Familie, børn og parforhold · Ung på vej ud i hashmisbrug- Hvad gør man?

14 svar
Senest opdateret 6 år siden · 6 bruger(e) deltager
7 år siden

Min teenagerdatter har haft mange problemer og nu troede jeg lige det gik godt indtil hun pludselig har hash på sit værelse. Hun har også fået en træng til at gå ture alene og komme hjem og lugte af røg og noget andet. Den ene dag sagde jeg direkte til hende. Du er skæv, hvorefter hun svarede det ved du ikke en skid om. Det gør jeg så alligevel, da jeg selv har været ung og nysgerrig engang. Jeg har dog aldrig bragt hash med hjem i mit eget hjem.

Spørgsmålet er så hvad gør jeg? Skal jeg skælde ud og opsætte forbud? Hver gang der bliver skældt ud, bliver hun bare mere trodsig. Da jeg fandt det sidste hash, blev det bare konfiskeret, og jeg sagde ingenting. Hun har så heller ikke spurgt efter det. Jeg er holdt op med at give hende lommepenge, da jeg ikke vil finansere hendes forbrug. Så jeg giver hende de ting hun har brug for tøj, skoleting og den slags.
Før hun begyndte med hash cuttede hun og jeg var over lykkede for at hun stoppede med det men så kom hashen i stedet. Hun har lige afsluttet et psykologforløb som hun ikke syntes hun fik det store ud af. Så jeg har prøvet noget men nok bare ikke det rigtige endnu.
Gode råd modtages gerne.

7 år siden
7 år siden

Jeg skal ikke give for mange råd, da jeg ikke har børn selv. (kun en "papdatter") - men jeg husker da noget fra min egen ungdom.
Unge synes nok ikke at de voksne forstår en skid af noget som helst.
Hash? Hvorfor ryger man det? Fordi det er dejligt? Fordi man bruger rusen til at dulme andre problemer? Eller fordi vennerne gør det og man ikke vil stå udenfor?

Der er i hvert fald én ting man som forældre nok gerne vil vide: (forstærket af at barnet tidlige har skårert sig) Hvad er der galt? Hvad er barnets problem?
Som voksen siger man jo altid: "Du kan altid komme til mig og tale om tingene!" Og hertil tænker mange unge: "Vor herre bevares! Det har du ikke en skid forstand på!"

Børn kan have mange problemer. Men størst er nok at de (ikke) er velestimeret blandt vennerne. Det er fedt at være dygtig i skolen. Det er også fedt at være ven med de "førende" kammerater. Og det er fedt at være beundret af klassens sejeste fyre, eller evt. dem fra de lidt ældre klasser.
Hvis man har uheld i kærlighed og ikke mange gode venner, så skal man være ret sej for at være et velfungerende og glad ungt menneske. Et barn der føler sig som taber er ikke lykkeligt. Og den slags kan forældrene som regel ikke hjælpe med. Så kan man prøve at give mange lommepenge så den unge kan høste sejre gennem smart tøj og penge på lommen til alt det sjove. Men mange penge kan også give bagslag, hvis vennerne ikke hamler op. Man vil jo helst være som de.
I dit tilfælde vil pengene nok gå til hash, desværre.

Da hashen nu er det aktuelle problem, ville jeg måske prøve at slappe af omkring det og vise en vis tolerance. Og så i stedet for spørge ind til skæreriet. Hvis det problem er ladt bagude, kan pigen måske åbne sig omkring det. Hvis hun vil tale om det, kan du jo så spørge hende om hashen handler om det samme.
Bekræft hende ikke i at du er en "gammel reaktionær idiot."
For du har ikke nok at true hende med.
Jeg ville nok prøve at give hende lommepenge igen og sige: "Selvfølgelig skal unge mennesker have lommepenge. Jeg er bare ked af at de går op i røg og damp og jeg vil helst ikke have det hjemme for det lugter grimt. Og de der sælger det begår faktisk noget ulovligt. Er det specielt fedt at være en del af det marked? For det er du jo, når du handler hos dem."

Bedste ønsker.

7 år siden
7 år siden

Hej Dino
Tak for dit svar. Jeg tænker også, hun har nogle dybere problemer, der gør, at hun har behov for hashen. Heldigvis er hun meget mere fornuftig end for et år siden og cutteriet er ikke aktuelt mere, det fik psykologen stoppet. Jeg er så bange for hashen kom i stedet. Jeg tror heller ikke det hjælper noget at skælde ud men bare tage det fra hende, når vi finder det.
Lommepengene får hun ikke igen jeg vil ikke give penge til det. Hun har en far, der ofte giver hende penge, fordi han ikke gider være far, så køber han aflad.

Det sjove er at hun ikke gør noget når hashen forsvinder. Den første gang jeg fandt noget skældte jeg ud. Der kom ingen reaktion hun var bare sådan nå ja så skaft dig af med det. Så troede jeg hun måske slet ikke var interesseret men så begyndte hun at komme skæv hjem og nu var der hash igen og denne gang rigtig meget mere end første gang. Den første klump fik hun gratis af hendes eks-kærestes far. Sådan en kæmpe idiot, hun var kun 13 år dengang.
Ja jeg ønsker også det bedste og håber min kloge datter kommer igen. Hun var sådan en mega klog pige før, og vi fik altid at vide af lærerne, at hun var specielt boglig klog, men nu gider hun ikke skolen.
God sommer!

7 år siden
7 år siden

Selv tak. Håb om alt godt!

7 år siden
7 år siden

Er par ideer.. måske du kan bruge en eller to af dem :)

-istedet for psykolog få hende i gruppeterapi med andre unge i hendes situation.

-er der noget hun ønsker sig? Ny ipad, sko,trøje? Så lav urin prøver hos lægen og hvis hun har været clean i en måned så får hun en lille ting. Og hvis det er 3 måneder så får hun en større ting. Det giver hende motivation. Og hun får lyst til at slippe det.

-Aftal en tid på et misbrugssted og tag hende med der ud, så hun kan se hvad stoffer gør ved folk. "Skræmme" hende. Sådan at hun ikke vil ende der. Et forkert hiv kan give psykoser og det kan jeg love for hun ikke vil have.

-Tag døren af hendes værelse. Ingen mobil. Ingen internet. Det kan man ikke have hvis man ikke er ansvarlig.

-Lav mor/datter ting. Giv hende din tid, lad hende føle du lytter (uden at dømme) og elsk hende. det hun gør er jo et råb om hjælp for noget hun gennemgår, sørg for at hun ved du altid er der.

-Skift psykolog til en kvindelig eller mandling (ved ikke hvad hun havde før) det kan hjælpe. Og husk finde en som har erfaring i unge med misbrugsproblemer.

-Tilbagefald kan ske, så længe du kan se hun prøver og giver sit alt. Så ikke bank hende i hovedet hundrede gange over en fejtagelse ved at hun "kom til" at ryge en gang ting. Støtte, støtte, støtte.

-Tag på en ferie med familien. Ud af jeres gamle rammer og rutiner.

-Find alt info på nettet om forældrer til unge med misbrugsproblemer. Tjek efter forums og hør førældrers erfaringer der. Ring ind til hotlines og snak om det. Det er kun et tabu hvis vi ikke tør at tale om det.

Jeg kan læse at du er en god mor. Du virkelig tager "fat" i problemet før der bliver meget større. Og du søger rådgivning. Det er en god start. Jeg håber virkelig din datter kommer på rette fod. Hvis du vil skrive en privat besked må du meget gerne det. Har selv haft stoffer tæt inde på livet, da min mor været og stadig er det. Og er villig til at besvare hvad som helst for at hjælpe dig og din datter i denne situation.

Mvh Simone

7 år siden
7 år siden
#5

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

7 år siden
7 år siden

Mange mange tak for de mange svar hvor dejligt at der er så mange med gode råd og erfaringer. Vi tager på en uges Højskole på søndag og det håber jeg kan være med til at hjælpe hende på rette kurs.

7 år siden
6 år siden

Hej Ida Pedersen(Anita A)...

Jeg ved ikke om tråden stadig er aktuel, men i tilfælde af at den er, vil jeg gerne give mit besyv med (som Søren Sørensen (the void) foreslår)...
Lad mig høre hvis det er velkomment med en ekstra kommentar :)

6 år siden
6 år siden

Tager da gerne i mod endnu en kommentar. Min datter har fået hjælp af kommunen men hun er ikke ude af sit misbrug endnu. Nogle siger, at jeg ikke skal være så bange for hash, fordi det er som medicin for hende.

6 år siden
6 år siden

Jeg synes, at det lyder som om din datter selvmedicinerer sig. Hashen må give hende et frikvarter fra den indre smerte, der fik hende til at påføre sig fysisk smerte for at slippe væk fra den psykiske.
Du lyder til at være en opmærksom og omsorgsfuld mor. Jeg tror, at de mennesker har ret, der fortæller dig, at det er som medicin for hende. Jeg tror dog ikke, at det bør gøre dig tryg. Dér lyder det som om din egen mavefornemmelse er en bedre rådgiver. Hash er ikke så uskyldig, som mange prøver at gøre det til. Det er en kompleks plante med komplekse virkninger.

Jeg har en bekendt, der er svært traumatiseret, og for hende har en del af løsningen været CBD-olie. Denne del af planten har hashens beroligende og smertelindrende egenskaber, uden de dele, der gør een skæv og fremmer psykoser. Måske kunne det være en ide at undersøge, om det også kunne bruges i jeres tilfælde?

6 år siden
6 år siden

Tak for tippet heldigvis tror jeg at min datter er stoppet med at ryge så meget hash. Men nu kommer sommerferien og så kan hun ryge i igen.

6 år siden
6 år siden

Jeg mener det vigtigste er at hun føler hun kan fortælle dig hvad hun gør... på den måde ved du hvad der foregår og kan træde til hvis det bliver nødvendigt (lægehjælp etc). Min erfaring er at man ikke kan forhindre adfærden, så længe den dækker et behov...

6 år siden
6 år siden

Ja det kan du have ret i, og heldigvis har vi igen fået opbygget et godt forhold, hvor hun fortæller mig, hvad der foregår. Hun skal også starte i noget gruppeterapi her på fredag, og jeg håber det vil hjælpe hende.

6 år siden
6 år siden

Det glæder mig at høre, alle de bedste ønsker for Jer :)

6 år siden
6 år siden

Tak skal du have lige nu går det meget bedre end da jeg startede tråden.

6 år siden

Besvar debattråd

Debatten Ung på vej ud i hashmisbrug- Hvad gør man? er startet 11/07-2016 08:57 af Ida Pedersen (Anita A) og er placeret under Familie, børn og parforhold.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

5Dine største inspirationskilder?
6 dage siden · AnsuLa
2Digtteknikker: GAS-sætninger
25 dage siden · Tungnemt
4Dage med Ralf.
26 dage siden · MollyTrine
10Berøringsangst mht. kommentarer?
1 måned, 18 dage siden · David H
2Hvor blev digtene af?
1 måned, 26 dage siden · Tungnemt
1Jeg søger en lille gruppe testlæser...
2 måneder siden · Kafkaesque
43Dagens DJ
2 måneder, 2 dage siden · Ansu
5Digtteknikker: undgå adjektiver
2 måneder, 3 dage siden · Tungnemt
25Digte
2 måneder, 7 dage siden · Tungnemt
26Dagens citat
2 måneder, 8 dage siden · Ansu
4Videoer med terapeutiske øvelser
2 måneder, 11 dage siden · Ansu
1Politiken promoverer pædofili
2 måneder, 12 dage siden · David H
6Overgreb er tortur - lovforslag
2 måneder, 14 dage siden · Ansu
1Kreative hjemmesider
2 måneder, 15 dage siden · Tungnemt
4163Dagens ord
2 måneder, 22 dage siden · Savanti
11Hvad sker der for, at ingen læser m...
3 måneder, 6 dage siden · Løvinde
1Hjælp til et spørgsmål i Adventure ...
3 måneder, 15 dage siden · Skriverkunstner
3Fortivlet: Ægteskab uden romantik -...
3 måneder, 17 dage siden · Maria77
8Poesi forlag søges
3 måneder, 26 dage siden · heksemutter
3Dagens Dok
4 måneder, 9 dage siden · HamDenKorte
5God digital bogside
4 måneder, 10 dage siden · HamDenKorte
3Dansk eller Engelsk?
4 måneder, 11 dage siden · cell
5Dagens Sketch (del en sketch/joke)
4 måneder, 11 dage siden · HamDenKorte
8Hjælp og råd vedr. Økonomisk værgem...
4 måneder, 15 dage siden · David H
162Hvad er du taknemmelig for i dag?
4 måneder, 15 dage siden · Ansu
2Voldtægts-kultur
4 måneder, 16 dage siden · Ansu
3Forlags forretnings-model
4 måneder, 18 dage siden · Ansu
521Kontraster
4 måneder, 18 dage siden · Brehmer
5Jeg er ny og vil gerne rigtigt i ga...
4 måneder, 20 dage siden · Skriverkunstner
3Din yndlings kirken salme sang
4 måneder, 20 dage siden · Skriverkunstner

Familie, børn og parforhold

3Fortivlet: Ægteskab uden romantik -...
3 måneder, 17 dage siden · Maria77
1Livets vej
1 år siden · Ansu
11Transgender
2 år siden · Inghard
11Jalousi
3 år siden · Kåemer
7Arbejde og bil
3 år siden · Wernn
4Det primitive holdbare.
3 år siden · Fink
16Køn
4 år siden · JohannesB
47Er mænd mere jaloux end kvinder?
4 år siden · dino
6Jalousi
4 år siden · dino
6Samtykke
4 år siden · dino
21Porno
5 år siden · Kåemer
6Homofobi
5 år siden · Kåemer
6Brug af begrebet seksuelt
5 år siden · Kåemer
1Magt mellem elskende
5 år siden · Kåemer
56Utroskab
6 år siden · Engbo
33Er ligestillingen umagen værd?
6 år siden · Morpho
15Overgreb
6 år siden · Morpho
3Hvad sker der, når han dør?
6 år siden · Blækhuset
14Ung på vej ud i hashmisbrug- Hvad g...
6 år siden · Anita A
8Blotter
7 år siden · Kåemer
8Overgreb
7 år siden · Kåemer
9En ven opførelse og min dårlige sam...
7 år siden · smukkehjerte
7Er det i orden?
7 år siden · Kåemer