Vi ville miste hele den danske litteratur, og dermed en stor del af dansk identitet.

Men det er da ikke usandsynligt at det vil gå sådan, og måske vil den generation der langt fremme være aldeles ligeglad, og synes det er udmærket sådan som de har det da.

En gang var store dele af Norden ét sprogområde, oldnordisk. Det skulle vi have holdt fast ved, så ville vort sprog have et mere solidt basis.

Men lad os endelig holde fast ved dansk sprog så længe det er muligt.

Kåemer

George Orwell fortale spændende i romanen "1984" om, hvordan folk mistede tanker, når de mistede sprog. Jeg tror ikke at man kan beholde sine danske tanker intakte hvis sproget skal erstattes af engelsk.
Hvis vi skal gøre det tydeligere, kan vi tænke os at vi ikke valgte engelsk, men et indiansk sprog fra Amazonas.
Og omvendt, hvis disse indianere skulle lære engelsk, ville de snart tilegne sig begreber fra den engelske verden.
- Når vi helt erstatter modersmålet med engelsk og lader et par generationer gå.

Kulturer bliver mere kompatible når alle kan tale et fælles sprog. og der er nok mange goder deri, men lad os lige klappe hesten lidt, inden vi afskaffer de andre sprog.

Man må nok indse at hvis alle folk i verden skal kunne tale sammen ved at de alle lærer engelsk, må der være en begrebsmæssig konsensus, hvis en sådan samtale skal være meningsfuld. Når folk taler forskelligt, tænker de også forskelligt,vil jeg mene.

Sprog uddør, fordi de bliver fortrængt af det nye sprog. Vi ser det med de danske dialekterne (som dog ikke betragtes som sprog). Det er efterhånden kun de ældre, der taler dem, og så er sprogdøden nært forestående.

Jeg kan slet ikke forestille mig et Danmark uden dansk - i al fald ikke det næste hundrede år. Men en gradvis forvitring, erosion, sådan som vi ser det med de store bjerge, hvor de årlige frostsprængningen i sprækkerne en skønne dag forvandler et bjerg til sand.

To tegn på forvitring er 1) hvorvidt sproget forsimples og 2) hvorvidt engelsk vinder frem på bekostning af dansk.

Personligt synes jeg at det danske sprog forsimples såvel i litteraturen som i dagligt brug. Men det er svært at bedømme om der blot er tale om sprogfornyelse eller -forsimpling. Er det danske sprog på deroute på samme måde som håndskrift, stavning og retskrivning?

Engelsk vinder ubestrideligt frem på bekostning af dansk i de højere uddannelser fx skrives en ph.d. som oftest på engelsk. Tilsvarende i folkeskolen, hvor der nu undervises i engelsk fra første klasse, mens engelsk i min tid først startede i 6. klasse.

Vil dansk forsvinde?
Det tror jeg ikke, og i givet fald, vilde der gaa mange hundrede Aar. 5 millioner Mennesker har i dag dansk som daglig Sprog, saa det vil nok holde adskillige Generationer endnu og aldrig helt uddø, saa længe, Tanker, Drømme og Ideer, udtrykkes på dansk.
Dansk vil undergaa mange Forandringer i Fremtiden, og her vil Ændringerne ogsaa være mest mærkbare i det talte Sprog som tilforn. Skriftsproget ændrer sig noget mere sindigt. Dog er den Hastighed, hvormed saavel tale som Skriftsprog ændres i de her Aar, ret hastig. Min Opfattelse af det moderne SMS Sprog er saa nogenlunde paa Niveau med min forstaaelse af Harald Blaatands danske Sprog - uforståeligt.
Jeg vilde da nok kun med besvær kunde forstaa mine oldebørns danske Sprog, hvis jeg er levende til den Tid. Lige saa lidt, som de vilde kunde faa noget større Udbytte af Martin Andersen Nexøs Skrifter. I modsætning til, hvad de har betydet for min Generation og mig selv personligt.
Med venlig hilsen
Kattegat

Jeg vil bare lige sige, at vi altså for det meste skriver danske opgaver på uni - i hvert fald på mit studie, det kan sikker veksle en del fra studie til studie :) Man skriver som regel kun på engelsk, hvis man har en engelsktalende underviser - eller selv er engelsktalende. Vi skal måske skrive et engelsk abstract, men selve opgaven er for det meste på dansk. En ph.d skrives måske på engelsk - så langt er jeg endnu ikke nået - men det er nok fordi, at den skal kunne læses af folk udenfor Danmark, siden den jo er en langt mere dybdegående undersøgelse, som i teorien skal stå til rådighed for andres arbejde indenfor det samme felt.

Derudover er 'dansk' jo i forvejen ikke super dansk. Vi har jo f.eks. mange latinske ord, og vi har fået indflydelse fra England længe - ligesom de har fået det fra os. Det går helt tilbage til vikingetiden og ikke bare nu, hvor vi ser engelsk-talende serier.
Jeg tror altid, at vi vil tale 'dansk', men ja, indenfor sproget vil meget ændre sig. Alting udvikler og ændrer sig altid. Stilstand er umuligt for en kultur, medmindre man afskærer sig fuldstændig fra resten af verden - og det ville altså være lidt surt o.o

Fremmedsprog har fyldt rigtigt meget i mit uddannelsesforløb, engelsk, tysk og fransk. Tænk, hvad jeg kunne have lært, hvis jeg ikke var dansker, men fx amerikaner. Det har tit ærgret mig.
Dertil kommer, at jeg jo ikke engang kan begå mig på et ligeværdigt niveau sammen med en englænder og slet ikke med en tysker eller franskmand. Jeg er på forhånd kørt agterud.

Kort sagt: som dansker starter man livet med et sprogligt handicap, som man forsøger at kompensere for ved at lære adskillige fremmedsprog, en tid, der kunne være brugt til at lære de øvrige fag på et højere niveau.

Den tankegang er - helt ind til benet - en realitet, som meget vel kan få de kommende danskere til at fravælge dansk. Jeg forestiller mig, at højtuddannede forældre taler engelsk i hjemmet og sender deres børn i engelsktalende børneinstitutioner og senere på uddannelsesophold i USA.
Dansk reduceres til hjemmets andetsprog, som tales på gaden og i almindelig omgang, ligesom dansk er andetsprog for mange etniske.

Kattegat #4

Du skriver:
"Jeg vilde da nok kun med besvær kunde forstaa mine oldebørns danske Sprog, hvis jeg er levende til den Tid. Lige saa lidt, som de vilde kunde faa noget større Udbytte af Martin Andersen Nexøs Skrifter. I modsætning til, hvad de har betydet for min Generation og mig selv personligt."

Ja, det er ret uhyggeligt, men formentligt sandt.

Lad mig citere fra en kronik i Berlingske, hvor to gymnasielærere beskriver hvor presset danskfaget er, således at ældre litteratur er tvunget i baggrunden:

"Mange unge i gymnasiet er i tiltagende grad ikke i stand til at læse eller skrive tekster, der afviger særlig meget fra det typiske afkodningsniveau, der fylder deres fritid, hvilket truer med at gøre dem historieløse og dårligt udrustede dannelsesmæssigt."

"Mange unge i gymnasiet er i tiltagende grad ikke i stand til at læse eller skrive tekster, der afviger særlig meget fra det typiske afkodningsniveau, der fylder deres fritid, hvilket truer med at gøre dem historieløse og dårligt udrustede dannelsesmæssigt."

Ovenstående er sikkert rigtigt. Det er også rigtigt, at 25 % af Danmarks befolkning er funktionelle analfabeter. Det er en af de kendsgerninger, der har gjort Danmark til et kulturfattigt og historieløst samfund.
Det store spørgsmål er så, hvorfor står det så ringe til?
En forklaring kunne være den store afstand mellem det talte og det skrevne sprog.
Dansk retskrivning har bortset fra nogle små korrektioner været låst fast i 150 år og bygger derudover i det meste på Christian III danske bibel. Det har siden begyndelsen været elitens sprog og tilsidesat det talte sprog med hensyn til ortografi og udtale.
Dansk har behov for en gennemgribende revision, der gør sproget mere bredt anvendeligt.
Hvorfor staver jeg min nabos navn Helle, når jeg siger Hælle?

Med venlig hilsen
Kattegat

Også en englænder ville nok udtale e'et i Helle på samme måde som os.
Jeg er nok en ven af vore vokalers nuancer i udtalen. Og jeg ser meget gerne Æ, Ø, og Å bevaret.
I Østeuropa har man i flere lande flere bogstaver end vi.

Men jeg anerkender at vi har brug for at kunne engelsk. Også tyrkisk og arabisk vil det være nyttigt at kunne. For mange i DK taler disse sprog.

Fastholdelse af en oldnordisk retskrivningspolitik sat overfor den hastighed talesproget udvikler sig med er et svært udgangspunkt, hvis man vil have flere danskere lært at stave og skrive det danske sprog.
Dansk er notorisk svært at lære for udlændinge, men også for etniske danskere. Ifølge sprogprofessor ved Københavns universitet Frans Gregersen, så frembyder sænkede vokaler et problem blandt mange andre. Vi kan ikke høre hvornår vi eksempelvis skal bruge (i) fremfor (e), (e) fremfor (æ) og u fremfor o.
Hvorfor staves spille og pille med (i), når det udtales med (e). Penge skrives med (e), medens vi skriver hænge med (æ). Smuk og suk staves med (u) men udtales med (å).
Dansk ortografi og retskrivningsregler er kun velegnet til det, de blev skabt til, "at skille fårene fra bukkene" citat Frans Gregersen.
Reglerne blev udformet i en tid, hvor ikke alle kunne eller skulle have en højere uddannelse, hvilket dengang var ensbetydende med universitetet. Så man skulle have et middel til at opdele folket i to kategorier. De kloge, som kunne skrive og de dumme, som ikke kunne.
Lad os dog få den retskrivningsreform og give alle danskere adgang til sproget.

Med venlig hilsen
Kattegat

Det er jo sandt, at der er stor afstand mellem det skrevne og talte dansk, men jeg tror også at giver man sig til at revidere sproget så det kommer nærmere til talesproget, så er det ensbetydende med at tage skridt til at udslette det.

For det første vil det skabe endnu større afstand til tidligere tiders litteratur, ja, endda til den nutidige, og for det andet, hvilke dialekter og sociolekter skulle en sådan revision bygge på?

Selvfølgelig skal det officielle sprog revideres hen ad vejen, men jeg mener, at en sådan revision skal være meget konservativ, og konservativ betyder i denne forbindelse ikke bagstræberisk men bevarende.

Kåemer

Formålet med sproget er vel at muliggøre kommunikation? Jo mere nuanceret et sprog er, desto mere kompleks kan kommunikationen blive.
Det ser jeg som et gode.
Men - man må også respektere folks ønsker om at kunne kommunikere hurtigt og dog præcist. af vore moderne begreber og ord har karakter af noget der ligner makroerne fra cimputeren. Et enkelt ord kan have et stort meningsindhold. For eksempel ordet "DRTV." Dette korte rummer en hel masse mening.

Jeg får lyst til at starte en selvstændig tråd om sprog som sådan og hvordan vi har fået det. For sproget har nemlig, som jeg ser det, haft betydning for visse af vore anatomisk/fysiologiske egenskaber. Det hører bare ikke hjemme i denne debat.

Om vort sprog som samfundsfænomen er også jeg konservativ. Prøv bare på biblo at finde en dansk roman skrevet mellem 1825 og 1885. Jeg tror at enhver vil finde at sproget dengang var veludviklet. Selvom de ikke kendte telefonen eller fjernsynet.
Man ville måske endda sige at vort sprog siden er gået ned ad bakke.

At formålet med et sprog er kommunikation er en indlysende selvfølge. Det er også lige så indlysende, at et sprog, hvor afstanden mellem det talte sprog og det skrevne er så stor, at op mod halvdelen af de, som taler sproget, hverken kan skrive eller forstå skriftsproget er totalt ekskluderende.
Det er så ekskluderende, at man ikke længere kan anvende skriftsproget som et anvendeligt kulturbærende element.
Så lad os få gang i en revision af vores skriftsprog. Det er på høje tid.

Med venlig hilsen
Kattegat

Kattegat #8, 10 og 13
Minsandten, du har åbnet mine øjne for, at dansk retskrivning er fuldstændig tåbelig. Selvfølgelig bør den være lydret, så fx hendes staves hindes, henne staves hænde og ens staves ens.
Denne opgave kunne det 40 mand store "danske sprognævn" påtage sig, hvis det ellers fik lov af kulturministeriet. Men p.t. kører sprognævnet ud fra to principper: traditions- og sprogbrugsprincippet, og hvis man vil afvige herfra, så skal kulturministeriet godkende det.
Kort sagt, en radikal omlægning af retskrivningen forudsætter en større folkelig debat.
Jamen, det kan vi passende tage hul på her.

Dine stærke argumenter, mener jeg er indlysende rigtige.

Kåemer #11
indvender, at hele den hidtidige litteratur ved "lydret nydansk" meget hurtigt ville gå i glemmebogen, fordi ordbillederne ændres radikalt og besværliggør en flydende læsning.

Moderne teknik i form af stavekontrol vil kunne råde bod herpå. Ved genoptryk af fx H. C. Andersens samlede værker, så ville man i en håndevending kunne tilrette sproget til nydansk, dvs. Lydret dansk

Dino #12

"Prøv bare på biblo at finde en dansk roman skrevet mellem 1825 og 1885. Jeg tror at enhver vil finde at sproget dengang var veludviklet. Selvom de ikke kendte telefonen eller fjernsynet.
Man ville måske endda sige at vort sprog siden er gået ned ad bakke."

Enig, det skrevne sprog er på vej nedad - ikke i samme fart som håndskriften, men det går den forkerte vej.

Well, det er svært at dokumentere. Jeg har leget lidt med en lix-beregner http://www.nielsga...d/lixberegner.htm ):
Søren Kierkegaard: lix 47 (svær), I.P. Jacobsen: lix 31 (let), H.C.Andersen (Fyrtøjet): lix 17 (let for alle), min egen novelle, "Lille Monster": lix 33 (let).
Det var svært at finde originaltekster af moderne litteratur p..gr.a. copyright, som jeg måtte stoppe her.

Hvis det er rigtigt, at skriftligt dansk forsimples, så er faren jo den, at det fortrænges af skriftlig engelsk og på sigt truer det danske sprog - simpelthen fordi det ikke bruges.
Well, der er lang tid til, men vi skal være varsomme med sprogforsimpling som det fx sker på chatten, SMS og hurtigt skrevne e-mails.

Man må måske medgive at netop teknologien gør det muligt i vort samfund at lade trivialsproget forevige i skrift og på elektroniske medier.
De danske romaner fra 1800 årene som vi idag kan respektere er her nok netop fordi de var det bedste den tid kunne præstere. Den tids trivialsprog er nok ikke bevaret.

Men SMS sproget er måske en trussel, fordi det høje tempo tenderer imod at overflødiggøre mere "syntakstunge" skrifter, som måske ingen gider skrive i fremtiden.
Ikke at jeg har noget imod SMS teknologien. Den er genial på sin plads. (At kunne give chefen en vigtig besked, selvom han netop nu sidder i møde og ikke vil forstyrres af et telefonopkald.)
Men at gøre SMS til selve SPROGET - det tegner ikke godt.
Hertil er jeg for meget Dino-saur.