8 år siden
| Min OCD spasser helt ud for tiden.
Jeg har svært ved at læse, fordi mine tvangstanker forstyrrer mig hele tiden. Jeg tæller ord, jeg standser op ved bestemte ord og skal igennem en remse, før jeg kan læse videre.
Samtaler kan også være svære at koncentrere sig om, fordi jeg lægger mærke til bestemte ord. Bliver der sagt to ens ord lige efter hinanden skal jeg igen igennem en remse inde i hovedet.
Kan der medicineres mod tvangstanker? Og er det i så fald beroligende medicin? Det tror jeg ikke, at jeg er interesseret i. Kan meditation hjælpe? En psykolog? (De er dyre, de fyre)
Er der nogen, der har erfaringer på dette område?
Jeg trøster mig med, at mine tvangstanker i det mindste ikke kan ses. Der er perioder, hvor min OCD viser sig i form af bestemte bevægelser. 8 år siden |
8 år siden
| Jeg anede ikke hvad OCD var, og måtte slå det op på nettet, og der er der flere tilbud om hjælp. Det er i hvert fald en god ting, at du selv er opmærksom på problemet og vil søge hjælp. Du må kunne tale med din læge om det og eventuelt søge om tilskud til behandling.
Held og lykke.
Kåemer 8 år siden |
8 år siden
| Hej Sofie du skal have hjælp, dit liv bliver forstyrret af disse handlinger.
Du bruger for meget energi på det, så du har svært at være social og nærvær med andre veninder.
Eksperterne på vurderer hvilken behandling du skal have, de burde være de klogeste. Vh. Hanna Fink 8 år siden |
8 år siden
| For meget focus på 'blablabla' for lidt focus på livet. 'blablabla' er IKKE en kvalitet i sig selv ! 8 år siden |
8 år siden
| Jeg ved ikke noget om OCD, men jeg kan dog fortælle dig, at du skal snakke med egen læge. Din læge vil vurdere, hvad der skal ske, alt efter sværhedsgraden af din OCD. Lige som alle andre psykiske sygdomme.
Man skal have hjælp til psykiske sygdomme, og første trin er at snakke med sin læge i stedet for at gå ud og søge alternativ behandling.
Eller rettere, første trin er at indrømme/indse, at der er noget galt, men det har du jo styr på. Så af sted til lægen! 8 år siden |
7 år siden
| I dag har jeg været ved lægen.
Jeg var ellers lige ved at melde afbud i sidste øjeblik. Jeg var nervøs for, at hun skulle sige, at jeg bare skulle lade være med at tænke de mærkelige tanker. Det sagde hun ikke.
Hun udskrev noget medicin, som muligvis kan hjælpe mod min OCD. Jeg begynder på medicinen i morgen.
Hvis nogen er interesseret, vil jeg fortælle om nogle uger, hvilken effekt medicinen har. 7 år siden |
7 år siden
| Held og lykke med behandlingen. :-) 7 år siden |
7 år siden
| Jeg vil også ønske dig held og lykke og ja, lad os da bare få en opdatering om nogle uger. 7 år siden |
7 år siden
| Jeg har selv kendt til antydninger af fænomenet. I en periode som barn skulle jeg smage på ordene når noget var blevet sagt. Det gik så vidt at jeg hyppigt gentog sætninger hviskende. Det holdt op da de voksne gjorde opmærksom på det komiske i sagen.
Ellers er jeg tilbøjelig til at tælle trinnene på de trapper jeg går på. Men altså ikke højt. Dog mest kendte trapper, så jeg altid ved hvor mange trin der er tilbage at gå. Det rene pjat, men det hæmmer mig ikke i noget, og det er vel der tærsklen er - at man er hæmmet i sit liv af det. 7 år siden |
7 år siden
| Det med trapperne kender jeg også godt. Der var en årrække, hvor jeg ikke kunne gå på en trappe uden at tælle trin.
Nu har jeg dog lagt det fra mig. Jeg har hørt, at mange mennesker har den slags sære idéer. Altså bare i småtingsafdelingen. 7 år siden |
7 år siden
| Så du har lagt noget fra dig! Det må da være en opmuntring. Måske kan det ske med andre af dine problemer. Det må vi håbe. 7 år siden |
7 år siden
| Ja, det er det jeg håber. Jeg havde håbet, at der var nogen herinde, der havde kendskab til problemet og kunne fortælle mig, hvordan man lettest slipper af med de sære idéer. 7 år siden |
7 år siden
| Hvis du er så generet af det at det begrænser dig sociale eller på anden måde, må du nok gå vejen til psykologen eller lægen, som så kan pege videre.
En psykolog kan man uforpligtende tale med.
En psykiater opretter nok en journal.
Du kan nok se hvad jeg mener. Kun når det virkelig er nødvendigt skal man ønske sig at komme i "systemet."
Prøv om du kan udgrunde om det virkelig er tvangstanker eller om det "bare" er dårlige vaner.
Som ved neglebidning - det er en dårlig vane, men ikke et resultat af tvangstanker.
Det kan nok ikke sammenlignes med en uren straffeattest, men alligevel. 7 år siden |
7 år siden
| Opdatering: Jeg har det nu meget bedre. Mit hoved slapper mere af, og jeg er ikke fuldstændig drænet for energi, når jeg får fri fra arbejde.
Alle tvangstanker er ikke forsvundet, men det er landet på et acceptabelt niveau.
Forleden morgen så jeg at saksen på pakkebordet på arbejde "stod åben" Det betyder uheld. I hvert fald i mit hoved. Normalt ville jeg straks gå over og lukke den uanset hvor travlt jeg havde. Men det lykkedes mig at abstrahere fra det i mange timer. Først et par timer før fyraften var jeg ovre og se til saksen og lukke den sammen.
Jeg kan nu hænge min jakke på bøjle uden at tænke over, hvilken bøjle der vil bringe mest held.
Som et par eksempler. 7 år siden |
7 år siden
| Tillykke med fremgangen af dit nye liv. Vh. Hanna Fink 7 år siden |
7 år siden
| Godt at høre.
Nu er jeg jo en mand. Og derfor et rationelt gemyt. Selv har jeg ofte brugt rationaliteten til at jage spøgelser bort. (= frygten for at der alligevel kan være noget om det osv.)
Eksempel på noget som har optaget mange: en sort kat der går over vejen foran en skal betyde uheld.
Den klarer jeg således: Hvis det er sandt at katten har den betydning, må der være en der ser det og skriver op i sin lille bog, at "18 juli har Flemming set en sort kat gå over vejen. Det må vi skrive ned og huske, for nu skal vi sørge for at noget uheldigt sker for ham!"
Sådan må det jo være! Der kan kun være denne kobling imellem katten og Flemmings uheld, hvis nogen sørger for at der er den sammenhæng og udvikling. Hvem skulle det så være? En mand på en sky, der til ære for mig sidder og holder øje med om jeg kunne finde på at møde en sort kat på vejen? Hvad med alle de andre der ser sorte katte? Alle mulige steder i verden?
Enhver kan sige sig selv at det er det rene vrøvl. Og ergo kan det heller ikke forekomme at en sort kat på vejen bringer uheld.
Men bevares - hvis jeg har så travlt med at kigge efter katten at jeg glemmer at holde øje med bilerne? Måske er det sådan at denne overtro er opstået? Et uheldigt tilfælde - og så fik katten skylden.
Prøv for dig selv at se om du ikke kan rationalisere noget bort. Som nu med bøjlerne! Hvis der skulle være held ved en bestemt bøjle, må der være nogen/noget der er administrator af denne ordning. Og hvem skulle det dog være? Gud? Han har nok andet og bedre at give sig til.
Jeg ved godt at det ikke er let ...!
Bedste ønsker. 7 år siden |
7 år siden
| Kære Dino.
Din bortrationalisering af overtro er måske ikke i dette tilfælde noget, der er relevant.
Sofiesverden fortæller, alt hun har OCD og er begyndt på medicin. Derved er vi ovre i, at hun har en psykisk sygdom. Overtro og psykisk sygdom kan ikke sammenlignes. Når sofiesverden ser en åben saks og føler, at det giver ulykke, er det ikke det samme som folk, der er overtroiske og tror, at når en sort kat løber over vejen, så giver det uheld. Det er en tvangstanke, ikke en spøjs overbevisning. Det er ikke noget, som man lige kan skyde væk ved viljens kraft.
Det er som at bede en deprimeret person om at tage sig sammen.
Eller som jeg plejer at sammenligne det med, at bede en person med et brækket ben om at tage sig sammen og gå.
Det er ikke rart at få at vide, at man skal "tage sig sammen" og rationalisere ting bort, når det er en sygdom, man faktisk ikke selv kan gøre noget ved.
Til sofiesverden:
Det er rigtigt dejligt at høre, at du får hjælp og at det faktisk hjælper! Fedt at du valgte at gå til lægen med det og bede om hjælpen! Jeg er glad på dine vegne! 7 år siden |
7 år siden
| Nej, du har ret, Charlotte. Men Sofie nævner selv og ved tilsyneladende at bøjlerne ikke besidder heldbringende egenskaber. Så hun synes mig at stå med det ene ben hos de "raske." Hvis hun havde et patologisk forhold til det, ville hun næppe tvivle et sekund på at bøjlevalget kunne være heldbringende og næppe overhovedet nævne dem her.
Jeg tror selv at hun har erkendt problemet og må prøve at manipulere sig selv ud af vanen med at helgardere valget af bøjler.
Jeg tror at Sofie er tæt på at gøre sig fri, siden hun nævner eksemplerne med så klar distance.
Man kan ikke bortrationalisere et brækket ben, bestemt ikke, men jeg tror ikke at Sofie er der.
Det er på den baggrund at jeg skrev som jeg skrev i #15. 7 år siden |
7 år siden
| Hej Flemming.
I de sidste to dage har jeg tænkt på en mand, der sidder og skriver i en notesbog, de gange, hvor mine tanker kører i ring og tænker i held/uheld.
Det er så skør en idé at tænke, at der sidder en mand og noterer, hvad jeg gør og ikke gør, og tænker og ikke tænker. Det gør det nemmere at "tage mig sammen." Nogle gange skal jeg have tankerne væk fra de mærkelige tanker og det hjælper billedet af manden med notesbogen på. Indtil videre i hvert fald. 7 år siden |
7 år siden
| Bravo, Sofie. Godt at du tager fat på tingene.
Bedste ønsker. 7 år siden |
7 år siden
| [Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil] 7 år siden |