Jeg er for nylig begyndt på en tyk bog, hvor der tidligt i bogen sker en eksplosion af en terrorbombe. Selve braget nævnes blot. Hovedpersonen slås bevidstløs, men fra han vågner op... Jeg kan godt sige dig at her er der beskrivelse på højt plan af hvordan sådan noget kunne opleves.
Hvis det har interesse så er det den af Kåemer anbefalede "Stillidsen" af Donna Tartt. Det sker inden for de første 100 sider. Denne beskrivelse er overlegent godt skrevet.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jeg er personligt ikke så vild med den slags "lyd-udtryk" på skrift-

"Booom!" fx lyder ret tegneserie agtig på mig. Jeg kan direkte blive hevet ud af en historie, hvis forfatteren sætter ord på den slags lyde - det fungerer sjældent godt.

Jeg ville hellere beskrive eksplosionen med flere ord - men det er jo smag og behag :)

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Det må en soldat, der har været i en bomberegn beskrive. Lyden skal nok omskrives i følelsen omkring lyden. Vh. Hanna Fink

"Så lød med ét et voldsomt brag. Det var som om hundrede tordenskrald skulle ske på en hundrededel af et sekund. De nærmerestående hørte det slet ikke. Trykbølgen var hurtigere end lyden, og de mærkede kun kort at de ramtes af et højhastighedstog, førend lyset slukkedes og glemslen blev absolut"

Meget kortere synes jeg ikke at det kan gøres.

dino: En fysisk umulighed ;-)

Med venlig hilsen
Kattegat

Hvordan umuligt, Kattegat? :-)

#9 dino
Fordi trykbølgen = lyden :-)http://www.fysikba...=visForloeb&id=16

Med venlig hilsen
Kattegat

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

OK, Kattegat, nu ved jeg hvad du mener. Men det kan jo ikke passe.
Når en ladning krudt eksploderer vil der dannes en lydbølge og denne bevæger sig naturligvis med lydens hastighed.
Problemet er at vi ikke kan overlade fænomenet til lyden alene. For naturligvis kan luft (og andre sprængemner) bevæge sig langt hurtigere.
Selv en flyvemaskine kan flyve hurtigere end lyden, og hvis vi rammes af næsen på en sådan vil vi mærke det før end vi hører lyden af motoren.
Hvis vi rammes af en geværkugle, vil det også ske længe før end vi hører lyden af skuddet. Geværkuglen flyver langt hurtigere end lyden.
Chokbølgen fra en eksplosion kan (som der står på nettet,
https://www.google...NFIvLjOSKN3anJfPA )

bevæge sig med 20 gange lydens hastighed. Dog vil hastigheden aftage med kvadratet på afstanden. (Det skyldes at ved en rundstrålende eksplosion vil fladen rundt om centret være en kugleskal, og denne har et areal der er 4 x pi x radius i anden. Det vil sige at dobbelt afstand betyder en fjerdedel intensitet.)
I en vis afstand vil bølgen komme ned under lydhastighed, men selve braget vil fortsætte som lydbølge med netop lydens hastighed.
Derfor kan de nærmeste rammes af partikler (at ligne ved geværkugler) og komprimeret luft der bevæger sig hurtigere end lyden. Og de vil (i værste fald) dø inden de når at høre braget.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jaaa, vi ved godt at mænd kan ødelægge det hele. Men vi vil nødig skulle give forslag som Boommmm, kapoowww, jjoonnnk, huiiiit, blamm, osv - i hvert fald ikke uden at angive Anders And og co som kilde.

#11 dino
Fuldstændig korrekt,hvad du henviser til i ovennævnte indlæg.
Det jeg faldt over var denne passus.
"Så lød med ét et voldsomt brag."
Den person, der er i stand til høre og gengive lyden af braget, må nødvendigvis befinde sig i en afstand, hvor trykbølgens hastighed = med lydens hastighed.
I øvrigt er jeg ked af at have medvirket, når resultatet blev som beskrevet i #12.

Med venlig hilsen
Kattegat

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Ja, Kattegat. Ham der hører braget og siger replikken er længere borte end han der - på kort afstand - fik selve sprængningen at føle. Sådan skulle det opfattes.

Men nej, der er ikke ødelagt noget. De med tilstrækkelig fantasi kan endnu nå at bidrage med gode ord som der efterspørges.

Lizette, i vores Anders And blade har vi ikke tvivl om hvad symbolernes betydning har.
Støj, larm og vrede har helt sine egne symboler.
Måske fordi vi er vokset op med dem ved vi betydningen af dem.
Når jeg læste op af historierne, lavede jeg lyd på til mine børn, så fik de forståelse for dem.
Bare et sidespring. Vh. Hanna Fink