Jeg var på kursus hos Skriveværkstedet i weekenden. Et af de mange gode indput på kurset handlede om at man bør skrive sin bagsidetekst, som noget af det første, fordi det kan være med til at tydeliggøre, hvad der er det vigtige i historien.
Her kommer, som inspiration, mit udkast til bagsidetekst til bogen "Dronning Annes Hævn":
"Lad kanonerne, men lad lugerne forblive lukket, til jeg giver signal", beordrer Henry Drummond. Han er klar over, at de ikke kan flygte, de må overgive sig eller kæmpe. "Vi vender skibet", råber han til 2. styrmanden, der lystrer Drummonds ordre, selvom det lige nu er 2. styrmanden, der burde have kontrol med situationen. Snart vender skibet rundt og krænger voldsomt. Alt hvad der ligger løst på dækket glider ud til siden. En af sømændene mister fodfæstet og kurer hen af dækket indtil han rammer rælingen med et brag.
Den unge Hertuginde Anne møder drengen Edvard, som lige har mistet sin far. Hun får medlidenhed med drengen og ender med at betale for hans uddannelse. Anne bliver efter voldsomme magtkampe Dronning af England. Hun og giver kaperbrev til Edvard, som føler en stærk lokalitet mod sin Dronningen og angriber de Spanske og Franske interesser i Amerika. Efter Annes død bliver den Engleske trone overtaget af George I, som er en fjern Tysk slægtning til Anne. Kong George slutter fred med Frankrig og gør kaperne fredløse. Edvard navngiver sit legendariske sørøverskib Dronning Annes hævn og sætter kursen mod den Engelske havneby Charleston, med en mindre flåde af sørøverskibe.
Dronning Annes Hævn er en historisk spændingsroman, som skildre magtkampe og intriger mellem protestanter og katolikken i 16-1700-tallets Europa. Kaperne blev brugt af kongemagterne i kampen om Amerikas guld- og sølv-resurser; men i fredstid er de pludselig fredløse sørøvere og dem der før var venner er fjender.