Ordet er frit · Tiden - igen igen

7 svar
Senest opdateret 4 år siden · 4 bruger(e) deltager
4 år siden

Jeg husker en dansk roman der begynder med at stille spørgsmålet: "Hvad er tid?"
Trods et ærligt forsøg, lykkedes det ikke rigtigt at besvare det.
Tiden som fænomen dukker ofte op i mange sammenhænge. Vi ved at den må eksistere på en eller anden måde, for vi bliver ældre og forandres dermed.
Længe har man forsøgt at måle den og vi kender alle uret. Men uret definerer ikke hvad tid er. Den synliggør den heller ikke. Den er en maskine hvor noget roterer med konstant hastighed. Bevægelser i rummet bliver herved proportional med tiden. Skulle der end være usikkerhedsmomenter heri, så synes vi at uret gør det godt nok til at vi tør indrette vores liv efter det. Tilmed sammenknytter uret sin periodiske enshed (minuttets, timens dagens gentagelser osv.) med Jordens rotation om sig selv.

Nogle kalder tiden for den 4. dimension. Det kan forekomme som en tilsnigelse, da de øvrige tre synes os at have en anden natur. De andre er længder, der står vinkelret på hinanden. Vi synes ikke at blive lige så frustrerede, når vi bedes definere længder eller afstande. De synes os mere håndgribelige end tiden. Men er de egentlig det? Helt ærligt - prøv at definere en afstand uden i selve definitionen at benytte afstand som begreb. Her kan enhver plumpe i!
Lad mig gøre et forsigtigt forsøg: Afstand er at angive punkter i et tredimensionalt aksesystem, hvor mindst en af koordinaterne er forskellig fra de andre. Så har jeg ikke brugt afstand i definitionen.
Hvorfor pointere dette? Fordi det er en helt almindelig hindring, når vi vil definere tiden. Vi kan kun vanskeligt forklare hvad tid er uden at bruge begrebet tid i selve definitionen. Ved uret brugte vi afstand (eller vinkler imellem viserne) til at paralellisere tiden som en brugbar måling. Men uret kunne som sagt ikke forklare hvad tid er.

Hvorfor er det så svært? Måske fordi vi selv står på tiden og er i hele vort liv en sum af processer der sker i tidsdomænet. Det er svært at forklare noget objektivt, når vi selv er en del af billedet. Det handler om selvreference. Alt i vort legeme og i vore tanker er tidsprocesser, eller måske rettere processer der ikke kan ses eller forstås uafhængigt at tiden selv. Derfor er det svært at objektivisere tiden. Vi kan ikke stå uden for og kigge ind. Vi er inde hele "tiden" og i alt hvad vi gør.
Mange vil umiddelbart sige at tid er at alt i verden bevæger sig og forandres. Men bevægelse er en tilstandsændring i tidens løb og ligeledes er forandringen i et legeme en proces i tiden.
Men findes tiden egentlig så? Ja - for hvis kun materien fandtes og forandredes eller bevægede sig, så vender tiden straks tilbage som en størrelse der angiver forskellen på to tilstande for materien. Hvis en krop er ung i en tilstand og gammel i en anden, så er tiden netop forskellen på tilstandene og dermed noget der ikke kan adskilles fra materien. Ændring i position eller fremtrædelsesform skaber ved sin formulering straks tiden. Kun hvis alt forbliver konstant, synes tiden at ophøre. (Og det har ikke givet os svar på hvad tiden er.)
Hvis verden blev til ved et ekspanderende punkt, vil tiden være et udtryk for ekspansionens fremtræden. Der er tid til forskel på verden af i dag og verden af klokken nul.
Det drilske spørgsmål bliver naturligvis: "Hvor lang tid gik der før "Big Bang" skete? Det spørgsmål kan således ikke besvares, da tiden ikke fandtes før selve verden. Tiden er knyttet til verdens eksistens. Tid er selve fænomenet at verden forandrer sig. Hvis en forandring er lille, er tiden kort, hvis forandringen er stor er tiden lang. Hvis for eksempel en meteor findes i to tilstande hvor stedkoordinaterne er væsenligt forskellige, er tidsforskellen lang. (Vi kender ikke til uendelige hastigheder.) Hvis en anden meteor findes på to lige så afvigende steder men over kortere tid, må det udtrykke en højere forandringsevne. (Større hastighed.)
En sådan må bero på en større forandring af masse til energi. (Masse er en af energiens fremtrædelsesformer, og massen kan forandres til energi.) Stedkoordinatens forandring kan ikke ske uden forandring af masse til energi et eller andet sted. Enten i meteoren selv eller i den planet der har skudt den afsted.
Hvad er så tid? Tid er massers omdannelsesparathed. Vi fornemmer tiden fordi vi selv forandres. Tid er for os oplevelsen af at der sker processer i os selv. Vi synes nogle gange at tiden går langsomt og andre at tiden går hurtigt. Denne forskel peger måske på at tiden netop ikke er noget i sig selv. Hvis der sker en masse ting synes tiden kort. Og omvendt. Men vi relaterer os til uret fordi det har den egenskab at forandringerne i det er konstante og periodiske. Urets fjeder mister sin energi og dette tab betaler for visernes positionsændring.

4 år siden
4 år siden

Ja tid er noget underlig noget, tid er lighed med forandring, træer vokser, rynkerne bliver tydligere.
Familier vokser, så vi ser udviklingen i efterkommerne, altså et bevis for tiden er gået.

Det kan ikke mærkes føles som noget håndfast, men rent psysisk/fysisk kan kroppen fortælle, at tiden er gået, den lyver ikke.
Jeg kan ikke teknisk sætte ord på tid, men kun se at forfaldet beviser at tiden er gået.
Det er som at forklare en blind farven rød eller duften af en snerle, til en der aldrig har haft sin lugtesans. Ikke alt kan forklares i hvertfald ikke af mig. Vh. Hanna Fink

4 år siden
4 år siden

Jeg er enig. Vi kan ikke blot se på et univers hvor alle begivenheder er sat i stå, for vort jeg's eksistens er en sum af processer/forandringer og derfor går tiden stadig i os og for os.

Det er virkelig svært at forklare farver for en blind.
Man kan prøve med at tings form, som også han kan mærke, kan erkendes af en seende allerede på afstand. Lyset som vi andre benytter kan beskrives som en slags varme, som også den blinde kender fra solens lys. Denne varme er bølger ligesom havets bølger og lydens. En bestemt slags varme har sådanne bølgeegenskaber at når de rammer vore øjne opfattes bølgetogene så præcist, at de sladrer om former og kanter på de ting som de blev reflekteret fra. Og derfor kan vi kende tingens form uden at røre den.
Hertil kommer at ting har andre egenskaber end formen. Overfladen har evnen til at favorisere visse bølger frem for andre. Bølgerne fra sådanne udvalgte bølgearter (frekvenser) kan vore øjne også skelne fra hinanden. Disse sorterede bølger kalder vi farver.

Men synet af en ahornskov i New England i efteråret er nok noget man skal se for at tro det.
https://www.google...g&iact=mrc&uact=8

4 år siden
4 år siden

Jeg forstår godt de filosofier, der høre med til et spørgsmål om tid --ordet tid.

Men nu skal man jo ikke glemme det praktiske ved brugen af ordet.
Som arbejder vidste jeg godt, når tiden betød fyraften eller ferie. I den TID jeg har fået lov at være her blandt de skriftkloge, er mine børnebørn, som jeg kørte med i barnevognen vokset, så jeg må kigge op til nogen af dem.

En som jeg kørte med, kommer nu i bil og tager os med på besøg.
Vi bytter lige rolle.
Min tur - min tid til at blive kørt med.
Der er levende beviser på at tiden går ud over det automatiske, som dino omtaler.

Så er der også nogen der i samtalens løb, afslår mine påstande med. "Jamen det er tiden." Det er tiden, der fratager husmandens ejendom og købmandens butik - eller gør folk arbejdsløse.

Så har ordet en anden betydning. Efter min mening en forkert; men der for det jo godt ske kapitulanterne har ret. Det er nok et spørgsmål om tid.

4 år siden
4 år siden

Ja, Engbo, tiden er virkelig. For livet er virkeligt. Der er ingen grund til at prøve at bortforklare tiden bare fordi den er svær at greje. Og det prøver jeg heller ikke.
Jeg er ikke på det hold der mener at verden er indbildt.
Fra E. Kant har vi denne berømte skelnen: "Das ding an sich und das ding an uns."
Det betyder at han skelnede imellem hvad verden (Og alt den består af) er i sig selv, og hvad den er for os. I vores forståelse. Og det var ikke altid det samme.
Schopenhauer var uenig. Han mente at man ikke kunne bruge "Das ding an sich." For uanset hvordan verden er for sig selv, så kan vi intet vide derom uden at lade det passere vort subjektive filter. Derfor forkastede han også materialismen. (Materialismen som verdensforståelse, ikke som grådighed, som materialismen ofte forveksles med.)

Men tiden er så meget "an uns" at vi har svært ved at objektivisere den, selvom vi kan være nok så overbeviste om tidens objektivitet. For tiden er en del at vort eget selv.

Det er som med farverne. En ting er ikke "grøn." Den kan have en overflade der kan reflektere lys af en vis bølgelængde. Når dette filtrerede lys rammer vore øjne synes vi at fladen er grøn. Det grønne er navnet på vor perception af det lys der har den aktuelle bølgelængde. Tingen er ikke grøn!
Derfor er det også svært at tale om objektive farver. Men der er konsistens imellem vor perception og flader med denne lysfiltrerende egenskab. Og derfor fungerer farvebegrebet godt i hverdagen. Det ændrer sig ikke fra dag til dag. Man kan ikke angive falsificerende vilkår for postulatet at fladen har egenskaben (som berettiger os til at kalde den grøn.) Og derfor kalder vi fladens farve for en objektiv sandhed. Den holder i praksis. Også efter at vi er borte.
Livet skal leves i praksis og derfor er materialismen en god forklaring på mange ting. En fattig mand er virkelig fattig. Det er ikke blot noget han har drømt.

4 år siden
4 år siden

Tidsbegrebet er et abstrakt begreb, og der er utallige, som har budt ind på en definition, uden nogen har fundet svaret endnu.
Mon det nogensinde sker?
Personlig er jeg her på mine gamle dage vendt tilbage til vore forfædres tidsmåling - sol tid.
Det er ret enkelt og forståeligt.
Forårstid: Jordberedelse, så tid, stenbideren kommer.
Sommertid: Afgrøderne passes, makrellen strejfer kysten, og med lidt held og en masse frisk luft får man en sommerbuk på kornet, samt nogle dejlige ture med båden rundt i Kattegat og Limfjorden, når vinden og vejret arter sig.
Efteråret: Høst, forrådsindsamling af; brænde bær og frugter, sild, laks, ål og havørred er der på kysten og i åen, og slagtetidens travlhed er pludselig over os.
Vinter: Tid til refleksion, læsning, familien, rejser og indendørs aktiviteter, samt en smule jagt ind imellem.
Sådan går så nogenlunde min tid, og den er ret enkel at holde styr på ;-)

Med venlig hilsen
Kattegat

4 år siden
4 år siden

Ja, Kattegat, langt vigtigere end at definere tiden er det at bruge den til noget fornuftigt.
Arbejderpoeten Karl Scharnberg skrev vist engang:
"Du siger at du ikke har tid... Spørgsmålet er hvad du vil bruge din tid til."

4 år siden
4 år siden

Nu skal I jo ikke glemme, at Jesus Christensen på forhånd har blandet sig i debatten om tid. "For Gud er en dag som tusind år - og tusind år som en dag."

Jeg tror nu, det var lidt af en undvigelses manøvre for et forsvar af noget, der ikke gik op.

"Himmerigets Rige er nær."
Ja, hvis en politiker lovede noget linende, så ville vi jo næppe forsvare med: I næste måned eller om tusinde år. ---?

4 år siden

Besvar debattråd

Debatten Tiden - igen igen er startet 12/08-2016 23:23 af Flemming Dalsgaard (dino) og er placeret under Ordet er frit.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

7Brug af kommentarer?
21 timer siden · Pia Hansen
2Efterlysning af serie
2 dage, 10 timer siden · Kåemer
474Kontraster
3 dage siden · Engbo
3918Dagens ord
5 dage siden · Engbo
6Skriveklub?
5 dage siden · Andreas9000
0Kritik / personlig / offentligt
7 dage siden · Brehmer
0Presse meddelser
27 dage siden · JesperSB
1Copyright af navn
1 måned, 6 dage siden · Kafkaesque
2Skrivegruppe 45+
1 måned, 10 dage siden · HeleneHK
1Psykoterapi
1 måned, 15 dage siden · Kåemer
0Inspirationsråd til at skrive digte
2 måneder, 1 dag siden · belmindelig
21Skal vi starte et skrive- fortællef...
2 måneder, 3 dage siden · Anniina
20En udfordring med Den fede mand af ...
2 måneder, 5 dage siden · Morpheus
7Gratis TV-kiggeri
2 måneder, 5 dage siden · Prem
2Navne
2 måneder, 6 dage siden · Engbo
94Dagens Had
2 måneder, 7 dage siden · Prem
74Ligheder
2 måneder, 8 dage siden · Prem
20Komplimenter
2 måneder, 8 dage siden · Prem
145Hvad er du taknemmelig for i dag?
2 måneder, 8 dage siden · Prem
710 trælse brølere...
2 måneder, 10 dage siden · K.B. Assenholm
11Jalousi
2 måneder, 11 dage siden · Kåemer
3Saxo Publish eller Book on Demand (...
2 måneder, 11 dage siden · TheProject
4Gensidig betalæsning - Roman
2 måneder, 11 dage siden · Kafkaesque
5Bekræft dit køb med nemid
2 måneder, 15 dage siden · mlsj
9Limericker på Vendelbomål
2 måneder, 17 dage siden · Prem
1DAGENS KÆRLOGHED
2 måneder, 20 dage siden · Engbo
6Hvem kan italiensk?
2 måneder, 20 dage siden · Kafkaesque
10Skriveblokering/flow
2 måneder, 28 dage siden · Prem
1Leder af betalæsere til up-and-comi...
3 måneder siden · Aurelian
2opbygning
3 måneder, 1 dag siden · Avj81
6Dagens Dammark ,døde mink
3 måneder, 2 dage siden · Engbo
7Novelle vs Kort Roman
3 måneder, 3 dage siden · mlsj
7Kalle er død
3 måneder, 4 dage siden · Pia Hansen

Ordet er frit

474Kontraster
3 dage siden · Engbo
0Presse meddelser
27 dage siden · JesperSB
20Komplimenter
2 måneder, 8 dage siden · Prem
1DAGENS KÆRLOGHED
2 måneder, 20 dage siden · Engbo
6Dagens Dammark ,døde mink
3 måneder, 2 dage siden · Engbo
123Dagens Vits
3 måneder, 14 dage siden · Savanti
27Godt man ikke kan
5 måneder, 12 dage siden · Wernn
50Liv andre steder?
5 måneder, 16 dage siden · Wernn
157Læserbreve
5 måneder, 20 dage siden · Savanti
5Jalousi kontra .
6 måneder, 11 dage siden · Wernn
8Etik af begrænsninger for tekst
7 måneder, 17 dage siden · Emeli
17Down to Earth . Med zac efron.
7 måneder, 24 dage siden · Wernn
8Spansk
9 måneder, 10 dage siden · Savanti
4Hobbitten
9 måneder, 22 dage siden · Kafkaesque
8Udødelige fortællinger
10 måneder, 21 dage siden · Engbo
3Droner
10 måneder, 22 dage siden · JohannesB
2Royalty
1 år, 2 dage siden · WeirdSpace
0Tillykke til dronningen
1 år siden · Savanti
2Klima krigeren.
1 år, 1 måned siden · Savanti
1470% sænkning af CO2 udslip
1 år, 3 måneder siden · Wernn
7Noget galt i halsen? Sprog og biolo...
1 år, 4 måneder siden · Wernn
23Entropi og evolution
1 år, 5 måneder siden · Wernn
2Hærværk
1 år, 5 måneder siden · dino
0Gælds styrelsen .
1 år, 5 måneder siden · Savanti
1Brug af navne i bøger?
1 år, 5 måneder siden · Eddie
0Diskrimination af kvindesport?
1 år, 7 måneder siden · dino
2Skrivegrupper eller blot makkere
1 år, 9 måneder siden · heksemutter
4Gætteleg
1 år, 11 måneder siden · Polo
3Udgivelse af digtsamling
2 år siden · Fink
1Retstilstand og retssikkerhed
2 år siden · Kattegat
2Mindre smerter når jeg skriver
2 år siden · dino
4Gratis
2 år siden · Savanti
2I gang.
2 år siden · dino