Kort fortalt, for dem der i forvejen ikke lige kender begrebet, så betyder 'hedonistisk tilvænning', at man vænner sig til det gode, så det bliver almindelig 'grå' hverdag, + lidt mere vi måske kan komme ind på.
Er det en sådan tilvænning der gør, at vi Danskere overser hvor godt vi har det og istedet zoommer ind på fortrædelighederne?
Er det den tilvænning der gør at jeg er meget skeptisk overfor flytninge- og immigrationsproblematikken ? Det er jeg tilbøjelig til at mene, når jeg får tænkt mig om. Jeg stirrer mig blind på Islamister og deres voldsregime, istedet for at være imødekommende overfor mennesker der flygter fra rædsler i hverdagen.
De seneste debatter her på Pennen, har fået mig til at kikke indad. Jeg har ikke meget respekt for folkestemninger og da slet ikke for pressens vankelmodige ytringer. Så istedet vil jeg arbejde på min 'hedonistiske tilvænning', i forsøget på at dele det gode i vort samfund med andre og undgå at (for)blive et utaknemmeligt skarn.
Hvis dette er en debat værd, så lad os tage den.
Mvh/Robert