne
3 måneder, 23 dage siden · Engbo
74Ligheder
3 måneder, 25 dage siden · Prem
20Komplimenter
3 måneder, 25 dage siden · Prem
145Hvad er du taknemmelig for i dag?
3 måneder, 26 dage siden · Prem
710 trælse brølere...
3 måneder, 27 dage siden · K.B. Assenholm
11Jalousi
3 måneder, 28 dage siden · Kåemer
3Saxo Publish eller Book on Demand (...
3 måneder, 28 dage siden · TheProject
4Gensidig betalæsning - Roman
3 måneder, 29 dage siden · Kafkaesque
5Bekræft dit køb med nemid
4 måneder, 2 dage siden · mlsj
9Limericker på Vendelbomål
4 måneder, 4 dage siden · Prem
1DAGENS KÆRLOGHED
4 måneder, 7 dage siden · Engbo
6Hvem kan italiensk?
4 måneder, 7 dage siden · Kafkaesque
10Skriveblokering/flow
4 måneder, 16 dage siden · Prem
1Leder af betalæsere til up-and-comi...
4 måneder, 18 dage siden · Aurelian
2opbygning
4 måneder, 18 dage siden · Avj81
6Dagens Dammark ,døde mink
4 måneder, 19 dage siden · Engbo
7Novelle vs Kort Roman
4 måneder, 21 dage siden · mlsj
7Kalle er død
4 måneder, 21 dage siden · Pia Hansen
1Litteraturlæsning sci-fi/fantasy - ...
4 måneder, 24 dage siden · Kafkaesque

Bøger, forlag og litterært

75Bibelen
12 dage siden · Engbo
11Brug af kommentarer?
23 dage siden · Pia Hansen
20En udfordring med Den fede mand af ...
3 måneder, 22 dage siden · Morpheus
710 trælse brølere...
3 måneder, 27 dage siden · K.B. Assenholm
3Saxo Publish eller Book on Demand (...
3 måneder, 28 dage siden · TheProject
1Litteraturlæsning sci-fi/fantasy - ...
4 måneder, 24 dage siden · Kafkaesque
2Antal digte i digtsamling
4 måneder, 25 dage siden · dino
11Bestillingsforfattere?
10 måneder, 13 dage siden · dino
5Corona og forlagsbranchen
1 år, 2 måneder siden · JohannesB
16Fusk i forlagskonstrakten?
1 år, 2 måneder siden · Skribenten47
10Hvor pænt/positivt er dette afslag?
1 år, 3 måneder siden · NAHansen
4Tilskud til udgivelse???
1 år, 3 måneder siden · NAHansen
3Findes der mon sådan en bog???
1 år, 5 måneder siden · Savanti
2Er man tvunget til tavshed?
1 år, 7 måneder siden · Eddie
6Lige margener?
1 år, 9 måneder siden · Pia Hansen
1hvilke lande, hvilke genrer?
2 år siden · Muhkovending
7Saxo.com
2 år siden · Lauhan
1Hvordan er Saxo Publish?
2 år siden · Paolosaks
3Hvilke børnebogsforlag skal jeg kon...
2 år siden · mandeniskoven
8Ros til Forlag mellemgaard .
2 år siden · Savanti
2Salg af digtsamling
2 år siden · Savanti
20Forlagsbranchen er i opbrud!
2 år siden · tope
2Lektørudtalelse på en af forfattern...
2 år siden · NAHansen
5hvad er fordelen ved ISBN nr?
2 år siden · vikingo
3Boganmelder, hvordan?
2 år siden · NAHansen
2At sende en PDF til tryk...
2 år siden · little T
0No country for old men.
2 år siden · Mitmit
5Krimier
2 år siden · dino
14Verdens bedste roman
2 år siden · dino
31Erfaringer med forlaget Mellemgaard
2 år siden · tope
7Nu er jeg moden på udgivelse
2 år siden · tope
1Hvilken genre er dette?
3 år siden · dino
9Er det ok?
3 år siden · Polo
1Det der følge brev?
3 år siden · dino
38Er min forfatterdrøm dødsdømt ved f...
3 år siden · JacobPatrickPou...
7Gode danske udviklingsromaner?
3 år siden · Vacca foeda
2Fortælle bogens historie på en visu...
3 år siden · Dizzy76
2Slagtryk
3 år siden · heksemutter