Jamen det er rigtigt. Man mindes sangen "Jeg sætter min hat som jeg vil" som vistnik stammer fra filmen "Jeg er sgu min egen" som Rifbjerg bidrog til.

Vi må at Kamma og hendes venner vil få det som hun ønsker.

For nogle år siden havde vi en novellekonkurrence her som skulle handle om alderdom. De allerfleste historier kom til at handle om forfald, senilitet, sygdom, osv. Jeg var forfærdet. Sådan oplever jeg slet ikke det at være gammel. Jeg mener sådan set ikke der er flere problemer ved at være gammel end ved at være ung, men problemerne er selvfølgelig nogen andre, og livsperspektivet er anderledes. - Så er der døden. Nåja, det er jo trist at jeg skal herfra. Det har jeg slet ikke lyst til. Men nogen tragedie er det jo ikke. Det er naturens gang. - Når de unge dør er det derimod en tragedie.

Så selvom det kan være svært at vænne sig til at være gammel, så er det ikke nogen dårlig tid.

Kåemer

Hvis man vil leve længe, må man finde sig i at blive gammel. c",)

Det er ikke mine egne ord, men jeg kan så godt lide den indlysende sandhed i dem.
At nogle mennesker så bliver gamle før deres dåbsattest er en helt anden historie, og det er vel netop her at alle de triste historier kommer. Når sygdomme af alle slags gør folk gamle 'før tid'.
Og hvornår det så er tid, er jo igen en anden historie. Jeg tjekkede lige din alder, Kåemer, og jeg må sige at i mine øjne er du ikke gammel. Nu arbejder jeg jo så på en kirkegård hvor mange af 'stamkunderne' (levende pårørende!!!) er et pænt stykke over de 80, og det er kun nogle af disse som er gamle. De andre har - indtil videre - bare levet længe.

Faktisk betragtes 80 år her på egnen vist nærmest som 'ingen alder'. Jeg ved ikke om billedet er ens over hele landet, men her dør folk enten inden de runder 40 eller lever til de er over 90.
Sidste år begravede vi en lokal kvinde som blev 102 år. Forrige år kom hun stadig i kirke næsten hver søndag, boede hjemme og klarede nææææsten sig selv.
Men indrømmet: Hun er lidt et særtilfælde. Lige nu. Om 10 år har vi måske en hel flok i den aldersgruppe. c",)

Mvh
Eddie

Jeg er sommetider gammel og sommetider - nåja, ikke ligefrem ung, men dog yngre end min alder. Dette forstås naturligvis på den vanlige måde, nemlig som forfald. Men jeg vil nok foretrække den "gammeldags" måde, hvor alderdom er forbundet med erfaring, ja, måske ligefrem visdom. Vis er dog ikke noget man kan være, men noget man altid må stræbe efter. Når man falder til ro med sin "visdom" er den ikke særlig vis længere.

Udviklingen i verden går så hurtigt, at en stor del af de gamles erfaringer er ubrugelige. Men der er dog nogle grundvilkår i menneskers liv som ikke forandrer sig, eller de forandrer sig så langsomt, at der skal mange generationer til, for at de forældes.

Kåemer

I gamle dage lyttede man til de gamle som havde erfaring med det liv de havde levet.
Mødre gav erfaringerne om hvordan man håndterede det at blive mor, i dag læser de unge bøger om det at håndterer sit barn. Gamle dyder forsvinder det er nu umodernet.
Hvordan klarede vi i det at være forældre?

#5 Du der husker tilbage,
udnyt den viden du har.
Det er forspildte dage,
du ikke søger et svar." - skrev Scharnberg.

Så lad os ikke spilde tiden; men afprøve forskelige erfaringer. Det er en pligt, mener jeg.

Det er da en gave hvis ens sanser er i behold når man bliver gammel, høreapparat og briller hører nærmest alderen til.
Men smagssansen, nærvær, lugtesansen og hukommelsen vil jeg ikke undvære.
Hvis jeg ikke er "let til bens" må jeg blive trillet rundt i stol, men det er der ikke noget der tyder på endnu.

Jeg har i mange år haft et billede af "gammelfølelsen" som også altid har naget mig.
Det handler om et bakket landskab. Det høje græs bølger i vinden. Blandt gamle bautastene står en hyrde og spiller stille på en fløjte, mens solen går rødmende ned blandt blå skyer. Følelsen er vel melankolsk, men blandet med en stille accept af tingenes afslutning og visheden om at tusind år blandt menneskene blot er et sekund blandt himlens stjerner.

Lyt eventuelt til den stille hvislen i slutningen af Jimi Hendrix's "Moon turn the tides gently, gently away."
Sangen handler om at dykke ned i havet og blive en del af Kong Neptuns rige. Og mærke hvordan man opløses i intetheden, eller måske blot bliver en del af en anden virkelighed.