Svært at vælge, men sådan lige på og hårdt ville jeg nok vælge en historisk person som Erik den Røde.
Det kunne være interessant at høre en flygtnings historie fra hans mund ;-)

Med venlig hilsen
Kattegat

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Spøgelser er, efter min mening, blevet idyliseret i især den vestlige verden, blandt andet i komiske voksen- og børnefilm.

For mig er Spøgelser hard-core gespenster, der iklæder sig behovsbestemte kroppe og som man skal holde sig langt væk fra. Så jeg er ude af denne debat.

;-) og vh/Robert

OK! Jeg er nok selv inspirereret af det venlige Cantervillespøgelse. Så jeg ser dem ikke som forfærdelige monstre.

Men aktuelt er mit foretrukne åndevæsen såmænd Jane Austen.
Med hende gad jeg godt spadsere en efterårsmorgen i parken.
Jeg tror at hun som spøgelse ville være præcis som i live.

Og hvorfor er så Jane Austen min i så henseende udvalgte? Hvorfor er netop hun gjort til genstand for min beundring?
I sig selv er hun nok ikke af den mest frygtindgydende slags. Det er jo nok en hjælp, når man står og skal møde et spøgelse!
Vi ved jo godt at ikke alle skabere er helt sådan som man tror, når man oplever skaberens værker. Studiet af Mona Lisas portræt gengiver nok heller ikke alle relevante karaktertræk hos Leonardo. Og derfor bilder jeg mig da heller ikke ind af ethvert af Janes værkers dejlige mennesker fuldt ud beskriver hende selv.
Min egen godhed og skønhed lever jo heller ikke op til mine opdigtede personers!
Men det er en frihed jeg insisterer på at tage mig: At tro på at Jane selv er en så sød, klog og køn kvinde som mange af hendes personer. Ikke mindst Elisabeth Bennett.
En af de store glæder ved at læse eller på film se hendes værker er det smukke sprog hun betjener sig af. Selv de mere frastødende personer som præsten og Lady Catherine i "Stolthed og fordom*" betjener sig af sprog som det er en udsøgt fornøjelse at lytte til.
Hvad skulle jeg da tale med forfatteren om? Tjah, intet ligger fast, men alene det at dele den rare stemning med hende er tilstrækkeligt.

*En god og nem måde at stifte bekendtskab med hende er at se BBC udgaven af dette værk. Her er ikke mindst præsten gengivet med en så virtuos "åndssvaghed," at det slår alt. Og særligt må fremhæves musikken som her er smuk og rigelig , men også mere troværdig end det ellers ofte ses i sådanne kostumedramaer.

#3 - Det var ikke meningen at jeg ville stoppe debatten, med min ytring.

Emnet er jo hyggeligt nok på det afslappede plan, så det vil da være spændende at høre hvem i har lyst til at møde og drøfte livet og dets tildragelser med.

vh/robert

Når jeg kan tage så afslappet på spøgelserne er det nok fordi jeg ikke tror at de findes i virkeligheden. Men jeg vil ikke benægte at jeg kender til begrebet nostalgi. Og at beskæftige sig med spøgelser er for mig nok en måde at realisere nostalgien på.
Min forestilling om et spøgelse matcher nok lidt filmen "Baronessen fra benzintanken."
Spøgelser er vist fine folk. De foretrækker helt klart herregårde. Men det er måske bare fordi herregårdene er de eneste virkelig gamle huse vi har, foruden kirkerne.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

På den ene side Marylin monroe, da hun ændret kvindeidealet. Jeg vil dog også rigtig gerne møde, Einstein da han er en fantastisk mand, og jeg vil super gerne se hvordan han var som person.

Puh, den er svær, dino.
Der er mange jeg gerne ville møde, men der er vel ikke ligefrem mulighed for at holde en hel fest? c",)
Jeg prøver at beherske mig.

H.P Lovecraft fordi jeg elsker hans litteratur og univers.
Jim Morrison, bare fordi.
Marie Curie fordi hun må have været en fantastisk selvstændig og spændende kvinde.
Douglas Adams, igen pga litteraturen og universet.
Nostradamus for at få den der kode.
Og så ville jeg også gerne hilse på Jeanne D'Arc og Einstein.

Mvh
Eddie

Tak, Eddie, for venlig deltagelse!

Marie Curie (født Sklodovska) VAR virkelig en klog kvinde. Den første kvinde der fik Nobelprisen to gange. Når en kvinde kunne få en sådan anerkendelse indenfor naturvidenskab, må hun godt nok have været svær at komme uden om.
Hun arbejdede efter ægteskabet med Pierre curie i Frankrig, og Per Olov Enqvist har skrevet en roman om en kvinde der arbejde med mineralet begblende og blev skrækkeligt syg af det. Det var denne der inspirerede mig til at skrive min første novelle her, selvom denne ikke handler om radioakrivitet.

Nostradamus er også spændende, selvom Hans Scherfigs behandling af ham (i bogen "Idealister.") er karikeret.

Jeanne D'arc - jovist! Men jeg udholder ikke brænding af mennesker levende. Det må være svært at møde et menneske der skal gå en sådan skæbne i møde.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Dreyer var speciel. Noget gjorde han rigtig godt, men at instruere børn var nok ikke hans stærkeste side. Pigen i "Ordet" virker helt forkert i sammenhængen.

En nabo tilkaldte for nogle år siden en, der kunne 'hjælpe spøgelser over på den anden side.' Huset er små 100 år gammelt og spøgelset var åbenbart knotten over, at der var blevet lavet så meget om på det. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal tænke om den historie, men de oplevede i hvert fald noget, de ikke kunne forklare på anden måde. Men i hvert fald behøver huse åbenbart ikke at være så gamle igen, før de kan huse spøgelser - selvom sandsynligheden nok stiger, jo ældre de er.:-)

Jeg selv bor på en af de oprindelige gårde i landsbyen. På et kort fra 1731 er der aftegnet en gård på denne ejendom. Sandsynligvis har den ligget det samme sted flere hundrede år før det også. Landsbyen kan føres tilbage til Valdemar Atterdags jordebog fra 1200-tallet, så måske, måske ... Men jeg har aldrig mødt et spøgelse, har nok ikke de evner.:-) Men jeg kunne da godt tænke mig at møde nogle af de tidligere beboere. Ham, der byggede den første gård på stedet.

Min egen familie kunne jeg også godt tænke mig at møde. Vel bare for at se, hvad man er rundet af. Min oldemor, hvis kniplebræt jeg har arvet.

Af mere kendte personer kunne det være spændende at overvære de to gamle venner, C.S. Lewis og Tolkien i en samtale. Saxo kunne også være interessant.

I virkeligheden ville jeg nok blive hunderæd, men tænk nu hvis ...:-)

#4 (dino):
Men aktuelt er mit foretrukne åndevæsen såmænd Jane Austen.
Med hende gad jeg godt spadsere en efterårsmorgen i parken.
Jeg tror at hun som spøgelse ville være præcis som i live.

Jeg kan sagtens se det for mig. Sikke et fint billede, du lavede med den sætning.

Jeg kunne godt tænke mig at træffe et familiespøgelse (eller et par stykker). Spørge dem om de har det godt nu. Om hvad der sker efter, man tager sit sidste åndedræt. Jeg synes det er så underligt at miste. At de vigtige mennesker ikke er her mere. Men det er jo en anden debat.
- Skulle jeg søge et kendis-spøgelse, så må det være Michael Crichton (forlod os 2008). Han har skrevet nogle af mine favoritbøger (blandt andet Jurassic Park) , og jeg ville elske at have ham som hus-spøgelse. Alternativ bare en snak. Sjov debat!

Mikala

Ja, en sådan forfatter kunne være en (mandlig) muse! :-)

Jeg ville gerne møde Mozart. Dog tror jeg ikke jeg ville kunne holde ud af være sammen med ham i længden - hvis man skal tro hvad der siges og skrives om ham som privatperson. Men kunne jeg få ham til at improvisere på klaveret, tror jeg han ville gøre mig lykkeligt. Det ville ikke gøre noget om det var et spøgelsesklaver.

Kåemer

Ja, Kåemer, han kunne nok få bøfklaveret (tandsættet) til at klapre!

Mange ville nok kunne sætte sig i Salieris sted, ved hans første møde med geniet. Skal man tro på filmens fremstilling af dette møde, må det have været mærkeligt, og et af de interessante steder i filmen: En komponist (Salieri) ser noder fra geniets hånd. (Eller hører hans musik, jeg er ikke sikker) Han er selv dygtig nok til at se, at denne musik er skrevet af en virkelig ekspert. Og derfor forestiller han sig at komponisten, altså Wolfgang, også som menneske må være noget ekstraordinært. Et menneske som han virkelig glæder sig til at møde. Og hvad får han så? Den mest platte abe, han kunne forestille sig. Hvad gør Salieri så nu? Jo! Han spørger sig hvad der får Gud til at handle, som han gør. Han selv, en gudfrygtig, ordentlig og hårdtarbejdende komponist, der komponerer med de ædleste hensigter - han har af Gud fået et talent der er ganske middelmådigt. Kun hans arbejdsiver og ambitioner medfører at hans musik faktisk er OK.
Men Mozart? Han nærmest skider mesterværker! Hvilken uret!

Rart at høre fra dig igen, Kåemer.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Engbo

Jeg har da læst Aksel Sandemoses bog, endda flere gange, men det er længe siden, og lige den side af den husker jeg ikke. Måske jeg skulle læse den igen.

Selve det element du taler om, kender jeg da godt. At man lige før man sover ind kan se eller høre noget ganske realistisk. Der dukker personer, ting og steder op, så det er som virkeligt. Og det er meget sjældent noget jeg har set i virkeligheden. Og jeg hører lyde, tale eller sang så klart, at jeg vågner ved det.

Det er ikke almindelige erindringsbilleder, som man jo kan fremkalde til enhver tid, eller rigtige drømme. Dem kender jeg godt. - Hvad det er, aner jeg ikke.

Kåemer

Interessant, Engbo!

Men jeg tror ikke det er så sjældent. Selv (mig selv - mig selv!!!)
har jeg flere gange drømt at jeg på instrumenter spiller musik jeg selv har lavet. Det går bare derudaf, selvom jeg i virkeligheden aldrig har kunnet spille en eneste akkord på noget instrument.
Drømmene opleves som store ting, men måske varer de i virkeligheden kun få sekunder. Jeg tror nemlig også at tiden er/føles anderledes i vore drømme.

Man "hvorom alting er" - Det er ikke mærkeligt at folk gennem tiderne har forbundet overnaturlige fænomener med disse imponerende drømme. Som er det rejser til andre lande eller afdøde der gæster os.

Jeg kendte som barn en mand, som jeg i dag ved havde levet et eventyrligt liv, som syndikalist, agitator, krybskytte og var ven med Martin Andersen Nexø, Richard Jensen m.fl.
Ham ville jeg gerne møde genfærdet af og høre ham fortælle sin historie.
Om hvordan han engang som flygtning ovre i Karelen skulle have banket en russisk indenrigsminister gul og blå i sit forsvar af Martin Andersen Nexø.
Den smule dokumentation, der findes om hans liv og færden, er en uskreven kilotung roman værdig, men er desværre nu tabt for evigt.

Med venlig hilsen
Kattegat

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Engbo! Kluntet udtryk indrømmet, men jeg blev så glad over den smule, jeg fandt om manden :)

Læs selv:http://www.skander.../Henrik_L%C3%B8ve
http://www.stillin...iverse/henrik.htm

Med venlig hilsen
Kattegat

Helt klart Alan Turing, manden var fascinerende, og jeg kunne godt tænke mig at tale med ham om alle de tanker han gjorde sig.

Og så fortælle ham at hans arbejde bestemt ikke var forgæves.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Ja, det må man indrømme - Alan turing har sat sig spor. Sjovt nok er den matematiske logik der gør det muligt at holde styr på digitale kredse - "Boolsk algebra" opfundet midt i attenhundredtallet! Dengang har Boole nok ikke vidst hvad en elektrisk strøm overhovedet var.

Astrid Lindgren - jeg har nok ikke et "forhold" til kvinden selv, men nogle af hendes produkter holder jeg meget af. For eksempel Bulderby og Pippi. Men mest Bulderby. OK - så let var livet nok heller ikke der for ca 80 år siden, men alligevel.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jeg har længe været fascineret af det gamle Ægypten og pyramiderne, så jeg kunne tænke mig at møde Farao Keops og høre, hvordan de gamle ægyptere kunne bygge pyramiderne.

Og så er der jo også Cleopratra - bare for at se, om hun nu også var så smuk og lækker, som hun altid beskrives ;o)

mvh. Benno

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Helt klart Albert Einstien!!

Jeg kunne godt tænke mig at møde Mathias Zoëgas spøgelse. Ham er jeg i familie med, og der går flere historier om, hvordan han - som vistnok var en adelsmand fra Italien - i en duel dræbte en anden mand, måtte flygte og in absentia blev frakendt gods, guld og hovedet. Han flygtede til Tyskland og blev ansat ved et af fyrstehofferne, giftede sig med en dansk kvinde, fik ansættelse på Gottorp slot osv. Han blev senere af paven benådet, men da havde han skiftet tro, og kunne derfor alligevel ikke vende hjem og overtage sit gods. Det er en rigtig røverhistorie, som det har vist sig nærmest umuligt at verificere. Derfor kunne det være dejligt at høre den fra hans egen mund.

Men jeg tror nu også, at jeg ville føle mig temmelig nervøs ved sådan at befinde mig i vadestedet mellem liv og død.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Det kunne selvfølgeligt være interessant at møde en kendt. Men det kunne også være sjovt at møde et spøgelse fra egen familiegren - langt tilbage i tid, blot for at fornemme de ældste rødder og se hvor langt tilbage man kunne spore familieværdier mv. Ellers kunne det være sjovt at møde en viking, og høre om livet på den tid.

Robin Williams, uden tvivl.
Bag smilene gemmer sig de mest torturede sjæle, og jeg ville elske at høre ham tale helt uden at pakke noget ind, om hans depression og hvordan han formåede at få folk til at grine mens han selv græd indeni, og hvorfor det til sidst betød at han tog sit eget liv.

Begrebet "den grædende klovn" er jo velkendt. Men der er nok en del virkelighed bagved.
En Eddie Murhpy kan få andre til at grine og til syneladende uden at latteren rammer ham selv. Men hvem ved om også han kan tage sig selv i melankolske stunder?
En af mine favoritkomikere var Dirch Passer. Men hans ekspressive virtuositet må nok have været blandet med følelsen af at løjerne blev understøttet af hans udseende der jo var lettere pudseløjerligt. Og næppe nogen undgår en smule sorg over sådan noget. Hvem ville ikke hellere ind imellem være en Adonis uden sans for humor?
Robin Williams er ikke en jeg selv har som forbillede, men jeg erkender at han var dygtig.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Det er vist en ny tilgang til Jesus. Mon ikke de fleste forbinder Jesus med noget mere alvorligt?
Der er måske forskel på den genopstandne Jesus og almindelige spøgelser. Et almindeligt menneske der blev tortureret og korsfæstet er nok ikke så motiveret for cirkustobak.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Brandes var en person med enormt meget at byde på. Og hans introduktion af realismen i litteraturen forekommer idag absolut relevant og ligefrem nødvendig.
Desværre blev han muligvis diskrimineret fordi han var jøde og blev holdt ude af et professorat som han nok har været velkvalificeret til. Som jeg har fået opfattelsen af.
Og hvad gør en bitter mand så? Rejser til udlandet, hvor man har større format end i det lille rådne "Jeppe på bjerget - Danmark."
Jeg er ingen ven af hans antinationalisme. Men jeg kan måske nok forstå den.
Det radikale venstres politik på området går antagelig tilbage til Brandes.

Georg har også skrevet et omfangsrigt værk om Goethe. Et absolut gedigent værk der viser formatet.

Jeg har to jeg gerne vil møde.

Den ene er min mormor der døde da min mor var ca. 9 år.
Og jeg vil gerne møde min mormor, for hun er den eneste af mine bedsteforældre jeg aldrig har mødt. Og fordi hun nu engang var min mormor.

Den anden er skuespilleren Alan Rickman der den 14. januar i år.
Mr. Rickman vil jeg gerne møde pga. en gammel nati drøm jeg engang havde med ham for en del år siden.

Så har det helt sikkert været en god drøm. Jeg håber du har mange af den slags til gode endnu.
Hvis man ikke rigtig tror på spøgelser, er drømmene nok der hvor man kan håbe på sådanne møder. Desværre har gode drømme det med at vare alt for kort. Og vi kan som regel ikke vælge dem selv.

Min far !

L.M. Montgomery, min første store kærlighed til en god bogserie kommer derfra.
Så ville jeg også gerne vide om hun ikke har vendt sig i graven et par gange over årene.

Jeg kunne nu også godt tænke mig at møde Drachmann eller H.C.Andersen.

Og ja drømme er nu dejlige, for der kan man jo møde hvem man ville ;-)