Bøger har forskellige størrelser med forskellige skriftstørrelser, så det er vist svært at sætte noget bestemt på der. Jeg ved, at en 'normalside' er 2400 tegn, men jeg ved ikke lige, om det har nogle relevans for, hvordan en bog sættes op :S Når jeg selv taler sider, taler jeg derfor bare altid i Word-sider.
Antallet af sider afhænger af historien, ja xD Jeg mener, det kommer jo an på, hvor meget handling der er i den. Kenneth Bøgh Andersen har vist skrevet en bog, der kun er på nogle og 80-90 sider i bogformen, men så vidt jeg har hørt, har folk været ganske tilfredse med den længde, fordi forfatteren udnyttede pladsen.
Man skal ikke skrive en 300 siders historie, hvis man ikke har handlingen til at bære den.
Personligt skriver jeg fantasy. Jeg sætter altid den regel for mig selv, at historien skal være over 100 sider i Word. Meget gerne over 200, men det er ikke noget, jeg vil presse på for. Dette skyldes, at jeg føler, at jeg er nødt til at komme over 100 sider for at kunne folde handlingen ordentlig ud og for at kunne vise mere af universet.
Så jeg tror, at man må spørge sig selv, hvilken slags historie man fortæller. Hvordan er handlingen? Hvor mange kapitler er den her handling fordelt på? Er det noget der kan gøres på 50 sider eller skal der 500 til for at dække alt?
At presse sig selv til at smide en masse fyld ind bare for at nå op på f.eks. 300 sider (Mange ungdoms-fantasy-bøger er vist mellem de 200-400 sider) er dumt. For læseren vil bemærke det, når de har trampet gennem 100 siders ingenting, fordi forfatteren ikke kunne tage sig sammen og komme videre i historien. Sideantal skal passe til den historie du fortæller.
Så jeg vil anbefale, at du ikke bekymrer dig for meget om det :) Antal sider spiller ikke rigtig den store rolle, så længe din historie fungerer. Det bør være det, der har størst fokus.