Kåemer:
Mon ikke han mente evnen til at sætte sig ind i hvordan ANDRE oplever dig?
De fleste af os kender jo os selv sådan nogenlunde. Vi ved hvad vi mener når vi siger noget, og derfor opfatter vi måske ikke altid hvis vores ord er tvetydige. Eller hvis man - som jeg selv for eksempel - er styg til at bruge ironi eller sarkasme. Jeg ved jo godt selv hvornår det er det ene, det andet eller måske ingen af delene, men folk der ikke kender mig, kan måske have lidt problemer der.
Jeg fik en gang at vide af en person at jeg gjorde hende nervøs. Det var på et af de her kompetencekurser, og vi var omkring en uge inde i forløbet. Dvs vi kendte jo ikke hinanden 'rigtigt', men havde da trods alt brugt temmelig mange timer på at tale og tale og tale i hinandens selskab.
Jeg fattede virkelig ikke hvorfor, for jeg bryder mig ikke om konflikter, og jeg foretrækker i øvrigt generelt at se positivt på folk, medmindre de giver mig en grund til andet.
Det viste sig at være min måde at deltage i diskussioner på. Altså ikke debatter, men bare sådan helt almindelige samtaler om et givent problem. Jeg er analytisk af natur, så jeg venter som regel lidt med at komme med min mening, og den er så baseret på min egen vurdering af problemet baseret på de oplysninger jeg nu engang har fået.
Selv var hun åbenbart typen der tænkte mens hun talte (hvilket ikke behøver være en skidt ting, men bare er en anden måde at behandle problemer på), og hun oplevede MIN måde at deltage på som om jeg 'lå på spring', altså aggressivt, og det var det som gjorde hende nervøs.
Så set udefra var jeg latent aggressiv. Der er måske mange mennesker som oplever mig sådan, men bare ikke fortæller det. Men det betyder ikke at jeg er det.
Jeg ved dog nu - netop fordi hun fortalte mig det - at jeg kan opfattes sådan, og så kan jeg jo tage højde for det eller lade være.
Som de fleste andre indadvendte mennesker har jeg også fået at vide de første 100 gange at jeg virker arrogant indtil folk lærer mig at kende. Igen opleves jeg anderledes set udefra end jeg selv gør set indefra, og igen kan jeg tage højde for det eller lade være.
Det vigtigste er nok at være bevidst om at man nogle gange ser anderledes ud udefra, så hvis folk reagerer 'underligt', eksempelvis synes at misforstå alt hvad jeg siger, er det måske ikke fordi de er idioter, men fordi de tolker mine udsagn ud fra det billede som DE har af mig, og hvis det er helt galt, må man jo korrigere det.
Mvh
Eddie