Tekstdebatter · Kan en hovedperson være uden navn?

9 svar
Senest opdateret 5 år siden · 8 bruger(e) deltager
5 år siden

Spørgsmålet er egentlig meget enkelt: Kan en hovedperson være uden navn? Arbejder pt. på en tekst der meget gerne skulle ende som en roman. Jeg leger med tanken om aldrig at nævne min hovedpersons navn, og kun omtale hende som "hun, hendes" osv. Hendes bedste ven vil blive omtalt ved navn, men ikke hovedpersonen. Er det en dårlig måde at gribe det an på?

5 år siden
5 år siden

Dan Turell har lavet en lang krimiserie med en jeg-fortæller, der aldrig bliver nævnt ved navn, men bare bliver kaldt "journalisten". Så det kan sagtens lade sig gøre :)

5 år siden
5 år siden

Jeg synes da du skal prøve at gøre det. Det er svært at vurdere om det holder når man ikke har læst det :D

Men dine beta.læsere skal jo nok kommentere på det, hvis det er for forstyrrende.
Jeg synes det lyder som en interessant måde at gøre det på.

5 år siden
5 år siden

Med en navnløs hovedperson er du nok ovre i eksperimentet. Alligevel vil jeg mindes en tidligere debat, hvor jeg nævnte at fortælleren nævnes med navn i første sætning. Men strengt taget var han jo netop ikke hovedperson! Han var bare den der overlevede og som egentlig er bogens mindst vigtige mand, ud over hans rolle som fortælleren. (Har I gættet hvem?)

Men jeg tror godt at en hovedperson kan være navnløs, på samme måde som guder kan være uden ansigt.
Men læseren må ikke lades i stikken, så hovedpersonen må vel nævnes tit? Og så dukker spørgsmålet op: Hvorfor er det så vigtigt at han ikke har et navn? Kunne HP også være uden køn? Ja, hvorfor ikke? Så kunne HP hedde noget som ingen læsere forud kender som et kønsvisende navn. For eksempel - rystet ud af ærmet - "Hannésis?" Er det en mand eller en kvinde? Men så må man også behændigt vige uden om de kønsvisende pronomener. Og det er ikke helt let, hvis teksten skal blive rar at læse.
Jeg må spørge: Er grunden til dit forslag om navnløshed den at du ikke kan finde et godt navn til ham/hende? Eller har du en særlig kunstnerisk ambition med denne skrivestil? I hvert fald skal dine læsere være med på idéen, hvis bogen skal slå an.
Det er altid fristende at gøre noget nyt/andet end det der præger mainstreamlitteraturen. Men jeg tør spå dette: Resten af skriveriet skal være knaldhamrende godt, hvis et forlag skal lege med. Husk at næsten alle mesterfortællere, fra William Shakespeare til Stephen King, giver deres hovedperson et navn!

5 år siden
5 år siden

Dino

"... jeg nævnte at fortælleren nævnes med navn i første sætning ..."

Mon ikke du tænker på "Moby Dick": "Kald mig Ismael." (efter hukommelsen).

Der er masser af romaner, hvor hovedpersonen ikke har noget navn, fordi det også er ham der er fortælleren - og derfor måske slet ikke hovedperson. Nogle gange når man skriver med jeg-fortæller skal man næsten slå knude på sig for at få navnet med.

Så selvfølgelig kan man have en hovedperson uden navn, men det må da betyde at det ikke har betydninger for handlingen. Ja, jeg har for ikke længe siden læst en roman, hvor hovedpersonen, som også er fortælleren, først nævnes ved navn langt ud i bogen. Det var forvirrende, især da jeg først da blev klar over, at det var en kvinde.


Kåemer

5 år siden
5 år siden

Jovist, Kåemer ... du er ikke nem at narre!

Det med mand eller kvinde ...jeg mindes en bog der hed "Silhouet af en synder." (Anbefalet af en her fra Fyldepennen, og læst med glæde.) Der var også en person der var lidt uldent beskrevet, hvad kønnet angår. Nu er jeg nok heller ikke helt nem at narre, for jeg vidste at hovedpersonen er lesbisk og derfor nok kunne have lyst at drille sine læsere lidt. Men det var en kvinde i et lettere maskulint antræk. (Hedder hun Leonora eller Eleonora - Christine Schou? En spændende og dygtig dame.)

Naturligvis kan man skrive om en HP uden navn. Man skal bare være sikker på at at have gode grunde til det.
Intet ved bogskrivning er lettere end at skabe grunde til ikke at få et forlag med på idéen.
Jeg husker at jeg selv skrev en tekst der var uden kapitelinddeling. Jeg ville have at det skulle være en kæmpenovelle, som læserne læste "ud i én køre." Men forlæggeren bad høfligt og forsigtigt om en kapitelinddeling, da han mente at læserne ville sætte pris på det. Det var et vink med vognstangen - at man skulle gøre noget for læsernes skyld, og det gjorde jeg så. Men det krævede jo lidt arbejde, da man ikke bare kan klippe en tekst op i atten dele og indføre kapitelnumre. Der er andet der skal tilpasses for at det ser rigtigt ud.

Angående kapitler, har I lagt mærke til at det er blevet meget almindeligt at lave meget korte (og til gengæld mange, naturligvis.) kapitler? Tidligere var kapitler ofte meget lange. Sagtens 20-30 sider.

5 år siden
5 år siden

I Stephen King's "The Gunslinger", består kapitel 6 bl.a. kun af en halv side, mens der på et tidspunkt kommer 4 kapitler på 3 sider. Der er mange andre eksempler, så ja, har bestemt lagt mærke til det.

5 år siden
5 år siden

Krimiforfatteren Dashiell Hammett skrev en hel serie historier med en detektiv uden navn.

5 år siden
5 år siden

I Knut Hamsuns roman Sult har hovedpersonen heller ikke noget navn. Her er det ikke så svært at finde ud af, hvem der tales om når hovedpersonen nævnes, fordi det er en jeg-fortæller. Så ved man at hvis der siges "jeg", så handler det om hovedpersonen.
En anden historie med en hovedperson uden navn er min novelle KC's guld, som kan læses her på fyldepennen. Det gjorde jeg fordi jeg eksperimenterede med en fortæller i 2. person (altså en du-fortæller). Jeg ville ikke fortælle ret mange detaljer om hovedpersonen, fordi jeg ville have at læseren skulle kunne sætte sig selv i rollen som novellens hovedperson. Faktisk nævner jeg ikke engang om hovedpersonen er en mand eller en kvinde.
Jeg er sikker på, at der er rigtig mange historier derude, hvor man ikke kender hovedpersonens navn. Intuitivt tror jeg, at det nok mest hører til det eksperimenterende.
Held og lykke med din historie og godt nytår :D

5 år siden
5 år siden

Man kan diskutere hvad man skal med navnet. Jeg har lige været igennem et forløb hos en kiropraktor og han præsenterede sig godt nok da jeg mødte op den første dag, men desværre glemte jeg det igen og fik aldrig senere fat I det. Det var et fint forløb og ryggen har det bedre, men da der kun var ham og mig i lokalet, så havde jeg reelt ikke behov for hans navn.
Det er jo netop for at kunne adskille en person fra andre personer, at man har et navn, så hvis der er talt om en "jeg-fortæller" så er det "mig" der er hovedpersonen og så er den vel ikke længere?
Jeg vil mene at fortællingen om hvem "jeg" er, vejer væsentlig tungere end navnet.

5 år siden

Besvar debattråd

Debatten Kan en hovedperson være uden navn? er startet 27/12-2015 23:57 af Martin Smedegaard Larsen (Gungner) og er placeret under Tekstdebatter.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

3908Dagens ord
16 timer siden · Engbo
0Presse meddelser
2 dage, 8 timer siden · JesperSB
1Copyright af navn
12 dage siden · Kafkaesque
2Skrivegruppe 45+
15 dage siden · HeleneHK
1Psykoterapi
20 dage siden · Kåemer
469Kontraster
22 dage siden · Engbo
0Inspirationsråd til at skrive digte
1 måned, 6 dage siden · belmindelig
21Skal vi starte et skrive- fortællef...
1 måned, 8 dage siden · Anniina
20En udfordring med Den fede mand af ...
1 måned, 10 dage siden · Morpheus
7Gratis TV-kiggeri
1 måned, 11 dage siden · Prem
2Navne
1 måned, 11 dage siden · Engbo
94Dagens Had
1 måned, 12 dage siden · Prem
74Ligheder
1 måned, 13 dage siden · Prem
20Komplimenter
1 måned, 13 dage siden · Prem
145Hvad er du taknemmelig for i dag?
1 måned, 14 dage siden · Prem
710 trælse brølere...
1 måned, 15 dage siden · K.B. Assenholm
11Jalousi
1 måned, 16 dage siden · Kåemer
3Saxo Publish eller Book on Demand (...
1 måned, 16 dage siden · TheProject
4Gensidig betalæsning - Roman
1 måned, 17 dage siden · Kafkaesque

Tekstdebatter

0Inspirationsråd til at skrive digte
1 måned, 6 dage siden · belmindelig
10Skriveblokering/flow
2 måneder, 4 dage siden · Prem
2opbygning
2 måneder, 6 dage siden · Avj81
7Novelle vs Kort Roman
2 måneder, 9 dage siden · mlsj
0Hej Alle sammen!
2 måneder, 13 dage siden · mlsj
9Voldtægter og overgreb
2 måneder, 18 dage siden · Ormstunge
3Ja ja, ser man det.
2 måneder, 25 dage siden · dino
20Hvad hedder det modsatte
4 måneder, 4 dage siden · Wernn
30Hvad er meningen med
7 måneder, 4 dage siden · Wernn
4Hvornår er en tekst mest for børn?
7 måneder, 18 dage siden · Pia Hansen
31Hvad mener i?
11 måneder, 2 dage siden · Jack the Rapper...
5Direkte tale i udlandet
11 måneder, 5 dage siden · Kafkaesque
33Forfatteri og ensomhed
1 år, 1 måned siden · Wernn
1HJÆÆLP
1 år, 1 måned siden · Morten Vesterga...
2Hvedekorns bud på hvad et godt digt...
1 år, 2 måneder siden · hermanøv
3Fatter du det?
1 år, 3 måneder siden · Wernn
7Redigering
1 år, 3 måneder siden · NAHansen
5Bøger om at skrive
1 år, 6 måneder siden · neran
1En god slutning
1 år, 8 måneder siden · dino